Der er et skrivebord samt en enkelt stol, i stærkt træ. Derudover er der også en bogreol med 5-10 bøger. 2 vinduer oplyser rummet. Tapetet er afskallet og gulvet er koldt. Det er ikke det lækreste værelse, men det er slet ikke dårligt...
Rex åbner døren. Vreden bobler i ham. Han skal dele værelse med den... den!! Han griber den nærmeste genstand, en bog på bordet, og kyler den ind i væggen. Derefter går han over og kaster sig i den nederste køje. Han ligger og bander i nogle sekunder, før han tager fat i lagnet og lægger det over sig. Han drejer rundt i sengen, så han har ansigtet vendt imod væggen.
Der går ikke mange minutter før vreden har tømt ham for energi, og han er faldet i søven.