Et stort "Aaaaarrggghhh" kunne høres som et ekko mod bjergene, som en noget lav skikkelse gled ned af den solide bjergryg, hvis ikke nærmest løbende, som var hun på en meget stejl bakke. Det lange blond hår var blevet revet løst og fløj bag hende. Elegant og smukt, som kun en elver kunne være, hvis ikke for det faktum at hun tydeligvis var ved at seriøst falde.

Og faldt gjorde hun.

Det sidste stykke gled hendes fødder endelig og hun skred resten af vejen for at lande i sand og sten lige ved kanten af hvor vandet mødte vand, og hun lå nu på ryggen, idækket en masse mindre sår og prøvede at trække vejret, som hun lige skulle komme sig over hvad der var sket. Og her kunne hun i det mindste lige se på skyerne der gled forbi, som havde de ingen hast i livet.
Der gik dog ikke lang tid før at hun ikke kunne ignorere den dunkende følelse i sin ene fod, og hun satte sig op for at tage fat i foden det gjorde ondt på og tog den op, hvor hun så måtte erkende at det her var ikke super godt.

En lang dyb flænge var i hendes fod, helt klart efter et stykke klippe, og selvom det ikke fossede med blod, så var der ingen chance for at hun kunne gå. Måske hinke, hvis hun virkelig ville. "Zalans også," sagde hun, måske mere højlydt end hun burde, som hun kiggede sig omkring.
Hun var flere kilometer fra nogen bebyggelser, så med mindre nogen var ude og gå en dejlig formiddagstur, så måtte hun selv kæmpe sig videre.