Grundlæggende Oplysninger
Fulde navn: Tanto RyangKaldet: Tanto
Køn: Mand
Alder: 131
Fødselsdag: 11.12 år 1893
Tilhørsforhold: Neutral Ond
Tro: Ingen tro
Erhverv: Lejemorder & dusørjæger
Seksualitet: Aseksuel
Nuværende levested: Omrejsende - Omrejsende
Race: Blandingsrace - Menneske og Dæmon
Udseende
Højde: 174 cmVægt: 61 kg
Den slanke skaber rammerne for Tanto. Skønt han er over hundrede år gammel, ligner han ikke en, der er mere end 26 år. Dette kan han takke sit dæmoniske blod for. Ansigtet er formet skarpt og præcis, som kunne kæben skære lige så godt som en klinge. De brune øjne er på samme tid varme og kolde. Den blege hud er kun med til at forstærke den kolde atmosfære, der er Tanto. Håret er naturligt i sort farve, men det er ikke fremmed for Tanto at farve dette, hvis han frygter, hans dæmoniske familie er i nærheden af ham. De leder efter en med blæksort hår, så det vil være den oplagte ændring at lave først.
Udover det mørke hår er der også et meget særligt kendetegn hos Tanto. Der er et ar at finde henover det højre øje. Dette er en gave fra kære farmand første gang, Tanto sagde Bagludan imod. Ingen siger Bagludan imod. Især ikke hans afkom.
Et mere beklædningskendetegn på Tanto er, at han oftest har en øreing i. Dette er ikke som sådan et modefænomen. Det er mere, hvis han vågner op bestjålet, så vil han altid have nok i at sælge øreringen til at kunne skrabe sig sammen til næste job, opgave eller offer bliver fundet.

Faceclaim: Min Yoon-gi
Magi
Magisk evne (1): PyrokinesisEvnen giver Tanto en overvejende kontrol over ild og flammer. Han kan skabe ildkugler og andet ild ud af sine hænder. I pressede situationer, hvor hænderne ikke er tilgængelige, kan Tanto også frembringe ild ud af andre lemmer i sin krop. Dog foretrækker han sine hænder, men han har i situationer både skudt ild ud af sine fødder og øjne. I få situationer har han også spydet ild, men dette kræver meget chakra af ham, så dette bruges kun som en sidste udvej og mere for at færdiggøre modstanderen eller undslippe.
Tanto er også immun over for ild og flammer. Han kan mærke varmen fra det - det har ikke ændret sig. Men han får ikke skader af ild. Han kan være fanget i flammer og komme ud med kun lidt sod på sig.
Udover at fremmane ild ud af ingenting kan Tanto også kontrollere allerede antændt ild og flammer. Han kan forstørre flammer fra et stearinlys til det punkt, at det smelter stearinen på minutter. Dog er der en grænse for dette. Han kan ikke skabe ildebrænde ud af små flammer. Han kan forstørre til til en maks kapacitet, men ikke mere end det. Hver flamme har sin proportional grænse.
Vand er derfor en stærk modstander mod Tanto. Ild kan slukkes af vand, så det kræver større og kraftigere flammer at kæmpe imod vandbaseret modstandere. Det er ikke umuligt, det er bare svært for Tanto.

Dygtighed til at kontrollere evne: Veltrænet
Magisk evne (2): Ingen magisk evne
Personlighed
Styrker:
Erfaren dræber | Tanto har ingen problemer med at dræbe. I over hundrede år har det at dræbe været hverdag for ham. I starten følte han skyld og dårlig samvittighed. Hans første mord havde efterladt Tanto i søvnproblemer i over et år, men på et punkt var det at dræbe blevet normalt for ham.
Snedig | Udover at være mentalt snedig til det punkt, hvor han kan vende mange situationer til sin egen fordel, er Tanto også fysisk snedig. Han kan lydløst undslippe. Hvis man fjerner ens blik fra Tanto i bare et kort øjeblik, så er det mere end nok tid for halvdæmonen til at snige sig væk.
Svagheder:
Kølighed | Selvom Bagludan ser dette som en styrke i Tanto, er dette en svaghed i ham. Dele af hans menneskelighed er komplet fjernet. Han har væremåden af en dæmon uden at have svagheden med navnet. Dette har været Bagludans mål med Tanto. At skabe en dæmon, der ikke er slave af sit eget navn.
Manglende menneskelig forståelse | Normer og væremåder blandt mennesker er af gode grunde stadig fremmed for Tanto. Hans liv som menneske døde sammen med resten af familien, da han var seks. Derfor er livet som menneske, som han lever nu mere, stadig mystisk for ham. Han kan stadig finde menneskelig etik forvirrende for ham.
Vand | Det er mere en svaghed i kampe end generelt på grund af hans pyrokinesis. Dog kan Tanto føle sig ubehagelig til mode, hvis han er omringet af vand. For han tænker på, hvis han pludselig skal kæmpe imod en, så vil han være i stor ulempe, hvis denne kamp foregå i eller nær vand.
Generel beskrivelse af personlighed:
Som enhver anden dæmon er følelser ikke det, man vil tænke på, når man tænker på Tanto. Han er kølig og reserveret. Hans hovedfokus er på sig selv og ingen andre. Meget kan siges om Bagludan, men dæmonen har opdraget sin søn præcis sådan, som dæmonen vil have ham. Måske er Tanto mere rebelsk end dæmonen vil ønske, men den kolde attitude og ingen tøven til at dræbe er aspekter, der gør Bagludan stolt. Men det er Tanto mere end bare ligeglad med. Alle individer om ham er ligegyldige for ham. Den eneste, han nogensinde har holdt af, har været hans mor og hun var for længst blevet myrdet af kære farmand.
Baggrundshistorie
11. december, 1893 - The birth of the child
I en alder af blot 19 fødte den unge Saya Ryang en dreng, der var mere speciel end nogen anden Ryang. Det unge kvindemenneske havde formået at forelske sig i dæmonen Bagludan, der levede oppe i bjergene. I hendes sind var han lige så forelsket i hende, som hun var i ham. Hele hendes liv havde hun været fascineret af den mørke del af landet. Sådan havde hele Ryang familien været. Ryang familiens gudetro havde fokuseret på Zaladin, ondskabens konge. Ryang familien havde levet nær Tusmørkedalen i flere århundrede i håbet om at komme tættere på dæmonerne, der levede på øen. Så da Saya forelskede sig i en og sågar blev gravid med et dæmonbarn, var dette som en messiah for familien. Og den 11. december i året 1893 midt om natten bød Saya en halvdæmon velkommen til denne verden i smerte og blod. Straks fik drengen navnet Tanto. Saya fandt det passende til barnet, der var i sandheden, hvad Ryang familien i århundreder havde ventet på.
12. december, 1893 - The disappeared father
Dagen efter Tanto blev født valgte Sayas far, Lin, op i bjergene for at fortælle nyhederne til Bagludan. Men da manden kom derop, var Bagludan ingen steder at finde. Faktisk var ingen dæmoner at finde. Da denne nyhed blev overbragt til den nybagte mor, brød Saya komplet sammen. Hvordan kunne hendes livs kærlighed forlade hende og deres barn? Men hun havde ikke overskud til at være trist. Hun havde et barn at tage sig af. Meget vel havde hun ikke sin elskede dæmon at dele Tantos opvækst med, så havde hun Tanto. Hun havde sin lille halvdæmon.
11. december, 1899 - The slaughtering birthday
På Tantos sjette fødselsdag skete der noget, der aldrig havde sket på nogen af Tantos fødselsdage. For til denne fødselsdag kom en speciel gæst. Tantos far kom til festen. Men Bagludan kom ikke for at fejre sin seksårige søn med kage og gaver. Han kom for at hente, hvad der var retmæssigt hans. Bagludan kom for at hente sit afkom.
Dette faldt langt fra i god jord hos Ryang familien. Meget vel havde familien dedikeret hele sin blodlinje til den mærke del af landet, men Tanto var deres familie. De ville ikke bare opgive deres blod, om så det var for en dæmon. Men Bagludan spurgte ikke. Han kom for sit afkom, så da Lin, Tantos morfader, stillede sig først i vejen, blev det første blod trukket. Ryang familien kæmpede bragt, men de stod ingen chance imod en dæmon. Saya prøvede at snakke sin gamle forelskelse til fornuft. De kunne leve sammen, alle tre. Som en familie. Men der var ingen plads til familie hos dæmonerne. Der var ingen plads til mennesker, så imens Tanto sad stille i frygt, blev hans mor slagtede foran drengens øjne. Præcis på samme kolde måde som hele Ryang familie var blevet slagtet på. Fra den dag af var den eneste levende familie i Tantos liv hans dæmonfamilie.
29. august, 2007 - The great escape
I over et århundrede havde Tanto levet sammen med sine dæmonbrødre og -søstre. Bagludans oprindelige hjemsted lå dybt inde i Kzar Mora, hvor dæmoner og dragefødte levede i stor stil. Han var blevet trænet til at være præcis, som Bagludan ville have alle afkommene til at være. Kolde, klar til mord, onde. Men i flere årtier havde Tanto kun én mission i tankerne. At undslippe sin fars greb over ham. Undslippe sin mors morder. Der var ingen kærlighed blandt dæmoner. Der var træning og træning.
Derfor, da Tanto så sit snit, sneg halvdæmonen ud midt om natten og så sig ikke tilbage. Hans menneskeliv var for længst borte. I Tantos hoved var dæmonlivet det samme. Han var hverken et menneske eller dæmon. Han var Tanto. Kun Tanto.
Familie:
Far: Bagludan - i live ud fra Tantos formodning.
Mor: Saya Ryang - afdød.
Morfader: Lin Ryang - afdød.
Mormoder: Riku Ryang - afdød.
Søskende: Alt for mange dæmonbrødre og -søstre at tælle.
Andet
DæmonsværdDer var ingen kærlighed fra faren. Bagludan kendte ikke til kærlighed. Forførelse af Saya havde været netop det. Forførelse. Taktiks kløgtskab for at skabe en halvdæmon. Det tætteste, Tanto kom på kærlighed fra faren, var en gave på hans sekstenårs fødselsdag. Et dæmonsværd. Klingen ville være hos Tanto lige siden. Det var det eneste, han havde med sig, da han forlod dæmonerne. Han ville kæmpe med sit liv, hvis en trussel var efter sværdet. Dæmonsværdet var som en del af ham. Og i dæmonernes optik var våbnet lige så meget en del af ejeren som et lemme.
Lige siden Bagludan havde givet Tanto sværdet, havde halvdæmonen trænet med det. Derfor var han en erfaren sværdkæmper. Og han havde også stærk kendskab til sværdets dæmoniske værdier. For det var ikke bare den gennemsnitlige klinge. Dæmonsværdet behøvede ingen slipning. Det forblev skarpt, som var det ubrugt, for evigt. Men der var en anden evne inde i sværdet, som Tanto havde trænet for at mestre. Dæmonsværdsdansen. I en samling af specifikke og præcise bevægelser kunne Tanto rejse fra lokation til lokation ved hjælp af sværdet. Dog kræver dette, foruden de præcise bevægelser fra dansen, et tomt sind med kun slutdestinationen i tankerne. I princippet kan dæmonsværdet transportere ham overalt, men kendte steder for Tanto ville altid være nemmere for ham at rejse til, for han kendte mere end bare et billede. Han ville kende lugte, lyde, følelser, minder. Han ville kunne trække i flere sanser end bare synet for at præcisere slutdestinationen i tankerne.

Færdighedspoints
Fysisk styrke: MiddelSmidighed: Middel
Fysisk udholdenhed: Middel
Kløgt: Over middel
Kreativitet: Middel
Mental Udholdenhed: Middel
Chakra: Middel

Chatboks
IC-chat▽