Den bidende kulde og det grå vejr drog folk væk fra gaderne og ind i varmen på kroerne. Det gjorde det lettere end normalt, at færdes på havnen, selvom Hel ikke ville ane det, da han aldrig havde sat fod her før. Det var ikke mere end et par dage siden, at han, sammen med de mange andre vogtere, havde taget turen på drageryg fra Ango Corda, Dragetemplet, til Krystalpaladset i Dianthos. Opmærksomheden fra folket havde Hel nydt godt af. Flere folk havde vendt sig og kigget og hver eneste gang, fik de et venligt nik og et selvsikkert smil fra den røde dæmon.

Måske opmærksomheden ikke kun skyldtes ankomsten på drageryg. Det kunne også have noget at gøre med, at det var midten af november, vejret var iskoldt og alle rendte rundt i varmt tøj, handsker og huer. Men ikke Hel. Han var stadig kun iklædt sine sorte bomuldsbukser og den tynde, sorte skjorte i silke. I stedet for en hue på hovedet, kunne man se de sorte horn, der lagde sig elegant hen over det lange, let bølgede, sorte hår. I stedet for en tørklæde om halsen, kunne man se en halskæde i guld, med en lille mat, grøn diamant i vedhænget. Og i stedet for handsker, kunne man se en ring i guld på den ene pegefinger og på samme hånd, en ring på ringefingeren med en sort diamant i.

Den lette påklædning så ikke ud til at generer ham. Det gjorde den heller ikke. For Hel havde selvfølgelig sin varmende evne i gang, som eminerede fra hele hans krop og holdt ham varm i det kolde vejr. Det var ikke synligt, men kom man tæt nok på, ville man selv kunne mærke varmen fra ham. Som havde han siddet og varmet sig godt foran ildstedet, inden han gik ud.
Trods den allerede godt besmykkede mand, stod Hel alligevel og undersøgte de mange halskæder og ringe hos en af de små boder, der var stillet op på havnen. Han skulle jo deltage i det kommende midvinterbal og selvfølgelig kunne han ikke dukke op til den begivenhed, iført de samme smykker, som han altid var påført.

Hel tog en halskæde op fra bordet og så nærmere. Den var lang nok til at kunne lægges om halsen to gange og små kugler af guld sad rundt på hele kæden [referencebillede]. Han foldede kæden sammen, som den skulle sidde hvis han tog den på, holdt den op mod sin hals og vendte blikket mod den lidt ældre kvinde, der stod i boden, pakket ind i sit varmeste vintertøj.
"Er det for meget?" Spurgte han, med hovedet lagt let på skrå og et undrende udtryk i ansigtet. Hel ville normalt aldrig sætte spørgsmålstegn ved sådanne ting. Et guldsmykke, der så ud til at være lidt for meget, specielt for en mand, ville han købe uden at tøve. Men det her var til ballet. Hvor meget måtte han skille sig ud til sådan et arrangement? Men det var så lækker en halskæde.

Der var et eller andet tilpas og rart over, at gå rundt i de herlige omgivelser som havnen i Dianthos, i iskoldt vejr. Den blåhudet dæmon havde intet imod kulde, og det var også rart med et skift af vejret, frem for at det skulle være varmt. Hendes beklædning var den sædvanlige - en lang kjole som sad en smule løs, men fortsat tæt til hendes kropsfigur. Bevidst havde hun gjort kjolen kortere, både for at kunne bevæge sig bedre, men også for at fremvise sine feminine former. Kjolen havde korte ærmer, og hendes fødder var beklædt af et par høje støvler, med en lille hæl på. For at selvfølgelig skaffe hende endnu mere opmærksomhed, hang det lange røde hår ned langs hendes ryg. Kun enkle totter hang ind over brystet. Lilith var ankommet til havnen, selvom det absolut ikke var det sted, hun befandt sig tit.

De gule øjne opfangede omgivelserne, og de folk som gik rundt. Hun havde ikke set dem før, og der var heller ikke nogen som faktisk kunne tilfredsstille hendes nysgerrighed, og opmærksomhed. Grundet hendes udseende, var hun efterhånden vant til at få mange blikke kastet sin vej, og hun klagede ikke. Overhovedet ikke. Lilith kunne godt lide opmærksomheden, og det fik også det tilfredse smil på ansigtet til, at vokse. Roligt løftede hun en hånd op til det højre dæmonhorn, og lod langsomt fingrene glide ned over det, som havde hun allerede planer om at skabe lidt kaos og problemer.

Hendes fødder førte hende hen til nogle boder, og kunne hurtigt mærke den gode stemning som der var. Det gjorde hende nu ikke noget, hun havde to muligheder allerede. Ødelægge den gode stemning, eller give sig tid til at faktisk bare nyde den. De gule øjne skimmede kort de personer som der stod ved boden, og da hun trådte tættere på, fandt hendes øjne noget spændende. Noget der faktisk godt kunne tilfredsstille hendes nysgerrighed og opmærksomhed. En anden dæmon, fordi han kunne da ikke være andet. Hornene og den røde hud. Det var oplagt, at manden måtte være det samme som hende. Hvilket var helt perfekt. En lille kvinder i nærheden snakkede højt om et midvinterbal, som Lilith slet ikke havde hørt noget om. Medmindre hun havde glemt det.

Den rødhudet dæmon var nu ganske attraktiv, men var de fleste dæmoner ikke det? kort lod hun øjnene glide ned over ham. Det tilfredse smil voksede, som hun spredte mundvigene"Jeg synes ikke det er for meget, medmindre du gerne vil udstråle rigdom eller tiltrække ekstra meget opmærksomhed" fløj det ud ad hendes mund, og hun lagde hovedet på skrå. Placerede en hånd ved sin hofte, før hun skulede ned til det store udvalg af smykker salgskvinden solgte