Planen var fastlagt, og destinationen var målrettet - Kroen i Tusmørkedalen. Et sted Lilith havde det glimrende med. Mest fordi der ofte kunne ske kaos og problemer derinde. Især de gange, hvor hun havde været der. Udover det var der vel altid god stemning derinde. Det var aften og kun enkle lys udenfor kroen, lyste området op. Indenfor var der god belysning, og man kunne høre hvordan vinden piskede mod vinduerne. Lænet op ad bardisken stod den rødhåret kvindelige dæmon. De gule øjne havde fulgt bartenderen, som virkede mere nervøs end normalt. Det øgede hun hendes interesse, som hun lagde hovedet på skrå, og lænede sig en smule ind over disken. Frit udsyn til hendes bryster, hvis den stakkels bartender mand tog chancen. Hun bar den sædvanlige kjole. En af de kjoler, som altid var blevet skåret og revet lidt i, bare så den kunne være kortere. 

Ikke tale om, at hun faktisk gad bevæge sig i lange kjoler, og desuden skulle de kvindelige former jo vises frem"Rolig nu, jeg har ikke gjort noget endnu" stemmen var kæk med nogle luskede undertoner. Tydeligt at se på hele hendes ansigt, at hun havde planer. På den anden side, planerne handlede for det meste kun om en person. En person som ikke var ankommet endnu. Med en rolig bevægelse strøg hun neglene igennem det lange røde hår. Tillod sig at nyde, hvor nervøs bartenderne var. Hun forstod godt hvorfor. Var hun ham, havde hun nok også været nervøs. Efter at hun fik bestilt sig en drink, vendte hun rundt. Der sad et par folk herinde på kroen, men ikke nogen sok hun havde interesse i. Ingen som faktisk satte gang i hendes nysgerrighed. Hvis hun skulle dræbe en eller flere, så kunne de godt bruges, men ellers ikke. 

Med rolige og målrettet skridt trådte hun hen til trappen, som førte ovenpå. Etagen var ikke så stor, men der var plads nok at der kunne sidde nogle mennesker. Hælene på hendes sko kunne tydeligt høres for hvert skridt hun tog, og hun duftede til drinken i hånden. Da hun kom op for enden ad trappen, gik hun hen til et bord. Satte sig ikke ned, men i stedenfor blot vendte sig rundt, for at stå med fronten til trægelænderet. Oppe fra den etage kunne hun nemlig holde øje med, hvem der kom ind på kroen. Kurset rørte hendes bløde læber, som hun ventede på en særlig person skulle komme. Den kære Deavás. Hvor lang tid siden, havde det været siden de sidst havde set hinanden. Det var nok lang tid, og hun huskede tydeligt hvordan det møde gik. Hun vidste godt, at de blev nødt til at have en snak om deres søn, fordi hvor meget Deavás vidste om sønnen, og hendes graviditet som hun havde skjult for ham, vidste hun ikke. 

Hun stod en smule flirtende kun for at lokke nogle blikke op mod sig. Det var intet nyt, men hendes fokus var låst på døren til kroen. Med en rolig bevægelse strøg hun sin højre hånd over det ene dæmonhorn, og lod tungen langsomt glide hen over læberne. Hvis flere af kvinderne og mændene var blevet mere nervøse, var det klart"Deavás lad mig ikke vente... Jeg hader at vente" mumlede hun lavt til sig selv med et kækt og næsten farligt smil på ansigtet.

Fra skyggerne, hvor Deavás følte sig hjemme, betragtede han omgivelserne med et stille smil på læben. Han var egentlig ikke kommet hertil med et klart mål for øje, men nyheden om at én specifik dæmon ledte efter ham, havde ledt ham til kroen. Normalt ville han ikke begive sig ind i et offentligt rum, som dette, men så længe at snakken kørte, og de lod ham være i fred, så kunne han sagtens beskue kroen uden at forstyrre den daglige tumult. Lilith derimod gjorde alt andet end at blænde ind i mængden. Men det var hun bestemt heller ikke kendt for. Sådan som hun kunne spankulere rundt i kroen, som ejede hun den. Eller på jagt efter sit næste bytte. Deavás fulgte med.. han var ankommet før hende og tanken havde åbentbart ikke strejfet hende, som hun gik til baren med det samme.

Udsynet fra første salen var begrænset, men hvis han lænede sig frem på stolen, så kunne han sagtens følge hendes skridt igennem kroen, med direkte kurs imod baren, hvor den stakkels bartender gjorde alt for ikke at fange hendes opmærksomhed. Eller i hvert fald ikke den forkerte form for opmærksomhed. Lilith havde altid en umættelig sult, når det kom til hendes lyster, hvad enten det var drab eller de mere sensuelle lyster. Deavás' sukkede ganske let for sig selv, før at han lænede sig tilbage i stolen og lod skyggerne bagerst på repoen skjule ham, som hun spankulerede imod trappen. De lydige trin gav genlyd i hans hoved, som han lukkede øjnene og knugrede den ene hånd omkring glasset for ham. 

Det gyldne øjne landede på hendes skikkelse, som hun vendte sig imod gelænderet og lænede sig udover for at holde et vågent øje med de nyankomne på kroen. Hvor måtte hun være skuffet over ikke at kunne få øje på ham. Men at have holdt sig i skyggerne i flere år, var en vane for ham, så hvorfor skulle han søge lyset nu? Hendes utålmodige udtalelse fik et smil frem på hans læber, som han rejste sig lydløst, lod glasset stå og gik hen bagved hende. Hans fingre strejfede langsomt op langs med hendes rygrad, før at han lænede sig frem imod hendes ører. "Er det mig, du venter på?" hviskede han køligt imod hendes øreflip.

Det brede og tilfredse smil blev hurtigt erstattet af et lusket et, da den velkendte stemme kunne høres, og følelsen af et par fingre som strejfede hende op langs rygraden. Selvfølgelig var han allerede herinde, det burde hun have sagt til sig selv. I stedenfor at have kigget søgende rundt efter ham, og bare haft de gule øjne låst på døren til kroen, så stod han nu bagved hende. Det gjorde bestemt ikke noget. I hendes øjne måtte han altid gerne stå så tæt på hende. Hovedet lagde hun på skrå, som langsomt drejede hovedet til siden. Hurtigt mødte Deavás's øjne"Og her troede jeg, at du havde tænkt dig at lave en entré. Men du har åbenbart holdt dig godt i skyggerne" det luskede smil voksede som hun strammede grebet rundt om kruset i hånden.

Hun burde måske føle sig dum, over at have kigget så fokuseret på døren, bare for at holde øje med, hvornår Deavás ville træde ind. Men hun fandt det kun ganske interessant, at han allerede var herinde. Han havde sikkert fulgt hende med øjnene, og ventet til at kunne overraske hende. Eller bare vente på, at hun faktisk nævnte hans navn eller lignende. Hans spørgsmål om det var ham, som hun ventede på, fik hende til at lade ansigter nærme sig hans"Godt gættet, vil du have en præmie" stemmen en smule lav, fristende. Alligevel med lidt lokkende og udfordrende undertoner. Øjnene gled langsomt ned over Deavás's ansigt, og bare for at nyde synet af ham så tæt på, løftede hun kruset op til de bløde læber. 

Spredte mundvigene, for at hælde en god slurk ned i halsen. Eftersmagen var god, som hendes tunge måtte skøjte hen over læberne bare for at håbe på, at den gode smag ville blive hængende lidt længere. Da de gule øjne fandt op til Deavás gyldne øjne, måtte hun trække sig lidt tilbage. Han lignede sig selv. Selvom der ikke var noget galt i det, han vidste vel også godt, at han så godt ud, og var tiltrækkende. 

"Hvorfor skulle jeg dog lave en entre, når du laver de bedste?" Spurgte han med et løftet øjenbryn, før at han trådte helt hen til hende og placerede håndfladen imod hendes lænd. Fingrene bevægede sig stille rundt på stoffet og langs med folderne, før at de faldt til ro imod hendes balle. Han så en anelse sultent på hende, før at han skævede imod baren og det krus hun holdt imod sine læber. Lilith havde altid været noget ganske særligt.. i mere end én forstand, det faktum at de kunne være adskilt i årevis for dernæst at mødes og lade som om, ingen tid var forsvundet imellemtiden.

Deavás flyttede hånden fra hendes lænd, før at han placerede den imod hendes hofte og drejede hende omkring, så de nu stod ansigt til ansigt med hinanden. "Hvilken præmie har jeg gjort mig fortjent til?" Spurgte han lystigt med et underholdende blik. Han havde flere spørgsmål til hende. Heriblandt om et bestemt afkom, som ikke skulle eksistere, men som faktisk gjorde det. Meget imod hans vilje. Men han kunne godt hygge sig lidt først, hvis altså det var det, hun tilbød sig generøst.

Følelsen af hans håndflade imod hendes lænd, fik kun smilet på hendes ansigt til at vokse, og hun ville da ikke nægte ham de sagte ord. Hun vidste godt, at hun var meget god til, at lave entréer. Selvom hendes entré herinde på kroen ikke ligefrem var den bedste, men den var da heller ikke dårlig. Nok en god idé at hun ikke bedømte den lige nu. Desuden var det nok også bedst, at have fokus og hendes fulde opmærksomhed på Deavás"Jeg burde nok indrømme, at min entré ind på kroen her, ikke var den bedste. Men det er ikke vigtigt at snakke om" hovedet lagde hun på skrå, som hun bestemt nød, hvordan hans fingre bevægede sig rundt på stoffet og langs folderne. Før hun overhovedet nåede, at spørge om han havde tænkt sig, at bevæge dem længere ned, havde Deavás allerede ladet sine fingre falde ned på hendes balle.

Det sultne blik fik hende til, at løfte krusset op til munden. Kanten rørte læberne, før hun hældte en stor slurk ned i halsen.  Bestemt ikke en dårlig mjød, til fordel for de andre hun har prøvet. Hun foretrak nok også bare noget andet, at drikke frem for noget så almindeligt, og kedeligt som mjød. Læberne blev spredte, for at svare den kære sultne dæmon. Den pokkers charmerende og fristende dæmon Deavás. Som åbenbart mente, at hun skulle stå med fronten til ham nu. Ansigt til ansigt, og hun lod sin frie hånd finde vej op til hans nakke"Er min front bedre, siden du lige ville dreje mig rundt" Der lå lidt kækhed i ordene. Hun havde absolut intet imod det, fordi hun vil da også hellere nyde synet af Deavás ansigt, og krop. Men lige nu handlede det om at nyde synet af hans ansigt igen

Fingrene strøg hun roligt og legende hen over hans nakke, imens de gule øjne borede sig ind i de gyldne øjne. Det overraskede hende ikke, at han var interesseret i, at vide hvilken præmie han havde gjort sig fortjent til. Fingrene gled langsomt og legende op ad hans baghoved, og hun sørgede for at sænke kruset. Overvejede om hun faktisk bare skulle sætte det ned, så hun give Deavás hendes fulde opmærksomhed"Det har jeg ikke besluttet endnu" svaret var kort, som der bestemt lå noget lokkende i stemmen og tonen. Hendes ansigt nærmerede sig hans, og i et øjeblik kunne det godt se ud som om, at hun var tæt på at lade læberne røre hans, men hun havde andre planer. Læberne rørte kanten af hans øre, gav et lille pust ind i øret bare for at være irriterende - hun var jo glimrende til det"Men det er en god præmie" hviskede hun med et efterfølgende tilfreds smil på ansigtet. Det var også meget imponerende, at han slet ikke havde spurgt ind til afkommet, men de blev nødt til, at snakke om det.

Bare ikke lige nu. Først skulle Lilith lige nyde Deavás igen, så kunne de have alvorlige samtaler bagefter. Fingrene nåede længere op ad hans baghoved, som hun spredte mundvigene. Lod tænderne blidt røre ved hans øreflip.