Aron's mor havde set noget så forundret på hende, da Rosalyn bankede på døren og forklarede hvorfor hun var der. Det var tydeligt, at hun forventede at Aron var dukket op også, men som hun forklarede sit gøremål, hvilede der er sigende smil på hendes læber. Rosalyn havde ingen ide om hvad det betød, men hun fik lov til at komme indenfor, så hun kunne prøve noget tøj på. Der var så meget forskelligt, og Rosalyn var van til kun at have 2-3 forskellige slags tøj, men Aron's mor havde uanede mængder, så Rosalyn brugte en time på at kigge det hele igennem. Hun havde fået lov til at tage hvad hun havde brug for, og samtidig var det også i orden, hvis hun ændrede på det. Det kriblede i Rosalyn's fingre for at lege med stoffet og ændre formen til hendes krop, derfor fløj tiden også derudad, før hun trådte ud i køkkenet til Aron's mor. "Er det her pænt?" Spurgte hun forsigtigt, som hun drejede omkring.

Rosalyn var iført en hvid stribet top, uden ærmer, som sad tæt ind til hendes krop. Eller nærmere hendes barm. Over brystet havde hun dog placeret den røde krystal rose fra Aron, som hvilede imod draperede folder af sort stof, der skjulte hendes bryst bare en anelse. Fra hoften og op til lige under hendes bryst, havde hun justeret et korset til at holde toppen på plads og samtidig give støtte til hendes barm. Forneden bar hun to lag af nederdele, der egentlig ikke var ment til at være på på samme tid, men hun følte at længden var nødvendig, samtidig med at hun gerne ville have den sorte nederdel på. Over den hvide. Over halen havde hun fundet en sløjfe, der faldt flygtigt omkring hendes hofter. Hun følte sig faktisk godt tilpas i tøjet, derfor var hun også sikker på at Aron's mor var begejstret, fordi hun var.

Rosalyn søgte imod den store plads, som hun forsøgte så sig omkring. Hun skævede lidt til de blinke, som mændene sendte hende, men det var tydeligt, at hun var på udkig efter én specifik ulv i midten af det hele. Hun fik øje på ham ved springvandet og valgte at snige op bagved ham, før at hun prikkede ham på skulderen og fniste lidt. "Aron?" Kaldte hun stille, før at hun samlede hænderne foran sig og kiggede lettere genert på ham.

Rosalyn slog en latter af, som Aron kommenterede på sin mors forkærlighed for hendes søn. Hun havde skam forsøgt at vise hende alle muligheder minder, men Rosalyn havde insisteret på at holde sig til, hvad hun var kommet for. Derfor havde hun ikke set noget særligt. Men det behøvede han selvfølgelig ikke vide. "De var da ikke så slemme" grinte hun lidt, som hun puffede let til hans arm og blinkede til ham. Det var kærligt ment, som hun forsøgte at bløde op for ham. Give ham en reel chance i stedet for at holde ham op afstand. Ellers ville hun aldrig kunne se sig selv i øjnene, hvis hun skuffede ham.

Hun tog imod hans hånd, som hun fulgte med og forsøgte at holde trit med hans skridt, imens at hun kiggede sig omkring og forsøgte at få alle indtryk med. Der var første gang at hun havde oplevet noget lignende, så hun ville helst ikke gå glip af noget. Rosalyn sank dog dybt, da de nærmede sig dansegulvet. Ville han have dem til at danse sammen? Hun greb nervøst sin hale, som de stoppede ved dansegulvet og Aron rakte ud efter hendes hånd. "Ok.. okay, men jeg er lidt klodset" indrømmede hun, som hun ikke var sikker på, hvordan man skulle danse eller hvilken dans han forventede at hun kunne danse sammen med ham. Hun var dog overrasket over at vide, at han faktisk selv kunne spille. Det skulle man ikke forvente af en smed med hans grove arbejde.

Rosalyn følte sig virkelig tilpas her, måske det var derfor at hun løsnede en smule op og kunne bevæge sig mere frit. Her var der vel heller ingen som havde tid til at dømme hende. Alle var kommet for at more sig, derfor havde de heller ikke tid til at bekymre sig for, hvad hende og Aron havde gang i. Så håbede hun bare at disse arrangementer ikke var noget for hendes far. For så ville det virkelig blive akavet! Hun nikkede til Aron's ord om at følge ham. Det var naturligt at følge manden i sådanne omgivelser, som hun placerede en stille hånd imod hans brystkasse og kiggede ham i øjnene. Hun var klar og bevægelserne var naturlige, da hun først gav slip på sig selv. 

Hun blev dog straks mere nervøs, da tempoet på musikken blev langsommere og Aron endte med at komme helt tæt på. Så strøg den varme farve tilbage i hendes kinder, som hun måtte distrahere sig selv ved at kigge sig omkring. Det var ikke kun muligt at danse, ikke hvis hun bedømmede omgivelserne korrekt. Der var også mulighed for æble fangeri og andre lege. Men lige nu stod de på dansegulvet, derfor fokuserede hun på musikken og at holde fat i sin dansepartner, så hun kunne følge hans bevægelser. Imens at hun bevægede hofterne, og lod halen svaje fra side til side.

Den tætte kontakt under dansen blev ikke bemærket ligeså meget før at Aron talte til hende og hun vendte blikket imod ham. "Jaer.." svarede hun letter forsigtigt, som hun skævede til ham og undrede sig over at han havde lagt hovedet imod hende. Var det ikke normalt omvendt? Hun spurgte dog ikke, men fulgte den stille musik, som hun skubbede hofterne fra side til side og lod nederdelen danse omkring hendes ben.

 at hun moret sig bliv han kun glad for han hadet dog ikke tænk over at de kunne møde jack her eller rasten af famllen men han var stor set også lige gald han flytte dog stille og så bare ind i Rosalyns smykke øjne han holdte hende tæt ind til sig mens hans læber stille søgte mod hendes ikke for hurtige den her gang han mærkede varmen som hun lage hånden mod hans bryst kasse hun skulle vide hvad hun hvirklige betød for ham  at hun bliv rød i kinderen gjorder ham ikke noget det var kun ganske naturlige at føle sådan noget lige nu hans pote strøg dog stille hen over noget af hendes hale mens de svaje han vetede på hun også kom tætter på hans læber mens de stod og danset der folk slappet også af i kroppen det var en ra følese at stå  tæt på den her måde og det var også måske også for hende  han hadet slet ikke tænk sig det skulle gå så godt mellem de to men det gjorder det mere ind godt 


de kunne måske få noget æble fangerig bag efter musiken nå de holdte pause og så bag efter kaste sig lidt overbag efter lige nu sasgde aron ikke noget men nød det her nød hende så tæt på han vente stadige på hun kom tætter på til ham han nusse stadige hendes hale blidt eller noget af det så godt som det nu kunne gørs mens de stod der og trippet verden forsvandt stille omrking ham men det var måske kun på grund af rose varme en varme han altid hadet været glad for han mærket selv navøsheden stige lidt men han gemte den godt det var ikke på grund af hende på ingen måde 

Det hele blev lige pludselig meget intimt, som de stod tæt på ad hinanden og Rosalyn sagtens kunne mærke hans krop imod hende. Hun forsøgte ikke at tænke på det, men den stille musik, gjorde det svært for hende at tænke på noget. Hvad havde hun gang i? Hun opførte sig som en lille skolepige, men måske det var hvad hun i virkeligheden var? Hun havde jo ingen erfaring på området og Aron fik det hele til at virke så naturligt. Mon han havde masser af erfaring? Tanken fik hende til at rynke på brynene, som hun gik lidt tabt i sine tanker. Aron var langt ældre end hende, så det var kun naturligt, at han havde erfaring. Og det kunne hun ikke bebrejde ham for. Hun ville ønske, at hun havde haft noget. Så det ikke blev så akavet med ham. Hun sukkede stille før at hun vendte blikket tilbage til hans øjne. Skulle hun bare lukke af? Og lade kroppen bestemme. Hun skævede dog en smule til hans mund, da han kom tættere på. Han ville kysse!

Et hvin slap over hendes læber, som hun panikkede, indvendigt. Men holdt fast i Aron, så hun ikke lige pludselig endte med at stikke halen imellem benene. Det kunne jo ikke skade.. at give ham lidt retur? Rosalyn overvejede det længe, som hun bed sig i underlæben, før at hendes hænder strøg op over hans brystkasse og lagde sig imod hans nakke. Der valgte hun at presse deres læber sammen, imens at alt andet gik i stå omkring hende. Hendes hjerte hamrede derudad og kysset blev holdt, som var hun i færd med at stjæle hans luft. Hun fulgte kroppens signaler og pressede sig imod ham, imens at hendes hænder gled om i nakken på ham og op i håret. Der holdt hun fast. Godt fast.

 

Der var en underlig fornemmelse i hendes mave, som kysset blev holdt, imens at de stadig bevægede sig over dansegulvet til musikken. Hun holdt godt fat i nakken på ham, da hun ikke ønskede at snuble. Særligt ikke nu, hvor han lige pludselig virkede mere ivrig. Rosalyn var dog nød til at bryde kysset, som hun skulle have luften tilbage i sine lunger. Hans ord fik hende til at løfte blikket en smule. Der spredte sig en varme i hendes kinder, men hun kunne stadig ikke få sig til at gengælde følelserne. Hun kunne godt lide ham, men var det ikke et stort skridt at sige de tre ord til en anden? Særligt når de skulle forestille sig at være lærling og mester. Hun bed sig forsigtigt i underlæben, som hun trak hånden til sig og kløede sig en smule genert i nakken. "Du er virkelig sød" indrømmede hun lavt, noget han sikkert godt kunne høre med sine ører, selvom musikken var en smule overdøvende. Rosalyn ville gerne se tiden an, for måske hun bare var en anelse forblændet, når han var den første, de havde vist hende interesse på den måde. 

"Jeg er glad for at vi tog med" indrømmede hun efter lidt tid, som hun genert kiggede ned i jorden. Hun pillede ganske let ved nederdelen, så den svajede omrking hendes ben og skubbede ganske let til halskæden med den anden hånd. Det var befriende at lave andet end bare arbejde, sove og spise. Men faktisk opleve noget af landsbyens kultur.

Rosalyn viste ikke noget frem for ham, men lod blot nederdelen danse omkring hendes ben, som hun bevægede sig i takt med musikken. Det var virkelig rart at komme ud, som hun fik mulighed for at trække vejret lidt og bare være sig selv. Hun sukkede stille af bevægelserne, og den berøring hun stadig kunne mærke imod hendes læber. Uden at tænke over det søgte hendes fingre op til hendes egen mund, som hun førte fingrene over dem. Hun lo ganske let af hans ord, taknemmelig for at han havde givet hende muligheden. Selvom det måske ikke altid var noget for ham at følge med i landsbyens arrangementer. Men idag var det rart. Et fint pusterum, om man ville det.

Hans ord fik hende til at løfte blikket igen, som hun spejdede omkring. Var der noget hun havde lyst til? I takt med at Aron's mave rumlede gjorde hendes det samme, som hun grinte lidt. Noget kunne tyde på, at deres maver havde talt for dem. "Måske noget at spise" foreslog hun, som hun nikkede imod en bod, der så ud til at have smagsprøver på, hvad end de kunne forestille sig. Så kunne de stille den lille sult hurtigt og måske finde et mere roligt sted at sidde bagefter? Medmindre at Aron kendte et sted hvor de kunne få et ordentligt måltid mad og ikke bare nogle små snacks. Hun var endnu ikke bekendt i byen, mest fordi hun havde holdt sig til smeden for at tage sit arbejde alvorligt. For at lære noget nyt og gøre det godt.

De lod til at være enige omkring det næste de skulle se, som hun stille fulgte efter Aron, da de bevægede sig hen til boden. Rosalyn kunne ikke helt lade vær med at trække vejret dybt ind, da de kom tættere på. Maden duftede virkelig godt og lige nu havde hun bare lyst til at smage det hele. Hun smilte høfligt til damen, som hun tog imod smagsprøven fra Aron og straks lagde den på sin tung. Kødet smeltede på hendes tunge, som hun sukkede nydende, før at hun tyggede på maden og slugte den. "Det smager fantastisk" indrømmede hun for damen, som hun nikkede til Aron, her ville hun gerne have mad fra. "Kan man få ris til?" Spurgte Rosalyn stille, da hun gerne ville have noget fylde og ikke bare protein og grøntsager. Hun kunne slet ikke vente på at sætte tænderne i en tallerken fuld af mad. Hendes begejstring var også tydelig, som hendes ører strittede op i luften og halen dansede bagved hende.

Det gav et sæt i hende, som damen omtalte klanens overhoved. Jack's far. Hun havde bestemt ikke lyst til at møde manden, der var skyld i at hendes mor havde været tvunget til at tage sig af hende og Furry alene. Hun havde allermest lyst til at skælde manden ud, men hun undlod at sige noget, som hun i stedet fokuserede på maden, damen var i færd med at hælde op. En til dem hver. Hun glædede sig virkelig meget til at spise. Derfor faldt den dårlige stemning også hurtigt til jorden, som hun stak hånden ned i lommen på hendes nederdel og hev nogle krystaller op, som hun rakte til damen, da maden var klar til dem "Tusind tak, det skal vi nok nyde" svarede hun høfligt, som hun vendte sig imod Aron og greb hans hånd for at trække ham væk fra boden og hen et sted, hvor de kunne spise. Hun var sulten!

Det eneste det handlede om lige nu, var at nyde aftenen og ikke tænke på noget, der kunne få humøret til at ændre sig i en negativ retning. Rosalyn var mere fokuseret på det mad, som hun lige havde betalt for end det faktum at hendes tante måske var tilstede til samme arrangement som dem. Hvis hun dukkede op, så tvivlede Rosalyn faktisk på, at hun ville kunne genkende hende, da de aldrig havde mødt hinanden før. Derfor bekymrede det hende heller ikke, at hun skulle rende ind i sin tante, både fordi hun ikke vidste hvordan hun så ud eller omvendt. I stedet trak hun afsted imod det nærmeste bord, så de kunne finde sig tilrette og spise noget. Fylde noget i deres maver.

Damens sidste ord fik hendes ører til at vifte lidt. Var det så tydeligt at de kunne være et par? Hun skævede lidt til Aron, før at hun vendte blikket imod maden og var klar til at starte, da han lige pludselig talte igen. Tørstig? Rosalyn slikkede sig lidt om munden, da hun allerhelst bare gerne ville sætte tænderne i maden. "Øh," svarede hun en smule eftertænksomt. Hun kunne ikke lige komme i tanke om noget, der fristede andet end maden. "Måske.. noget frugt te?" Foreslog hun med et skævt smil, selvom det umuligt ville passe til maden, så kunne hun sagtens drikke det bagefter. Rosalyn lod blikket dale op maden igen, som hun satte sig ned og greb den ene tallerken for at dufte til maden. Dybt og længe. Mums.

Det godt endelig at få noget i maven, som Rosalyn dog formåede at vente på at han kom retur med deres drikkevarer. Sulten bankede virkelig på døren og hun kunne ikke rigtig tænke på andet, som hun straks begyndte at spise, da han havde sat krusene fra sig og placeret sig overfor hende. Hun sendte ham et høfligt smil før at hun tog det første stykke kød i munden og sukkede nydende. Det var virkelig lækkert. Hun himlede let med øjnene, som smagene eksploderede i hendes mund og hendes skuldre sank en anelse sammen. Det var godt med noget mad og det fik hende også lidt til at glemme den akavede stemning, som der havde været imellem dem tidligere. Det her føltes mere naturligt. "Jeg tror ikke, at jeg matche alle smagene i maden" lo hun let, som hun faktisk ikke engang ville gøre et forsøg. Det virkede al for kompliceret til at hun overhovedet ville være i stand til at finde frem til halvdelen af ingredienserne. Men han måtte da gerne prøve, så skulle hun nok bedømme om han havde ramt rigtigt.

Hun tog en skefuld med ris, kød og grøntsager, som hun førte det op til munden og tyggede. Maden var virkelig afbalanceret og smagene kom farende henover hinanden. Som om det kunne fortsætte ud i det uendelige. Hun sukkede lettet, da hun lagde bestikket fra sig og trak lidt på smilebåndet, som han også så tilfreds ud. Derefter valgte hun at løfte kruset med te op til hendes mund, hun tog en enkelt tår, før at hun satte kruset ned igen. "Det havde jeg også brug for," svarede hun med et kærligt smil, før at hun lod blikket vandre forbi ham og ud på dansegulvet. Der var virkelig meget liv i landsbyen, mere end hun havde forestillet sig, når Jack havde fortalt hende om stedet.

der dog et lille skyde spil også med bure hvor i man kunne skyde  efter mål og se om man kunne ramme målet med æbel i han  var Ivire efter at prøve nogle af tinge han sukket lidt og grite lidt da han så en mand skyde forbi og næsten ramme person som eget spillet 

Der faldt en underlig ro over dem, selvom der var larm nok omkring dem, så kunne hun fint koncentrere sig omkring deres samtale. Hun fik dog øje på hans pote ud af øjenkrogen, som hun trak fingrene lidt til sig, før at hun kom ham i forkøbet og lagde sin hånd ovenpå hans. Hun smilte kærligt til ham. Stille lagde hun hovedet på skrå, som hun overvejede hans spørgsmål og fulgte hans blik rundt. Ville han tilbage til dansegulvet eller spille noget for at vinde en præmie? Hun var ikke helt sikker på, hvad eller hvordan hun skulle besvare hans spørgsmål, da en drillesyg tanke strejfede hende. "Lad mig se.." hun lod som om at hun tænkte længe over det, før at hun løftede det ene ben under bordet og placerede foden imellem hans ben. Der var tale om en blid berøring, før at hun rejste sig op og tog hans hånd, derpå pegede hun imod spil bodene. "Tror du, at du kan ramme?" Spurgte hun nysgerrigt og energisk med et barnligt og legesygt smil på læberne.

Hun placerede en finger imod sin hage, som hun overvejede noget for en stund. Hun var klar til at slippe kontrollen en smule og vendte sig imod Aron. "Hvis du rammer, så får du ikke bare præmien fra boden, men så må du også bede mig om noget" foreslog hun, før at hun pillede ved rosen over hendes bryst. Måske det var det, der skulle til, for at hun kom udover sin nervøsitet?