Alligevel var det en overraskelse for Idrys, der han blev hidkaldt af Calanis, Vogternes Mester, med besked om, at han skulle være klar til at blive udsendt. Tidspunktet var ubelejligt - ikke for Idrys' opgaver for Vogterne, men for hans personlige forhold til de andre drageryttere .. for et par uger siden var han kommet en del tættere på Sata, men det hele var endt på en akavet måde, og de havde ikke haft mulighed for at tale efterfølgende.
Han var i dag iklædt de noget mere simple klæder, der muliggjorde bevægelse og var praktiske under rejse, som Vogterne foretrak. Det lange sorte hår var løftet væk fra ansigtet og fastgjort med et bånd.
"Der er uroligheder blandt de mindre adelslægter Rajavi og Marceau, der begge har jorde på grænsen mellem Medanien og Rubinien. Derfor sender vi tre vogtere derned for at få situationen under kontrol." Introducerede Calanis, og Idrys forsøgte at samle tankerne om opgaven og sin Mester.
"De andre har fået samme besked, men I får nærmere information, når alle er samlet. Det skulle ikke vare længe.." Idrys fulgte efter mesteren ind i et mindre kammer, hvor han stilte sig rank med hænderne bag ryggen. Blikket hvilede på dørhåndtaget, så snart det bevægede sig .. for hvem ville deltage med ham på missionen?
