Der var atter gået hverdag i den, og den forfærdelige oplevelse med vampyren på bordellet, var snart glemt. Jo, hvis Enzel først faldt i søvn, vågnede han nogle gange op efter at have haft et skrækkeligt mareridt om at blive bidt, men det var ved at gå i sig selv igen.

Det var en helt almindelig dag, hvor Enzel modtog kunder og matchede dem med de arbejdsomme piger, da et postbud dukkede op med en pakke til ham. Det var ikke noget nyt for Enzel at se buddet på denne tid af dagen, for han plejede at udveksle breve med sin elsker, der befandt sig i Tusmørkely netop nu, og hver dag håbede han på at høre fra ham. Denne gang lod det til at være en pakke? Endnu en træfigur fra Philly?

Han betalte buddet og trak sig ind på sit værelse, for at se pakken an. Man vidste jo aldrig om det var mere pikkunst, og selvom det var et bordel, var der visse ting der ikke egnede sig til at blive vist, foran alle de andre, der også boede her.

Han kunne allerede dufte duftene i pakken, inden han åbnede den. Han blev rørt ved tanken om, at Phillippe havde gjort ekstra ud af at forkæle ham, denne gang. Han duftede til duftglassene og stillede dem til side, for at se nærmere på halssmykket. Han tog det på og beundrede sig selv i spejlet, og elskede ideen om, at Phillippe havde set den og forstillet sig ham med den på. Silken i bunden af pakken, var det første der fik ham til at betvivle afsenderen, for så snart han mærkede på materialet, vidste han godt at det var af meget fin kvalitet. Havde Phillippe overhoved den slags penge?

”Åh…” Udbrød han, da han stod med silken i den ene hånd og havde fundet brevet nedenunder. Det der var ikke Phillippes håndskrift. Faktisk havde Enzel aldrig set den før, men han vidste godt hvem det var fra nu…!

Jeg har ikke haft mulighed for at skaffe dig nogle urter, så du må nøjes med hvad jeg har kunne skaffe dig.

Finneas Lyøe…!

Det var som om hans mareridt genbesøgte ham, nu i dagstimerne også…! Hans spejlbillede så forskrækket tilbage på ham. Smykket om hans hals var lige i hans ånd, og silken var som vævet til ham… Den perfekte gave. Han så virkelig godt ud med Finneas’ forsoningsgaver, men det føltes forkert at bære dem. Han ville jo gerne have haft, at det skulle være fra hans Philly og ikke hans besatte stalker.