Turen til Balzera var dog ikke helt hans foretrukne, men han gjorde det.
Det tog alligevel sine dage, og da han endelige nåede til byen, var klokken ved at nå sig en middagstid. Basil havde valgt at time det således, at han ikke behøvede at flyve når solen var værst, selvom det efterlod ham en anelse træt. Tidligt op, måske lidt for tidligt selv for ham.
Flyvebrillerne lå nede omkring halsen, løs hængende som det var intet andet end en halskæde, håret var vindblæst og fyldt med sand. Men det var jo ikke første gang og næppe sidste gang. " Aaliyah af Kazimi har inviteret " formidlet han til tjeneren i dørene som lukkede ham og guidede ham ud til haverne hvor hun sad. Så formelt.
" Syntes du ikke solen har lidt nok for at se på dig? " komplimenteret han hende. Hun solede sig ikke i den, men den i hende.
Krystallandet

