Det var ikke så tit, at Pharos befandt sig i Smarana, og generelt i nærheden af byen. Som hans blik gled rundt, kunne han faktisk godt lide det. Omgivelserne var så flotte, og her var meget rart. Han havde valgt at lade begge sine dyr blive hjemme, så han selv kunne udforske og tage på eventyr, som man måske kunne kalde det. Udover det var han på jagt efter noget. Noget han havde hørt kunne købes i byen her. Efter at have trasket rundt i lidt tid, måtte han hurtig konkludere at det nok ikke var sandt. Hvor skulle han skaffe det han ledte efter. 

Han stræk sig en smule, og sendte et høfligt smil de forbigående. Han forstod godt de kiggede meget efter ham, og rynkede bryn. Det var nok ikke så tit, at de så en med det udseende som Pharos. Det var nu heller ikke tit, at en satyr/mørkelver som ham befandt sig steder som byen her. Men han havde bestemt ikke fortrudt det, og han fik en god fornemmelse med, at han nok skulle få tiden til at gå. Han valgte at stoppe op henne ved en lille dreng, som efterhånden havde stået og kigget længe på ham. Han stod og pegede op imod Pharos'horn, og Pharos kunne ikke undgå at smile.

Han bukkede sig ned, for at være i øjenhøjde med drengen"Kan du lide dem?" spurgte han bare venligt, og i en blid tone, for han ønskede heller ikke, at skræmme drengen væk. Normalt var Pharos ikke vant til, at andre kunne lide hans horn. Men komplimenter for hans ydre, det var han vant til. Drengen stod fortsat og kiggede på hornene, og Pharos måtte grine lidt over det. Han løftede en hånd hen imod drengens hår, og strøg ham blidt hen over håret. Det fik kun drengen til at rødme og grinede lidt"Ved du om der er nogle boder i nærheden"spurgte Pharos undrende, men fortsat med en blid tone. 

Nimel kom ridende af landevejen, med sin fine lille vogn bag på hesten så hun havde et sted at sove, hun var iklædt et farverigt sæt tøj. Hun så lille ud som hun red der på sin store hest, nynnede en munter melodi som hun kunne se byen længere fremme, det betød snart hun forhåbentligt kunne sælge nogle af de friskplukket men også tørrede urter. Med pengene kunne så få lidt mere mad til hesten og sig selv, lageret var ved at være godt tømt efter en længere rejse hertil. 
Hun red forbi en mand og et barn, dog skænkede det ikke så meget en tanke, at hun var fokuseret på at komme til det lille markedet, dog sendte hun et kort smil til dem begge som hun passerede dem. Inden længe nåde hun dog frem og fandt sig en ledig plads, fik parkeret den store hest over i en staldboks så den kunne få sin pause.

Nimel fik sat sin bod op, og begyndte at fordele de forskellige urter, og ting hun havde fundet på sine rejser. Et smil gled over hendes læbe som hun betragte sit værk, før hun lod folk vide at der var åbent. Det virkede dog desværre til folk ikke var så interesseret som hun havde håbet. Men det skulle ikke stoppe det gode humør, og en hver person der kom forbi fik et varmt smil, og et par rosende ord med på vejen, dog håbede hun der bare ville komme lidt. Men smilet vokset ved synet af en lidt anderledes herre " De ligner en der mangler urter? jeg har alt lige fra lavendel, til mynte, rosmarin, malurt, salvie og øhh meget mere, kom nærmer?" prøvede hun at lokke med. Hun sendte ham et stort smil, og rette let på den lysegule bluse hun bar sig, hun var en meget spinkel men fin elever.  

Lyden af heste og vogne fik automatisk Pharos til at vende sin opmærksomhed, og blik i retningen. Men før han overhovedet nåede, at sige noget kunne han se en elver. Han var ret sikker på, at hun var en elver. Man kunne aldrig tage fejl af ørene. Selv var man nok heller ikke i tvivl om hvad han selv var, men han havde dog oplevet gange, hvor andre havde taget fejl. Mange havde budt på at han måtte være en dæmon, eller mystisk væsen. Men han var blot en mørkelver/satyr blanding. Det var ikke tit han selv stødte ind i andre som ham, eller nogen som lignede ham. Det betød kun at han tydeligt følte sig mere unik. Han betragtede kvinden lidt, og prøvede at tænke sig til om han kendte hende.

"Det gør jeg bestemt også" svarede Pharos kort, som han lod det brede smil vokse. Var det åbenbart så tydeligt, at han manglede urter eller lignende? måske var det. Han tænkte ikke så meget over det. Men han havde kigget lidt rundt, og han rettede sig op, så han ikke længere kiggede på drengen. Som hun gik igang med at opremse alle de forskellige urter hun havde, måtte han tænke lidt. Han manglede faktisk mange urter, men skulle han vælge det hele. Ville hun kunne skaffe dem igen? Han stod og tænkte lidt mere over det. Måske det var bedre at høre lidt mere omkring alle urterne, før han endelig ville tage sig en beslutning.

Det vat tydeligt hun lokkede, og det gjorde ikke ham noget. Han kunne godt lide det, selvom han normalt ikke var så nem at lokke. Men elvere var måske også bare gode til, at lokke. Han var selv rimelig god til det, og han lod bevidst sit blik glide ned over hende. Hun fremstod meget flot i hans øjne, og han kendte hende ikke. Pharos var meget sikker på, at han heller ikke havde set hende før. Han ville næsten gætte sig til, at hun var skovelver men han kunne tage fejl"Sikke et stort udvalg.. Jeg mangler faktisk ret mange urter. Kan du fortælle lidt mere omkring dem" han var nysgerrig efter at ville vide mere omkring urterne, og så havde han intet imod at lytte mere til hende. Hendes stemme var blid og god, og mon ikke hun kunne fortælle ham meget omkring de urter hun havde.

Nimel var end ikke helt elver, i sandhed var hun halvt menneske, det kunne dog ikke ses på hendes skikkelse men det var grunden til hun ej levede med sit folk. For hendes mor blev taget i at have en affære med et menneske, en rejsende som hun mødtes med i den dybe skov, det var deres hede stund de havde skabt Nimel, ikke det navn hun var født med men efter at blive udstødt, og have boet hos en ældre kvinde, havde hun fået nyt navn. Det var et par år siden nu og siden den ældre kvindes død, havde hun levet på landevejene i sin vogn. 

Hun smilede som herren valgte at komme imod boden, sendte ham et varmt glad smil, lod ham kigge lidt rundt imens hun satte lidt flere tørrede urter frem. Kunne dog ikke helt lade være med at betragte ham, dog ikke sikker på hvad han var men dømte ikke andre, han var så mørk iforhold til hendes lyse næsten blege hud. Som hun bemærkede hans blik glide over hende, måtte hun dog rødme en smule havde aldrig helt selv set sig som smuk, måske fordi folk til tider forvekslede hende med et barn eller også havde kaldt hende en vandskabning. Blikket rette sig tilbage som han stillede spørgsmål, kort kløede hun sig let kluntet i nakken før hun nikkede ivrigt til ham. Prøvede at minde sig selv om, ikke at skulle snakke hans ører af, men det var svært at stoppe når hun først var igang. Nimel rankede sig og gik hen for at kunne pege på de forskellige " mynte er god i te, især tørret, salvien har healende effekter, rosmarin kan virke beroligende" sådan fortsatte hun, jo mere hun fortalte jo hurtigere snakkede hun, og det var så tydeligt at se hun gik op i det.  Dog lykkedes det lidt efter at stoppe sig selv, sendte ham et undskyldende smil " jeg beklager, jeg lod mig vist rive med" sagde hun og lo en smule flovt, før blikket så lidt ned imens hun rødmede igen. Det hjalp da slet ikke når han var pæn samtidig, og hun var nok en af de dårligste til at flirte eller tage imod komplimenter. 
Hun begyndte kort at betjene en anden kunde, som kun skulle have lidt lavendel, før hun vendte tilbage til ham og så mod ham igen" er der noget de vil købe?" spurgte hun nu lidt nysgerrigt. 

Det rolige blik hvilede sig på hende, som han lyttede til hendes ord. Hendes stemme var meget blid, og han kunne sagtens lytte til den i længere tid. Måske det var sådan en beroligende stemme, som han godt kunne nyde med lukket øjne også. Hendes rødmen lagde han godt mærke til, som han smillede lidt for sig selv over det. Mundvigene spredte han som han skulle til, at nævne det for hende. Da hun nævnte at mynte var god i te, og hvordan salvien var, kunne han ikke undgå at tænke lidt. Måske det var bedst for ham, at købe så mange urter som muligt. Man kunne vel heller ikke vide, hvornår han ville få brug for det. Det ville være træls, hvis han stod eller ville komme komme til, at stå i en situation hvor det blev nødvendigt med mange urter.

"Jeg vil gerne have noget mynte.. Men salvie kunne også være meget praktisk, så det vil jeg bestemt også gerne have" og det var sandt. Han stod og overvejede kort om der var flere ting. Han vidste han skulle skaffe sig mange urter, eftersom det var nødvendigt, og han også havde brug for det. Solgte denne kvinde alle slags urter, han vidste det ikke. Men han ville helt sikkert finde ud af det, for hvis hun solgte alle slags urter skulle han helt sikkert have fat i så meget som muligt. Men han ønskede på en måde heller ikke, at hun ville løbe helt tør for urter. Pharos holdte sit blik på hende, som han begravede en hånd i sine bukselomme. Som hun nævnte at hun lod sig rive med, måtte han grine lidt. Det gjorde ikke ham noget, han fandt det derimod lidt sødt. Hovedet tiltede han, og lagde mærke til hendes rødmen igen"Er du okay.. Du rødmer" han kunne vel lige så godt konstatere det på en eller anden måde.

Han forstod godt hun rødmede, og det var nok heller ikke tit at hans race kom disse steder, men så ville hun vel også opleve noget nyt, og se noget anderledes end hun måske var vant til. Efter at have fulgt hende med øjnene kort, vendte han sit blik hen imod nogle af de kunder hun var igang med at betjene. Han hørte godt hendes spørgsmål, og lod sig tænke lidt mere. Skulle han købe alle de urter hun solgte, men på en måde var det som om at han ikke kunne få sig selv til det"Tjooh.. Altså jeg overveje at købe alle de urter du sælger. Men jeg føler heller ikke at jeg kan tillade mig det, fordi jeg ikke vil købe alt du sælger" og det var sande ord, som Pharos lod sit blik hvile sig på hendes ansigt, som han afventede hendes reaktion. 

Nimel havde ikke set en som ham før, dog virkede han til at være flink, hun kunne ikke helt lade være med at bemærke hvor meget han kiggede på hende. Det gjorde hende blot lidt mere kluntet, dog lod hun ofte sit blik vandre andre steder hen, glad for lige at betjene et par andre kunder undervejs der kunne distrahere lidt fra den særlige mand. 
Hun nikkede som han sagde nogle af de ting han ønskede, men som han afslørede at hun rødmede steg farven mere og hun måtte se lidt ned imod sine hænder " de kigger meget på mig sir" forklarede hun som blikket vendte sig imod ham, og sendte et undskyldende smil til ham,  før hun hurtigt lige måtte betjene en kunde mere, hvilket fik farven til at falde igen, bande sig lidt selv væk over at røde så meget, uden at forstå hvorfor? 

Derefter vendte hun tilbage til ham, blikket mødte hans og ved ordene, gjorde hun store øjne " hvis de har råd, er det vel okay? så har jeg bare ikke mere at lave her i byen, men de må gerne købe " hun havde ikke oplevet en så stor handel før. Det undrede hende en smule, men man kunne vel heller ikke sige nej? Hendes blik vandre lidt ned igen " nu de vel ikke ude på at snyde mig vel?" spurgte hun forsigtig, hun havde ikke råd til at miste penge, og ærligt manglede hun nok en del lige nu, det var ikke altid nemt at få folk til at købe meget. Nimel trak lidt på smilebåndet, og folde sine hænder foran sig, trippede en smule som hun afvendte hans ord, måske der var mere bag?

Det var tydeligt at se på denne elver, at hun rødmede endnu mere efter at han havde nævnt det. Det var lidt sødt i hans øjne, men han tænkte ikke over at kommentere på det igen. Da hun nævnte at han kiggede meget på hende, forstod han godt hvorfor hun nok rødmede ret meget. Det var dog heller ikke meningen, at han ville kigge så meget på hende. Men han vidste ikke hvor han ellers skulle kigge hen, og desuden så var hun flot, så hvorfor skulle han ikke kigge på hende. Selvom det måske godt kunne virke lidt skræmmende, så måske Pharos skulle beklage overfor hende. Undskylde overfor hende at han kiggede så meget på hende, fordi det var bestemt ikke meningen. 

Bevidst løsrev han sit blik fra hende, og valgte at betragte omgivelserne en smule"Jeg undskylder meget for at kigge på dig så meget. Det er ikke min mening" han indrømmede det som han gjorde et lille høfligt forover buk. Det var mest tegn til at han ikke ville fremstå skræmmende. Selvom det måske ikke kunne undgåes eftersom han havde det udseende som han havde. Men han mente nu ikke han var skræmmende lige nu, men det kunne måske blive for meget hvis han stirrede på hende. Pharos lod det brede smil vokse, som blikket hvilede sig på nogle dyr som dukkede op. Det virkede ikke til at der var så mange dyr faktisk, men han kunne godt lide at kigge på de dyr, som han kunne se.

Men han var også kommet til dette sted her, af en grund. Han skulle have sig nogle urter, så derfor var han vel også nødt til at holde sig målrettet. Han lod blikket falde tilbage på hende, hvorefter han tiltede hovedet, og tænkte lidt. Det ville da ikke være okay, hvis han bare købte alle hendes urter, ville det"Så vil jeg ikke købe alle dine urter.. Så har jeg også en grund til at besøge dig igen" det kom rimelig charmerende og en smule flirtende ud af hans mund. Pharos blev også nødt til at grine over hendes ord, om at snyde hende, Det var ikke noget han kunne finde på, og han havde heller ikke tænkt sig at købe alt hun havde. Han ønskede ikke at hun skulle gå arbejdsløs, og ikke have noget at lave. 

Nimel havde ej set en som ham før, dog begyndte hun at vænne sig lidt mere til ham, og prøvede at slappe mere af omkring ham. Rødmen begyndte også at aftage, et smil gled over hendes læber som han undskyldte " det er okay? du kan måske lide mig" spurgte hun lidt forsigtig. Imens hun kort rette på sit tøj, før hun hurtigt betjente en ny kunde igen. Hun vendte tilbage til ham og stillede sig foran ham, armene let placeret foran sig hænderne flettet sammen imens hun betragtede ham en smule tænksomt. 

Men en ide opstod, måske ikke det smarteste men han gjorde hende en smule nysgerrig, hun sendte ham et smil " hvis du nu købte det hele? men på en betingelse at, du så vil hænge lidt ud med mig i dag? jeg har sjældent fri så det kunne være hyggeligt med lidt selskab" forslog hun. Håbede at han var en god mand, men så igen var hun nok en smule naiv anlagt og for nysgerrig. Nimel stod let og vippede på benene, en smule usikker på hvad han dog måtte svarer til hendes forslag, men lidt fritid ville være godt for hende. Det skade vel ikke af få sig en ny ven, hun var måske ikke helt opmærksom på at han prøvede at flirte med hende? 

Blikket gled lidt væk fra ham, som hun stadig afventede lod let en hånd søge op fra at glide igennem det blonde hår, skubbe det bag de spidse ører. Hun sørgede dog for at smile stadig..

Kort lod Pharos sit blik betragte en af kunderne, som virkede til at vente på hende. Han forstod godt at kunden ventede, og han forstod også godt, hvis mange ventede på hendes assistance. Hun var jo ganske venlig, og virkede god med kunderne. Han ønskede heller ikke at stjæle alt hendes opmærksomhed. Det venlige smil voksede, som han vendte sit blik tilbage på hende. Med en overvejende grimasse, kunne han ikke undgå at grine lidt. Hun virkede som en meget frisk og munter type, og han havde ikke meget at lave alligevel.

Det eneste han skulle, var bare at få skaffet sig nogle urter. Hovedet tiltede han som hans blik hvilede sig på hende"Lide dig? jeg kender dig ikke" han fastholdte smilet på ansigtet, som han afslappet krydset armene. Ville hun have ham til at lide hende? han vidste det ikke helt. Han forholdte dig rolig, som han godt kunne fornemme et eller andet. Kort drejede han hovedet en smule og fik øjenkontakt med en kunder. Han forstod godt at personen stirrede. Det var nok ikke lige normalt, at en med Pharos' udseende kom disse steder.

Hvis han købte det hele.. Havde hun vel ikke noget sælge? ville hun miste sit arbejde. Han ønskede det ikke, som han flyttede sit blik fra kunden, til at betragte denne elver foran sig"Købe det hele... Jeg vil gerne hænge ud med dig, og bruge tid med dig. Men hvis jeg køber alt, hvad skal du så sælge?" han undrede sig kort, og rynkede brynene.

Nimel var ikke helt sikker på hvad der var ved ham, men han var ikke helt som de andre kunder, og han smutte heller ikke hurtigt. Desuden kunne hun måske have godt af en pause fra at arbejde? fandt de en god pris sammen var det måske en meget fin handel. Så kunne hun bare rejse videre senere og samle nye urter, og lave nye miksturer, det ville vel ikke være helt skidt? 
Hun så lidt tænksomt på ham, før hun smilede " altså du virkede til at flirte med mig? eller tager jeg helt fejl?" spurgte hun, det ville måske forklar hvorfor hans blik havde vandret over hendes krop? Og på nogle måder var han da ret spændende.. 

Hun kunne godt fornemme han tænkte, gav ham en lille pause imens hun fik solgt et par småting, før hun ingen kunne træde foran ham og lade blikket rette sig imod ham. Nimel smilede til ham " hvis du køber alt for en god pris, kan jeg klare mig et par uger, imens jeg fylder lagret op igen, så det ville ikke være slemt" forklarede hun så, imens hun kløede sig lidt forsigtig på armen og sendte ham et skævt smil. Han var en smule charmerende var han ikke? hendes hoved gled lidt på skrå " jeg har sjældent fri så du ville faktisk gøre mig en tjeneste" tilføj hun muntert. 
Var det for meget at håbe på han måske sagde ja til at købe alt, og dermed tilbringe mere tid sammen med hende? hun traf ikke altid de bedste valg, men nogle gange måtte man vel leve livet en smule ikke sandt?