Vejret bød bestemt ikke på sommer, sol og strandvejr, men det var bestemt heller ikke grunden til at Aerwyna havde indfundet sig på den vindblæste og bare kyst, som strakte sig så langt øjetrakte. Et stor påstyr var opsat med vagter og et stort telt mig på Diamantkysten. 
Inden i teltet havde hun en forhåbning om at Nael sad og ventede hende, eftersom at et møde med ham var sat op. Tingene gik bestemt ikke som de, eller hvert fald hun havde regnet med. Efter angrebet på "Hjertet", som Eiyd havde sprunget op efter planen og det skulle have været Lyset som havde fået skylden, stod hendes egen familie nu med problemet.
En delegation fra Gojira familien havde været i området, da det hele skete og derfor havde beskyldningerne, i rådet, mod Gojira været stærke.
Lige nu blev det kæmpet en krig mellem distrikterne, og Gojira havde lidt stort, men ligeså vel vundet terræn tilbage. Aerwyna var en Gojira, hun havde samme temperament og hun havde samme gejst, som før i tiden. Efter tiden under Nael og torturen, var denne følelse kun blevet stærkere, ligesom hendes personlighed.
"Jeg er her for at se Nael" Lød det blot fra hende, som hun kom nærmere og blev set an af vagterne, som stod omkring det vindblæste telt.
Teltdugen blev skubbet til side og Aerwynn trådte ind i et sparsomt indrettet telt, hvilket indikerede at han ikke ville være på stedet længe, for hvorfor så bruge tid på den slags? Nael var som håbet inden for og så næsten for tænkende ud, som hun afbrød ham ved sin ankomst. 
"Zahinael" Lød det blot som deres blikke mødtes og hun trådte længere ind, "Du ved vel hvorfor jeg er her?" Hun kiggede over på ham med en rolighed, "Det som vi oplever i Aquarin, var ikke en del af planerne" Han måtte vel have et svar eller en grund til hvorfor det var som det var. 

    Zahinael var landet tyve minutter tidligere på sin grif Luna, der nu blev forkælet i den hastigt opsatte lejr. En deling fra Mørket havde holdt til herude i forvejen og kunne nemt sætte en hurtig teltlejr op til hans fornødenhed. Fordi de var alene, havde ingen af dem uniformer på, men var klædt som civile jægere og fiskere. Den holdning, de havde lige nu, og den stemning der var i lejren ville dog næppe snyde nogen, men spionmesteren havde for travlt til at tage sig af det lige nu.
    Han hævede blikket, da Aerwyna kom dryppende ind i teltet, som heldigvis ikke havde et gulv, han kunne blive irriteret over. Lugten af fisk kom med ind sammen med hende. Han sænkede papiret i sine hænder og sendte hende et strengt blik.
    "Aerwyna," sagde han og gav hende sin fulde opmærksomhed. "For nu vil jeg ignorere din tone i brevet. At kræve noget som helst er over din rang, før du gør dig fortjent til en forfremmelse." Hvilket næppe skete lige foreløbigt, hvis ikke Mørket fik en grund til at sætte en større deling ind i Aquarin. Det var målet, men et mål der lige nu så ud til at komme længere væk fra dem. "Og ja, jeg ved, hvorfor du er her. Så fortæl mig. Hvorfor ved Zaladin sprang Hjertet før tid?"
    Han var påpasselig med at lægge skylden på hende nu før han havde hørt hendes side af sagen. Netop med Aquarin var informationskilderne forfærdeligt sparsomme, og halvdelen af tiden levede Zahinael i en komplet uvished, som han på ingen måde brød sig om. Alt han havde fået fra Eyidivan siden eksplosionen var en forsikring om, at Cyreesai nu var i hans hule hånd, og han tog ikke kontakt til Eyidivan uden at være helt sikker på, at intet kunne afsløre hans lille spion. Så lige nu var han blind. Hjertet var eksploderet, men lang tid før planlagt, og om Eyidivan havde sat sprængladningerne forkert, eller Aerwyna havde givet signalet på det forkerte tidspunkt, kunne kun hun gøre ham klog på lige nu.

Den dryppende krop og lugten af fisk som hang omkring hende, var nogle af de ting som andre, som ikke var vant til havfolk, ofte ikke brød sig om. Det var ikke noget hun tog sig af, kunne eller gad at tage sig af. Det var sådan hun var. Aerwynn vidste at hvis Nael havde et gulv og hun kom dryppende ind på det, så ville hun høre for det. 
Hendes blik og øjne lå på Nael, inden han løftede hovedet for at møde hende. Hans blik var strengt, og hun forstod godt hvorfor. Hun havde været krævende i hendes brev, men det var også på sin plads lige nu, og så kunne han give hende så mange strenge blikke som han ønskede og være lige så utilpas med hendes tone, som han ville. 
Hun havde brug for dette møde, eftersom tilstandene i Aquarin virkelig ikke var som de burde. Deres planer var skubbet, og hun ønskede at vide hvor stor en del Nael havde i det her, eller om det var Eyids utålmodighed som var skredet. 
Hun ignorede hans ord som han satte hende på plads, hvad var der at svare til den slags? Hun vidste godt at det nok ikke var passende, men sådan var det lige nu. 
"Det troede jeg du kunne svare mig på?" Svarede hun tilbage og holdt blikket som papirne i hans hånd, forsvandt fra hans fokus. Nael havde en finger med i alt, men det kunne selvfølgelig også blot være Eyid. "Hvis du intet har med dette at gøre, så er det Eyid som har handlet alene" Forsatte hun. Aerwyna stolede selvfølgelig på Eyid, men han vidste at han havde masser af følelser for sit tidligere liv, og at dette var hans måde at vise sit værd på. 
"Jeg ved ikke om det er hans fokus som ligger mere på Cyreesai eller om han blot så muligheden for at skabe splid, nu hvor Gojira delegationen var forbi" Lige dele var slemt nok. Det var hendes familie som han satsede på. De havde altid haft en stærk position i Aquarin og det ville de blive ved med, de andre så dem som en fjende, på grund af deres told politik. Sådan lå det blot. "Hvis det er på grund af det sidste.." Vreden skar næsten igennem hende, "Jeg ved godt at de andre distrikter altid har været imod os, men på den måde at skabe splid dernede er på ingen måder den rigtige måde at gøre det på"

    Zahinael skar ansigt. Et snerrende, vredt udtryk blæste over ham som en pludselig orkanvind fra vest. Lige så hurtigt var det væk igen. Han gestikulerede til taburetten, der stod på den anden side af det lille klapbord, der var stillet frem til ham. Han sad ikke selv på noget større - det var hvad de havde haft til rådighed herude.
    "Den uduelige fisk," mumlede han over Eyidivan Ke'Jaelins vedvarende inkompetence. Forhåbentligt var et eller andet gået galt, og det var ikke hans mening at gøre det. Men efterhånden var Zahinael ikke så sikker mere.
    "Fortæl mig, hvad du ved, Aerwyna - så vi kan få samlet trådene," fortsatte han så mere målrettet på opgaven. At få samlet trådene fra deres smuldrende plan igen. "Eyid samlede sprængladningerne op her og bragte dem ned - muligvis med hjælp fra to irriterende mennesker, der afbrød os på stranden." Primært afbrudt Zahinael i at skære i Eyid, egentlig. "Alle ladninger var trippeltjekket af mine folk. Han vidste ikke, at sprængladningen skulle spores til Lyset, men han vidste, at han skulle vente på dit signal. Du skrev, at en delegation fra Gojira lige havde været i Rashez'ar, og nu har I fået skylden. Har Cyreesai allerede indledt et angreb, eller har I slået først efter beskyldninger?"
    I politik såvel som i kamp var det vigtigste at have den fulde historie. Som regel kunne Zahinael opstøve den med sine mange kontakter, men her manglede han næsten altid store bidder. Hvis han dog bare kunne få Eyidivan op også, men hans position så tæt på magtens centrum og hans søsters rapporterede mistillid gjorde det sværere at etablere kontakt, som ikke kompromitterede hans position dernede. I det mindste havde han Aerwyna, men dog i et helt andet distrikt. Fisk gav tydeligvis ikke andet end problemer.

Aerwynn kunne tydeligt se i hans øjne og den grimasse som han skar, at der var noget i hendes ord som ikke var som det skulle være. Det kom måske småt bag på Wynn, men samtidig så havde hun ikke regnet med at han ville gå bag ryggen på hende, for at skade hendes familie. Det var uden tvivl Eyids fokus som var svækket og ikke fokuseret nok.
Af og til så var han måske uduelig, især når sådan noget som dette skete. Hans fokus lå på de forkerte steder, og ikke på det endelige mål og mørkets færd i Aquarin - det var også derfor at Aerwynn var blevet sat ind, for at holde øje.
"Jeg forlanger blot, at hans fokuser hvor det skal være - især når det kommer til min familie" Det var selvfølgelig svært at forsikre, for dem begge to.
"Jeg ved desværre ikke så meget igen, men jeg skal gøre mit bedste" Det var ikke alle detajler hun kendte til, for hun havde ikke været en del af den delegation som havde besøgt "Hjertet". 
Hun lyttede til hans fortælling og forklaring, for hun havde forstået det på samme måde, så et eller andet sted i kommunikationen var det slået fejl, eller også havde Eyid handlet på egne vegne. 
"Ja, Atha’ame havde forhandlet kontrakter bag om os, i Gojira. Kontrakter som skulle sørge for at der blev åbnet op til tangskovene, via andre distrikter og dermed fjerne vores mulighed for indtjeneste på disse foretagener" Startede hun op og satte sig på den anviste stol, overfor ham. "Delegationen fra Gojira var rasende over at høre om disse kontrakter, og de opsøgte Atha'ame for at få mere viden, men hun ville ikke tale" Fortalte hun videre. Tolden som de andre betaler har været på det niveau som det har, fordi det er en stor del af områdets indtægt, så det var de nødsaget til, "De nåede væk inden "Hjertet" sprang, men eftersom at de havde været i området, så var det nemt at ligge skylden på Gojira delegationen" Det var så nemt, fordi at distrikterne var naturlige fjender. "Ikke endnu. Men af hvad jeg ved, så arbjedet Sai på at indlede et angreb på distriktet" Og hvis det skete, så blev hun nød til at tage affære og deltage.

    "Aerwyna, hvis Eyidivans fokus altid lå, hvor det burde, ville vi to lægge langt færre ekstra-planer," kommenterede Zahinael tørt. Det var virkelig problematisk, at Eyidivan var en af de vigtigste spillere lige nu. Han var alt, alt for ustabil. "Så Hjertet sprang i går," fortsatte han så med en eftertænksom stemme.
    Problemet med ikke at kunne komme tæt på folket i Aquarin var at han på ingen måde kunne få nutidsbilleder af, hvad der foregik. Han kunne vide nok så meget om folkene, kulturen og deres handlemåder, men uden en måde at vide, hvad der foregik, var det svært at sikre sig overhånden i situationen.
    "Va'Chakessa er kendt for at handle hurtigt og kontant, når der bliver lagt en trussel mod dem," sagde han. "Vi må forvente, at Cyreesai foretager et modangreb, medmindre Eyidivan får beroliget hende og overbevist hende om, at I ikke stod bag sprængningen. Det var en god distraktion, at Eyidivan fik kørt Najubi op mod jer, men at situationen er eskaleret i denne retning er yderst beklageligt. Især fordi vi ikke ved, hvad Eyidivan har i tankerne. Hvilket modsvar har I hos Gojira givet mod Rashez'ars anklager?"
    En afvisning af dem, uden tvivl, men måske var der noget, man kunne gribe om som en livline til at få afblæst situationen, inden der for alvor udbrød kampe uden for deres kontrol.

"Det er derfor at du har placeret mig tæt på ham, og det er derfor jeg kæmper med at få det til at ske" Men Eiyd havde ofte sine egne tanker og lyster, og hans gøren med Sai gjorde det ikke nemmere. Men det var grunden til at hun var blevet placeret tæt på dem, blot for at sikre sig at alt, oftest, gik som det skulle. 
"Ja, desværre for tidligt" Det havde de jo allerede konkluderet. Det havde været for tidligt, men sket var sket og nu stod de med andre værre konsekvenser - især for hende. Wyna var usikker på hvor hun havde Eyid henne lige nu, for om lidt så ville Sai stå overfor Gojira familien, hendes egen familie. 
Naels bedste måde for at få et realtids billede af Aquarin, var oftest fra Aerwyna, for hvem ved hvad Eyid fortlalte når han var her? Hun kunne ikke stole på det, før hun havde talt bedre med ham omkring det. Aerwyna var loyal overfor mørket, det var hun blevet. Nu hvar hun spion i sit eget levested, og skulle sikre mørkets fremgang og ikke mindst sin egen families sikkerhed - det sidste var vel vigtigst. 
"Det er det jeg ved" Svarede hun kort, hun kendte sine naboer og den måde som de hånterede trusler, "Jeg ved ikke om Eyid er i stand til at standse hende, med de følelser som han har i kroppen overfor hende. Eyid er i og for sig også fra en familie, som har problemer med Gojira.." Kunne de følelser værre større en deres samlet fælles mål? 
"Vi har ikke lagt an til nogen kamp eller gjort tilnærmelser til det. Vi svarer først, når Cyreesai tager det første skridt. Men rådet har fortalt at vi intet har med dette at gøre, og det er svært at gøre meget mere" Det var bestemt ikke den bedste situation som de sammen var endt i, for lige så snart Cyreesai ville tage det første skridt, så var Wyna nød til at tage tilbage for at stå imod. Koste hvad det ville.

    Zahinaels ansigt lagde sig i en stram grimasse.
    "I skulle have svaret med det samme," sagde han. "Så var det blevet et politisk anliggende. Så kunne Eyid håndtere det, måske Atha'ame, selvom hun er til mere besvær end gavn efterhånden. Hans følelser er, hvadend jeg har givet ham ordre på, han skal føle. Nok er han uduelig til tider, men politikken er det, han er skabt til." Opdraget, både af Ke'Jaelin og Zahinael selv. Zahinael følte sig sikker i sin sag på, at Eyidivan kunne styre sine følelser for Cyreesai - mest fordi han havde brugt år på at lægge hadet så dybt ind, at det burde flamme op så snart han så hende. På den måde var der ikke risiko for, at den dumme fisk ville opbygge flere kærlige følelser mod hende. Netop det had havde så vist sig at være et problem, fordi en vigtig del af planen var at få styr på Cyreesai, og Eyid havde ikke været god nok til at ligge med hende med det samme. Det havde sænket planerne, men sidst, Zahinael snakkede med Eyid, havde fisken vist forstået, at det var nødvendigt for at de skulle lykkes.
    "Jeres stilhed vil give Cyreesai en åbning til at..." fortsatte han, men blev afbrudt, da en løber kom væltende ind i teltet.
    Hun var våd til lårene, hvilket fortalte Zahinael, at hun havde modtaget en besked fra havet. Denne slags direkte beskeder var en sådan sjældenhed, at Zahinael gav løberen et enkelt nik.
    "Rapportér."
    "Herre, direkte nyt fra Aquarin," sagde hun. Gentog ord, hun havde hørt, men som hun ikke nødvendigvis forstod hverken mening eller vægt af. "Va'Chakessa har angrebet Gojira fra vest."
    Løberens udtale af havvæsnernes navne var så fæl, som den kunne blive, men meningen blev videregivet, og det var det vigtigste. Zahinael forventede ikke at denne deling var trænet i noget som helst andet end at se diskrete ud fra afstand og ellers blot sende breve med status til deres overordnede.
    Han vendte sig mod Aerwyna. "Som forventet. Tiden er knap nu. Du må tilbage hurtigst muligt. Fortæl mig, hvad du har brug for fra mig for at holde styr på situationen. Jeg vil arbejde på at destabilisere ledelsen i Rashez'ar yderligere, så I kan vinde indtag. Yderligere må jeg finde en ny måde at få Lyset indblandet. Det er stadig vores førsteprioritet at male dem som fjenden."

Aerwyna fulgte ham, og så den stramme grimasse.
I skulle bare have startet? Det var lidt det hun havde villet undgå, blot for ikke at ekslarere situationen, men hun kunne sagtens forstå hans ord. "Hvordan skulle Eyid kunne håndtere en krig mellem de to distrikter? Det er hans skyld det er endt sådan her" Eyid var skyld i at de to distrikter stod på randen til en større krig mellem hinanden, og hun havde ingen tro på at han ville kunne rette op på dette her, uanset hvad han prøvede. Aerwyna sad selv i rådet, for Gojira og vidste hvordan politiken fungerede dernede. "I mine øjne er de følelser, hvad der står i vejen for Eyid at tænke klart og fokusere på hans opgave, som ellers står klart foran ham" 
Det kan sagtens være at Eyid var opfostret hos Nael, ligesom hende selv, men han viste det slet ikke på samme måde. Det kunne sagtens være at han havde placeret et had til hende i ham, men det var endnu ikke kommet frem, og de kærlige følelser var til fare for den overordnede opgave.
Men overordnet set måtte Nael have en plan, som Wyna ikke kendte til endnu, eller ville komme til at kende og at der derfor var ting i dette spil, som for hende var uvis.
"Jeg ved hvordan Sai reagere på ting, og muligvis havde det være bedst at tage sig af det med det samme, og blot reagere med det samme" Det ville nok have givet dem en fordel i denne kamp, som uden tvivl ville komme. Det var blot et spørgsmål om hvornår det ville ske.
Det virkede ikke til at være nogen positiv besked som rådgiveren kom med, og eftersom at personen var mere våd en tør, så vidste hun hvor beskeden kom fra.
Og sådan startede det. Hendes blik gled over på Nael og hendes udtryk var stramt og seriøst, "Det var aldrig kommet hertil, hvis det hele var gået som planen" Det var blot spændende at se, hvor Eyid ville stå henne i alt det her. Hvad hun havde brug for? "Jeg har brug for at der bliver taget hånd om Eyid. Men selvfølgelig skal vi havde sikret, at Sai har taget en forkert beslutning og Lysets stod bag angrebet"

    "I skulle ikke have taget til genmæle nej, I skulle blot have sendt det politiske svar," rettede Zahinael. Halvdelen af de pokkers fisk, han havde med at gøre, angreb før de tænkte sig om, og det var klart en af de største udfordringer ved hele den her operation - men også den del, der kunne blive vendt til hans fordel i sidste ende.
    Zahinael tog hånden op til hagen, mens han tænkte over Aerwynas ord. Løberen trak sig ud af teltet, så snart ingen af dem kiggede på hende mere. Aerwyna havde brug for at Eyidivan kom under kontrol, og at Sai så ud til at begå en fejl. Krigen kunne ikke forhindres mere, så de måtte arbejde med hvad de havde og få den vinklet til deres fordel. Denne gang ville det ikke blive afgjort i deres tangskove, men i stedet via Zahinaels planer.
    "Eyidivan skal nok komme under kontrol," forsikrede han. "Jeg  har allerede været bekymret for, at Atha'ame er for påvirket af den tidligere borgerkrig og venskabet til Cyreesai til at hun er praktisk at have der meget længere. Hvis Eyidivan ikke kan styre hende, må der andre midler i brug." Endnu en tænkepause, og så dukkede der et lille smil op på hans læber. "Hvad angår Cyreesai og fejl mod Lyset. Vi har den unikke mulighed, at Eyidivan stadig er nytilkommen tilbage til Rashez'ar, mens Ata'ame har siddet på tronen sammen med Cyreesai i hans fravær. Hvis vi maler det hele ikke som en fejl, men i stedet som et led i Lysets plan på at overtage Aquarin, når distrikerne er svækket, kan vi male Cyreesai som fjenden. Det gør det kun lettere for os, at hun også har slået først mod jer uden at vente på en ny delegation eller en politisk rådssamling. Jeg får brug for at du skaber mere mistillid til Cyreesai dernede, så hun er tvunget til at være så aggressiv som muligt."

"Det politiske svar?" I hendes øjne havde de dårligt nok gjort andet, end at kæmpe i det politiske miljø, "Det var politik som gjorde at gruppen i første omgang var i "Hjertet". Selvfølgelig har vi stået op for os selv" Men hun vidste også at når Sai eller andre i rådet, havde taget en beslutning, så var det ofte sådan det endte og holdninger var svære at lave om på. Folkdet i Aquarin, var ufattelige stædige og tænkte sjældent på andet end deres eget distrikt og familie, hvilket nok var grunden til at stedet altid har været neutral i deres handlinger, "Det er ikke mig som ønsker denne krig."
Hun kiggede på Nael som han tænkte sig om og over de ord hun var kommet med. Det var ikke hende som ønskede denne krig, men det var tydeligt at situationen var tilspidset, efter at de andre distrikter var gået bagom deres ryg, og havde skabt aftaler, som ville holde Gojira ude af handlen med tang. Det ville ruinere dem, og det var grunden til deres besøg i "Hjertet" 
"Jeg skal hvert fald nok gøre mit bedste, for at holde ham i kort snor" Kom det blot fra hende, som hun kiggede rundt i teltet. 
Nu var det hendes tur til at tænke sig om, og det skulle gå hurtigt, for hun ville gerne tilbage til området og beskytte det, men det her var lige så vigtigt. "Jeg forstår din plan, og det virker som måden at gøre det på. Men hvad skulle grunden være til at Lyset ville have magten over Aquarin? Lyset har altid ladet Aquarin gøre deres eget og ladet dem være neutral i forhold til resten af verden." Det var tydeligt at de kom frem til noget som kunne bruges, og det var hvad hun søgte og hvad hun havde brug for lige nu. "Det burde ikke været noget problem, at skabe mistillid omkring hende. Slet ikke"  Det job passede nu meget godt til hende.

    "Godt spørgsmål, Aerwyna," sagde Zahinael. "Husk på, at Cyreesai aldrig har været i tvivl om, at Mørket tog Eyidivan. Aquarin har i sin natur altid været neutrale vande, og såvidt jeg ved er det stadig kongefamiliens ønske." De var sværere at stikke i, hvorfor Zahinael havde sat sit fokus på andre distrikter. "Skab du mistillid om Cyreesais intentioner, og så skaffer jeg de beviser, vi skal bruge for at få frem, at Cyreesai i årevis er gået bag omryggen på  resten af distriktsrådet og har arbejdet sammen med Lyset af personlige årsager. For at få Eyidivan tilbage. Vi får det til at se ud som om hun har kastet ressourcer væk på et frugtesløst projekt, ingen har kendt til og derfor heller ikke har kunnet stoppe."
    Den del burde ikke være svær at sammenkoge. Det sværeste var at få det til ikke at se alt for politisk ud, for Cyreesai var ikke en fisk, der tænkte længere end til sin spydspids. Hvad end han fik skabt af materiale måtte det fremvise hendes bryske tilgang til alting.
    "Find dig en mulighed for at komme til Rashez'ar i nærmeste fremtid," tilføjede han. "Metoden er underordnet, men find en grund. Få en snak med Eyidivan og gør det klart, at han fra nu af skal melde ind mindst én gang om ugen for at give status. Lad ham vide, at jeg ikke tolererer flere svigt."

"Kongefamilien ønsker nemlig stadigvæk at holde det neutralt i forhold til resten af landet, og det ønsker de fleste andre også" Der har aldrig været en interesse i at tilkoble nogle af de andres ønsker, men blot holde det neutralt, "Sådan havde jeg det også selv. Uden tvivl" Det var kun fordi at Nael havde taget hende, og brug så lang tid på at omvende hende, at hun nu havde set lyset i mørket. 
"Jeg tager hånd om Cyreesais og de problemer" Kom det roligt fra hende. Det ville være nemt at få det hele til at se ud som at Sai var gået bag rykken på rådet. Hun havde nu startet en krig mod Gojira. Aerwyna sad selv i rådet og hun havde intet hørt om dette, hun vidste det ville komme, men hun vidste at det ikke var blevet taget op i råbet, "Hun har i flere omgange handlet på egen hånd og dermed holdt rådet uden for viden, hvilket de bestemt ikke vil se pænt på. Jeg tvivler på at de bevilliger denne krig, uden at nogen større undersøgelse er sat i gang" Det kunne hun jo hvert fald håbe.
"Det burde ikke være noget problem at komme tæt på Rashez'ar og Eyid" Hun skulle nok fortælle Eyid hvordan det fremover ville komme til at fungere. Hun tolerede ikke slinger på den måde, for så skete det som nu var blevet sat i gang. Spørgsmålet var hvad Eyid syntes om at hans kære Sai var gået i åben krig med Aerwyna.

    For første gang i dette møde bredte et lille smil sig på Zahinaels læber. Det var ikke et rart smil. Det var smilet fra en person, som havde en plan i tankerne og var ved at få kontrol tilbage på en løbsk situation. Kendte man Zahinael, ville man vide, at det var hans farligste udtryk. Når han satte sig for at tage kontrollen og få alting til at falde ud, som han ønskede det, kunne folk nemt stå i vejen og deraf hurtigt blive skaffet af vejen. Man ønskede ikke at komme mellem Skyggen og hans planers udførelse.
    "Godt Aerwyna," sagde han og det var ment som det største kompliment.
    Hendes evner var formidable, og hendes loyalitet uovertruffen. Hun forstod vigtigheden i deres sag, og han stolede på, at hun ville gøre det, hun blev bedt om - og mere til. Hun var typen af person, der rent faktisk tog sig den ekstra tid og det ekstra slid for at det hele faldt ud til deres fordel. Og vigtigst af alt: Hun stolede på, at Zahinaels planer gav mening, selv hvis hun ikke kendte alle de individuelle dele.
    "Jeg sender dig mere information, når jeg har noget, du skal rykke på. Ellers skal du bare så splid om Cyreesai og hendes nærmest bagland," sagde han. "Jeg stoler på dine evner til at fremme vores agenda."

Aerwyna kendte det smil som lå på hans læber alt for godt. Det var et farligt smil. Men det betød samtidig at Nael langsomt var ved at få styr på tankerne, og ikke mindst situationen - eller hvert fald havde opbygget en plan, til at gøre det muligt at få mere kontrol over alt det her.
Hun vidste udemærket at man ikke skulle komme i klemme mellem Nael og hans ideer eller interesser, sådan som Eyid og Sai lige nu var. Aerwyna var lige så træls af den uopmærksomhed, som ham fandt hos Eyid og lige nu var det hendes opgave at få ham tilbage på sporet, eftersom at hun var tættest på ham. Og samtidig skabe lidt mere påstyr omkring Sai og hendes ønsker omkring rådet og hendes egne ønsker.
"Jeg skal gøre mit bedste" Lige nu handlede det jo også om hendes egen familie, som Sai lige nu havde angrebet. Det var et personligt mål og Sai havde gjort det personligt. Hun agtede at stå ansigt til ansigt med hende, og samtidig smide sig over hende i rådet, for hendes hensynløse ageren bag deres ryg. 
Hun vidste godt at hun var vigtig og værdifuld for Nael, for hvis han ikke havde hende i Aquarin, var han ude af stand til at kunne stole på både Sai og Eyid. Hun vidste ikke selv hvor de havde Eyid.
"Bare rolig, jeg skal nok få skabt splid" Lød det bestemt fra hende. Hun sagde ikke ting, blot for at sige det. Hun gjorde det. "Lad mig endelig hører fra dig. Jeg bliver nød til at tage tilbage. Der er en krig der skal vindes" Med de ord forlod hun teltet og den snak de havde haft.