Blæksprutten 24.03.2023 15:29
Han kærtegnede hendes kind.
"Er det sandt?" Lød det lettet og nærmest lykkeligt fra ham. Han kunne ikke løbe fra, at han havde været afskrækket fra at røre hende, i frygt for at hun ville gå i stykker i hans arme. Hans tålmodighed havde ikke været forgæves. Han havde forfærdelige billeder i hovedet, fra da hendes arrede krop blev vist, skade efter skade. Da han mødte hende var hun fejlfri, og det havde ikke været til at gætte, hvilke farlige ting hun udsatte sig selv for dagligt. Da han hjalp hende af med sin trøje, og hendes arrede krop stadig var den samme, blev han nærmest ramt på samme måde som første gang. Hun mente altså ikke
alle arrene. Disse skader her kunne almindelig healingmagi ikke rette op på? Den overstadigste lykke som før var at finde i hans blik, forsvandt ved realiseringen af, han altid ville blive mindet om den tortur hun havde været udsat for... Hvor han ikke kunne gøre noget for at standse det...!
Han var godt klar over, at overraskelsen var tydelig at se på ham. Zirra havde virket spændt over, at der endelig skulle ske noget - at hendes kæreste endelig lagde op til at røre hende igen. Han flyttede blikket op til hendes øjne, og kommunikerede med helt alene ved øjenkontakt.
Han skulle lige vænne sig til forandringen. Han lod sin hånd glide ned ad hendes krop. Hans krop så stor ud, når den var på hende. Han mærkede hende ned ad lynarrene, som overraskende nok kun kunne ses og ikke mærkes.
Hun var stadig blød at røre ved. Han mærkede hende henover brysterne, hvor at der var væsentligt mere texturforandring fra syreskaderne. Hans hånd lagde sig som en kop under hendes ene bryst og lod tommelfingeren strejfe over hendes
heldigvis intakte brystvorte.
Han smilte til hende nu.
Hun var stadig Zirra. Han elskede hende stadigvæk, og lystede stadigvæk efter hende, på trods af hendes varige mærker.
"Du er smuk," Det var hun virkelig. Stadig. Det overraskede selv ham, at han kunne vænne sig til at røre hende på samme måde som før, så hurtigt igen. Hans krop reagerede på hende med det samme. Han vidste godt hvad han ville have. Og hvis han måtte det hele...?
"Jeg tror jeg vil gøre krav på din søde mund, mens jeg tænker over det næste vi skal nå at indhente." Sagt med en kort, spøgefuld latter. Hans ene hånd, der ikke var ved hendes bryst, var allerede i gang med at snøre sine bukser op, og hånden dykkede ned og greb om den. Den blev ikke bragt til syne før han vidste med sikkerhed om hun var frisk på opgaven eller ej. Ikke at Zirra havde sagt nej til ham før.