Hungren og alkoholen kunne kun give bagslag. Så i en blunder af fuldskab, morskab og idioti, sad han snalret ved spisebordet, selvom han kun sad med den halverøv på sæden og kunne vælte ned når som helst, fik han skrevet med skæve bogstaver på tværs hen over papiret.

Dur er så dælirkat, at jeg vasker ud af munden. 

Drømher om din sødæ smag, at sæz tændherne i dej.

I hans øjne, så det perfekt ud. Selvom det nok hældt nedad som en bakketop. Var man i tvivl, kunne man næsten altid skyde skylden på Augustus Junior. Det lignede noget han kunne have skrevet, men det var Basil for beruset til selv at tænke sig til.

Overvejelserne om at vedhæfte et aftryk havde været der, men alt syntes at bevæge sig, så det var ikke blevet til noget kønt resultat. I stedet havde han begivet sig ud på at skitse det i frihånd og fantasien tog måske lidt overhånd, men han grinte som det blev tegnet. Hvad det lignede, vidste han næsten ikke selv, men det var alligevel noget som blev tilføjet til brevet. 



Afsender var ikke skrevet på, for hun vidste jo godt hvem det var fra. Basil var stensikker. Hun vidste godt at han tænkte på hende. Men hvad han ikke selv vidste, var at han selv skrev en noget så forkert adresse på. Hvordan det kunne lade sig gøre, vidste han ærlig talt ikke, men han kunne vel, når han var ædru og huskede dette, skyde skylden på den ‘lokale adressebog’.

Tidlig morgen trådte Svampus ud af sin dør, klædt i uniform og på vej til arbejde endnu engang. Han nåede dog ikke så langt, da han så et brev ligge i kurven, hvor alt hans post blev afleveret. Trods det nu ikke var så ofte, at den lille svamp fik post.

Svampus kravlede op i kurven, hvor han gav sig til at åbne brevet. Tegningen fangede først hans opmærksomhed, men han var ikke helt klar over, hvad det skulle forestille. Forvirringen satte ind, lige indtil han læste ordene.
"Delikat..." Mumlede han for sig selv, hvortil panden rynkede sig i en lidt mut mine.
"Drømmer om din... søde? - Smag.. At sætte tænderne i.. HVAD?!" Panikken ramte den lille svamp med et brag. Dernæst så han på tegningen igen. Det var da tydeligvis en dårlig tegning af ham!

Havde han lige modtaget en trussel?!

Svampus foldede papiret sammen flere gange, for at kunne holde det under armen, da han væltede ud af kurven og straks satte kursen mod byvagternes hovedkvarter. Det ville tage ham en evighed at komme dertil, så denne gang betalte han sig fra turen.

Der måtte gøres noget! Han måtte have hjælp til at finde afsenderen af denne groteske trussel!