Mørket var faldet på, og Beau betragtede de mange handlende som var på vej ind til det sorte marked. I aften ville han forsøge at sælge rusmidler til forbi passerende som var interesserede. Han havde sin varme mørke kappe godt om sig, med hætten trukket en smule ned over ansigtet. På denne måde ville de forkerte ikke genkende ham ved første øjekast.

  Beau vidste at ved månedens udgang, ville han blive besøgt af Declans håndlangere, som ville komme og opkræve den aftalte sum som han skulle betale hver måned. Det var meget, meget sjældent at Declan  selv opsøgte Beau, men ikke desto mindre var han sikker på at lånehajen holdt øje med ham. 
 
 Selvom de havde  givet hånd på aftalen og blevet enige om hvornår han skulle betale, kunne det hænde at lånehajens håndlangere dukkede op fra tid til anden for at generere ham.
 De gjorde dog aldrig andet end at forsøge at skræmme ham; så Beau ville holde sin aftale.. tænkte han, men Beau holdt altid sine aftaler.   
 Han antog dog at Declan ikke var den der havde sendt dem.. men at de kom fordi de ikke havde bedre at tage sig til.

  Beau var dog glad for at være på forkant, og hvis det skulle ske at de kom for at opkræve før tid, ville han være sikker på at han allerede havde den aftalte sum klar til dem.
 Han lænede sig op ad den fugtige og kolde mur, og begyndte at tænde en joint, stadig opmærksom på det der skete omkring ham.

En ting var sikkert for den unge Joseph han havde aldrig bevæget sig ind i undergrunden. Det var et mystisk og mørk sted, men hunden Dreng var gået sin vej og Joseph havde ikke set ham hele dagen. Han havde ledt overalt undtagen i undergrunden. Det var bare ikke andet for end at bevæge sig der ind. Det havde taget en masse mod for at han skulle gå der ind.

Han lignede noget der var løgn, han var beskidt og det samme var tøjet, en anelse hullet måske men det var brugbart. Den hvide skjorte havde nogle enkelte blod plamager hist og pist men det var alt sammen lige meget i Joeys øjne. Han håbede bare på at finde Dreng her inde blandt alle de mørke og klamme folk der gik her inde. Han håbede lidt på at finde Dreng så han hurtigt kunne slippe ud her fra. Men han tvivlede stærkt. Måske havde Dreng forladt ham for altid?! De havde altid været sammen, og nu?! Nu var Dreng gået sin vej og Joey var rent faktisk bekymret for den hund der havde fulgt ham de sidste par år.

Han vandrede igennem gyder og de få butikker der var for at finde Dreng, kiggede ind af butiks vinduer for at se om nogen havde taget Dreng indenfor, men intet tyede på at Dreng var der. Et stor suk kom fra Joey som han vandrede ned ad samme gyde som Beau stod i. Det var så underligt at være i undergrunden og han brød sig virkelig ikke om det! Han ville hellere ud og hen hvor månen kunne komme ned og oplyse gaden så han nogen lunde kunne se hvor han gik.

 En kunde havde lige forladt Beau - et succesfuldt salg, da en beskidt knægt kom gående ned ad gaden i retningen af hvor han stod. Kun noget af ham var lyst op og til at se, af skæret fra de antændte dæmpede lamper. 

 Han lignede en der var løgn, men det var ikke langt fra hvad resten af klientellet lignede som kom hernede. Derfor lagde han ikke meget vægt på blodpletterne, og det hullede tøj som personen gik klædt i. Enten var han fattig, på stoffer eller noget helt tredje som Beau ikke gad at sætte sig ind i. Alle havde noget tragisk om sig - og Beau kunne ikke gøre noget ved det. 

  Beau trak hætten længere ned over øjnene. Personen lignede en der manglede krystaller; og lige nu kunne han ikke overskue at skulle skændes med en afhængig der ikke kunne betale for sit fiks som de forlangte. 

Joseph gik nærmere og længere ind i gyden og kiggede sig lidt omkring "DREEEENG ER DU HER.... KOM DRENG!" kaldte han i den mørke gyde men der kom ingen respons i en hund der kom løbende ej hellere en gøen. Det var som om dreng var sunket i jorden. "Hvor er du dog henne???" kom det mumlende fra ham og kastede et blik fra side til side og var nær stødt ind i Beau.

Han trådte et skridt tilbage og kunne ikke bedømme udseendet sådan som det var mørkt og der var hætte over hovedet. "Un....und... undskyld" stammede han usikkert oh kiggede lidt på Beau for at se om han kunne se ansigtet men det kunne han ikke. Var personen farlig? Ville han gå til angreb? Ville Joseph nu være offer for et nyt overfald? Lilac Ville hade ham hvis han dukkede op skadet eller hun så ham på ny. 

Han stirrede længe på personen inden han tog sig halvtmod til sig. "Har... Har du... set en hund.. komme... komme her... forbi?" der var ikke meget mod at spore i hans stemme ej heller en lige ud sagt stemme nej den var stammende og usikker.

 Beau tog endnu et hvæs af sin joint, og hørte at den unge knægt var begyndt at kalde efter en dreng. Om det var et dyr eller en person han ledte efter, anede han ikke. Det var et lidt tvetydigt navn. Dog håbede han at den anden ikke ville blive ved med at råbe og tiltrække sig unødig opmærksomhed. Da det sagtens kunne ende galt.

 Han skulle til at rykke sig da den hjemløse-lignende fyr pludselig var ved at støde ind i ham - Beau var dog hurtig til at træde til siden, så hans kappe, og drengens skjorte-stof kun lige ænsede hinanden. Da den anden begyndte at undskylde, standsede Beau, og så tilbage på drengen; Han virkede ganske harmløs, og bange. 
 "Det ska' du ikke tænke på." brummede han lavt, og trak hætten en smule mere tilbage på hovedet, så hans ansigt blev lyst op fra gadelampernes skær. Hans øjne var dybe, og blå - blikket lettere passivt, men han rynkede brynene en smule som han stod og vurderede den anden. Man kunne se at hans tætklippede skæg havde et rødligt skær, og fregnerne dansede rundt i hans ansigt. 

Da personen foran ham spurgte om han havde set en hund - blev det nu gjort klart for Beau at 'Dreng' var navnet på vedkommendes hund som var blevet væk. Al fjendtlighed forlod hans mimik, og han så mere afslappet op på knægten, som vel cirka var et hovede højere end ham selv, hvis han skulle gætte. 
 "En hund? Beklager knægt." sagde han, og trak uvilkårligt på skuldrende, imens han så fra den ene side til den anden. "Imens jeg har været her, har jeg ikk' set nogen hund komme forbi." beklagede han, med dæmpet toneleje og så overvejende på den anden. Jointen havde han stadig fat i mellem to fingre. 

 "Er han lige løbet væk.. eller?"

Skulle han være bekymret som han ikke kunne se ansigtet for hætten? JA i den grad! Han turde dårligt nok at røre sig før han bevægede sig en smule væk fra ham, han skulle fandme ikke nyde nogen tæsk eller noget skummelt. Han havde rigeligt Paranoia i forvejen over alt og alle! Han kunne ikke klare at være en del af andre menneskers liv hvis ikke de havde krystaller på lommen. Han gjorde simpelthen ALT for krystaller, sådan var det bare, og det kom han nok aldrig over. Sådan havde det været siden han var 16 så det handlede jo bare om hvor villig han var til at tjene krystaller når det kom til stykket.

Han kastede et blik på hætten der blev taget bagud så han bedre kunne se ansigtet i lysets skær, men han kastede et blik ned i jorden og sukkede så. "ØV" han have virkelig håebt på at Dreng var kommet denne her vej. Men det var ikke tilfældet åbenbart. MEn da der blev spurgt om hvornår han var løbet væk trak han lidt på skuldrende. "Jeg.... Ved... Det ikke" kom det usikkert fra ham og lagde hovedet lidt på skrå og kiggede kort op på manden og kiggede ned i jorden hurtigt igen. Dreng plejede aldrig at løbe væk, faktisk var han altid ved Joeys side, men dette her var næsten for meget af det gode. Han håbede bare på at Dreng ville komme tilbage til ham, han kunne ikke undvære den hund!

 Der var alligevel noget kløgtigt i den høje dreng foran ham; han var påpasselig, og tog nogle skridt tilbage for at beskytte sig selv for mulige angreb. Det var heldigt, at han ikke var et eller andet godtroede fjols, der bare kom på nært hold af alt og alle. Havde det ikke været Beau han var kommet op til, så ville han sikkert været endt med en kniv i lige i maven - eller en knytnæve i ansigtet. 

 Dog virkede drengen heller ikke helt ved sine fulde fem. Hans blik skævede skræmt rundt, selvfølgelig ikke uden grund. Undergrunden, var et farligt og utilregneligt sted; ikke et sted for uvedkommende. Men han virkede også temmelig udsultet, og dét der blod på tøjet sendte heller ikke en rar fornemmelse igennem Beau - men det betød jo ikke at det var drengens. 

 "Mhm.." brummede Beau og betragtede det skuffede, men ængstelige blik på den anden. Det var selvfølgelig ærgerligt at hans hund var forsvundet, men.. der var ikke rigtig noget Beau kunne gøre for ham alligevel. Han lagde an til at vænne opmærksomheden væk fra den anden foran sig; som en hentydning til at han skulle smutte videre. Beau sukkede gennem næsen, og kunne mærke sig selv blive blød. "...." Efter kort overvejelse, skød blikket op og ned af drengen igen. 

 "Hvordan ser den hund ud?" Spurgte han så dæmpet, og rynkede brynene en anelse. Det var ikke hans ansvar at passe på alt og alle - men Beau var for god af sig. Han kunne ikke lade knægten rende rundt og være et åbent mål for uvenlige sjæle i undergrunden.