
Beau
Te Connoisseur og handler med euforiserende stoffer
Status: Inaktiv
Godkendt: 26.12.2022
Antal posts: 90
Grundlæggende Oplysninger
Fulde navn: Beau BayronKaldet: Beau
Køn: Mand
Alder: 24
Fødselsdag: 18.4
Tilhørsforhold: Retmæssig Neutral
Tro: Trosløs
Erhverv: Te Connoisseur og handler med euforiserende stoffer
Nuværende levested: Dianthos - Skumringskvarteret
Race: Menneske
Udseende
Højde: 173 cmVægt: 70 kg
Øjne: Lyseblå, med lange fyldige øjenvipper
Hår: Brunt med rødligt skær - Det er ofte karseklippet. Hans øjenbryn er tykke og mørke, og han har lidt hår på brystet, samt tydeligere hår på arme.
Hud: Lys med fregner over det hele
Kropsbygning: Beau er slank og normal af bygning. Det er ikke fordi han er super trænet, men han har da definationer af muskler på arme og mave. Han tager ikke rigtig på, og holder sig igang ved at løbe en tur i ny og næ.
Hverdagstøj: Hør og bomuldsskjorter, samt løse bukser der bindes med snørre. Han er ikke rig at se på ihvertfald. Han bærer ofte en bronzekæde om halsen. Og når det er lidt koldere har en uldhue på, samt uldtrøjer. Han har en dolk på sig så han altid kan forsvare sig selv.
Ar, permanente skader el.lign: Fregner i hele hovedet. Han har et permanent ar lige over øret bag sin tinding, der er meget tydelig med den frisure han ofte har.
Særlige kendetegn: Hans store lyseblå øjne, fregnerne der maler hans ansigt, samt har han ofte skæg. Nogle gange lader han det gro lidt længere, andre gange er det veltrimmet. (Skægget er rødligt)
Faceclaim: Angus Cloud
Magi
Magisk evne (1): Ingen magisk evneMagisk evne (2): Ingen magisk evne
Personlighed
Styrker:
Tilpasningsdygtig
Beau har aldrig haft problemer med at tilpasse sig situationer som de end måtte forme sig. Han er meget en mand der tager tingene som det kommer, og tilpasser sig dette i øjeblikket. Dette gør ham også meget overskudsagtig og afslappet af natur. De færreste situationer kan sætte ham ud af kurs.
Rationalitet
Han lader sjældent følelserne løbe afsted med ham, og har en meget rationel tilgang til livet. Det gør dog også at han har det med at undertrykke sine følelser da han finder dem forvirrende. Derfor vil folk også ofte se ham som værende følelsesløs. Ikke at forveksle dette med arrogance, eller at han slet intet føler for folk - for når man kender ham ved man at han har et hjerte af guld.
Beskytter
Beau har en meget stor beskyttertrang for dem han holder af. Han er altid den selvnævnte "storebror" der gør alt i sin magt på at passe på sine nære. Han ved dog at at man ikke altid kan ændre på folks dumdristige valg, og ligegyldigt hvor meget han ville ønske at han kunne beskytte folk fra dårlige valg, respekterer han det hvis det ikke kan være anderledes. Han kunne aldrig finde på at tilbageholde andre - da han selv sætter stor pris på sin egen frihed og hader at blive kontrolleret af andre.
Svagheder:
Eufori
Beau er meget afhængig af euforiserende stoffer. Han både handler med disse, og tager dem. Og derfor er han også altid påvirket af dem i større eller mindre grad. Det gør at han virker en smule sløv, og virkelighedsfjern. Det er dog sjældent at han tager så meget at han er bankelam. Han har været så vant til at være påvirket at dette blot er en del af hans personlighed nu. Han kan ikke klare sig uden. Hans te-iværksætteri dækker meget over at han egentlig også handler med stoffer, selvom der stadig går rygter om det.
Rebelsk
På godt og ondt gør Beau hvad han vil. Han vil ikke leve efter andres regler, og det gør også at han har svært ved at skabe dybe relationer som forventer noget af ham. Han kender sig selv så godt at han ved hvad han er i stand til at give, og det er ofte ikke nok for folk. Som nævnt bryder han sig ikke om at blive holdt tilbage eller være kontrolleret.
Impulsiv
Normalt kan Beau godt lide at være i kontrol af sine følelser, men det hænder at han, til manges overraskelse, kan agere impulsivt.
Generel beskrivelse af personlighed:
Beau er et meget alsidigt menneske, og temmelig rolig. Mange mener at der er en zen-agtig energi der udstråler sig fra ham, og derfor føler folk sig ofte trygge i hans nærvær. Så vidt han kan, ønsker han harmoni og undgår konflikter hvis han kan. Han reagerer oftest ud fra sin mavefornemmelse, og gennemtænker sjældent ting inden han reagerer. Han har en meget lige nu og her tilgang, hvilket gør at han er god til at tage tingene som det kommer. Går den så går den, ellers må han jo tage den derfra. Selvom hans ofte døsige og sløve adfærd, får ham til at virke virkelighedsfjern og uintelligent, er han faktisk forholdsvis klog. Stofferne har bare påvirket den måde han taler på til at han fremstår en smule langsom.
Selvom Beau kan fremstå en smule hård på ydersiden, så har han et hjerte af guld, og nærer stor omsorg for dem han holder af. Men han kan ofte virke reserveret og privat. Han kan dog være utilregnelig og handle impulsivt.
Baggrundshistorie
Beau voksede op i Medanien med sin mor, far og storebror. I hans yngre år havde Beau det egentlig meget godt. Han var det yngste familie medlem, og elskede sin storebror Romeo. Også selvom han kunne være en irriterende lillebror, havde han et godt forhold til ham.Omkring 9 års alderen forsvandt hans storebror på mystisk vis. Han havde godt bemærket at der var noget mærkeligt ved ham 2 måneder forinden hans forsvinden, men hans forældre nævnte at han jo bare var teenager, og i den alder kunne man ændre sig. De virkede ihvertfald ikke alt for bekymrede. Beau oplevede dog at Romeo var utrolig fraværende, rastløs og meget væk hjemmefra, indtil han en dag aldrig kom hjem.
Romeos forsvinden påvirkede meget familien Bayrons dagligdag. Deres mor blev syg, og sengeliggende af depression. Deres far, fik en kortere lunte, og slog nu i hjemmet også. Faderen rørte aldrig moderen, men Beau blev ofte syndebukken for familiens problemer. Det var ikke tilladt at vise følelser, og derfor endte han også med at undertrykke disse.
Selvfølgelig lå det også i kortene at Beau skulle blive lærling i hans fars tømrer værksted. Nu hvor det ikke lykkedes med Romeo, blev det Beaus tur istedet da han fyldte 10 år. Han makkede ret og gjorde sit arbejde, og lærertiden startede langt tidligere end den havde gjort for Romeo. Hans far, Anker, fik også en tendens til at blive alt for fristet af flasken, og var derfor ofte meget utilregnelig i sin adfærd. Så derfor var Beau også den der passede sin mor i hendes syge tilstand i lang tid.
Beau kom i selskab med de forkerte i en alder af 12 år, og begyndte at begå en smule kriminalitet. Det var intet stort; lidt tyveri her og der, smadrede græskar og sådan. Det var en måde at få hans undertrykkede følelser ud på. Og al den frustration han bar på. Det var også her han begyndte at forstå at Romeo jo nok aldrig kom tilbage. Han var sikkert død, og det håbede han også lidt - for hvis han ikke var, forstod Beau ikke hvordan hans storebror bare kunne efterlade ham til denne skæbne og ikke kom tilbage igen.
Det slæng han hang ud med var et par ældre drenge, og en dag overværede han dem slå ihjel. Det var egentlig ikke meningen at de ville dræbe nogen, personen der døde faldt helt forkert og vred nakken om i styrtet. De sloges jo bare. Beau var med til at skjule kroppen og holde det hemmeligt. Han har aldrig sladret om dette.
Da han var 14, begyndte han at få en langt hårdere udstråling - han havde set forfærdelige ting, alt imens han også skulle udholde sin far. Her blev han introduceret til visse planter der påvirkede sindet til det bedre. Det var som om når han røg det, blev verden et meget bedre og udholdeligt sted. Hans mor blev også rask igen, men hun blev ikke den samme kærlige mor han kendte. Meget stille og verdensfjern. Han sørgede forsat for at opvarte hende.
En dag kom hans far hjem og havde fået nys om at Beau havde været med til at stjæle mønter og krystaller fra en bod. Her fik han mange tæv; det blev så galt at han kom op at slås med sin far. Det endte dog med at han blev slået bevidstløs med en flaske, hvilket gav ham det ar på siden af hovedet, som han stadig har i dag.
Efter optøjet derhjemme drog han hjemmefra. Her var han næsten 16 år. Han kunne ikke bo der mere. Og herfra har han godt og vel været hjemløs. Han boede i lader, forladte bygninger etc. Nogle gange hos de ældre drenge også. Og hver dag var han høj på planten som han røg. Han var blevet afhængig af den for at klare dagen. Derfor måtte han også gøre nogle hårde og banderelaterede ting for at blive ved med at have adgang til dette.
En dag da han var ude at løbe en tur kom han forbi en stor mark med Camilia Sinensus planten og andet derhen af. En teplante. Han kom næsten hver dag og så på manden ude på markerne der nænsomt fik høstet bladende. Der var noget afslappende ved synet.
Manden opdagede ham, og herefter begyndte Beau at blive mere nysgerrig på produktionen. De begyndte at tale mere og mere sammen og efter nogle uger, blev han tilbudt at komme i lære. Han fandt hurtigt ud af at han nød at arbejde med hænderne på denne måde, at fremstille. Han boede ikke på gården, men kom hver dag når han kunne for at være med til at producere forskellige teer. Han blev vel en slags lærling. Og lærte alt hvad der var værd at vide om sorter, brygning, historierne og til sidst at producere. Han fik ingen penge for at være hos te-coinnesuiren, men blot viden og mad. Det var fint nok med ham.
Det blev hans hverdag, om dagen var han te-lærling, og om aftenen lavede han kriminalitet for at kunne overleve og få råd til sit fiks. Han kunne godt håndtere begge - og sådan forsatte det indtil han blev omtrent 20 års alderen. Et røveri var gået skævt, og her endte han med at måtte dræbe i selvforsvar. Det var anderledes når man selv dræbte, frem for at overvære et drab. Selvom det var chokerende og livsændrende for ham, måtte han dog acceptere det ret hurtigt. Det var "bare sådan livet var." men for at sørge for at hans lærermester forblev i sikkerhed, måtte Beau rejse bort, og også for sin egen sikkerhedsskyld.
Beau rejste til Dianthos, jo flere mennesker der var, jo nemmere var det at gemme sig. Beau var handlekraftig og her arbejdede han hos en tømrer for at få råd til mad og, forbedre sin levesituation en smule. Han havde jo allerede arbejdet med tømrerfaget i en rum tid i sin barndom, så arbejdet lå ikke fjernt for ham. Dog var hans drøm at arbejde med the igen, men da han kun havde nok til mad med arbejdet han lavede, og ikke nok til sit fiks; opsøgte han Declan, for at låne penge af ham. Det var en nogenlunde stor sum penge, i hvert fald for Beau der ikke ejede noget, og her endte han med at lave sit eget the-iværksætteri. Han fik lejet sig ind i en lurvet lille butik, som han gjorde til sit eget sted. Han brugte selvfølgelig også pengene på at købe stoffer af Declan, eller af nogen i hans netværk.. og han er stadig den dag i dag igang med at betale ham tilbage.
Med lidt udforskning, fandt han også hurtigt frem til at de urter og blade han brugte til sin the, kunne, med den korrekte sammensætning, blive som de euforiserende stoffer han selv tog. Hvilket gør at han nu kan holde sig kørende på sit eget, og ikke har behov for at tage af Declans og derved tilføje flere skyldnere. Han havde flair for sammensætninger, og er nu en stor del af det netværk som producerer og sælger dette i Dianthos gader.
Så om det er thebutikken, eller stofferne som er sidegesjæftet, er han selv lidt forvirret over. Folket i Dianthos ved dog ikke at han sælger og producerer stoffer, det er blot rygter.
Familie: Familie: Far: Anker Bayron, Tømrer mester - I live
Mor: Tysme Bayron, Hjemmegående hustru - I live
Storebror: Romeo Bayron - I live (Præst ved Isari katedralen) (Beau tror han er død)
Han kender ikke til deres nuværende levesituation.
Andet
Beau ejer en lille tebutik i skumringskvarteret hvor han lejer sig ind - han både bor der og sælger sine varer. Hans tebutik hedder: Bayrons bryggeri og er et meget lille lokale hvor der kun kan stå omtrent tre mennesker derinde ad gangen. Ude på lageret sover og spiser han.Hans mest populære teer:
Topalis Oolong Kommer fra Topalis øerne, blandt Topalis folket kaldes den "Ti Kuan Yin", De barmhjertige guders the. Ifølge Topalis folket renser denne the ens sjæl for de synder man har begået. Ikke at denne the skulle kunne rense nogen synder, men det er en god historie og salgstrick.
Godnat symfoni
Denne the er en aromatiseret hvid the. Den har en aroma af pære, granatæble og hyldebær. Komplimenteret af en sød vanilje og lidt elverrod som gør at man bliver døsig og bedre kan sove om natten. Denne the er også god mod hvis man er meget ængstelig.
Bayrons blend
Dette er en sort the af varianten Earl grey. Basen på denne er en kraftig Ceylon OP, hvilket gør smagen en anelse mere fyldig. Den har også en blød bergamot aroma, som giver theen subtile, friske noter.
Derudover kan man købe Topalis urt, frugt theer etc.
Hans udvalg af stoffer kan man både ryge, drikke og sniffe. Alt efter mængden kan de bruges som sovemiddel, energi, hallucinerende. Det påvirker folks psyke forskelligt. Han bruger måneblad bla.
Færdighedspoints
Fysisk styrke: MiddelSmidighed: Under middel
Fysisk udholdenhed: Over middel
Kløgt: Over middel
Kreativitet: Middel
Mental Udholdenhed: Middel
Chakra: Elendig
Beau Bayron | 24 år | Te-connoisseur og drug dealer | Menneske
"I am human, and I will let you down - I think it's funny that we say that, when things don't seem to go our way."
Chatboks
IC-chat▽