Davian havde skrevet lidt frem tilbage med Kayla om hendes tilbud om at han skulle ud på det åbne hav. Han havde slået fast at han IKKE ville have de skulle bestjæle nogen eller at de skulle i krig med nogen ude på vandet! Han magtede det ikke, og det var jo ikke lige frem fordi pirater var velkendt for deres velstand i fødekæden, men Kayla havde accepteret tilbuddet som hun havde gjort første gang de havde mødtes. DAvian var vældig godt tilfreds med den aftale de havde fået på plads i løbet af deres breve og havde sat kursen mod Juvelen i udkanten af Dianthos med si hestevogn. Det havde da taget nogle dage fra Skovfortet i Elverly til han nåede Daitnhos mure, og han førte vognen og hestene hen til den første hestestald han kom til. Der spændte han hestene fra og rakte tøjlerne til staldkarlen for at sige de skulle passe godt på dyrene til han kom tilabge. Vognen behøvede de ikke at gøre så meget ved, så længe den ikke blev bestjålet! Han skulle bruge den vogn når han kom tilbage, for tænk nu hvis Kayla viste ham et sted med fantastisk øl eller mjød?! Se det ville få hans krofatter hjerte til at smelte! Nu havde Kayla ikke sagt hvor turen gik hen eller hvad han skulle opleve, så det var han faktisk en smule spændt på!

Han gik det sidste stykke vej ned til kajen og kiggede på de mange skibe der lå for kajen og han trådte ned til skibsmesteren for at spørger efter en kvinde med ildrødt hår og en stor hat! For den havde hun da haft på sidst! Dog vidste skibsmesteren ikke hvad han snakkede om og Davian måtte forklare lidt yderligere om hvad han vidste om Kayla. Han kendte hende jo ikke så godt så han nævnte hendes navn uden at forklare at hun var pirat. Han ville nødig have at hun kom i problemer hvis ikke Dianthos så særlig godt på pirater. De havde jo for et års tid siden udelukket elvere for byen, han kunne tydeligt huske den strøm af elvere der var flygtet tilbage til Elverly for at finde tryghed når Dianthos havde udelukket dem. Det var heldigvis blevet anderledes igen efter at Lysets Dronning var vendt tilbage til tronen og Elverne var velkommen igen.
Da skibsmesteren havde hørt lidt mere om Kayla og havde sat et halvt ansigt på hende guidede han Davian ned til en af de bagerste skibe på kajen og Davian kiggede op på det store skib der lå. Skulle han virkelig ud på den?! Var det sikkert?! Hvor mange mænd havde hun overhovedet på det skib?! Han trådte op på gangbroen og råbte. "KAYLA ER DU HER?" mens han bevægede sig op af broen og ind på skibets overflade. Måtte man overhovedet det uden man havde fået lov? Han var så uvidende når det kom til skibe og deres mange regler!

Der var gået lidt tid siden hun sidst havde set Davian, og hun var spændt på at tage ham med ud og sejle. Selvom hun nok allerede havde set det komme, at han nok ville få det dårligt. Men det var ikke til, at vide. Det kunne godt være at han ikke ville få det dårligt. Hun glædede sig, og kunne slet ikke vente med at komme ud og sejle. Selvom hun tit gjorde det, så var det ikke så tit at hun havde nogen med ud på havet. Det brede smil kom frem på hendes ansigt, og hun var sikker på at det nok skulle blive meget hyggeligt, og interessant. Skibet var fantastisk, og hun elskede at sejle rundt på det. 

"Jeg er her!" råbte hun højt, som svar til det han selv havde råbt. Hun gik tættere på, og som hun kunne se Davian, kunne hun ikke undgå at grine lidt. Han virkede slet ikke så tryg eller klar på det som skulle ske. Men det ville måske komme, for det håbede hun da. Selv skulle hun nok sørge for, at der ikke skete ham noget. Han virkede generelt til at være en god person, men nu var han også skovelver, så det var måske derfor. Smilet voksede lidt, og hun gav ham et hurtigt kram. Det var godt at se ham igen, og hun betragtede ham kort. Han lignede sig selv, men virkede måske mere anspændt end sidste gang, hvor hun mødte ham.

Hun tiltede hovedet, og fik givet mandsskabet nogle ordrer, før hun løftede et øjenbryn. Måske hun burde tilbyde Davian et eller andet at drikke, og noget at spise senere. Man kunne hurtigt blive sulten og tørstig af, at rejse rundt. Hun holdte lidt afstand til ham, som hun havde sluppet krammet. Hun placerede en hånd ved hoften, og lod det brede smil blive siddende på ansigtet"Hvordan har du det, med at være på skibet nu" grinede hun lidt, selvom hun mente sine ord. Hun ville være sikker på, at han havde det godt, ellers måtte hun sørge for at han følte sig tryg, og godt tilpas.

Davian var måske ikke så sikker på et skib, men han håbede på at det blev bedre. Lige nu kunne han jo ikke engang mærke bølgerne slå imod skibet så alt var godt indtil videre. Han kiggede lidt overrasket på hende da hun krammede ham og stod lidt passivt til. Var det der de var kommet hen til? Altså de havde da haft en god snak på kroen, men at det lige frem skulle komme ud i et kram havde han ikke set komme. Tilgengæld havde han ikke noget imod det. Så han kastede et blik lidt rundt efter krammet. Hun havde heldigvis et pænt stort skib og ikke et lille skib der ville få bølgerne til at slå hårdere til skibet. Så tilgengæld havde han set frem til at komme på dette skib. De havde jo skrevet om det længe efterhånden og endelig var det tid til at mærke bølgerne under egne fødder.

Han kiggede lidt på Kayla og  smilte til hende. "Det er faktisk okey. Jeg kan dårlgit nok mærke bølgerne slå imod skibet, så indtil videre er det ganske fint. Jeg må sige at jeg er lidt spændt på at komme ud på havet og se hvordan det kommer til at gå" kom det fra ham og kiggede lidt på hende med et mindre smil. Buen hang stadig på ryggen sammen med pilekoggeret. Han havde altid sin bue med, det var hans tryghed for at være sikker på at alt var okey. Forhåbentlig havde han ikke brug for det på havet, men han vidste ikke hvad der kunne komme af uhyrer på havet, han kendte jo ikke til det, når han som regel bare tog landevejen i sin vogn til Dianthos og så tilbage til Elverly. Det var så meget nemmere!

Skibet var noget af det Kayla elskede allermest. Lige på nær halskæden rundt om hendes hals, som var fra personen som betød alt for hende. Hun smillede for sig selv over halskæden, og glædede sig til at sejle rundt på havene og det dejlige vand. Den her gang var det dog med selskab fra Davian. Det skulle nok blive interessant, og meget hyggeligt. Det var noget nyt for hende, dog ikke at have andre med rundt på skibet, men en skovelver. Det mente hun ikke at hun nogensinde havde prøvet, men en gang skulle være den første som man sagde.

"Det er godt, ellers må du sige til. Så skal jeg nok hjælpe og sørge for du har det så godt som muligt" hun smillede bredt og mente hvert et ord hun sagde. Hvis han ville ende med, at få det dårligt kunne hun altid gøre hvad hun kunne, for at han ville få det bedre. Hun lagde hovedet på skrå, som hendes øjne hvilede sig kort på ham. Det var godt at han glædede sig, og Kayla kunne heller ikke skjule, at hun også glædede sig. Det skulle nok blive en god tur, det var hun sikker på. Dog ville hun ikke benægte hvis der skete noget, for det var aldrig til at vide. Det ville nok tage nogle timer, før de ville være hjemme ved Elverly igen, eller han ville være hjemme. Hun boede der ikke, og det var også farligt for hende at opholde sig der"Der er en helt masse at se herude på havet, og det flotte vand" nævnte hun i en venlig tone, og sendte ham et skævt smil.

Nok havde kayla ikke sagt om hvor længe de skulle være væk, men sådan noget tog vel tid ikke sandt? Der var så meget han ikke forstod når det kom til skibe og det åbne hav. Han anede jo ikke engang hvor hurtigt sådan et skib kunne sejle i medvind. Ikke at der rigtig var nogen vind her, men det kunne vel ændre sig ude på havet ikke? Det var ikke fordi han ikke ville svare hende, han var bare dybt optaget at mærke træet under hans fødder og mærke de små bølger slå imod skibet. Det var slet ikke så tosset det her! Han skulle nok overleve denne her tur, det var han overbevist om! Der var jo alligevel nogle dags rejse ned til elverly når han kom tilbage til juvelen. 

Han nikkede interesseret og kiggede lidt på hende. Hun havde godt nok sagt at der var masser at se på, og opleve. Hun ville vise ham steder han ikke havde set før, det skulle i den grad nok blive rigtig spændende! "Jeg glæder mig til at se hvad du vil vise mig på denne tur" svarede han og kastede et blik lidt op imod himlen for at se på masterne og de utorlige store sejl der på et tidspunkt ville blive frigjort.