Heldigvis havde det hjulpet en hel del at få et varmt og langt bad. De varme dampe og den dejlige duft af lavendel og citrus fik ham frisket lidt op.
Nu sad han og gemte sig i en af haverne. Det var et dårligt gemmested, men han turde ikke gå længere ud end terrassen, for de rædselsfulde fugle, som deres fader havde anskaffet sig, stod og skræppede truende mod slaverne der skulle håndtere dem. De var nok mindst lige så bange for dem, som Darkhan var.
Flere gange var han blevet stoppet af en tjenestepige, der lige mindede ham om at hans broder, den nye arving, gerne ville se ham. Men Darkhan var lige så irrationelt jaloux, som han havde været lige siden Jontar fik sin titel, og han havde ikke vildt meget lyst til at tale med ham. Han var godt nok langt nede i rækken, men han kunne da sagtens have taget den titel, nu når Jontar ikke ville have den alligevel. Desuden var han nervøs for hvad han ville. Om det drejede sig om de mange rygter eller noget helt andet.
Darkhan ignorerede anmodningen og blev siddende i hjørnet af den bløde divan, hvor han havde anrettet sig med en bog og et glas iskoldt vand. Så måtte han vel se hvor længe der gik, før Jontar fandt ham.

~ I am not arrogant. I am just a lot better than you ~