Så Zen havde taget fat i et gammelt projekt, og havde brugt ugerne på at omforme de en anelse. Hun havde malet træet til en smuk lyserød, og lagt nyt langt hår. Hornene var blevet omformet, og kroppen lavet længere. Så til trods stod hun i en krop der var noget større end hendes, men væsentlig mere dæmonisk af udseende. Stolt var hun i hvert fald, og hun havde fundet sine fineste klæder at tage på. Hvidt med blå accenter.
Det var overdådigt at komme herinde. Alle steder var der mere overdådigt end andre, og maden var ikke slem heller. Som hun begyndte at snakke med hende, gik det op for hende for isoleret hun egentlig havde været. Dæmoner kendte hun, men som slægtsnavnene blev nævnt, blev hun mindet om hvor lille hun egentlig var, og hvor kendt og dog ukendt hendes slægt Zeernebooch var. Eller ansigtsforandrerne som visse omtalte den. Men opmærksomhed fik hun da i hvert fald, og som aftenen skred fremad, bevægede hun sig også ud på en balkonerne for at få sig noget luft. Det var lige til at gå til hovedet for hende, også selvom som hun stod og kunne kigge ud over byen, så var den stadig så ødelagt. Måske en dag blev den rigig genopbygget og hun kunne bo her? Hun håbede.