Ineshka

Kunstner og Mindesamler

Status: Søger tråde

Godkendt: 29.01.2022

Antal posts: 30

Grundlæggende Oplysninger

Fulde navn: Inesh Kalirax Alixina
Kaldet: Ineshka
Køn: Kvinde
Alder: 1524
Fødselsdag: 23.12 år 500
Tilhørsforhold: Neutral Ond
Tro: Zaladin, Haldis
Erhverv: Kunstner og Mindesamler
Civilstatus: Enlig
Seksualitet: Biseksuel
Nuværende levested: Kzar Mora: Dæmonriget - Aztaroth
Race: Dæmon

Udseende

Højde: 171 cm
Vægt: 53 kg
Øjne: Helt lyse
Hår: Rødt, holdes forholdsvis kort men omhyggelig sat.
Hud: Lys og skællet
Kropsbygning: Ganske spinkel
Hverdagstøj: Lette kjoler og silkeklæder. Det er tydeligt, at Ineshka har en forkærlighed for smukt tøj.
Særlige kendetegn: En del af hendes krop er dækket af et skinnende, skæl-lignende materiale. Det skifter i løbet af måneden, hvor store dele af hendes krop, der er tale om, og af og til falder skællene af. Hendes negle vokser sig også ofte meget lange i de perioder, hvor hun har flere skæl. Hendes ører er lange og spidse, og hun har små horn i panden samt længere omme på hovedet. Udseendet er en del af hendes dæmoniske natur.

Magi

Magisk evne (1): Mindeæder: Ineshka kan ved at spise et lille stykke af et levende væsens sjæl, modtage nogle af de minder, der ligger gemt i personen. Mens hun spiser, genoplever Ineshka minderne, følende alle de følelser, som den oprindelige ejer af mindet følte.
Herefter er mindet Ineshkas - personen hun stjal det fra, husker det ikke længere.

At udføre det, kræver at Ineshka rent fysisk holder fast i væsnet og berører det med sine læber - det er nemmest på munden - for at trække det lille stykke af sjælen over i hendes egen krop til fortærelse. Efter dette er hun typisk ikke mulig at komme i kontakt med i nogle minutter, mens hun genopliver mindet.
Dygtighed til at kontrollere evne: Veltrænet

Magisk evne (2): Din sande form: Ineshka kan med berøring ophæve magi, der narrer sanserne, bryde illusioner og tvinge formskiftere til at tage deres oprindelige form. Hendes berøring påvirker kun én magisk effekt ad gangen og forhindrer ikke magibrugeren i at genskabe effekten.
Hun behøver ikke være klar over, at den magiske effekt er til stede - ofte bruger hun magien for en sikkerheds skyld. Hendes evne er begrænset til magi, der på en eller anden måde skjuler en person eller genstands egentlige form.
Dygtighed til at kontrollere evne: Veltrænet

Personlighed

Styrker:
- Stor kreativitet og et særligt øje for smukke ting
- Gode overtalelsesevner
- Stærkt magisk potentiale

Svagheder:
- Afhænging af andres følelser
- Har en stor svaghed for smukke kunstgenstande
- Ikke specielt kamp-dygtig

Generel beskrivelse af personlighed:

Ineshka hører til en gruppe af dæmoner, der mener at dæmoners sande former er smukke, og nu hvor dæmonriget er åbnet, bør de bære dem med stolthed uden at gemme dem bort bag besættelse af menneskekroppe. Hun ønsker at se dæmonernes rige genopbygget i sin storhed og det er hendes forhåbning, at Dødssynderne kan lede vejen hertil, hvorfor hun giver dem sin loyalitet.

Efter at Ineshka begyndte at bruge sin evne til at spise dødelige væsners minder, er hun kommet til den erkendelse, at hun ikke på egen vis er i stand til til at føle nok. At optage andre væsners følelser og minder er derfor blevet en besættelse for hende, som hun jager minder, der kan give hende den tilfredshed, hun ikke selv er i stand til at opnå.

Da hun ikke konstant kan spise sjæle, er hendes andre adspredelser at samle på og omgive sig med skønhed - særligt kunstgenstande. Hun maler også selv, og ofte omsætter hun de minder, hun har ædt, til store farverige malerier i håb om at kunne opleve følelsen en gang til gennem sin egen kunst. Hun er selvbevidst nok til at være klar over, at man ikke blot kan leve på andres minder alene - man er også nødt til selv at skabe ting. Her håber hun også, at genopbyggelsen af dæmonriget, når det når til sit fulde højdepunkt, kan give hende ro.

Baggrundshistorie

Ineshka kom til verden under Rubiniens brændende sol, nær resterne af det, der havde været den stolte by Mydth'Ethil. Hendes slægtninge fortalte om det mægtige rige, de oprindeligt kom fra, og hvordan de, når Kzar Moras porte igen blev genåbnet, ville komme tilbage til den pragt og storhed, de havde forladt.

Det hjem, de havde, var blot en sølle imitation af Aztaroths storhed. Der var mere end halvandet årtusinde til hun selv ville se de med sine egne øjne, og hun ville blive grueligt skuffet.

Som et barn af dæmonslægterne Frådseri og Mani, var der rigeligt at leve op til - også selv om dæmonkrigene for længst var døet ud. De tidlige år var en konstant magtkamp mellem andre dæmoner, for at finde sin plads i hierakiet. De fleste af dem levede skjult, for dæmonracen havde ikke længere den samme magt i Krystallandet, som de en gang havde haft. Ineshka afskyede det, og skjulte kun sine dæmoniske træk, når det var allerhøjest nødvendigt.
Hendes træning og udvikling af evner, fokuserede primært på at styrke hendes mentale udholdenhed og magi. Hendes fysiske form var for svagelig, til at udgøre nogen særlig trussel mod andre væsner, men hun lærte at være kløgtig, manipulerende og charmerende. Allerede tidligt havde hun et særligt øje for skønhed og et talent for selv at frembringe det.

Med udviklingen af hendes magi, kom lysten til at rejse, se og opleve. Hun begyndte tidligt at få en smag for dødelige væsners minder og følelser, og for en stund fortabte hun sig helt i dem: så meget, at hun i et svagt øjeblik lod sig overmande og slavebinde under den dæmoniske pagt, hendes slavebinder var en kunstsamler fra Safirien. Da han døde og båndene løsnedes, tog hun alle hans genstande, men følte et underligt savn - i deres besynderlige forhold, havde han tilladt hende at tage mange af hans minder og følelser.

I 2016 drog hun endelig gennem Kzar Moras porte, og det hun så, var et rige i ruiner. Med skuffelsen og erkendelsen om, at hendes engang stolte race ikke var, hvad de engang havde været, skabte hun sig et lille hjem i de smuldrende ruiner. Hun begyndte at tage kontakt til andre, magtfulde dæmoner i håb om, at der stadig var noget, der kunne reddes .. at hendes folk igen kunne blive mægtigt.

Familie: Ineshka tilhører både dæmonslægterne Frådseri og Mani. To af de mægtigere slægter, der har eksisteret siden Kzar Moras oprindelse.

Færdighedspoints

Fysisk styrke: Under middel
Smidighed: Middel
Fysisk udholdenhed: Elendig
Kløgt: Over middel
Kreativitet: Fantastisk
Mental Udholdenhed: Over middel
Chakra: Fantastisk

Chatboks
Gæst
[smilies]
IC-chat
Online nu: Krystal Administrator, Mong
Lige nu: 2 | I dag: 9