Måske var det Nedre bydistrikt ikke den del af byen Hassel havde det bedst med og slet ikke på denne tid af døgnet, men skulle han være ærlig så var han måske faret lidt vild. De store sorte øjne spejdede lidt rundt, men nede fra jorden var han ikke ligefrem i stand til at se ret meget med sine sølle ti centimeter. Han stoppede et kort sekund, kun for næsten at blive mast af en mand der kom traskende "SE DIG FOR! Vi er ikke alle sammen giganter, vel!" sagde han og knugede en lille musse hånd. Der var ingen der på noget tidspunkt havde set ham som en fare, for hvad skade skulle en mus med en nål overhovedet kunne gøre? Det var jo ikke ligefrem fordi en nål gjorde sindssyg skade på nogen som helst. Jo, insekter. Hurtigt pilede han over til en tønde, hvilket gjorde han var i stand til at se lidt mere. Igen spejdede han rundt, dog uden at blive ret meget klogere. Han havde brug for at finde et eller andet sted han kunne få noget at spise, men han vidste også at kom han som mus ind et sted, ville folk blive febrilske og forsøge at hamre ham ned med kost eller alverdens andre redskaber. Han måtte vel bare lede videre?

Hassel sprang ned af tønden og som kun mus kunne, pilede han over de lune brosten imod retningen af noget han regnede med var mad. Det var sikkert en kro eller et andet sted der var ved at lave mad. Der duftede i hvert fald vidunderligt. Igen stoppede ham og forsøgte at spore duften af mad og pilede hurtigt der hen. Han kom over til et hus med et ældre par og først nu gik det op for ham hvad den dejlige duft var. BÆR! De havde lavet en tærte med BÆR! Hassel fik nærmest små julelys i øjnene som han forsøgte at møve sig igennem den lille sprække på vinduet og ind i huset. Konen hørte nålen skrabe imod, hvilket fik ham til at stivne og se mod kvinden der med store øjne så på det lille væsen "Karl! Karl kom og se denne lille fyr... " hun råbte på manden og rakte Hassel nogle af de bær der ikke havde været plads til i tærten "Se ham Karl... Så mager.. Her tag lidt bær" sagde hun og gav ham endnu et bær som han tog under den ene arm. Efter manden havde set Hassel, begyndte han at vifte meget ivrigt efter ham for at få ham ud og ud kom han. 

Nu skulle han bare sidde og spise lidt i fred og så forsøge at finde tilbage til Luna... Hvor end hun så var...

Duften havde for længst fået Lilith til at gå i retningen, bare for at undersøge det nærmere. Med vilje lod hun sin tunge glide hen over de fristende læber. Med afslappet skridt, gik hun hen imod duften, og der gik da heller ikke lang tid før hun var fremme. Med sig i den ene hånd, havde hun slæbt en mand, som for hun næsten lige havde dræbt. Manden havde ikke haft et valg, han kunne bare have ladet være med at prøve, at tro at han kunne kontrollere hende.

De gule øjne gled ned på manden, og et lusket smil voksede på hendes ansigt"Du er ynkelig... Men lad mig ligge dig her, imens jeg undersøge noget" lød det selvsikkert, som Lilith betragtede omgivelserne. Havde hun været her før? det huskede hun ikke. Men her virkede da hyggeligt nok, på en eller anden måde. En stemme kunne høres, og det fik det luskede smil til at vokse. Hurtigt faldt hendes blik på noget som lignede et lille væsen. Hvis hun endelig skulle have noget at spise, kunne Lilith vel sagtens starte med dette lille væsen. Hun gik tættere på, og fik øje på tærten. Den virkede mindre end, hvad hun lige havde håbet og regnet med.

"Goddag lille ven..."halvt hviskede hun med den næsten kyniske og halvt lokkende stemme. Hun greb hurtigt fat i hans hale, og løftede ham en smule op. Betragtede ham nøje med et sultent blik, som hun fuldstændig ignorede hans tærte. Det var ikke vigtigt lige nu, selvom hun var meget sulten selv. Der var gået nogle timer siden hun sidst havde fået noget at spise, og dog.. Kort skulede hun hen til den døde mand på jorden. Enlig havde hun drukket hans blod, og dræbt ham, men det var noget. Det var mest tørsten hun slukkede ved det, og ikke sin appetit"Du ser sørme mums ud..."hun slikkede sig rundt om munden, og svingede ham lidt i luften, imens hun holdte godt fast i halen. 

Hassel sad lidt for sig selv i gaderne og nød de bær han nu en gang havde fået. Hele pelsen omkring hans mund, så næsten ud som om det var blodigt. Ikke at der var nogen der nogensinde ville se ham som nogen form for trussel. Han var jo bare en mus?
 
Bedst som Hassel havde siddet i sine egne tanker, havde han godt bemærket en kvinde der nærmede sig, men tænkte ikke yderligere over det, hvilket var en kæmpe fejl. Inden han nåede at bevæge sig ret meget, havde kvinden fået fat på hans hale. Nærmest som var han en fisk på land, sprællede han da han mærkede, hvordan jorden forsvandt under hans fødder og han hang og dinglede i halen. Bærret var faldt ud af hans små hænder som han var begyndt at sprælle, men da han lidt efter lidt fandt ud af hvor lidt det hjalp, hang han bare og rettede de store øjne mod den blå dame.
 
”Hvad i alverden bilder du dig ind, din blå lømmel!? Her sidder jeg i fred og ro og nyder et bær… Og ud af ingenting, fuldkommen uprovokeret… LØFTER DU MIG I HALEN!?” kom det fra ham. Ikke fordi han løs specielt truende med sine sølle 10 centimeter og en pibende stemme.

Som den bette mus ihærdigt prøvede at slippe fri, og undgå grebet kunne Lilith ikke andet end at more sig. Ikke noget der normalt skete, men denne her mus, var ganske underholdende. At det ikke hjalp særlig meget, at han sprællede i luften, så synes Lilith det var meget sjovt, og sødt at se på. Med vilje valgte hun at svinge ham lidt fra den ene side til den anden, bare for at undersøge om han fortsat ville sprælle, eller hvad han ville gøre.  "Rasler du altid når du får en svingtur" stemmen var undrende, og nærmest i en irriteret og opgivende tone. Hvad kunne det være, som larmede lidt. Det kunne godt være, at andre ikke kunne høre det. Men Lilith hørte det, men en hvilken som helst dæmon, eller væsen ville måske høre det. 

Som den bette mus begyndte at skrappe op, og råbe kunne hun ikke undgå at kigge nærmere på ham. Hun trådte langsomt hen imod baren, og fik trukket et søm ud fra et stykke træ i nærheden. Med vilje, og ganske bevidst, valgte hun at hænge den bette mus op på en plakat.. Ikke at Lilith undersøgte, hvad for en plakat det var. Et overvejende blik gled ned over den lille utilfredse mus, før hun gennemgik alle onde og luskede planer inden i sit hoved.


Hovedet tiltede hun, og fik et lusket smil frem ved ordene. Man kunne vel godt kalde hende en blå lømmel, selvom hun var noget meget værre en, en lømmel. Hun lod tungen glide hen over de kolde læber, før hun lænede sig ind imod den bette mus som i øjeblikket var blevet hængt op på en plakat ved brug af søm. Han havde benene og armene fri"Hvor skulle jeg ellers løfte dig.. Rundt om hovedet?? halsen?? giv mig endelig andre muligheder" stemmne var nærmest kynisk, og legende som tungen fortsatte hen over hendes læber. 

Hassel var bestemt ikke fan som han hang der i den hornede kvindes hænder. Han sprællede fortsat lidt, men som hun begyndte at svinge ham lidt fra side til side stoppede ham ”Rasler!? JEG SKAL GIVE DIG EN RASLER!” sagde han og forsøgte at lyde faretruende. Det var næsten mere morsomt end faretruende, for hvem følte sig truet af en mus… Jo folk skreg da nogle gange når de så ham, men det var ikke just fordi han var intimiderende med sine sølle 10 centimeter. Han kunne lige så godt lade være, for han vidste det ikke hjalp en skid.
 
Som hun begyndte at gå rundt og så fik hevet et søm ud, var han sikker på dette var hans ende. Men så mærkede han grebet om halen forsvandt og han hang i stedet fast på sømmet der var sat igennem hans kappe. Opgivende så han på den blå kvinde og sukkede. Altså han kunne bare vikle sig fri, eller binde sløjfen op…

Hassel mærkede hvordan en kuldegysning gled ned over ryggen på ham, da hun spurgte hvordan hun så skulle holde ham ”Du skal slet ikke løfte mig… Jeg har ben selv. Sig mig er du blind også?” vrissede han som han viklede sig ud af kappen, som stadig hang på sømmet. Han faldt et lille stykke ned og ramte jorden uden ret meget lyd og så op på hende.

At denne her bette mus prøvede, at lyde faretruende var kun meget morsomt. Lilith fandt ham slet ikke farlig, tværtimod var hun næsten sulten af, at kigge på ham. På den anden side, så var han vel også lidt sød, som han bare ivrig ville væk, og komme ned. Som hun havde hængt denne bette mus op, betragtede hun ham kort. Hun lod en finger glide ned over hans bette krop, som neglen kærtegnede hele den bette krop"Måske du vil foretrække, at være i en burger.. Eller i en gryde" lød det overvejende fra Lilith som hun fik snoet en hårtot rundt om sin ene finger.

Hun kunne sagtens løfte denne mus på andre måder, også selvom han ikke var særlig stor. På den anden side, så kunne hun også bare proppe ham i en gryde, eller blande ham i en salat. Der var efterhånden mange muligheder. Hun lod tungen glide hen over hendes læber, og hun lod sit ansigt nærme sig denne mus. Hvad skulle hun gøre med ham først, var det måske det bedste at lave lidt mad, og proppe ham i det, for derefter at spise det. Eller måske hun skulle lave en burger, og proppe ham deri.

Lilith krydsede pludselig armene, og tænkte lidt. De gyldne øjne gled ned over den bette mus, og hun lod det luskede smil vokse en smule. Hun løftede to fingre op imod musens ansigt, og greb lidt fat rundt om den bette kæbe"Måske det ville være bedst, at proppe dig i en varm gryde med kogende vand.. Eller blande dig i en salat"hun overvejede mange muligheder, som hun studerede den bette mus, lidt nærmere.

Hassel var godt klar over hans trussel ikke gjorde noget ved hundæmonen, men han var en ihærdig lille mus, der i hvert fald forsøgte at virke farlig. De store sorte øjne rettede sig mød hende som hun talte om at lave mad af ham ”Sig mig er du dum? Mus i burger?” sagde han og klukkede let. Måske ikke det rette tidspunkt, taget i betragtning af at hun var dæmon og tusind gange stærkere end han selv. Hun kunne jo nærmest bare smølfesparke ham i hovedet og så ville han være bevidstløs.
 
Som hundæmonens tunge gled over hendes læber skar han en let grimasse ”Nu er jeg næsten skuffet… Her troede jeg din slags havde tvedelte tunger… Du ved som en slange. Men så er det bare sådan en normal kedelig en…” sagde han nærmest skuffet. Han havde i flere år været overbevist om dæmoner havde tvedelte tunger… Nå ja, der kan man bare se.
 
Kvindens fingre der greb omkring hans lille kæbe, fik ham til at rykke hovedet tilbage så hun slap ham ”Kan du så!” sagde han og viftede febrilsk med hænderne mod kvinden som han gik væk fra hendes fingre der holdt ham. Hendes ord fik ham til at knibe øjnene sammen ”HVAD!? Koge mig? Er du tabt bag en vogn eller hvad!? Det er da alligevel det mest latterlige jeg har hørt… Hvem koger en mus… OG SPISER DEN!?” kom det fra ham. Vidste dæmonen seriøst ikke at mus ikke var spiselige og bar på en masse sygdomme? Nårh ja så måtte hun vel bare dø, hvis dæmoner døde af den slags…

Kort glippede hun med øjnene over hans ord. Tvedelte tunger, hun grinede lidt. Det var godt nok første gang, at hun overhovedet havde hørt det. Det var godt nok morsomt. Men måske der fandtes dæmoner, som faktisk havde tvedelte tunger. Lilith sendte musen et lille lusket smil, som hun holdte sit blik på ham. En mus i en burger lød faktisk ganske godt, men på den anden side var hun nok mere interesseret i at koge ham og torturere ham.

"Du vil da være en ganske god musseburger.. Du vil ikke mærke noget" fortalte hun kort, som hun lænede sig ind imod den bette mus. At han faktisk var modig, var ganske imponerende. De fleste små dyr ville nok være bange, og frygte for deres liv. Men denne her mus var godt nok stædig, og modig. Lilith kunne godt lide det, som hun fik den bette mus væk fra muren, så han ikke hang fast længere. Nu var spørgsmålet hvor hun skulle starte. Der var så mange muligheder, men denne mus var godt nok også irriterende at høre på.

Et større lusket smil voksede sig på hendes ansigt, som hun kunne se noget på bordet, som lignede et eller andet bånd. Hun rev lidt af båndet i stykker, og kiggede musen dybt i øjnene"Du snakker alt for meget.. Du forstyrrer alle mine onde og gode planer" nævnte hun som hun blinkede til den bette mus, og bandt det lille stykke bånd rundt om hans lille mund. Nu kunne han ikke sige noget. Hun holdte godt fast rundt om ham, og begyndte at gå ud imod køkkenet. Der var vel gryder, og andre spændende ting der. Der kunne hun starte"Lad os komme igang, jeg skal lige finde gryder.. Måske andre redskaber frem" lød det tænkende og overvejende fra hende, som hun kastede kort med det lange røde hår.

Hassel vidste ikke bedre, han havde bare hørt fortællinger om dæmoner med tvedelte tunger og havde regnet med, at det var sådan alle dæmoner var. Da hundæmonen grinte, vidste han at han havde taget fejl. Han kunne ikke lide smilet der kom til syne på kvindens læber, men hvad kunne han overhovedet gøre? Han var ikke andet end en mus på ti centimeter og hun var… Et tårn.
 
”Du vil ikke mærke noget.” sagde han efterabende og fortsatte ”Hør her dame! Jeg skal ikke være nogens frokost… Og da slet ikke mellem to skiver tørt brød.” vrissede han. Som hun lænede sig ind mod ham, blev han stående på stedet. Nogle ville nok kalde det mod, men hans familie ville kalde det idioti. Hassel havde jo ikke en jordisk chance om han trak sin nål eller ej. En nål gør ikke just ret meget skade på et væsen som en dæmon… Så hvorfor i det hele taget forsøge? Han kunne vel forsøge at tale sig ud af den. Han dumpede ned som hun fjernede ham fra væggen.
 
De store sorte øjne fulgte dæmonen som hun gik over til et bord og tog et eller andet bånd. Hassel begyndte at sprælle som hun forsøgte at binde båndet omkring hans mund så han ikke kunne sige noget. Hun havde bare glemt at tænke over hans tænder der var i stand til at gnave igennem ting, men indtil videre spillede han blot med. Det lykkedes hende dog at få båndet bindet omkring ham.
Som de kom ind i køkkenet, så han omkring sig i frygt. Han var på spanden… Som hun talte om at skulle finde gryder og redskaber, begyndte han at tygge i båndet. Hun begyndte også selv at larme lidt da hun ledte efter de forskellige ting. Båndet faldt til jorden og han rømmede sig ”Du er godt nok ikke alt for klog… Jeg er en mus jeg har tænder der tygger igennem alt…” sagde han og himlede med øjnene ”Desuden vil jeg væde med at vi kunne lave noget der smager meget bedre end mig… Jeg har ingen fedt på kroppen. Se selv!” sagde han og forsøgte at trække ud i det fedt han ikke rigtigt havde.

Lyden af ham tygge, gjorde hende faktisk ikke noget. Tværtimod så smillede hun lidt lusket. Det var ret morsomt, at han mente at han kunne komme væk. At han kunne slippe fra båndet, men på den anden side. Hun kunne nemt finde andre muligheder, end netop bånd. Tanken om at proppe ham ned i kogende vand, begyndte at vokse inde i hende. Så kunne hun måske slippe for, at høre på ham. Kort overvejede hun det, som hun tiltede hovedet.

"Du ved ikke, om du kan lide det.. Før du har prøvet det min lille ven" hun blinkede til ham, som det luskede smil voksede sig på ansigtet. Måske hun skulle starte nemt ud.. Men kunne hun det? det var hende. Hun startede vel aldrig nemt ud, det var ellers sjældent at det skete i hvertifald. Ordene om at hun ikke var for klog, fik hende til at pege på ham med en kniv. Hun lod tungen glide hen over hendes læber, og betragtede den irriterende mus kort. Havde han altid så mange kloge ord, at sige? de var mest belastende at høre - i følge hende.

Lilith legede kort med kniven i hånden, som hun lod spidsen af kniven nærme sig ham. Lod spidsen kort pege imod den bette mave på musen. Måske bare skære lidt i ham, eller måske hun bare skulle starte med, at proppe ham ned i en gryde med kogende vand. Måske hun ikke behøvede, at spise ham.. Måske hun kunne have det sjovt med ham"Hmm.... Du har ikke noget fedt.. Du er tynd" mumlede hun overvejende som hun lod de gyldne øjne glide ned over den bette mussekrop. 

Han fik bidt båndet over og så olmt på hende. Hassel skulle ikke være nogens frokost og da slet ikke en dæmon, IKKE TALE OM! Om han skulle stikke halen mellem benene og løbe alt han kunne, så gjorde han det! Og tanken om at komme i kogende vand, tiltalte ham i hvert fald ikke.
 
”Jeg VED jeg ikke kan… Ville du måske elske at komme i kogende vand!? Nej det tror jeg ikke.” vrissede han bestemt. Godt nok var kvinden dæmon, men kogende vand kunne ikke være rart uanset hvilken race man var. Bare tanken fik det til at løbe ham koldt ned ad den lille pelsede ryg. Det var tydeligt han havde trådt over stregen med hans spydige kommentarer, da hun pegede kniven imod ham. Han sagde ikke et ord, men stod bare med de sorte øjne, fokuseret på kniven hun holdt imod ham.
 
Blikket fulgte kniven som den gled ned til hans mave og let pressede imod den lille mave. Han mærkede hvordan hans hjerte begyndte at hamre i hans brystkasse og nervøsiteten begyndte at sprede sig i hans krop, men han rørte sig ikke ud af flækken. Hendes kommentar fik ham til at himle med øjnene ”Det er jo det jeg har forsøgt at sige kvindemenneske!” sagde han og så op på hende.

Denne her mus gjorde hende godt nok irriteret, og hun ville mest af alt bare dræbe ham. Selvom han også var lidt interessant, men han var en pokkers stædig mus. De var de værste, og Lilith rullede med øjnene, før hun lod de gyldne øjne glide ned over den bette mus. Som han bestemt ikke var tilfreds med alting, og hele situationen lige nu, kunne hun ikke andet end at smile lidt lusket.

Hun greb fat rundt om den bette mus, og kastede ham langt væk. Hvorefter hun lavede et kast med håret. Hun gad skam ikke bruge tid med den her mus. Det var håbløs, han var alt for kedelig, og hun kunne uden tvivl finde bedre selskab. Hvor han ville flyve hen, og lande, vidste hun ikke. Men hun var også ligeglad"Hmm..."mumlede hun tænksomt, som hun rettede lidt på håret, og trådte ud fra stedet. Hun skulle nok finde et eller andet mere spændende, at bruge tiden på. Musen havde også kedet hende, og hun trængte til noget som var mere sjovt.

Det var tydeligt at han irriterede hende, hvilket han blot håbede på ikke kostede ham livet. Hassel’s hjerte galoperede i hans bryst af nervøsitet, men han forholdt sig roligt.
 
Som der blev grebet omkring ham, vidste han næsten hvad klokken havde slået… Det var nu han skulle dø. Han lukkede øjnene og gjorde sig klar på at mærke smerten, men hurtigt gik det op for ham at det ikke var det hun havde intentioner om. For pludselig fløj han igennem luften, blev kastet væk. Han landede et stykke væk, direkte i brystkassen på en fyr der blev måske en smule forskrækket. Hurtigt fik Hassel benene på nakken og skyndte sig at løbe væk, før der var andre der kunne få fat på ham. Han skulle finde Luna og komme i sikkerhed!