Visse ting havde været svære at finde, og visse ting tillod stoltheden ikke en at finde, men denne ene ting havde begge ting været i vejen. At indrømme dette kunne skade hendes omdømme, så at finde en heler der ikke spredte rygter, og denne gang havde hun måske fundet den rette. En ung elver, som efter sigende skulle være loyal. Det næste var dog faktisk at finde ud af om dette var sandt, og for det måtte hun gøre det selv. Der var intet aftalt, men nu var hun alligevel på vej til hvor hun skulle befinde sig. Kareten trykket af to kronhjorte, og en vagt som  førte dem vejen, stoppede foran helerens hytten. Vejret var pænt, en fordel ved elverly var at efterårets farver træk i sandheden skønhed frem, det var så om skoven selv ville vise naturens farver i deres smukkest form og skovens tæthed holdt vinterkulden hen, så vintertøjet var endnu ikke fundet. Men alligevel var den tynde silkekjole ikke nok, og en kappe af tætvævet blade var trækker over skulderen som hun trak sig ud af kareten. Vagten, føreren, nikkede som hun gik til helenes hytte. Der var intet aftalt, men hun forventede ikke at der var nogle til at se den såkaldte heler som det første på dagen. Der var noget underholdende ved at dukke op uden at have givet besked, se folk rette sig op, tale pænere når det gik op for dem hvem der stod foran hende, og let smilte hun undersløret som hånden blev ført døren og let bankede hun fire gange og ventede to sekunder, kun to, før hånden mødte dørhåndtaget og til hendes overraskelse gik døren op og selvsikkert gik hun ind, og forsigtigt lukkede hun døren bag sig, blikket gled rundt i lokalet og så mange ting hun vidste hvad var blot ved øjekast, men det var også lige meget. Sløret blev rettet til så hun var sikker på at det dækkede det nedre ansigt og hånden mødte igen døren som hun lukkede den bag sig, afventede hvem denne heler hendes folk havde fundet for hende denne gang. Ikke at hun ville indrømme dem, men hun håbede faktisk det havde fundet en det kunne lykkes for, og en der kunne stoles på, denne gang.

Det gode efterårsvejr var skønt, ulvene nød at være ude på jagt tidligt om morgnen. Men nu hvor solen var kommet mere op, maden var kommet i ulvenes mave, så var det blevet tid til at vende tilbage til hytten. I dag havde hun ikke nogle patienter der ville komme, der hun kun kom tilbage fra Dianthos dagen før. De to ulve var lidt trætte, men de var helt oppe på dupperne klar til at forsvare hende hvis der blev et behov for det. Night var løbet i forvejen, imens Sun holdte sig tæt til hende. Dog vendte den sorte ulv engang imellem sit hoved, for at holde øje med at de to andre kunne følge med. Der gik heller ikke så længe inden det lille hus var kommet frem, den var i Elverly, bare i udkanten af det hele, for hendes patienters skyld. Der kom også af og til og bare proppede ind som det passede dem, men sådan var det når man havde været vidt omkring og været med mange andre healer. Men hun var mere privat end andre healer, for hende var det mere vigtig at være fortrolig omkring ens patient, også grunden til hun sjældent arbejder i sundhedshuse, eller hvad man ellers vil kalde dem. 
Night skynder sig ind af bagdøren, og der går ikke mere end to sekunder, før hun kan hører han står og knurrer inde i huset. Sun begynder at brumme lidt vedsiden af hende, imens hun har mere travlt med at komme ind i huset og sørge for Night ikke slår nogle ihjel. Hun kan se han har rejst sine børster, imens han viser sine tænder. Han hader når folk går ind uden at få lov, hvilket han viser ret tydeligt. "Night," kalder hun, hvilket for den store sorte ulv til at bakke lidt mere tilbage, indtil den bumper ind i Rheas ben. Hun tager ved hans nakkeskind, for at skubbe ham ned og stå vedsiden af hende, hvilket for ham til at flabbe de små ører ud til hver sin side, imens han ser lidt på hende som om hun gjorde noget forkert. Men sådan som kvinden foran hende var klædt, vidste hun det måske ikke var det smarteste at lade ulven gøre hvad den plejer. "Hvad kan jeg hjælpe dig med?" Spørger hun, imens hun sørger for begge ulve sidder ved hende. Hun kunne ikke helt pin point hvor hun tænker hun har set kvinden før, men nu var det længere tid siden hun var i Elverly, så navne eller persons titler kom ikke til hende lige med det samme.  Både Sun og Night falder mere til ro, som begge dyr opdager denne elver ikke har tænkt sig at gøre noget. Men de lægger sig foran hende, imens de holder øje med elver kvinden de ikke kender på nogle måde. Ulvene var ikke vant til folk gik ind som det passede dem, de var vant til folk faktisk bankede på. Men så igen, de fleste gange hun skulle heale nogle af en mere højere rank kom hun altid til dem, så problemet havde aldrig været der at folk bare kom ind fordi de kunne. Men så igen måske der var blevet banket inden de kom hjem, de havde trods alt været væk i en længere periode.

Var der noget hun manglede kendskab til, så var det urter, hun kendte sine planter og blomster, men alle andre egenskaber end deres udsmykningsevner, netop derfor var der også nogle af de tørret urter som havde fanget hendes opmærksomhed i rummet, nok mest duften som fangede hendes sind, sød på trods af det var tørret ind, måske den kunne bruges til noget udsmykning og netop disse tanker domineret hendes sind og spiste hendes opmærksomhed som ulven løb ind i lokalet. På trods af sin skovelviske natur var dyr ikke lige det hun var mest velkendt i. I hast træk hun sig til siden og fik et bord mellem hende og ulven og med store øjne begyndte hun at overveje sine muligheder, heldigvis var det de færreste dyr som ikke faldt for hendes illusioner, spørgsmålet var bare hvilken, og endnu vigtigere hvorfor var der en ulv i en hælers hytte! Men netop som hun begyndte at lade sin chakra flyde ud i luften kom flere ind i hytten, endnu en ulv, men også med en nydelig yngre kvinde hvis tilstedeværelse alene fik ulven til at falde til ro og endnu mere som hendes ord nåede den. Blikket gled forsigtigt fra ulv, til elver, til den anden ulv, mens pulsen faldt ned, og hendes egen chakra forsvandt ud i rummet. Kvindes kontrol over ulvene, lod hånden møde deres nakkeskin måtte hun anerkende var behageligt at se, både at se hendes egenskaber men også for sikkerhedensskyld.
”Arh.. Ja, jeg søger en hæler, til en..lidt sær opgave.” lyd det forsigtigt mens pulsen helt faldt på plads, ikke at hun havde frygtet sit liv, men, at pludselig stå alene med en ulv satte godt gang i blodkredsløbet.
”Samt en hæler som forstå sig på at være diskret.” mere fattet, og de let lilla øjne mødte kvindens.
”Og, rygterne siger, at sådanne en hæler måske har hjem her.” Blikket faldt til ulvene igen, specielt den første af dem. En hæler med ulve, eller var der flere i huset? Hun søgte at holde en bord mellem dem, bare for at i det mindste at have de få sekunder til at kunne reagere, frem for at give ulvene direkte løb. Hvis nu noget skulle ske, hvilket hun tvivlede på, men dyr er dyr, og her i skoven var det normen at lade dem bibeholde deres naturlige adfærd, så bedre at være bare lidt forberedt.

Hendes blik falder på de to ulve, da hun kan fornemme denne kvinde ikke er så vild med dem, men så igen de færreste syntes det var sjovt at møde sådan nogle dyr. "Night, Sun, køkken," siger hun til de to ulve. Sun tøffer afsted med det samme, imens Night bakker langsomt ud, men forsvinder ind i køkkenet, som Rhea giver ham et bestemt blik. Fra køkkenet kan de altid gå ud igen, de har deres egen dør de render ind og ud af, men kender hun dem ret venter de mere tålmodigt på gæsten forsvinder igen. Hun ser tilbage på elver kvinden, imens hun nikker lidt som hun har hørt hvad der blev sagt. "Diskret er det som jeg er bedst til, jeg er fortrolig med hvem jeg behandler, samt hvad der behandles for. For mig er det vigtigste patientens privat liv bliver holdt, så rygterne kommer direkte fra patienterne selv, da jeg aldrig udtaler mig om patienter i andres nærvær. Medmindre man tror på ulve kan snakke og forstå mig," kommer det fra Rhea med et træk på skulderne, nogle tror på mærkelige ting, men så igen der nok nogle med evnen til at forstå dyr.
"Te? Vand? Eller vil du lige til sagen?" Spørger hun høfligt, da hun vidste det for mange var vigtig at blive spurgt på noget så simpelt som te eller vand. Hun havde i hvert fald ikke andet i huset, så man bort fra alle hendes urter der hang lidt forskellige steder. Forskellige urter til mange forskellige ting, duften i huset hang med mange forskellige dufte, kunne forvirre de fleste der ikke ville kunne skille de forskellige dufte ad. Der havde gået længe inden ulvene havde lyst til at komme ind i huset, nu var de næsten ikke til at sparke sig frem for. De havde meget naturlig adfærd, når Rhea ikke var til stede, de valgte også nogle gange at tage på strejfe tur men de kom altid tilbage selvom hun aldrig fodret dem udover hun gik på jagt med dem engang imellem. Men hun havde opflasket dem da de var små, da deres mor forlod dem, så de kunne nok aldrig helt være så naturlige som andre ulve.

Så vel trænet ulve var på ingen måde hverdags syn, specielt den ene som ikke tøvede et øjeblik og blot lyttet til den unge kvinde.
”Nogle livlige vagter de har.” Hun kunne ikke lade være med at fnise en smule som det blev sagt, til dets fordi kroppen faldt til ro som dyrene forlod lokalet. Det var helle ikke skjult at hun træk vejret lidt nemmere og dybere som ulvene træk sig. Forsigtigt og undersøgende lod hun blikket hvile over kvinden som hun talte, åh så fint, om hendes holdninger til kundes privat liv, det var svært at tro blindt på, men når ens muligheder var så reduceret som de var i denne sag skulle man vel forsøge. Et let fnis forlod Yume’Ave som ulvens sprog blev nævnt, hvis bare folk ikke kunne tale med dyr var hemmeligheder meget nemmere at holde for sig selv, som ro lå sig nikkede hun forstående.
”Te ville være rart.” Startede hun som hun duftede til den lille sky af behagelige dufte som delte sig i huset.
”Men jeg vil også gå lige til sagen. Jeg har et ar, flere, men specielt et år som jeg skal have væk, og det er vigtigt at ingen hører om dette, faktisk er det eneste der må deles at jeg søgte deres hjælp da dette ar omhandlet et meget sensitivt punkt.” Begyndte hun som hun kiggede efter et sted af finde sig til rette, og efter en kort overvejelse valgte hun bord kanten. Let hoppede hun op og satte sig på kanten af det første bord.
”Så før vi går videre er det vigtigt for mig at være sikker.. Da jeg ikke ønsker nogle rygter omkring dette… lige meget hvor mange behandlinger eller timer jeg skal være deres gæst.” Benende blev lagt over hinanden, og hænderne fandt ro i hendes skød.
”Og så vil jeg spørger om de kan læse det mørk elveriske skriftsprog?” Som det sidste blev sagt hvilede et skarpt blik på den unge heler.