Det underlige ved vejret var at man altid kunne regne med at det var ustadigt. Solen havde strålet uafbrudt i dagstimerne, men nu var aftenens mørke ved at nærme sig. Det var blevet dunkelt, og ikke mange af solens stråler var tilbage. Skyerne var blevet faretruende mørke, så mon ikke det snart ville begynde at regne? 

Det havde været Eclipses plan at besøge den Glade blomst, som han var blevet inviteret til at gøre hvis han fandt tiden. Matthew havde været okay med at de blev i Dianthos.. i hvert fald bare en måned mere. Så kunne Eclipse måske nå at blive lærling for en kort stund? Han smilede varmt da hans tanker faldt på Matthew, og deres forhenværende aften. 

Selvom han normalt havde en god stedssans, havde han forvildet sig hen i en forkert retning, og gik nu ned ad nogle sidegader for at finde vej tilbage til hovedvejen. Han standsede op da han så en plakat der blafrede lidt. Den hang dog fast, så den var ikke ved at flyve væk. Han kiggede nærmere, og trak sin kutte tættere om sig da vinden var blevet kold. Plakaten havde et print af en eliksirflakon - der stod dog ikke noget videre oplysende på plakaten. Kun et navn på, hvad han måtte gætte var, en forretning. Det så spændende nok ud, så hurtigt trissede han afsted i spænding. Men han skyndte sig også mere da han ikke ville fanges ude i regnen. 

Eclipse havde fundet vej til eliksir butikken der var tale om på plakaten. Han kunne vel godt lige skyde næsen forbi her, inden han tog videre til Den Glade Blomst. Butikken virkede en smule dunkel, men vejret afspejlede sig nok bare i butiksglasvinduerne. Der kom heller ikke meget lys ud derinde fra. Så var der mon nogen derinde? Han tog i døren, og den åbnede. Den lille bjælde afslørede hans tilstedeværen, og han trådte nysgerrigt ind i butikken. Den havde en bestemt duft.. som kun eliksirbutikker kunne have. En blanding af masser af krydderier, og andre.. tvivlsomme produkter. 

  "Hallo?" kaldte han ud i rummet. Der var umiddelbart ikke nogen i forbutikken - men det lignede også at der var et bagrum. Han stod og ventede, mens han blik søgte rundt på de ting der stod fremme. 
  "Jeg vil ikke trænge mig på.. men døren var åben." Hans fingre gled hen over en flakon. Bag ham kunne høres dråber der var begyndt at lande på vinduet. Så begyndte regnen at tage til. 

Med det samme som væsnet trådte frem, stoppede Eclipse med at røre ved tingene. Det gav et sæt i ham. Personen havde været ret lydløs, og den pludselige stemme havde forskrækket ham en lille smule. Eclipse betragtede hende. Han gik ud fra at det var en hende. Hendes hæse stemme lød kvindelig, og han var ikke så vant til at omgås halvdyr. 

Eclipses lettere overraskede blik, ændrede sig til et skævt og imødekommende smil. Han forsøgte at gengælde hendes. "Godaften." begyndte han, lidt utålmodigt. Hans hjerte hamrede, "Jeg så hvad der måtte være din.. plakat." Han pegede i retningen bag sig, og viftede lidt med hånden, uden at fjerne blikket fra hende. "Jeg blev nysgerrig og ville lige besøge stedet. Det er et fint sted du har dig." Hans blik vandrede fra hende til de mange hylder. Han tog en dybindånding og udåndede med næsen, stadig imens han havde et smil om læberne.
  "Jeg ville høre om du tilfældigvis.. tog imod lærlinge? Jeg er meget interesseret i eliksirbrygning og er utrolig lærenem." Hans blik lyste op. Han kunne vel lige så godt komme til sagen? Om plakaten havde illustrreret at denne kvinde søgte lærlinge var han usikker på.. men de var vel blevet hængt op af en grund? Det lignede ikke at hun havde udsalg i hvert fald. 

Eclipse kiggede nysggerigt efter hende da hun forsvandt ind bagved. Han havde også hørt pibelyden, og gættede at det nok havde været en keddel. Regnen trommede rytmisk på ruderne, og det lød ganske beroligende. Der var noget rart ved det. Det gjorde også at der ikke var fuldkommen stille i rummet hvor han stod, mens kvinden var væk. 

Hun kom tilbage efter et par minutter og uden nåde begyndte at stille ham diverse spørgsmål. Eclipse svarede dem hurtigt som de kom. "Jeg har læst mange bøger om lige netop det emne. Jeg har ingen praktisk erfaring, men meget sidder heroppe." Han prikkede på sin tinding, og smilede selvsikkert. Det næste spørgsmål havde han godt og vel svaret på lige før, men for en sikkerhedsskyld, besvarede han det prompte. "Ja, og ja." Læse og skrivning havde han lært fra da han var lille, og det var kommet til ham som en gave, for han var også dygtig til det. 
  "Jeg er ikke helt tabt bag en vogn i hvert fald." klukkede han kortvarigt, da han ikke var sikker på om kvinden var en humorbombe, eller mere en seriøs en af slagsen. Førstehåndsindtrykket af hende gjorde at han troede det sidste. 

Eclipse bemærkede kedlen da hun tilbød ham te. "Jo tak." sagde han venligt. En god kop te kunne lune ham. I hvert fald var det godt te-vejr syntes han. "Skal jeg hjælpe med noget?" han smilede charmerende.  

"Så gerne." han traskede roligt efter hende med hænderne begravet i lommerne på kutten. Han skuttede sig lidt for at ryste kulden af sig som stadig hang ved ham. Han glædede sig til teen. Noget sagde ham at eliksir-kyndige også var gode tebryggere. Det lå dem ligesom naturligt til. 

Han fulgte trop ind i baglokalet sammen med reptilkvinden og så forundret rundt i rummet. Det var større end han umiddelbart havde troet. Det var her bryggeriet foregik kunne han se. Der var en smule varmere i baglokalet, end der havde været i selve butikken, men det var også her en kamin var blevet tændt og gnitrede sagte. Eclipse tog plads hvor han kunne sidde og betragtede kvinden der i al sin pragt hældte te op. Hun brugte både hænder og hale og det imponerede ham. Han smilte og tog imod kruset efter at hun havde rakt det til ham med halen, "Tak skal du have."

Eclipse stillede kruset på bordet, og varmede begge sine hænder på kruset. Han ville vente lidt med at drikke af teen, da han kunne mærke at den var brandvarm. "Mit navn er Eclipse.. Gwaudin." Efternavnet lå stadig forkert i munden på ham. Han kunne tildels godt huske at det var hans efternavn, og han kunne huske lidt af sin barndom også, men stadigvæk var det mærkeligt at tilkendegive sig som Gwaudin. Han så dog uberørt ud, samt havde han en bekymringsløs mine påduttet i ansigtet.

Med stor interesse lyttede han til den andens præsentation. Navnet var unikt og ulig noget han havde hørt før. Han kom med et lille kækt smil da hun sagde ekstraordinær. Det kunne noget. Det betød i hvert fald at hun selv syntes at hun var mægtig til det hun lavede. Det ville Eclipse også blive. Han lænede sig lidt frem over sit krus og mærkede den varme damp  under sin hage. "Kethask." gentog han. Mindre hårdt udtalt, men tæt nok på originalen. "Jeg skal nok øve mig et par gange. Kethask." Gentog han for sig selv og denne gang lød det lidt mere som hendes navn. 

Han tappede på kruset med sin finger, og ventede forsat på at kunne drikke af sin te. "Har du haft butikken længe?" spurgte han nysgerrigt, og forsøgte at holde øjenkontakt med Kethask. Han var god til at se andre i øjnene uden at føle sig utryg ved det. 

Det gjorde ikke Eclipse noget at teen skulle trække lidt endnu. Der begyndte at sprede sig en liflig og frisk duft af mynte i rummet, og blandede sig lidt med de andre krydrede dufte som også hang derinde. Varmen fra kruset var begyndt at sive ned i Eclipses fingre og til hænderne. Snart ville han føle sig opvarmet igen. Han følte sig stadig utrolig heldig at han havde undgået regnen herhen til. Ellers havde han siddet plaskvåd i stolen overfor Kethask. 

Eclipse lyttede med omhu til den anden, og forsøgte at genskabe lyden hun havde forslået. "Hrr.." Det fik ham til at se lidt fjollet ud med tungen halvt ude af munden. Han rømmede sig så og kløede sig kort i håret fordi han ikke ville virke for fjoget hvis nu Kethask ikke var til den slags. "Ja jeg får det nok lært." sagde han med et lille smil. Han duftede lidt til teen og smilet blev bredere. Nu havde den snart trukket det den skulle. 

"Wow det var længe!" udbrød han imponeret og så på hende med store øjne. Hans grønne øjne gled kortvarigt ned på hendes tænder, og dernæst lod han blikket hvile ved hendes øjne. "Blev du så lærling her da du var 10 år?" han lagde hovedet lidt på skrå og betragtede kvinden. Han tog taknemmeligt imod træskeen og fiskede myntebladende ud. Uden at fjerne blikket fra hende, løftede han sit krus op og nippede lidt til teen. Den smagte kraftfuldt af mynte, men den var stadig meget varm, så han stillede den på bordet igen. "God te." Kommenterede han roligt. 

"Jeg er meget udenbys." forklarede han, "Jeg har været her et par gange, men det er ofte korte visitter. Denne gang har vi tænkt os at blive lidt længere I Dianthos. Så indtil videre har vi vel været her.. lidt over en uge? to." han sad og talte på fingrene og så koncentreret ud, men droppede det igen. "Deromkring i hvert fald." 

Eclipse smilede lidt til Kethask og for sig selv ved hendes ord. Det var han også sikker på at han kunne. Når alt kom til alt var der ikke noget Eclipse ikke kunne når han først havde sat sig for noget. Det var i hvert fald sådan han var. Han ville gerne være god til alt. 

Han lyttede interesseret til hendes baggrund. Det var altid spændende at høre om hvorfor folk drog til at blive eliksirmagere. Generelt hvorfor folk vælger deres erhverv og hvad der driver dem. Eclipse elskede at høre om det. Han havde ikke regnet med at Kethask ville åbne mere op omkring sig selv; I hvert fald ikke den retning som tingene tog. Eclipse så ud som var han taget på sengen. Han var dybt chokeret over denne erklæring. Slave? "Det.. lyder virkelig hårdt. Du må være virkelig stærk." Han mente mentalt stærk. Det var ikke alle der kunne klare sig helskinnet igennem at slippe fra sit liv som slave, og så ovenikøbet klare sig så godt som Kethask havde gjort. "Du er meget imponerende." komplimenterede han hende med et smil der var blandet med charme og empati. Han kiggede ned i sit krus, og tappede med fingrene på det. Usikker på om han skulle dele sin historie med hende. 

Eclipse kiggede op da hun ville have kruset fra ham. Først blev han lidt forvirret, for han havde knapt nok drukket af sin te.. men så tænkte han at hun nok havde glemt at tilføje noget eller om den skulle sødes? "Lidt honning ville være godt tak." sagde han venligt og rakte kruset tilbage til hende. Imens hun stod med ryggen til ham, stirrede han ned på sine hænder. "Faktisk.. så har jeg glemt meget om hvem jeg er." han kom med et opgivende fnys, "Jeg har mistet min hukommelse.. Jeg kan ikke huske noget efter jeg blev teenager." Han så op og betragtede den andens ryg. "Det er ikke sikkert at jeg kommer til at huske det nogensinde igen." 

Det gippede lidt genert i ham da hun spurgte om han var her med sin kæreste. Hans kinder blev varme. "Joo.. Det kan man godt kalde det, ja." Han smilte forelsket et kort øjeblik ved tanken om Matthew, og forsøgte at få styr på sig selv. De var vel ikke blevet sådan rigtigt kærester.. endnu. Eller hvad? Det gjorde Eclipse forvirret når han tænkte på det, så han prøvede at ryste det af sig. 

Eclipses blik blev lettere undskyldende. Da hun tyssede på hans sympati. Det var ikke hans mening at fornærme, og han tænkte heller ikke mindre om hende. "Det var ikke sådan ment. Jeg synes at du er sej, er det jeg prøver at sige." erklærede han, og forsøgte at gøre det godt igen. Men det kunne meget vel være at Kethask ikke havde meget mere at sige om den snak - og det ville Eclipse også respektere. 

"Ah." sagde han og gjorde et lille nik. Så det var altså honningen der manglede. Det var fint med ham. Han rettede sig lidt tilbage i stolen, og kiggede rundt på hylderne igen, inden han tog imod kruset der nu havde fået tilsat honning. Mynten duftede sødere nu. "Det er vel i og for sig hårdt." han kløede sig i nakken, og var i tvivl hvorvidt han var tilpas med at snakke med en fremmed om dette. Han vidste jo heller ikke hvad hun tænkte.. om han var fin nok til at blive lærling her i butikken. Men han ville ikke presse på. "Det var svært for mig da jeg vågnede fra min koma.. Men jeg fik heldigvis hjælp så jeg ikke var alene i den tid." Han var virkelig taknemmelig for Matthew. 

"Healerne kunne ikke gøre noget. Og hvad jeg ved af.. er det vidst ikke muligt. Det skulle komme af sig selv.. eller slet ikke komme." Det var det han havde fået at vide, og det han gik ud fra. Han havde også haft læst om hukommelsestab.. og det var vigtigt ikke at udsætte sig selv for for meget pres.

Han begyndte at drikke af teen. Nu var temperaturen endelig på et punkt hvor han kunne drikke lystigt af den. Han var lige ved at kløjes i drikken da Kethask spurgte mere ind til hans kæreste. 
"Åh ja.. Jeg ved ikke hvad jeg skulle gøre uden ham." han smilede lidt, men følte sig så pludselig underligt træt. Faktisk virkelig døsig. Han tog endnu en tår af sin te i håb om at det ville kvikke hamn lidt op. 

"Hmm." han lavede en undrende grimasse, og begyndte at gabe. "Ej, undskyld. jeg er pludselig virkelig.. træt.." Han kæmpede for at holde sig vågen. Hans hovede vippede søvnigt og øjnene missede et par hurtige gange i et forsøg på at tvinge dem åbne. "Det må være.. vejret.." hans stemme døde hen. Med et bump faldt hans hoved med kinden først ned på bordet ved siden af sin te. Han sov tungt. 

Det sidste han hørte var at det var helt okay at falde i søvn. Det mente han dog ikke.. men øjnene ville bare ikke holde sig åbne. Underligt.. Han var slet ikke så træt ligefør. Han var dog helt væk nu. 

Hans krop var slap som en slaskedukkes da Kethask fik fat i ham og teleporterede dem ned i kælderen. Eclipse sov dog forsat åbenlyst. Det var et uskyldigt blik han havde. De sorte længe øjenvipper på hans blege hud fik ham nærmest til at se yndig ud. Eclipse havde ingen kontrol over hvad der skete med ham, og nu lå han på briksen. Bundet. 

Det var næsten hårdt for kroppen at vågne igen da han blev tvunget vågen ved hjælp af lugtesaltet. Hans krop bad ham om at sove videre, og hvis han kunne ville han også have forsat med at sove.. men lugten rev ham ud af det. "Huh..Eh..?" han missede med øjnene. Forvirret over om det forsat var en drøm, eller om han rent faktisk var vågen. Han lagde mærke til at han lå i en underlig stilling.. og det var ikke i en seng. Hans arme var over hovedet på ham, og bundet. Det samme med hans fødder. Kethask sagde godmorgen til ham. 

"Hvad sker der?" lød det forvirret og dernæst i et mere forlangende toneleje. Hans stemme blev så dyb og vred som den kunne. "Kethask??" Hans søvndrukne blik var rettet uforstående mod reptilkvinden, men jo mere han blev opmærksom på situationen, jo hurtigere vågen blev han. Han forsøgte at rive sig fri, men han var bundet godt. 

Kethask havde en uhygge over sig nede i dette mørke rum, som Eclipse tænkte var en slags kælder der hørte til butikken. Han nåede ikke at bemærke meget i rummet. Desuden var det også dunkelt og, hans opmærksomhed var fuldkomment rettet mod Kethask. Han gryntede nogle anstrengelser fra sig i det han forsat prøvede at ruske sig fri fra rebene, men uanset hvor meget han ruskede og anstrengte sig, gik den ikke. Han var stadig fanget. 

"Hvad er det du laver?" Han lød vredere nu da han ikke havde fået et ordentligt svar, og betragtede hende med rynkede bryn da hun gik hen til ilden med en jernstang. Hans hjerte hamrede hurtigere ved antagelsen af hvad der skulle ske nu. Det var nok ikke uden grund at hun gik hen for at varme det lille stykke jern op. Det skulle bruges mod ham. 

Da hun trådte nærmere, prøvede Eclipse instinktivt at rykke sig længere væk fra hende, men han kom ingen vegne. Han så fra hende til jernstangen og bed tænderne sammen og brølede anstrengt da hun brændemærkede ham på skulderen. "nnNNNAAARGH!" Han vred sig i smerte og fnyste ud af næsen imens han klemte øjnene sammen. 

Hun fjernede jernet fra ham igen, og han dirrede og trak vejret i bidder imens brændemærket sivede ind i huden. Det prikkede på stedet hvor Kethask havde brændt ham. Eclipse fik dog hvert et ord med som hun sagde. Han åbnede det ene øje og derefter det andet og så anstrengt på hende. "Hvor vover du..." knurrede han. 

Eclipse bed tænderne sammen, og prøvede at fokusere så han kunne bruge sin evne og svinge hende væk ved tankens kraft. Men fordi hans hænder var bundet kunne han ikke. Han var ikke stærk nok til at styre med øjnene. "Forbandet!" stønnede han vredt. 

Eclipse så chokeret og vred ud, da hun klappede ham på den raske skulder og virkede endnu mere hemmelighedsfuld. Han anede ikke hvad hendes planer var, og hvorfor det skulle ske for ham. Var det hele bare et tilfælde? Eller var hendes plakat et lokkemiddel? Havde hun tænkt sig at æde ham? Nej, det ville nok ikke gå så vidt. De fleste halvdyr der lavede med civilisationen var ikke på den måde. I hvert fald af hvad han vidste. Han fnyste af hende da hun vendte sig bort fra ham og slukkede det varme jern i vandet. Hans arm lugtede af brændt kød, og han vendte hovedet væk fra sin skadede arm. 

Han hev og sled igen i rebene. Smerten fra såret havde fået ham til at svede, og anstrengelserne bidrog blot til mere frustration og sved. Det gippede i ham da Kethask hævede stemmen, og beskyldte ham for noget der var sket i fortiden. "Dæmoner har da ikke haft noget med det at gøre, Kethask. Er det dét det handler om??" han hævede også stemmen for at matche reptil kvindens. Han prøvede at se hen på hende, og vred sig noget mere. "Hør jeg blander mig ikke i politik, og jeg har intet imod jeres art." han prøvede at sige det med mere kontrol i stemmen. 

Kethask kom hen til hende, og han skulle til at sige noget til hende, men nåede det ikke før han blev dynget til med koldt vand. Han fnyste og haksede, og virrede voldsomt med hovedet for at undgå vandet, men lige lidt hjalp det. "St-ohP!" bad han, og lukkede øjnene for at undgå vand i øjnene. Han gjorde voldsomme ryk igen, og hostede noget mere.