De sidste par dage havde de befundet sig i Dianthos, hvilket egentlig passede dæmonen ganske fint. Der havde været mulighed for at møde gamle bekendskaber og skabe et par nye. Han havde også tjent lidt, så han havde muligheden for at købe proviant, til når de atter besluttede sig for at tage ud på hesteryg. Bevares så havde han intet imod at bruge tiden i byen fra tid til anden, så længe der var en udsigt til at komme tilbage til vildmarken. Det sidste lille stykke brød blev skyllet ned med resten af hans mjød og han traskede ud i gaden og orienterede sig et kort sekund. Denne dæmon var Matthew. Ganske vidst så han gammel ud, men han ville være i stand til at rive en person fra hinanden, hvis han nu engang havde lyst. Han satte imod Eclipse, eller i så fald i retningen hvor de havde aftalt at mødes. De havde aftalt en sen gåtur i Dianthos' gader, at tage på eventyr i byen uden destination, kunne lede sjove steder hen, bevares også knapt så sjove, hvilket han gerne ville undgå, specielt i aften, hvilket havde fået Matthew til at spørge lidt omkring for at sikre sig de ikke gik forkert. 

Matthew havde fået sig en ny skjorte, lys men stadig med dovne lædersnørre til at holde hullet ved halsen bare lidt lukket, samt et par mørke bukser. Dette havde uden tvivl været en nødvendighed, da det tidligere sæt bestemt havde set bedre dage, desuden havde flere kommenteret på han så slidt ud? Han var bestemt ikke slidt! Han havde stadig massere af gejst og kunne egentlig godt lide at bruge tiden på at rejse rundt sammen med den unge dæmon. De var også et umage par. En ung dæmon han fandt ved tilfældighed, men på en eller anden måde skabte han et bånd til den unge dæmon og har nærmest ikke sluppet ham af syne siden. Matthew vågnede fra sin egen verden og lod blikket søge efter Eclipse, da han selv var nået til stedet de havde aftalt at mødes.

Matthew og Eclipse havde egentlig ikke set hinanden hele dagen. Ikke andet end i morges hvor de udvekslede et par ord over morgenmaden. Eclipse havde brugt det meste af sin dag på det store bibliotek. Læst en masse, og også undersøgt de forskellige genre som biblioteket indeholdt. Selvfølgelig kunne han ikke nå at læse, og se det hele; for stedet var spækket med oldgamle bøger som nye. Det fascinerede ham altid hvordan der hele tiden kom nyere og nyere viden til. Men siden Matthew havde haft travlt i den centrale by, Dianthos, havde besluttet at lave noget sammen senere på aftenen. Så de kunne få talt, og bare tilbragt tid sammen udover det sædvanlige; arbejde, spise, drikke og sove. 

Det sitrede helt ude i fingerspidserne på Eclipse af spænding. Han ved ikke hvorfor det var så nervepirrende for ham at stå og vente. Han følte sig nervøs, og havde svært ved at stille. Den unge dæmon prøvede dog at beherske sine følelser så han så noget mere samlet ud. Det var jo Matthew han skulle ses med! De havde set hinanden i øjnene i morges, så hvorfor var det så så anderledes nu? Eclipses øjne søgte rundt på pladsen for at se om han kunne skimte Matthew blandt mængden af mennesker, som enten var på vej ud for at more sig, eller på vej hjem efter en lang arbejdsdag. 
  
De grønne øjne spottede den ældre dæmon som kom ham i møde. Eclipses hjerte slog et slag over sig selv og han fik en smule gåsehud på armene. Var det sommerfugle i maven, man kaldte det? Han smilte stort og vinkede for at gøre Matthew opmærksom på ham. "Herovre!" 

Eclipse havde en hvid skjorte på, med en smule flæser ved ærmegabet. Omkring brystet var der bindesnore der gik ned i et V-form. Langs V-formen var der også udsmykket med lidt flæser. Hans bukser var mørke, og af læder, samt en smule tætsiddende. Håret var som det plejede, pjusket og tykt. Da han bemærkede Matthews nye skjorte, slog han øjnene forbløffet op.
  "Ooooh, en ny skjorte til lejligheden?" Spurgte han da den ældre dæmon kom hen til ham. Han smilede smørret, "Den klæder dig." 

Matthew havde haft en indre uro det meste af dagen og som han nærmede sig møde stedet, kravlede det nærmest op i halsen og dannede en klump. Hvorfor kom det nu? Denne aften ville vel ikke være så meget anderledes end de andre? Han skulle jo blot bruge tid med Eclipse. Bevares så havde han oppet sig lidt og havde fået et sæt nyt tøj til lejligheden. Matthew sank klumpen i halsen som han spejdede rundt efter den unge dæmon. Et råb fik ham til at vende sig og efter kort tid fik han spottet Eclipse. Et smil kom frem på hans læber som han satte retning imod den unge dæmon, mens han hurtigt strøg en lok hår om bag det ene øre.

Igen formede en mindre klump sig i halsen på ham, som han nærmede sig, men han fik den hurtigt ned igen og forsøgte at holde sig bare en smule fattet. Et skævt smil fandt vej til Matthew's læber som han stoppede et lille stykke fra Eclipse. Han betragtede den unge dæmon med et glimt i øjet. Et smil kom frem på Matthew's læber, som Eclipse kommenterede skjorten. Han drejede omkring sig selv og gav et blink "Sågar også nye bukser. Ganske vidst er jeg gammel, men lidt forstand på -aftensmøder- har jeg forstand på." sagde han med et tryk på aftenmøder, efterfulgt af en smule klukken. Matthew så ned af sig selv og returnerede det kække smil "Nu smigrer du." sagde han med et glimt i øjet. 

"Wauw." Kom det luftigt fra ham, og han missede øjnene lidt sammen og hævede et flirtende øjenbryn, imens han truttede kort med munden. En smule overspillet, men det var jo også en del af joken. 
  "Jamen jeg er beæret over at du ville klæde dig så fint for min skyld." Han blinkede pjanket til ham, og grinte lidt fjollet. Han blev altid en smule mere overgearet når hans nervøsitet steg sammen med Matthew. Et slags skjold at han gemte sig bag for ikke at vise for nervøs. Men fjantet blev han. Eclipses tøj var også lidt finere og nyere, end de rober og tunikaer han normalt klædte sig i. Læderbukserne gjorde også eksta opmærksomt på hans lille, faste, Popo. 

Eclipse ville egenlig gerne have taget ham om armen og gået afsted med ham. Istedet mærkede han lidt på hans arm, med undskyldningen til følge at han bare lige ville mærke skjortens stof. "Det er også et godt materiale." Han lød mere forførende end én ville gøre når man snakkede om beklædningsmaterialer. Han rørte lidt længere ved Matthews arm end man normalt ville have gjort i sådan en situation. Lidt efter fjernede han modvilligt sin hånd. "Har du en bestemt retning, i tankerne, som vi skal gå?" Spurgte han nysgerrigt, og så fra gaderne til ham. 

Matthew kunne ikke undgå at lade en smule klukken forlade ham som han hørte Eclipse's trutten. De gyldne øjne rettede sig atter mod den unge dæmon "Må jeg hellere gøre oftere så." sagde han med et kækt smil på læberne. Der var ikke nogen tvivl om at de begge to var en smule nervøse, men hvorfor var dette så anderledes kontra ude i vildmarken? Måske fordi der var folk der kunne se dem her? Hvad så andre folk egentlig når Matthew og Eclipse stod der? Tanken gav ham lidt en knude i maven, men ivrigt forsøgte han at holde sig fattet, det var dog svært med det outfit Eclipse havde valgt. Matthew sank den nye klump der havde dannet sig "Du har også klædt dig... Til lejligheden. Det klæder dig, Eclipse." sagde han med et blidt smil på læberne. Han måtte lige holde en lille pause for ikke at sige et eller anden fuldkommen åndssvagt grundet nervøsiteten. 

Han skævede til den unge dæmon som han kom tættere på og "mærkede på stoffet" på hans skjorte. Matthew vidste godt det ikke var de Eclipse egentlig var ude efter, men det var sikkert for at dække lidt over det. Let nikkede Matthew dog og spillede med "Bestemt, bevares så er der bedre kvaliet." sagde han og blinkede til Eclipse. Som den unge dæmon fjernede hånden og stillede sit spørgsmål trak Matthew kort på skuldrene "Altså, jeg forhørte mig lidt rundt i byen og tror jeg har nogenlunde stedsans. Ellers må vi jo fare vild." sagde han med et kækt smil på læberne. Måske skulle han få dem til at fare vild med vilje? Tanken havde da nok strejfet ham en gang eller to. 

Matthew rakte armen ud mod en gade til venstre " Vil du gøre mig den ære, at begive dig med på en tur?" sagde han efterfulgt af lidt klukken, som han så mod Eclipse og begyndte at gå med rolige skridt.

Eclipse snurrede omkring ved komplimenten for at vise detaljerne ved hans påklædning. 
 "Mange tak! Man må jo gøre lidt ud af sig selv engang imellem." smilede han og puttede en hånd i siden. Han betragtede den ældre herre med et blik der druknede af hengivenhed. Det havde egentlig været lidt underligt imellem dem i et stykke tid. Altså, de rejste jo rundt, og var gode venner; nærmest som familie. Matthew kunne i nogle tilfælde godt være en form for faderfigur for Eclipse, men så alligevel ikke. Der var et andet bånd imellem dem, som ikke havde noget med familie at gøre. I hvert fald ikke en familie i traditionel forstand. Eclipse forgudede Matthew. Han synes den ældre dæmon var både stærk, smuk og humoristisk. Han havde det godt sammen med ham. I den tid de havde været sammen, var der altid en form for seksuel anspændthed imellem dem. I hvert fald fra Eclipses side. Nogle gange mærkede han den tilbage fra Matthew, men ofte havde han været i tvivl om manden måske følte det samme som ham? Ingen af dem havde gjort mere ved følelserne, og de var altid blevet tilbageholdt. Måske en flygtig berørelse, eller en kæk bemærkning rettet til det seksuelle, for at prøve grænser af, men det blev aldrig til mere end det.

 Måske var det derfor stemningen var så anderledes i aften. Det var jo ikke fordi at han forventede noget af den anden mand. Han håbede der ville ske et eller andet. Men turde han at lægge op til det først? Han havde en svag frygt for at ødelægge det han havde med Matthew. Hvis det slog fejl, så havde han ikke længere en rejsemakker. Han sank en nervøs klump ved tanken, men kom tilbage til nuet med Matthew da den anden talte. "Det er altid når man farer vild at man oplever det mest spændende." han blinkede til ham med et kort kluk. 

Da Matthew lagde an til at de skulle vandre afsted, bukkede Eclipse overdrevet for ham med en lille håndviften, "Før an, min gode mand." sagde han kækt og stillede sig tæt op ad manden imens de begyndte at gå i retningen af hvor Matthew havde peget. 

Matthew kluklo let som Eclipse drejdede omkring sig selv for at vise sættet med tøj, dog måtte han lige samle sig da ryggen blev vendt til og han bemærkede hvordan bukserne sad på den unge dæmon. Hurtigt fandt han fatningen igen som den unge dæmon talte til ham. Et kækt smil kom frem på hans læber " Det syntes jeg nu du gør hele tiden." sagde han med et glimt i øjet. Stemningen imellem dem havde altid slået gnister. En bemærkning her og der eller et blik. Matthew var bare ikke sikker på om han faktisk bare skulle give slip og faktisk vise de følelser han havde for den unge dæmon. En klump formede sig igen i halsen på ham og han forsøgte ivrigt at få den sunket, men lige nu sad den fast, grundet de mange tanker der skød igennem hans tanker. Han ville jo heller ikke ødelægge det forhold der allerede var imellem dem.

Han trak på smilebåndet " Det er sandt." sagde han og blinkede tilbage til den unge dæmon. Endnu engang formede der sig en klump i hans hals og han gjorde sit bedste for at forholde sig rolig, men hans hjerte var nærmest ved at falde ud af brystet på ham. Det var længe siden han havde haft det sådan her med nogen, at hans hjerte hamrede så hårdt i brystet på ham, klumpen der blev ved med at forme sig i halsen på ham og følelsen af nærmest at brænde op indefra. Matthew rømmede sig svagt og fandt lidt af den fatning han endnu havde tilbage. 

Han kluklo over Eclipse's ord og bukkede let nakken og forsvandt ud i gadernes svage lys. Hvordan skulle de gå? Skulle han tage om Eclipse... Skulle han give ham en arm at holde i? Det hele var så akavet lige nu, men hvis han nu bare holdt øjnene på vejen, dog af og til ville han vende blikket mod Eclipse, hvis han talte.

At Matthew syntes at Eclipse klædte sig pænt til hverdag, fik ham til et rødme lidt på ørerne. Han var vel lidt metroseksuel på en måde, men han synes da at han ikke brugte meget mere tid end andre.. eller, jo han kunne nok godt stå foran spejlet i noget tid. Eclipse var helt klart metroseksuel. Han skulle jo se godt ud for Matthew. Det var jo også en måde at flirte på. 

Vejret var mildt, hverken koldt eller varmt - og så var der vindstille i gaderne. De var begge lidt stille. Og man kunne høre deres fødder traske afsted på brostenene. Eclipse anede heller ikke selv på hvilken måde de skulle gå ved siden af hinanden. Tag armen? Holde i hånd? En hånd på den andens numse måske? Nej, det var nok lidt overilede træk. Ikke at den unge dæmon brød sit hovede med hvad andre tænkte om ham; han gjorde sådan set hvad han ville, og tænkte sjældent over konsekvensen. Godt nok var Eclipse klog, men han kunne også være dumdristig. For spændingens skyld, selvfølgelig. 

"Jeg var på biblioteket i dag." Startede Eclipse ud med. Bare lidt småsnak. De var jo stadig bare Matthew og Eclipse, så selvfølgelig kunne han da fortælle om sin dag. "Det er utrolig stort. Har du været der? Såååå mange bøger. Ældgamle skrifter og jeg ved ikke hvad." Hans øjne knitrede af passion. Han elskede at læse og elskede at tilegne sig ny viden. Han skævede op på Matthew og smilte til ham. Eclipse prøvede at dække over sin hjertehamren. De drejede ned ad en afsides sti. 

Matthew bemærkede godt hvordan varmen steg til den unge dæmons ører og efterlod dem med rødmen, dog valgte han ikke at sige noget, for Eclipse var sikkert fuldt ud klar over det. Matthew kunne nok helller ikke se sig fri for at hans kinder og ører fra tid til anden blussede en smule op og han pludselig fik det underligt varmt og klumpen kom tilbage i hans hals. 

De gyldne øjne rette sig kort mod himlen og et nydelses suk undslap ham. Hvor var det egentlig rart ikke at have nogen gøremål og være i stand til at nyde aften sammen med Eclipse. Bevares så havde de brugt mange aftner sammen, men på ingen måde i samme til som i aften. Matthew ville nok ikke indrømme det, men han havde da måske planlagt lidt på denne tur og gudskelov var været ufatteligt mildt. Ingen vind, hverken for koldt eller for varmt. Lysten til at hive Eclipse ind til sig og give ham en arm at holde om. Det var en akavet stemning på en eller anden måde. 

"Ja så?" sagde han og hævede et øjenbryn. Det var ikke det sted Matthew brugte ret meget tid, men han kendte da lidt historier. Svagt kluklo han og rystede på hovedet "Det er ved at være mange år siden efterhånden, hvis jeg skal være ærlig." sagde han med et skævt smil på læberne. Det var ikke fordi han ikke kunne lide at læse, men når han var så meget ude i verden, så ville han ikke være i stand til at levere det tilbage til tiden, men mindre han selvfølgelig planlagde rejsen om, det var der bare for meget arbejde i. Bevares, så havde de været i byen i et par dage, men Matthew havde besøgt gamle venner og fået solgt lidt flere ting. Måske han skulle tage med Eclipse der op på et tidspunkt?

Matthew orienterede sig da de drejede ned af en side vej. Var det her de skulle være i det hele taget? Det var vel i teorien også lidt ligegyldigt, så længe de ikke kom ind i de forkerte områder, så skulle det nok være okay. Hans blik søgte ned af gaden og drejede ned af endnu en sidegade der virkede til at lede lidt ud i et område hvor der ikke ville være ret mange folk i gaderne, men stadig på de sikre veje. Matthew's hjerte var ved at flyve ud af brystet på ham og han forsøgte at forholde sig roligt, trods hele hans krop sitrede.

"Nå?" Lød det forbløffet fra Eclipse da han fik at vide at Matthew ikke havde været der længe. "Det er et smukt sted. Jeg tror jeg fik læst to bøger færdigt derinde. Det er så rart bare at sidde derinde og sluge viden til sig." hans grønne øjne lyste positivt op. "Måske vi skulle besøge det sammen. Men du er måske ikke den største læsehest?" Han blinkede til ham og gav ham en blid, spøgende albue i siden. 

Imens Eclipse snakkede, vandrede hans tanker og fantasier afsted. Hver en mur, eller trappe han lagde øjne på, forestillede han sig at Matthew tog fat i ham og pressede ham op af muren. Eller tvang ham ned på trappen og holdt ham fast imens han kyssede ham inderligt over det hele. Ved tanken himlede Eclipse ekstatisk med øjnene, imens han fik gåsehud. Det sitrede helt ned til lænden, og helt ude i fingrerne. De var alene, og det virkede ikke til at der kom andre herud. Han tog en dyb indånding, og pustede sagte ud mellem sine læber. Det kildede i maven på ham, og hjertet hamrede forsat vildt afsted selvom han prøvede at få styr på sig selv. 
  "Har du planlagt noget specielt?" sagde han og prøvede at sluge sine fantasier så han kunne lyde normal i stemmen, "Jeg kan se at du har taget lidt proviant med, måske?" Han lagde hovedet på skrå og smilede skævt. Hans kinder var tydeligt røde, og de stod som en skarp kontrast på hans blege hud.   

Et kækt smil kom frem på Matthew's læber, som han så hvordan Eclipse begyndte at lyse op, da han fortalte han havde været der tidligere og havde læst to bøger. Måske han selv skulle besøge stedet snart? Han kunne altid finde ud af mere om diverse planter og dyr rundt om i landet, så han eventuelt kunne skaffe lidt flere mønter til ham og Eclipse? Han lege lidt med tanken og vendte da tilbage da den unge dæmon foreslog de kunne tage der hen sammen. En svag kluklatter forlod ham som albuen blev puttet ind i siden " Det er jeg som nok, jeg er bare gammel og husker som regel ikke hvad pokker jeg har læst." sagde han og lod sin klukken fortsætte efter.

De mange tomme gader vik hans hjerte til at gallopere, de mange tusinde muligheder han havde, men alligevel lod dem ebbe ud i sandet. Hvorfor var han så tilbageholden? Matthew var vel bare som hver anden bange for at blive såret? Han havde egentlig ikke rigtig været sådan her siden Aewen døde. Det var efterhånden et godt stykke tid siden efterhånden. Måske den hårde skal var ved at briste og han var ved at blive sig selv igen? Han blev slået tilbage til virkeligheden som Eclipse talte. Let trak han på skuldrene "Måske?" sagde han, næsten spørgende. Dog kunne han ikke holde den seriøse grimasse ret længe, før læberne trak sig i et smil. 

Matthew holdt flasken op " Jeg har vitterligt ingen ide om hvad dette er. Der blev sagt det smagte godt." sagde han og hev proppen ud af flasken og lugtede til det. Han måtte indrømme det havde en snert af rom, men også noget andet. Let rynkede han på næsten " Rom... Med... Eeeeeh .." sagde han opgivende og rakte flasken til Eclipse "Du er ung og klog.. Hvad er det her?" sagde han med en let klukken.

Eclipse trak på skuldrende, og smilede, "Det er jo også umuligt at huske alt hvad man læser. Men! Lidt hænger dog altid fast." han lavede en smilende grimasse med tænderne, og lagde begge hænder bag sin nakke, imens han forsatte med at gå. Albuerne dækkede en smule hans rødmende ansigt. 

Da Matthew fandt en flaske frem, lod Eclipse sine arme falde ned ad sine sider igen, så han bedre kunne studere flasken. Der var ikke rigtig nogen etikette på den. "Hvor har du den fra?" spurgte han nysgerrigt og tog imod flasken. Han puttede flaskens åbning tæt på sin næse og tog et ordentligt snus for at vurdere hvad det kunne være. Det sved lidt i næsen, men han kunne også bare have ladet være med at snuse sådan ind. "Hmm.." Det var i hvert fald rom som Matthew sagde, men der var også noget andet. Det var ikke ren rom. Det duftede næsten sødt, eller syrligt? 
  "Jeg smager lige." Han løftede flasken op til munden og tog læberne rundt om åbningen, før han smagte på væsken. Det smagte godt, og den sødsyrlige smag løftede rommen. 

"Jeg tror det må være noget Æblecider, af en slags som er blandet sammen med rommen. Det smager i hvertfald lidt syrligt som æble." vurderede han og rakte flasken tilbage til Matthew, "Du kan jo lige prøve at smage og se hvad du synes. Det smager fint." han slikkede sig lidt på læben da en undvegen dråbe havde landet på hans læber. Og hvis Matthew også drak af flasken nu.. så var det vel et indirekte kys. Hvor mange indirekte kys havde de mon haft indtil nu? Hans sommerfugle i maven baskede videre. 

Matthew lo hæst "Med mine knapt seks-hundrede år, så husker man heller ikke så godt længere, men bevares, som du siger så hænger noget af det alligevel fast." sagde han. Han kunne huske det meste han havde læst om diverse planter i naturen, samt hvad planter og dyr man kunne spise uden at blive syge. Han kunne sikkert huske mere end han gik og regnede med,

Han så på flasken og trak på skuldrene "Det er en jeg fik for noget pels, så det kan være alt muligt." sagde han og skævede mod Eclipse som han satte næsen til flasken og forsøgte at identificere væsken i flasken. Ganske vidst havde han fået at det var rom, men da han selv havde forsøgt, havde han ikke kunne sætte en finger på hvad det var. De gyldne øjne var rettet mod den unge dæmon som han smagte på flaskens indhold. Ingen grimasser, ingen rynken på næsen. Det måtte vel betyde det var godt?

"Æblecider og rom? Underlig blanding." sagde han og kluklo og modtog flasken. Han ville alligevel give væsken en chance for at imponere ham, trods blandingen var underlig for ham. Flasken blev sat for læberne og han tog en mundfuld. Svagt rynkede han på næsen, men tog alligevel endnu en tår. Det smagte faktisk ikke så dårligt som han regnede med, men blandingen var stadig underlig for ham. Han holdt flasken ud for sig og hævede et øjenbryn "Måske man skulle skaffe mere af det her på et tidspunkt?" sagde han og rakte flasken til Eclipse. 

"Ak, Du er da i den bedste alder." Han lo med Matthew og klappede ham lidt på ryggen. Fingrene aede flygtigt den ældre dæmons ryg, og hurtigt tog Eclipse hånden til sig som om intet var hændt. 

Eclipse smilede med tænderne til Matthew, "Ja, det er ikke lige noget man hører tit om.. var det nogen som havde sit eget bryggeri? De eksperimenterer jo altid" sagde han som om han var ekspert på området, men han gættede blot. Han ville da selv eksperimentere hvis han havde sit eget bryggeri og vice versa. Eclipse betragtede Matthew forventningsfuldt da han smagte på bryggen. Han kunne mærke hans kinder blive varme, da han tænkte på det indirekte kys, og knugede sine hænder lidt. Det virkede som om at den ældre lige skulle vænne sig til tanken om blandingen. Han lo kort da Matthew rynkede på næsen, men genoptog så endnu en slurk. 

"Nå, det var ikke værst, alligevel?" Han hævede et drilsk øjenbryn og lød lidt højtidlig. "Det kunne blive vores signatur drik. Den er finurlig, ligesom os." Han grinte lidt, og tog imod flasken og drak et par tåre mere. Han havde nu gengældt det indirekte kys endnu engang. Han kunne ikke lade være med at tænke på andet end den ældre dæmons læber. Han stoppede med at drikke af flasken, og satte prop på. Nu turde han godt at lægge armene om den anden. Med et hurtigt svuptag, stadig med flasken i den ene hånd, fik han lænket sin arm med den andens. Han hvilede sit hovede op ad Matthew. Eclipses hjerte hamrede afsted, han var usikker på hvad Matthews træk ville være nu. I hvert fald prøvede Eclipse at lade som om at dette var det mest normale i verden at gøre, og at det ikke betød noget. "Skal vi sætte os her et sted?" spurgte han henkastet

Matthew hævede kort et øjenbryn og klukkede let "Eclipse, jeg er gammel... Gråt hår og det hele." sagde han, fortsat mens han klukkede lidt imellem ordene. Faktisk var han på ingen måder gammel, taget i betragtning af han var dæmon. Han havde mødt mange der var over flere tusinde. De gyldne øjne rettede sig mod Eclipse med et smil "Og så er der dig... Møgunge." sagde han med et drillende smil på læben som han let puffede til ham. 

Let nikkede han "Jeg mener de sagde de havde et lille side projekt, det kan selvfølgelig godt være et bryghus af en art." sagde han og trak let på skuldrene. Han vidste hvordan bryghuse kunne finde på at eksperimentere med deres drikke. Enten for at lave noget nyt som ingen har hørt om, som rom og æblecider, ellers tog de traditionelle opskrifter og gav dem deres eget pift. Der var ikke nogen tvivl om at rom og æblecider kunne et eller andet, men på samme tid var det også det underligste hans smagsløg nogensinde var blevet udsat for. 

Matthew sendte den unge dæmon et kækt smil "Det er ikke det bedste, men bestemt heller ikke det værste jeg nogensinde har udsat mig selv for." sagde han og kluklo kort. Let rettede de gyldne øjne sig mod flasken og han sendte derefter Eclipse et smil "Det var faktisk en fremragende ide." sagde han. Måske var det faktisk ikke så slem en drik alligevel? Underlig bevares, men den kunne da drikkes. 

Som deres arme lænkede sig sammen skævede Matthew kort ned på den unge dæmon og sendte ham et blidt smil. Matthew's hjerte var ved at flyve ud af brystet på ham, som Eclipse lod sig hoved hvile mod ham. Han vidste slet ikke hvad han skulle sige, for han var ikke sikker på der ville komme ret meget lyd ud fra ham lige nu. Ikke fordi han var nervøs som sådan, mere... Som Eclipse talte rettede de gyldne øjne sig mod ham "Lad os." sagde han og viklede armen fri inden han trak Eclipse ind til sig og placerede armen om ham og hånden hvilede på den ene af hans hofter.

"Ahahaha, Ja jeg er vel lidt af en møgunge, stadig." han rakte drilsk sin tunge frem, og ændrede det derefter til et kækt og udfordrende smil. "Men, jeg vil sige at dine grå hår er med til at yde din charme." han blinkede til ham. 

Det glædede Eclipse, at Matthew var enig med ham, "Ja, ikke?" Eclipse var ofte fuld af fremragende idéer. Hvis han altså selv skulle sige det. Det tog nærmest pusten ud af ham da Matthew hev ham ind til sig så de gik tæt opad hinanden side om side. Hånden der hvilede på Eclipses hofte, fik ham til at rødme. Det var lige før at han var bange for at den ældre dæmon kunne høre hans hurtige hjerteslag der galoperede afsted. Efter at han fik sit udtryk i bero, nød han bare at kunne gå sådan her sammen med Matthew. Varmen fra manden spredte sig over til ham, og han var glad for at kunne føle sig så tæt knyttet til nogen. Hvilket gjorde ham en kende nostalgisk. Han bremsede farten, og standsede da de var kommet ned ad trappen. De stod nu ved en lille kanal der førte gennem byen. Skjult bag mure. 

"Jeg ved godt at jeg har sagt det et par gange før.. men." begyndte han, en smule melankolsk i stemmen, ".. Jeg er så taknemmelig for alt det du har gjort for mig. Beskyttet mig imens jeg lå i koma, og endda lod mig rejse med dig. Det havde jeg virkelig ikke regnet med. Men jeg har haft det så sjovt." Han lo lidt for sig selv ved at mindes de ting de havde været igennem sammen. 
 
"Matthew. Du har reddet mit liv, ikke bare dengang du bragte mig til hospitalet, men også da du lod mig rejse med dig. Jeg ved godt at jeg ikke har haft bidraget til meget men.. Du betyder alverden for mig." Han så op på manden med de ærligste og mest taknemmelige øjne han kunne sende. Alt hvad han havde sagt var oprigtigt. "Tak, Matthew." Han smilede forelsket op til ham. Det kunne godt være at han havde glemt alt om hvem han var i tyverne, men lige nu var det også hans nu der betød noget. Det var Matthew der betød noget og det de havde sammen. 

Matthew trak let på skuldrene " Møgunge? Ja i forhold til mig, er du en - møgunge-" sagde han med et kækt smil på læberne. Han selv var også ved at være af ældre dato, men der fandtes alligevel dæmoner der var MEGET ældre end Matthew selv. Svagt skævede han mod sine grå lokker og sendte den unge dæmon et kækt smil " Årh hold op... Jeg ville oprigtigt give min ene arm for at have enten gyldne eller brune lokker, men nej nej." sagde han og lod en klukken undslippe. Matthew kunne engang huske sin normale hårfarve, desuden betød det vil heller ikke noget?

Følelsen af Eclipse's varme der nærmest smeltede sig sammen med hans egen, føltes uhyggeligt hjemmelig. Matthew havde aldrig troet at han ville være i stand til at have det sådan med et andet væsen, efter hans kone gik bort, men her var de trods mange odds havde været imod dem fra tid til anden. Matthew's hjerte galloperede i hans bryst og han kunne fornemme han ikke var den eneste der havde det på den måde, for som Eclipse kom helt tæt på, kunne han mærke, hvordan den unge dæmons hjerte også var ved at flyve ud af hans bryst.

Matthew hævede et øjenbryn og let et blidt smil komme frem på hans læber som Eclipse begyndte at tale. Han vidste slet ikke hvad han skulle sige. Han havde fundet den unge dæmon ilde tilredt og havde taget ham i al hast til helbredelseshuset i et svagt håb om han ville klare den. Matthew havde siddet som en høg og holdt øje med den unge dæmon og været oprigtigt nervøs. Der var ingen der havde haft kontakt eller forsøgt kontakt med Eclipse, uden Matthew havde vidst hvem de var og hvad de ville. Han havde fået et stærkt bånd til Eclipse, der med tiden blot var blevet stærkere og havde ændret sig fra beskytterrollen til noget helt..... Helt andet... Nu var der reele følelser på spil, men han ville heller ikke træde forkert. 

Det blide smil var endnu på hans læber som Eclipse fortsatte med at kaste søde ord i hans retning. Han var tom for ord og vidste ikke helt hvad han skulle sige som reaktion. Hele hans holdning ændrede sig og han blev nærmest... Afslappet? Lod sine parader falde ned som Eclipse så op på ham. Han måtte synke et lille klump der havde formet sig i hans hals "Jeg kunne ikke bare efterlade dig. Kan ikke sige hvad det var der fik mig til at våge over dig som en vagthund... Men jeg må indrømme du har været en fryd for øjet og dit selskab har været vidunderligt på rejserne. Om du har gjort noget eller ej er sagen ligegyldigt." sagde han og lænede sig let ned mod den unge dæmon "Så jeg siger tak." sagde han og lod hans læber presse sig mod den unge dæmons pande. Alle parader var nede, han havde det som var han blødt smør. 

"Jeg prøver at forestille dig med gyldent hår.. men ligegyldigt hvad så synes jeg altså det grå klæder dig perfekt." Han blinkede til ham, "Er det ikke noget med at jo flere grå hår du har, jo mere visdom har du. Så du må være en meget vis mand." han grinte drilsk. 

Eclipse blev altid blød i knæene når Matthew sendte ham et af sine blide og kærlige smil. At en dæmon, som Matthew der både kunne se fjendtlig og kold ud overfor dem som ikke kendte ham godt.. så havde han altså sine bløde sider. Han var som stor venlig hund, der også kunne blive bidsk hvis man kom på hans dårlige side. 

Han lyttede med omhu til den andens ord, og glæde spredte sig mere og mere i hans ansigt. Øjnene gnitrede længselsfuldt, og læberne var presset sammen i et bredt smil. Det var lige før at Eclipse sank sammen i benene da Matthew plantede et kys på hans pande. Han nåede slet ikke at sige noget.. men hvad var der også at sige? Lige nu nød han stilheden, og nærheden som de to dæmoner havde til hinandne. Det føltes så rigtigt det hele. Hele hans krop pulserede varme, nervøse og tændte følelser rundt i ham. Hvis han havde været en kat, ville han have spundet af lykke. Eclipses arme sneg sig rundt om livet på den ældre dæmon da kysset blev plantet, og han trykkede sig tæt ind til den andens krop. Hvad var rigtigt at gøre? Skulle Eclipse være ligeglad med konsekvenserne hvis tog et forkert valg nu? 

Let på tå stillede han sig, og lod hænderne bevæge sig op mod Matthews nakke. Han aede ham, og sendte ham et omtåget blik. Det dunkede nervøst i hans hjerte, og med en klump i halsen, nærmede han sig Matthews læber med sine egne. Det var nu eller aldrig.. enten ville Matthew skubbe ham væk, eller også ville han gengælde. Eclipse håbede på det sidste. For han var grådig. Et kys på panden var ikke nok til at tilfredsstille hans sult og begær som han havde til Matthew. 

Matthew sendte den unge demon et kækt smil "Bevares det er også et par hundrede år siden... Men jeg må også indrømme, at det grå er væsentligt mere tiltalende." sagde han og blinkede med det ene øje til ham. Det gyldne hår var tilbage da han endnu var en ung dæmon, bevares i følge mange var han stadig ung, med sine knapt seks-hundrede år. En klukken forlod ham som Eclipse talte igen "Jeg må være en af de viseste mænd i landet... Alt er gråt." sagde han med kækt. 

Han var så småt ved at bløde mere op, lidt som var han en stor hund med barskt udseende, men egentlig lige så lalleglad og kærlig som en hvalp. Det var sjældent han slippede disse tøjler, men lige nu føltes det bare rigtigt. Armen der sneg sin omkring livet på ham, fik hans hjerte til at hoppe et par slag over. Følelsen af Eclipse's varme krop mod sin egen, fik hans kickstartet hjertet og satte i en ivrig gallop. Hvad skulle det næste træk være?

Matthew mærkede hvordan en klump formede sig i halsen på ham som Eclipse stillede sig på tå, dog nærmest på automatik, lænede han sig let ned mod ham. Det var som om tiden stod stille og det fangede dem i dette øjeblik, som Matthew placerede hans hænder på Eclipse's lænd og trak ham helt tæt på. Deres læber mødtes, ikke blot for et kort sekund, men et reelt, passioneret kys blev udvekslet imellem dem. Matthew's hjerte vidste ikke om det skulle gallopere eller gå i stå. Det hele føltes så uvirkeligt.

Eclipse kunne ikke lade være med at fnise til den ældre dæmons ord, "Min vise mand." han smilede smørret til ham. 

(..)

Stemningen der før var let, men i en anelse anspændt løkke, blev løsnet mere og mere. Eclipses hjerte hamrede, og var afventende på Matthews træk. Heldigivs for Eclipse, blev hans kys gengældt. Ikke blot et kortvarigt et, men et langvarende, inderligt og sensuelt kys blev plantet på hans læber. Og han gengældte. Han sitrede da han modtog kysset, og åbnede øjnene en anelse for at være sikker på at dette var virkelighed. Med et let og tilfreds smil, lukkede han øjnene igen og pressede sig mod Matthew. Kysset forsatte. 

Det blev mere hedt imellem dem. De byttede hinandens varme med hinanden, og Eclipses hænder kørte op og ned af den ældre dæmons krop imens de kyssede. Eclipse trak vejret en smule tungere og hurtigere, og kinderne var blevet varme og røde. Blikket var sløret og han var langt væk i deres sensuelle udveksling. 
Eclipse turde ikke at afbryde kysset, og læberne kørte rundt fra Matthews hals, til hans kinder og tilbage på læberne. Han havde lyst til at ytre at han elskede ham, men han turde ikke.. han vidste ikke om han kunne være den første der sagde det. Men hele hans krop ytrede sin kærlighed til den ældre dæmon.