I midten af den bankende sol, stod dog en dragefødt. Høj, ranglet, og med en kost der ikke ligefrem passede til hans fysik, så han blev nødt til at bøje sig ned for faktisk at feje, som også var det han havde gang i. Synet i sig selv var absurd, og hvis ikke for det, så for den sarte lyserøde farve hele hans krop var, og det lille smil der virkede til at være på den reptilagtige mund.
Mushu var originalt blevet sendt til Aztaroth for at hjælpe med opbygningen, men på et eller andet tidspunkt var han blevet separeret fra de andre dragefødte, og en dæmon havde stukket en kost i hans hænder, og bedt ham om at ordne gaderne, og så var han jo bare gået i gang.
Han tog det ikke så tungt. Arbejdet mindede om meget det i Kzar Mora, og han var i forvejen ikke så god til at kæmpe så det her var absolut ideelt. Solen varmede også dejligt på den skællede krop. Der plejede ellers at være småkøligt udenfor værket.
