Kulden havde stadig sine fingre i Dianthos, der havde dalet fine snefnug den sidste tid og pyntet byen med et dække af hvidt samt glimtende istapper rundt omkring.
Morgenens kulde var dog ikke et problem for adelsfrøkenerne der var samlet i en stue der var blevet omdannet til en kunstens arne. 
Alyssa havde brugt uger på at tilrettelægge den perfekte dag at sende Adena godt på vej mod livet som gift kvinde. Der var ikke meget hun kunne gøre for at ændre på situationen, andet end at lave en uforglemmelig dag.
Staffelier med lærreder, samt skitseblokke var blevet stillet frem i en cirkel for at de unge frøkener kunne fordybe sig nogle timer før det var tid til at drage videre.
I midten sad Alyssa og poserede for de andre så de kunne være kreative som de ønskede, hun selv brugte sine evner til at male et selvportræt ved hjælp af det spejl i fuld højde der var blevet stillet frem, og 'tilfældigvis' var placeret ved siden af Adena som hun var nødt til at sidde og smile til, mens penslen dansede gennem luften.

Gwenneth virkede klart til at være den af pigerne fra forlovelsesfesten der hyggede sig mest med at sidde og fordybe sig. Enora derimod var hopper over i den modsatte vogn og hyggede sig med at sikre at alle andre havde hvad de fik brug for, og især mindede frøkenerne om at de skulle huske at få noget let at spise og drikke.

Det var trods alt først en gang efter frokost at de skulle ud til næste stop.



//Tanken er at jeg laver en scene som der kan reageres på og når alle har svaret så går jeg videre til næste stop. Så lidt som en reaktions tråd hvor man skal reagere flere gange ^^ //

Det var naturligt at Arya havde været lidt inden over planerne, til trods for at hun ikke havde et specielt nært forhold til Adena. Arya ville kalde dem veninder, men det var vidt muligt også et løst begreb for en som Arya, som ofte ikke havde problemer med at finde venner på disse kanter.
Til trods for at hun havde været lidt inden over planerne, så var hun stadig forholdsvis uvidende om de fleste af planerne Alyssa havde sat op. Hun vidste noget af det de skulle senere, men det var senere, og hun havde ikke vidst at de skulle male, selvom hun nok burde have set det komme, med Adenas interesser.

Selvom det at male eller tegne ikke nødvendigvis var Aryas favoritting at gøre, så var hun nu villig til at få så meget ud af det som muligt. Det var stadig kreativt, og selvom hun ikke var den bedste i rummet, så var hun ikke ligefrem dårlig til det.
Aryas øjne var fæstnet på sit staffeli, og så mod Alyssa, som hun prøvede at få Alyssas form til at give mening foran hende, inden hendes øjne nu alligevel kom til at vandre en smule. Først mod nogle af de andre piger, men så også Alyssa og Adena, som næsten så ud til at de delede et øjeblik for dem selv.
Mod slutningen havde Arya da også fået malet noget der mindede i hvert fald en del omkring Alyssas person. 

Lærredet indeholdt allerede en grov skitse af Alyssa. Det bølgende hår, der var sat op og flød ned over hendes fine skuldre. Indrammede ansigtet og det lette smil. Understregede der, hvor kjolen stoppede og viste kravebenet frem. Den slanke, høje figur, de fine hænder der lå samlet i skødet. Benene, let over kryds. De smukke, blå øjne, som Adena tabte sig selv i frem for at tegne. 
"Kommer I bare til at sidde derinde på skift?" spurgte Adena i spøg, mens hun duppede penslen i en klud for at gøre klar til en ny farve. "Er det bare jeres måde at sikre et selvportræt, som I om tyve år kan sælge som Malet af Arysfyrstinden?"
Hun lo sammen med de andre piger og mærkede varmen stige op i kinderne. En varme, hun havde haft brug for at få en undskyldning for, fordi midtpunktet lige nu ikke var hende, men den kvinde, hun meget hellere så midt i hele sit liv. Den fantastiske kæreste. 
En fantastisk kæreste, der havde planlagt, hvad hun blev lovet var en fantastisk dag, og som hun absolut ingen anelse havde om, hvad ville komme til at indeholde. Det var helt underligt, for hun havde faktisk aldrig troet, hun ville være den første i deres lille venindegruppe, der skulle giftes. Og hvor havde hun da heller ikke troet, at hun skulle giftes med Aryas storebror. Så meget tid havde hun heller ikke brugt sammen med Arya, men hendes storebror alligevel - var det ikke lidt akavet? Måske kun, hvis den anden pige vidste, at Adena og Alyssa havde noget kørende. Eller måske var det generelt lidt underligt. Men så igen, Arya kom ret godt ud af det med Alexander af Isenwald, gjorde hun ikke? Måske Adena skulle finde en mulighed i løbet af dagen til at snige et af sine fine portrætter af ham ned i Aryas taske. Det skadede jo ikke at være på den gode side af sin kommende svigerinde. Den tegning, hvor Alexander tog armbøjninger på træningspladsen i den sene eftermiddagssol... Eller måske den, hvor han lå på blomsterengen. Det måtte lige være Aryas stil.

Mathilda havde fået en invitation til at sende Adena godt og forberedt ind i det gifte liv som kvinde. Hun var stadig ikke helt kommet over det hjerteskærende møde sidst hun så Adena, og havde derfor vrænget næse af invitationen til en start. Det varede dog ikke længe, før hun blødte op, og tænkte hun måtte deltage for Adena. Derfor havde hun også set utilfredst på sig selv, som hun fik overtalt sig selv til at trække i en kjole, frem for hendes foretrukne bukser og skjorte, og håret var bundet op i noget der kunne minde om en krone af fletninger. Hun skulle jo nødig skræmme alle de fine adelspiger væk, ved at troppe op som det hun var; en rigtig Erneyll kvinde. Kjolen som Mathilda bar, sad heller ikke så pænt, som på alle de fine adelskvinder som deltog til arrangementet, eftersom Mathildas muskler gjorde alt mere kantet.

Mathilda sad derfor også på en stol, så tæt på bordet med mad som muligt, og med en pensel i hånden. I modsætningen til alle de andre kvinder, sad hun med afstand mellem knæene og så ret så overvældet på det næsten blanke lærred. Det ville være synd at kalde Mathilda for kunstnerisk og kreativ, for maleriet af den fine Alyssa, lignede næsten en tandstiksmand med en sjusket kjole på. Håret lignede blot fire dovne strøg, selvom Mathilda mente hun havde brugt evigheder på håret, i sær med små fine strøg. Hun gjorde virkelig sit bedste, også selvom hun ikke brød sig meget om at kvinden hun malede, da hun havde taget lige nøjagtig den rolle hun selv ønskede – at være Adenas kæreste.
Da hun følte hun havde fået ethvert element med, satte hun penslen fra sig, for at tage for sig at de frugter og grønt der var sat til rådighed. Hun lænede sig op af en af væggene for at betragte kvindernes malerier og sammenligne dem med den ægte vare. De var alle dygtigere end Mathilda.

Tiden kom til at de skulle bevæge sig videre til det næste stop heldigvis lod det til at alle var nogenlunde tilfredse med hvad de havde fået lavet, på trods af at maling ikke var alles spidskompetence. 

Det andet stop var måske det mindst spændende stop i løbet af dagen men ganske vigtigt trods alt. (Det kom sig nok mest af at hun virkelig så frem til det næste stop!) Alyssa ledte flokken gennem gaderne hen til Liljensfryd, en af de fineste kroer i Dianthos hvor deres aflukkede gildesal stod til deres rådighed.
Selve salen var udsmykket med liljer som kroen delte navn med, men mere imponerende var der langs væggene hang alle de tegninger pigegruppen havde fået af Adena gennem tiden, samt et hav af skitser de hver især havde lavet af hende.
Efter alle havde fundet en plads langs langbordet, slog Alyssa let mod sit glas for at tage ordet "Her på Liljensfryd vil vi hygge os indtil det bliver tid til at tage videre til næste stop," hun smilede og henvende sig så til Adena, hendes smukke hemmelige kæreste. "Alle dine veninder her er blevet bedt om at tage en ting med der mindede dem om et særligt minde med dig, så gå rundt og se om du kan gætte hvem der har taget det med og mindet der passer til!" smilede hun mens hun gestikulerede ud mod hele rummet, hvor de forskellige ting lå på lyse blå puder.
Hun havde selv taget en lille klokke med, de havde brugt den mens Alyssa havde prøvet at få kontrol over sine evner efter dæmonplagerne.
En tjener gik rundt og hældte op i folks glas, "Der vil også være mad og drikke mens vi er her, så hold jer ikke tilbage! Dog vil jeg minde jer om at vi har et stop mere efter det her" klukkede hun, Fiona så en smule ramt ud, men hun drak ind i mellem som en satyr!

Liljensfryd. Den absolut bedste kro i byen, efter Adenas mening. Og den eneste, hun burde færdes på. Hele vejen derhen havde hun prøvet at luske sig til at få fat i Alyssas hånd eller i det mindste gå ved siden af hende, men Fiona havde insisteret på at snakke med hende, og nu var det jo heller ikke fordi de andre piger skulle forsømmes. Så omend noget modvilligt, havde hun ladet Alyssa lede vejen og kun betragtet hende bagfra. Ikke at det holdt rødmen fra hendes ansigt. Den bagdel!
Rødmen kunne dog sagtens undskyldes, så snart de nåede kroen, for alle de tegninger fik minder, taknemmelighed og pinlighed til at stige op i hende. Taknemmelighed over, hvad pigerne ville gøre for hende, og pinlighed over nogle af de tidligste værker. 
Det andet glas vin var allerede ved at blive hældt op, da Alyssa fik hendes opmærksomhed og gjorde opmærksom på, hvad dette stop egentlig gik ud på - udover mad og vin. Hun fik rejst sig fra sin plads og formåede at liste meget tæt fobi Alyssa, inden hun nåede over til puderne.
"Er det en eksamen i venskab, søde?" fik hun hvisket sukkersødt ind i den anden piges øre, mens hun lige fik strejfet Alyssas arm, så den anden forhåbentligt fik gåsehud. Kunne man måske lokke hende med sig ud bagved et sted - bare lige ti minutter?

"Klokken er din, Lyss!" proklamerede hun, så snart hun så den, og inden hun så de fleste andre ting. "Den brugte vi mange timer på, mens vi væltede rundt i vores magi i vores ungdom - jeg må godt sige ungdom nu ikke? Nu skal jeg giftes, så er vi ikke så små længere, vel?"
De fine små puder blev gennemgået én efter én, og nogle fik hun rigtige, nogle fik hun byttet om på. 
"Gwenneth, det må være dig, der har taget glasblomsten her med," sagde hun og kørte fingeren over det flotte håndværk. "Vi var på rejse sammen og kom forbi den dygtigste puster, I kan forestille jer..."
Da den historie var færdig, stod hun med tre puder, hun ikke var helt sikker på, hvem tilhørte. Det var lige dele pinligt og morsomt - hun skulle jo heller ikke fremstå som den perfekte veninde, men det føltes alligevel lidt skidt, at hun havde svært ved hele tre af dem. 
"Er den udskårne træhest fra dig, Mathilda? Måske fra et af besøgene oppe hos jer?" spurgte hun tænksomt og forsigtigt. 

På vejen ned mod kroen var Arya en af dem der blot var faldet i snak med pigerne omkring sig, og selvom hun kunne se at flere af dem gerne ville have Adenas opmærksomhed, så var hun dermed også hurtig til at snakke med hvem end der ellers var frie. Hun ville jo nok tids nok i løbet af dagen komme i snak med hende, hvis tingene faldt den vej, og om ikke andet… så var de jo snart i familie.

De ramte dog snart nok Liljensfryd, og da Alyssa erklæret hvad der skulle ske, så kunne Arya godt mærke nervøsiteten omkring gaven hun havde forberedt.
Modsat mange af de andre piger der var her i dag, så var Arya ikke specielt tæt med Adena. Det havde dog også gjort det væsentlig sværere for hende at komme frem til en gave til hende og hun var også usikker på om Adena ville bryde sig om gaven, for ikke at nævne, at hun næsten var sikker på at Adena ikke ville lave koblingen hun selv havde gjort. Der var dog unormalt nok til at man nok godt kunne udpege Arya som giveren.
På en af puderne var gaven dog blevet placeret. En lille bog, der ikke så ud til at den uden videre stod ud blandt alt andet. Den var indbundet i rødt læder og havde enkelte guld detaljer på sig. Det var først når man åbnede den, at der med en sirlig skrift stod Til Adena, og hvor man kunne se en historie var nedskrevet, med tilhørerende tegninger til. De var relativ simple i udformningen og kun gråskaleret, men de hjalp med at fortælle historien der stod i bogen. Det var dog også noget hun var blevet nødt til at få hjælp til fra en anden, men alt teksten var nu nedskrevet af hende selv.
Det kom egentlig af en af de gange hvor de var faldet i snak, der var Arya først og fremmest blevet taget i at have siddet og læst i stedet for at interagere med folkene omkring dem, men de havde også snakket om Adenas interesse for kunst. Det var ikke så fantastisk et minde som så mange andre, men det betød ikke at Arya ikke ville gøre sit for at gøre det til en fantastisk gave. Siden historien også var en hun selv havde skrevet, så var det nok også en af dem der havde taget længere tid.

Som gaven endelig skulle gættes, og om Adena gættede det eller ej, var det dog stadig et strålende smil fra Arya. ”Jeg håber du kan lide den.” Historien var nu også primært ment for Adenas øjne, men med festens stemning omkring den, så ville den nok også hurtig blive glemt igen. 

Malerpenslerne blev lagt fra fingrene og der blev marcheret videre til næste post, gennem gaderne hen til Liljensfryd. En kro som Mathilda havde hørt ved navn, men aldrig besøgt trods de korte besøg hun havde i Dianthos fra tid til anden. På vejen lagde Mathilda tydeligt mærke til den kemi og spænding der var mellem Adena og Alyssa. Det generede, lige så meget som at skulle have en kjole på. Men ikke et ord blev sagt, for i dag var Adenas dag, og hun skulle nyde den lige så meget som hun kunne – også selvom Mathildas hjerte blev trampet lidt på. Hun prøvede derfor også selv at have fokus på de andre piger der deltog i festlighederne. De var jo også fine, og sikkert udmærket selskab, hvis nu Mathilda blødte lidt op. Mathilda fik da også snakket med Arya af Arys på vejen. Hun var god til at få tankerne på noget andet.
På kroen blev de ledt ind i en gildesal, nydeligt udsmykket med blomster og diverse tegninger både lavet af Adena, men også af pigerne selv. Ja, selv Mathilda havde skitseret sig frem til det fregnede ansigt.

De sad nu alle til bords, og Alyssa meldte ud hvilken slags opgave Adena kom på her. Det var selvfølgelig også sådan, at Mathilda nu bedre kunne forstå, hvorfor hun skulle tage noget med hjemmefra, som gav et særligt minde mellem hende selv og Adena. Det skulle være en opgave for Adena at se om hun kunne forbinde trådende til hendes mange veninder. Genial ide, hvis Mathilda selv skulle sige det. Og så blev der serveret mad og vin! Sådan noget kunne Mathilda jo ikke klage over.

Så let som ingenting lagde hun dog alligevel mærke til hvordan Adena smøg sig om sin hemmelige kæreste. Det var dog nok kun Mathilda der lagde mærke til det, eftersom hun var opmærksom på kemien. For det gjorde ondt at se på.
Mens Adena begav sig rundt og kiggede på de forskellige gaver og gættede sig til hvem den kom fra, måtte Mathilda gå godt i gang med mad og vin. Hun kunne høre hvordan der blev grinet, sladret og hvinet som der blev gættet løs og indimellem var det blot snak om minder.
Der var nu kun tre gaver tilbage, Mathildas og tre andre. Som mere vin fik løb ned i halsen, blev der prikket til Mathilda fra en af Adenas veninder. Undrende fjernede Mathilda glasset fra læberne og så mod Adenas veninde, som henviste til at Adena snakkede til Mathilda. De grønne øjne fandt derfor det solbrune og fregnede ansigt med et skævt smil på læberne. Den udskårne træhest.
Smilet blev bredere og afslørede til sidst et flot tandsæt. ”Det kan du tro!” Hun rejste sig fra sin plads og begav sig med utroligt ubesværede skridt i retningen af puden som Adena stod ved. ”Ridderen, prinsessen og den anden træhest burde også gerne være der et sted,” lød det som hun kom tættere på. Men der var intet andet på puden. Hun skævede lidt rundt, indtil hun lagde mærke til at de tre sidste figurer var faldet ned på gulvet og lå gemt under dugen. Mathilda samlede de tre figurer op. De fire figurer havde været nogle som Mathilda og Adena havde leget med og gennem tiden havde Adena da malet dem, blot for næste gang de sås at kunne bede Mathilda skrabe malingen af, så hun kunne gøre et nyt forsøg. Mathilda lagde de sidste tre figurer ved siden af den træhest der var blevet på puden. Som de lå på de lyseblå underlag opdagede hun dog at ridderen havde taget skade. Om det var faldet eller den ændrede luftfugtighed, vidste hun ikke. Men træet var begyndt at splitte midt i brystet på ridderen. Hun tog derfor ridderen forsigtig op, som hun ærgede sig, før hun gav den til Adena. ”Pas godt på dem,” lød det lavt og med et blidt smil. Forhåbentlig kunne Adena fylde huldet i brystet på ridderen med maling – eller måske blot lære at elske det hulrum der var i brystet på ridderen.

Alyssa kunne ikke lade være med at smile som Adena formåede at gætte alle tingene gæsterne havde taget med! En del af hende havde været lidt bange for det enten var for svært eller at det havde været for kedeligt at se på men det lod til at alle havde hygget sig gevaldigt med det!
Så snart legen var færdig blev de små mundrette bidder erstattet med aftensmaden(En af Adenas farvoritter selvfølgelig), og selskabet kunne nyde hinandens selvskab en stund uden de skulle alt muligt, og ellers var der vin og cider hvis man havde brug for det. 
Af uransagelige årsager formåede Adena at smugle sig selv og Alyssa ud fra festen, så de kunne have et privat øjeblik for sig selv. Det hjalp nok at de havde undskyldt sig selv hver for sig, for det lod ikke til at der var nogen der havde opdaget noget.

Men alt godt havde sin ende, selv når man hyggede sig på Liljensfryd og det var på tide at tage mod aftenens sidste stop. "Vores sidste stop er en overraskelse, så Gwenneth og Fiona vil i give Adena bind for øjnene?" Smilede Alyssa og nikkede mod de to piger der tydeligt så frem til at hjælpe til. "Det er sjovere på den måde" lød det med et sigende blink som det blå silkebånd bundet for den kommende fyrstindes øjne.
Gwenneth og Fiona ledte Adena et par gader længere frem indtil de var ved deres mål, men selv det var ikke nok til at Adena skulle have lov til at kunne se igen, første da hun var blevet sat ned blev bindet for øjnene fjernet. De var i hvad der lignede en lille teater scene med dæmpet lys, og Alyssa havde arrangeret det sådan at hun var end med at sidde ved siden af Adena. 
Stykket handlede om sandkærlighed mellem to prinsesser og deres kamp for at få hinanden trods verden prøvede at holde dem adskildt, men det var ikke som så mange andre stykker da det ganske hurtigt blev tydeligt at de var på det erotiske teater.
Alle udover Adena var blevet advaret om at det var der det var der de ville ende aftenen og hvis man ikke havde lyst til at komme med var der ingen skam i det. At det var Arya der havde skrevet historien for Alyssa forblev dog en hemmelighed mellem de to.
Som stykket nåede sin ende bukkede Alyssa sig for at hviske Adena i øret "Jeg håber du kunne lide din dag" hun havde i hvert fald nydt den.

Aftensmaden var udsøgt og fyldte Adena med en varme i sindet. Mere elsket kunne hun næsten ikke føle sig nu. Alyssa havde sørget for alting og sørget for, at alting var perfekt opsat og perfekt udført. For Adenas fornøjelse og med hende i fokus. Alle hendes yndlingsting, yndlingspersoner og yndlingsmad. Intet var sparet væk her. Derfor blev det med et fjoget smil på læben, at hun blev ført blind ned ad gaden til deres næste stop. Hun holdt godt fast i hænderne på pigerne, som skiftedes til at følge hende hen over brostenene og holde hende fra at vælte. Der var kommet lidt rigeligt vin indenbords, og det kunne både ses i de rødblussende kinder, den slingrende vals og at der absolut intet skulle til for at hun brød fnisende sammen i venindernes arme. Det blev til lidt af en leg på vejen.

At de var kommet indenfor, havde Adena luret på et tidspunkt. Men der var mørkt, da hun endelig blev befriet for bindet for øjnene, og hun nåede nærmest ikke at vænne sig til mørket, før skodderne blev slået fra og teaterscenen oplyst. 
Stykket var ikke lig noget, Adena havde set før. Originalt og specielt - på den helt rigtige måde. Heldigvis kiggede alle op på scenen, for Adena ville vist skulle bortforklare mere end vin, hvis nogen skulle spørge ind til hendes tomatrøde kinder. I mørket knugede hun Alyssas hånd under armlænene. Tænk hvis blot de kunne få hinanden ligesom prinsesserne i stykket her. Og der var da også lige et par tricks udført på scenen, Adena skulle gemme til senere.
Alyssas blide stemme brød teatertrancen og Adena lænede sig til siden ind mod sin kæreste og blev mødt af den skønne søde duft, der hang over hendes hår og klæder.
"Jeg har elsket hvert et øjeblik," hviskede hun tilbage og turde ikke tilføje og dig, selvom de sad her i mørket. "Jeg kunne ikke have ønsket mig en bedre dag eller en bedre til at give mig den."

Der var ikke forfærdelig mange af de ungadelige der kendte til Aryas usædvanlige hobby, men som hun havde snakket med Alyssa, så virkede det næsten oplagt for dem at gøre no get helt specielt ud af dagen, og hvem kunne gøre noget mere specielt, end en der kunne skrive et stykke skræddersyet til bruden, med Alyssas hjælp naturligvis.
Derfor var det også med en stor mængde nervøsitet da de bevægede sig videre og det gik op for Arya hvor de var på vej hen. Det var åbenbart tid til at de skulle i teateret.

Hun tog plads og som stykket begyndte, så var hun både på den side super begejstret over at se hendes historie komme til live, ligeså meget som hendes øjne flakkede hen for at se de andre pigers fokus på stykket der foregik, i håb om at de kunne lide det.
Som dagen endelig gik på hæld, så kunne Arya også mærke at hele hendes krop dog var træt, og hun var glad for at hun kunne have været med til det her trods alt, men også at den nok ikke gik meget længere. Hun var dog ikke nær så beruset som resten af pigerne.