Det var ingen hemmelighed, at Jontar måske ikke var det barn af fyrsten, der fulgte traditionerne til punkt og prikke. Jovist kunne han snildt mingle sig med andre adelige og for det meste virkede han som en nogenlunde fyrstesøn. Men visse traditioner havde den unge Kazimi ikke just overholdt. Tag tradition om den personlige slave givet ved fødsel som et eksempel. Det var tradition, at der blev givet en slave til hvert Kazimi-barn, når de blev født og det samme gjaldt for Jontar. Hans var kommet i formen af en simpel menneskekvinde, der var en god slat år ældre end ham. Men efter Jontar begyndte at blive trukket ind i slavemarkedet og det erhverv, havde fyrstesønnen i en alder af ti valgt at sælge sin slave til fordel for en bedre model. En, Jontar ønskede. Den nye slave kom i formen af halvdyret, Morosa, der kun var et halvt dusin år ældre end ham. Og valget var ikke til den dag i dag blevet fortrudt. Jontar fandt halvdyret langt mere interessant og spændende at have som slave end en simpel kvinde. Der var mere at gøre med et halvdyr.

Søskende kom ikke i mangel for Jontar og det var da også med en lillebror, han var med i dag. Turen var planlagt af Jontar, men med Dain i tankerne. Slavemarkedet var han selv blevet introduceret til i den spæde alder af fem. Men som sagt, så havde Jontar mere i tankerne end bare at vise sit erhverv for sin lillebror.
Hånden blev lagt broderligt på lillebrorens skulder, som han gav den et par klap. "Når, babyfjæs, hvad tænker du så?" Den anden arm blev slynget ud som for at fremvise slavemarkedet for lillebroren. Slavehandlere og -ejere stod med diverse slaver af flere forskellige racer, køn og aldre, imens ihærdige kunder inspicerede de mulige varer. Bag brødrene gik deres to slaver side om side. Kort skulede Jontar bag ud for at se på Morosa og lillebrorens slave. En simpel menneskekvinde. Hvordan havde Dain overlevet med den kedelighed i over fjorten år? Jontar var blevet træt af hende efter ti år.
Blikket blev dog hurtigt drejet tilbage og ned på sin lillebror med et bredt smil. Iført en mørk kåbe blafrede det løse stof en anelse bagud. Kraven på kåben var op til halsen, men den blottede for at vise adamsæblet og helt ned til midten af brystkassen, før kåbens guldknapper dækkede kroppen. Benene var trukket i et par matchende hoser. Kåben havde blomstermønstret guld henlagt flere steder og det skinnede i den varme sol. Lige nu var det mørke hår i en snert af grøn takket været positionen af solen. Det virkede til at kunne ændre farve hver dag, men det var bare en illusionen takket været sol, vinkel og nok også noget mere tilfældigt. Måske lidt magi i luften omkring ham. Side om side gik de to fyrstesøn på slavemarkedet. De tiltrak gode blikke, både af slavehandlere og slaverne dem selv. De slaver, der ikke var blevet trænet i basal høflighed blandt de laverstående væsener.

Påklædningen

Iklædt sig nogle lidt flottere klæder, samt matchende sko følte den unge fyrstesøn sig utrolig velklædt, og meget flot. Den vinrøde farve med guld detaljerne på, havde han iført sig før. Jovist ikke så tit, men engang imellem havde hans krop været pyntet med disse elegante, og flotte klæder. Bælterne rundt om livet, var ikke blevet brugt til noget i lang tid. Så for det meste blev bæltet blot brugt som udsmykning til resten af påklædningen. Der var en helt bestemt grund til, at Dain var iklædt lidt finere klæder, og det var fordi hans kære højtelskede broder Jontar, ville vise ham sit erhverv, og nogle andre ting. Slavemarkedet var ikke ligefrem det sted, hvor den kække og charmerende møgunge dukkede op. Men som de lyserøde øjne havde gledet rundt på diverse folk, og omgivelser spredte der sig et tilfreds smil på ansigtet af den unge Kazimi.

Som ordet babyfjæs blev ytret af Jontar, lagde Dain armene over kors, og mumlede utilfreds"Hvad mener du kære broder med det!" der blev særligt lagt pres i stemmen på, hvor muggen og utilfreds han var over at blive kaldt babyfjæs. Men det skulle heller ikke undre ham, at sådan et kaldenavn ville komme fra Jontar. Bestemt og med øjenbrynene vendt nedad, holdte han sit blik hvilende på sin kære storebror. Da armen blev slynget ud imod slavemarkedet, fulgte Dain nøje efter, som de lyserøde øjne var klar til at se hvad det var, hans fyrstelige broder ville vise ham. Et imponerende og tilfreds udtryk dukkede op på fyrstesønnens ansigt, som man tydeligt kunne se de mange slaver, samt de mange slavehandlere. Som opmærksomheden fra de mange folk kunne mærkes, som Dain og Jontar kom gående kunne den unge Kazimi ikke undgå, at smile endnu mere. Han lagde en hånd i siden, som han betragtede de mange slaver.

"Hvilket fremragende marked broder!"udbrød han ud i den blå luft, før han kiggede sig over skulderen. Mødte sin egen slaves håbfulde blik, hvorefter han undslap et suk, og vendte sin opmærksomhed tilbage på sin storebror. Armene blev lagt over kors igen, som han undrede sig over hvordan Zaladin da, at han havde overlevet i hans mange år - mente han selv det var. Med en slave der havde været så kedelig, og ikke nok med at tjenestefolkene havde været kedelige, nu stod han med sin slave, som udstrålede kedsomhed. Dain sukkede dybt, og lukkede øjnene kort"Ved gudernes almægtige magt, hvorfor skulle jeg straffes med så kedelig en slave"mumlede han utilfreds, som hænderne blev foldet sammen som han var i fuld gang med at bede til guderne om at de ville høre hans bøn, og lytte til ham. Efter kort tid åbnede han sine øjne og kiggede op på sin broder, som stod elegant, og udviste visdom samt virkede som et ægte mandfolk. Armene blev lagt over kors igen, og han lagde hovedet på skrå som han undgik at kigge tilbage på sin slave.

Det var ikke hver dag, Jontar fandt sin lillebror i så fine klæder, så selvfølgelig tilfredsstillede det manden, at hans lillebror havde gjort noget ud af sig selv. De var jo fyrstesønner, men dette var også deres udseende på markedet. De skulle fremstå rige og kloge for ikke at miste de gode slaver til andre. Kazimi fortjente kun det bedste af det bedste.
Utilfredsheden og de sammenlagte arme over kors over at blive kaldt babyfjæs fik kun et smørret smil henover storebrorens læber, som han pressede Dain tættere ind mod sig selv med armen på drengens skulder. Hvis ikke han kaldte sine søskende ved pudsige og måske lettere nedladende kælenavne, hvilken storebror var han så? I hvert fald ikke en passende en af slagsen. "Bare rolig. Damerne elsker en nuttet bid som dig." Med fingrene kneb Jantor blidt i lillebrorens kind, før han trak hånden frem fra drengen igen for i stedet at lade den hvile langs siden.

Det var tydeligt at se på de mange slaver, at de ikke havde samme handler. Nogen var iført simple, men rengjorte klæder. Andre havde blot kartoffelsække med huller skåret i sig og der var altid de slavehandlere, der gjorde i slaver for mere natlig tjeneste end hverdag. Og de slaver var enten iført minimale klæder eller slet ingen. Mange ville nok dække en dreng som Dain for øjnene ved dette syn, men Jantor gjorde intet. Han var jo fjorten! Meget vel kaldte han ham for en dreng, men Dain var ingen lille dreng mere. "Og der kommer nye sendinger hver gang. Selvfølgelig går nogen slaver igen, men der er altid nye at se." fortalte Jantor. At overtale sin lillebror til at blive en del af slavehandlen med ham havde egentlig ikke været på dagsordenen, men nysgerrigheden over markedet var at se i Dains krop. Men igen, havde Jantor ikke også bare været nysgerrig som en dreng med ild i bagdelen, da onklen havde vist ham markedet for første gange?
Kigget bag ud til deres to slaver var ikke til at overse af Dains. Og som armene kom over kors, kunne Jantor allerede regne ud, hvad drengen ville sige. Før havde storebroren måske gået ned i knæ for at møde drengen i øjenhøjde, men det var handlinger, der blev gjort imod en dreng. Derfor forblev Jantor med rank ryg, som blikket blot forblev på Dain. "Jeg forstår ikke, hvordan du har overlevet med hende så længe. Jeg solgte min videre for en ny, da jeg var ti." fortalte Jantor, som var dette almindelig adfærd for dem, men sandheden var, at det var dette ikke. Det var ikke normalt at sælge fødselsslaven, bare fordi man fandt slaven kedelig. At Jantor så havde gjort dette var en anden sag. Dog kunne den ældre af brødrene ikke lade være med at smile tilpas. Det var gået hurtigt at få brødrenes dialog til at handle om præcis det, Jantor havde planer om. Kontrollen var i hans hule hænder og den føles god.

Hvis ikke de stilfulde, og elegante vinrøde klæder tiltrak opmærksom, havde den kække fyrstesøn godt nok været utilfreds, endnu mere endda. Men heldigvis virkede det som om ham og Jontar fik rigeligt af beundrende blikke, og tilmeld længevarende blikke. Resultatet af netop dét fik kun det nuværende ego Dain havde, til at vokset en hel del, for opmærksomhed kunne han godt lide. Specielt hvis det kom fra det modsatte køn, og en kæk knægt som ham var jo nød til at nyde opmærksomheden. Ordene om at damerne ville elske en nuttet bid som ham, fik Dain til at kigge på sin bror med et utilfreds og nærmest gnaven udtryk, som armene fortsat var lagt over kors. Læberne blev adskilt, som Dain skulle til at modsige sin kære storebror, men kunne mærke hvordan Jontar lod hans fingre knibe ham i kinden, hvilket kun frembragt stor fornærmelse, og utilfreds over hele den unge fyrstesøn.

"Nuttet!!"råbte han fornærmet, og meget utilfreds med den konstatering. Hvad Zaladin var det nu for noget, sådan at blive kaldt nuttet. Han trampede lidt i jorden med højre fod, som han stirrede på sin bror. Hvorfor ved gudernes magt, skulle han være højere end ham for han kunne umuligt nå sin broders ansigt, for at give ham et lille slag, prik i ansigtet. Efter lidt tid kunne han høre sin slave mumlede et eller andet, hvilket fik den unge fyrstesøn til at dreje hovedet væk fra Jontar. Han mente ikke ligefrem at han havde bedt slaven om, at sige noget og han sukkede for det betød vel kun, at han var tvunget til at høre hvad slaven ville. Da slaven endnu engang mumlede et eller andet, og tilmeld havde lagt en hånd forsigtig på fyrstesønnens skulder løftede Dain et øjenbryn som han drejede kroppen hen imod hende. Stod nu med sin front imod slaven, med en hånd i siden, hvorefter han greb fat i hendes hånd. Førte den væk fra sin skulder"Hvor tit har jeg ikke nævnt, at de ikke skal berøre mig når jeg iklædt klæder som disse"Sagde han opgivende, som han betragtede slaven, men alligevel ikke kunne undgå at sende hende et lille bredt smil, hvorefter han vendte rundt. Sendte et blik op på sin storebror, og lyttede så til det som han fortalte med de nye sendinger der kom hver gang, og han fik et interesseret udtryk på ansigtet. Efter lidt tid skulede han ud på de mange slaver, som han kunne se.

Det så ud som om der var nogle ganske nydelige slaver, og nogle interessante nogle som i hans lyserøde øjne, helt klart var værd at tjekke ud. Med en hånd i siden stod han afslappet, og med ret ryg, for tænk nu hvis den fyrstelige fader, lurede i skyggerne så var han jo nød til at fremstå høflig, og elegant. Han var nød til at huske sine gode manere, men som Dain hørte sin broders ord, gav han et tydeligt stort nik med hovedet, og lagde hovedet på skrå som han skulede op til Jontar"Nej jeg forstår ved gud heller ikke, hvordan jeg har kunne overleve det!"udbrød han efterfulgt af et stort dybt suk, som de lyserøde øjne fandt vej hen imod slaven bagved ham. Han burde have skilt sig af med slaven for længst, og hvorfor han ikke havde gjort det, var nærmest en gåde for ham. Han løftede den frie hånd op til sit mørke hår, og strøg nogle fingre igennem det"En passende flot, velhavende for ikke at glemme høflige ung herre som jeg, skal jo have en slave som ikke er kedelig" konstaterede han bestemt som han blinkede op til Jontar med et stort kækt smil på ansigtet.

Dains reaktion fik kun Jontars fryd til at blive større. Som den lavere og mindre dreng stampede i jorden, understregede Dain blot sin alder. Dette kunne være starten på et udbrud fra en lille, forkælet møgunge, men i det mindste beherskede han sig nogenlunde. Det blev ikke værre end en råben, der fik Jontar til at fnise. "Okay, okay. Du er ikke nuttet, bette mand. Tilfreds?" Hånden på skulderen klappede, som han lod lidt luft være i mellem dem. 
Dog skulle denne luft eftersigende hurtig fjerne sig, for en rømmen bag dem tiltrak ikke bare Dain, men også Jontars opmærksomhed. Bag ud kunne han tydeligt se, hvordan lillebrorens slave skulle til at sige noget. Morosa på den anden hånd var tavs og hendes blik var ned af. Hun var jo godt trænet. En slavehandler som Jontar kunne jo ikke have, at hans egen slave var uopdragen. Men det var Dains tydeligt. Ikke nok med, at hun åbnede munden uden at blive spurgt, valgte hun sågar at hvile en hånd på drengens frie skulder. 
Jontar kunne dog ikke lade være med at se på med respekt, som Dain selv ordnede sin slave. Hendes hånd blev fjernet hårdt og ordene følgende var passende. Dog valgte han at smile til sidst til hende, hvilket Jontar ikke ville have gjort. 
"Hvis hun var min slave, var hun blevet straffet. Hårdere." konstaterede Jontar blot, som de to drenge fortsatte med at gå fremad. Dain var blid, men han var endnu et barn og en kvindeglad en af slagsen. En søn af deres far så tydeligt. Det var Jontar også til en vis grad. Storebrorens ord var blevet sagt tydeligt nok til, at de personlige slaver bag dem kunne høre dette. Men Jontar gjorde intet ved det. Slaven var Dains og dermed var Dain den, der til sidst bestemte straffen, ikke Jontar.

Dains lyserøde øjne spejdede alt for tydeligt rundt på de mange slaver. Lige fra halvdyr til mennesker til engle til elevere. Dem iført ren beklædning til kartoffelsække til ingenting. Intet undslap drengens nysgerrige blik. Jontar på den anden hånd beherskede sig. De limefarvede øjne var fokuseret på Dain og i ny og næ vendte de ud for at hilse på en slavehandler. Slaverne blev ikke skænket en tanke.
"Dain, hvorfor tror du, jeg tog dig med på slavemarkedet?" Jontar stoppede op midt på den åbne gade. Morosa bag ham stoppede ligeså. Hun fulgte sin herre. Jontar kiggede med øjne, der tydeligt havde mere at sige, end den unge Kazimi gjorde. "Hun er din slave. Du bestemmer, om du skal beholde hende eller ej." Jontar skævede kort bag ud for at kigge på den menneskelige slave. Hun var måske en fin slave, men hun var ikke god nok. Ikke til Dain. Ikke til en Kazimi. De fortjente bedre. Mere interessante og spændende slaver.

Den kække, og charmerende fyrstesøn var i den grad forkælet, og var han ikke det kunne han hurtigt blive utilfreds og brokke sig. Som de gik rundt på slavemarkedet, og ordene fra Jontar lød, gav Dain et bekræftende nik med hovedet, hvorefter han sendte ham et stort smil. Lignede tydeligvis en som var helt enig i den verbale rettelse, for han så sig slet ikke som nuttet. Ved guderne hvordan kunne hans kære broder dog ytre sådan nogle ord. Han valgte slet ikke at kommentere på rettelsen, men fastholdte blot et muntert smil på ansigtet.

Som Jontar stoppede op, kiggede Dain sig kort over skulderen hen på sin slave som kiggede afventende på ham. Kort tid efter som fyrstesønnen hørte ordene om, hvorfor en frisk knægt som Dain havde fået æren af at besøge slavemarkedet, var det første som dukkede op i hans hoved damer. Nærmere elegant sagt kvinder, ganske kønne kvinder, og enlig generelt kvinder for man havde jo sit kære faders smag for det modsatte køn"Du kære broder, du har selvfølgelig bragt mig med hertil, for at beundre de mange kvinder"lød det meget bestemt fra den unge fyrstesøn, som han stod afslappet med ryggen ret, og en hånd i siden. Det var måske ikke ligefrem grunden til, hvorfor han præcis var blevet bragt hertil med Jontar, men altså man kunne vel ikke tro andet, når det handlede om en værre møgunge, og en kæk og charmerende en af slagsen. 

Imens Jontar snakkede lyttede Dain efter, som han et kort øjeblik tillod sig at blive fristet af de mange muligheder som var på markedet. Selvom han ikke var gammel, så skulle man bestemt ikke undervurdere ham, eller dømme hans valg. Selvom valg ikke var de bedste han tog, men denne her gang handlede det også om noget andet, og efter ordene fra den kære broder, hoppede Dain op på en kasse i nærheden, bare for at følte sig lidt højere"Nu skal de huske på min kære broder, at jeg ikke er så hård som dem endnu, jeg er jo fortsat meget ung jo"Sagde han elegant, og høfligt efterfulg af et blink med det ene øje, og han gav nogle klap ovenpå Jontar's højre skulder. De lyserøde øjne hvilede sig på den beundringsværdige broder foran ham, som han stod tilfreds ovenpå kassen, for nu følte han lidt højere, men da han hørte ordene om at han selv bestemte om han skulle beholde slaven eller ej, hoppede han ned fra kassen. Tog nogle skridt frem, som han viftede med den ene hånd i tegn til at Jontar skulle følge med"Så kedelig, og uinteressant som hun er, trænger jeg til en ny!"udbrød han bare pludselig, uden at have tænkt nærmere over ordene. Da det også gik op for ham, rømmede han sig selv, og lod armene hænge løst ned langs hans side. Men efter få sekunder løftede han en hånd op imod sin kind, og kløede sig lidt i kinden"Jeg mener...En ny slave er passende for mit behov du kære broder"svarede han lidt mere elegant, og høfligt, med et bekræftende buk med hovedet.

Dains kækhed var noget, der nærmest var en del af drengens person, som de lyserød øjne var. Man kunne ikke stave til lillebroren uden at have ordet 'kæk' ind på den ene eller andet måde. For som han snakkede om, at det var selvfølgelig for de mange kvinder på markedet. Jontar kunne ikke andet end smile over dette. De limefarvede øjne skævede kort over mod slavehandleren, hvis slaver alle var iført det samme begrænset beklædning. Et meget slidt stof henover skridtet. Og det var det samme, om det var kvinder eller mænd, hvilket resulterede i bare bryster. Sikkert et fremragende syn for lillebroren, der tydeligt snakkede mere af tanker end erfaring, men Jontar nævnte det ikke. Han lod sin lillebror være i denne tanke.
"Jeg har bragt dig hertil for at kigge, korrekt. Men husk, med slaver er det ikke nok bare at kigge." forklarede storebroren mere professionelt end af egen lyst. Det var altid et krav at tjekke varerne, inden de blev købt. Og det var bedst at se det hele. At Jontar så var typen, der også kunne hænde at afprøve varerne, hvis det var en god og ung slave, der lige var i fyrstesønnens smag. Slaver skulle jo helst kunne det hele. Om de var reklameret som en hverdagsslave, skulle den da også kunne det andet for en sikkerheds skyld. Måske ikke til perfektion, men til en nødvendig grad.

Som Dain hoppede op på en kasse for at fremme sig endnu mere, fulgte Jontar blot med sin lillebrors barnligheder. Nogen af de andre på markedet havde vendt deres blikke op på drengen på trækassen, men da munden på ham åbnede, fjernede de deres fokus igen. Før var det set, at købere eller sælgere for den sags skyld havde gjort sig tydelige på et hurtiglavet podium, men Dain havde intet at sælge eller købe på nær ord til sin storebror.
"Ung som et barn eller bare ung?" Jontar kunne ikke lade være med at bide bare en anelse tilbage for sjovs skyld. Især, når Dain valgte at klappe ham på skulderen, så skulle drengen havde lidt kærlighed tilbage a la storebror. Heldigvis hoppede Dain selv ned af kassen - Jontar ville dog heller ikke have haft noget imod at løfte sin lillebror ned. Vise, hvordan han endnu var lille nok til at blive løftet rundt med. Men som den viftende hånd kom til ham, overvejede Jontar, om han skulle blive tilbage. Håndbevægelsen var fin nok til slaver, men at beordre andre adelige og endda nogen, der hierarkisk set var højere end en selv, var ikke passende. Dog lod Jontar dette ligge. Traditionstro var han jo ikke. "Man kan altid bruge en ny, bedre model, lillebror." fulgte Jontar op med. Selvfølgelig kunne han have sagt alt dette fra start af, men det var ikke værdigt at give ideen videre. Dain skulle selv komme frem til det. Han var jo ikke et barn mere - ifølge ham selv. Dog, som Dain kradsede sig på kinden, mindede han lidt om et lille barn, der ikke vidste, hvilken dessert han skulle vælge.
Atter valgte Jontar at stoppe op. Slaverne bag dem gjorde ligeså. Han kiggede kort på lillebrorens slave. Kunne det være passende, at Dains slave var ældre end Jontars? Og endda var kedeligere? Svaret var enkelt. "Du er en ung mand med behov, Dain. Og kan din slave give dig de behov? Du er en voksende, ung mand. Du har brug for en, der kan følge med din udvikling. Og kan du sige, at din nuværende slave kan dette?" Selvfølgelig havde Jontar sine egne ideer om, hvad kære lillebror ville bruge til sin slave til. Selvfølgelig skulle den være interessant, men med den voksende interesse i kvinder - fyrstesøn var der i hvert fald ikke tvivl om med Dain - havde Jontar en god ide om, hvad en slave af Dains også skulle kunne.