En smuk solrig dag, en markedsplads fyldt med mennesker, rigtig god stemning. Udover det stod der nogle gademusikere og spillede noget stemningsfuldt musik. De fleste boder var fyldt med folk, og duften af mad havde for længst spredt sig så meget, at man godt kunne dufte den gode duft af mad. Henne ved en frugtbod, havde den adelige Hailey stået i lidt tid. Overvejet at købe lidt mad, imens de to tjenestefolk bagved hende, stod tålmodigt og ventede. Et stort smil spredte sig på hendes ansigt som hun fik købt nogle frugter, og puttede dem ned i den pose hun havde med sig. Så vendte hun rundt, og begyndte at tage nogle sedler op fra posen. Gik lidt væk fra tjenestefolkene som hendes blik gled lidt rundt. Hvor kunne hun lige placere de sedler henne, sedlerne der allesammen havde et billed af ædelstene på, med lidt info omkring en høj løn, og fremragende gevinster. Det var nemlig en strålende dag, til at tage på jagt efter ædelstene. 

Det havde altid været en stor interesse for hende, og som Hailey gav tegn til tjenestefolkene at de skulle blive stående. Fik hun i skjul sat nogle af sedlerne op på diverse boder i nærheden. Da hun nåede hen til den sidste bod, som hun kunne se kunne hun høre nogle kvinder og mænd snakke. Af ren nysgerrighed kunne hun ikke undgå at lytte efter, og det lød som om de nævnte en eller anden professionel skattejæger. Den skattejæger hun havde hørt så meget om, ikke kun lige nu men før. Det havde aldrig været nødvendigt for hende, at håbe på sådan en professionel skattejæger ville dukke op, men lige netop idag, havde hun brug for hjælp fra den erfarende person. Et større smil spredte sig over hendes ansigt, som hun trådte væk fra lygten med sedlen på. Betragtede 

den kort, og skulede hen over den ene skulder for at sikre sig, at de to tjenestefolk ikke havde set hende hænge sedler op. Efter få minutter skulede hun ned imod hendes hånd, hvor der hang den sædvanlige lille pung, med krystaller, safirer, og de andre slags pengeværdier. Påklædningen var det samme som altid, en elegant kjole, der næsten var alt for lang til at kunne bevæge sig. Heldigvis havde Hailey taget en af de fine knive hun havde uden hendes forældre vidste det, for så var der jo mulighed for at skære lidt af kjolen af"Hmm"mumlede hun lidt for sig selv som hendes blik gled lidt rundt, bare for at tjekke om skattejægeren ville dukke op. 

Det var et stykke tid siden Leo havde været i Dianthos, men med opsætningen af hans nye projekt, og mængden af krystaller der skulle ind i det. Derfor var han også på udkig efter en mulighed for et par hurtiger krystaller, som ikke indebar at han skulle rejse tværs gennem landet for måske at finde et sted han kunne tjene lidt penge på.
Siden han havde været et Dianthos et par dage, så var rygterne om 'skattejægeren Leopold Lockhart' også begyndt at florere lidt i byen. Han var aldrig sky om at fortælle om hvad han havde oplevet, og derfor kunne rygterne ofte være mange, hvis han blev et sted for lang tid.

Hans ben havde båret ham mod Markedspladsen, hvor der var op til flere mennesker. Tia fløj rundt oppe på himlen, et stykke fra, da hun nød friheden ved at være i Dianthos igen. Dog blev hans øjne draget mod nogle sedler der var sat op, og han gik tættere på. Hans år som skattejæger havde heldigvis lært ham at læse både krystallisiansk, men også andre sprog.
Han skimmede teksten, inden han tog fat i sedlen for at studere den lidt grundigere. Det her virkede som en god mulighed.
Det var egentlig ikke fordi Leo skillede sig meget ud fra mængden på disse kanter, men hans tøj virkede lidt mere beskidt, med lange rifter i, som kun lige akkurat var blevet lappet sammen igen. 

Efter at stå og betragte de mange mennesker, og lytte til den gode musik fra gademusikerne var der pludselig flere, og flere som nævnte den professionelle skattejæger. Nysgerrig og interesseret stak hun hovedet lidt tættere på, netop i samme øjeblik som hun flyttede kroppen lidt tættere på. Håbet om at kunne høre bare lidt mere var højt, hvis bare de gad fortælle lidt mere omkring udseendet på denne skattejæger, så havde det været perfekt. 

Et lille suk forlod hendes mund, og hun trak sig en smule tilbage. Som de brune øjne gled lidt rundt på de hyggelige omgivelser, kunne hun ikke undgå at få øje på tjenestefolkene, og hun gispede lydløs. Impulsivt valgte hun at skynde sig, at gemme bagved den nærmeste bud. Hvor ville det bare ikke være særlig heldigt hvis de opdagede hende. Scenariet om at de ville slæbe hende med tilbage til hendes forældre, fik kun Hailey til at gispe endnu mere. Hun bed sig en smule i underlæben, og ventede nogle få minutter før hun kunne se en person med beskidt tøj, som i den grad skillede sig ud fra mængden. 

Det måtte være skattejægeren, hun var nød til at tage en chance, så da hun kunne se at han nærmede sig boden, hvor hun gemte sig bagved strakte hun sig lidt ud fra boden, og håbede på at få grebet fat i personen, som forhåbenlig var den skattejæger hun havde hørt så meget om. I håbet om at have hevet ham tættere på, bagved boden åndede hun lidt lettet ud, som hun holdte en af sedlerne op foran sig"Er de den berømte skattejæger"spurgte hun høfligt, med et lille smil på ansigtet.

Leo havde været uopmærksom. Der var ikke mange der ville have fingrene i ham nu om dage, så da hans arm blev grebet om og han blev hevet om bag boden, kom der et lille råb af overraskelse, inden han blev mødt af en kvinde der havde trukket ham hen. Han kunne svagt ane ud af øjenkrogen at Tia havde hørt det og var kommet tættere, selvom hun stadig cirklede oppe i luften efter at høre om det var noget farligt hun skulle hjælpe ham med.
”Berømt virker som et meget stort ord,” sagde Leo, dog med et kækt smil på læberne, inden han nikkede. ”Leopold Lockhart, professionel skattejæger. Han gav hende et nik, selvom han ikke helt kunne forstå hvorfor det var hun havde taget fat i ham. Hun virkede til at være en lidt anden stand end han selv var. ”Hvad kan jeg hjælpe med?” Hun havde tydeligvis ledt efter ham, og med et øje på sedlen hun havde i hånden, betød det nok at hun var den der havde sat dem op. Var hun arbejdsgiveren? 

Grebet på skattejægeren havde hun sluppet, som hun studerede ham lidt nærmere med øjnene. Det kunne kun være ham, hvem ellers skulle det være. Efter at have tænkt lidt mere, havde hendes blik fundet vej ned på sedlen hun havde i hånden. Den var god nok, der havde ikke været noget galt med sedlen, men det gik op for hende pludselig. Hvad med vagterne, de ville sikkert opdage det, og sikkert begynde at lede efter hende. Hun bed sig lidt bekymret i underlæben, og stirrede på sedlen. Da hun hørte navnet, lyste hun lidt op som hendes blik hurtigt faldt op på personen"Det er jo dig så!"udbrød hun lidt for højt med en glad stemme. Hovedet lagde hun på skrå, og sendte ham et stort smil. Det gav hende nærmest en stor lettelse, af at det var ham. 

Men var han ikke berømt? Kendte alle ikke denne storslået skattejæger, eller var hun gået glip af et eller andet. Hun skulle til at række en hånd frem imod ham, før hun kiggede lidt frem for boden bare for at tjekke at vagterne ikke ledte efter hende. Hans spørgsmål fik hende til at vende sit blik tilbage på ham, og hun trak hovedet tilbage"Jo ser du jeg søger en ledsager til at tage på jagt efter nogle ædelstene, som har stor værdi"begyndte hun at fortælle og kort tid efter holdte en pause, som hun holdte sedlen lidt op foran sig"Lønnen er fremragende, og mine kære forældre vil med glæde give lidt ekstra"fortsatte hun for at lokke den professionelle skattejæger Leopold Lockhart lidt mere i håb, om at han ville tage med hende.

Hun virkede lidt nervøst anlagt, hvilket også gjorde Leo mere påpasselig omkring hende, selvom ordene hun kom med nu lød ganske lovende.
Han kiggede lidt op og ned af hende. Hun var lidt fin i det, men det betød nok også at hun kunne betale, og så vidt han vidste, så var der ikke nogen der var ude efter ham, ikke rigtig i hvert fald. Men lidt mere blev han nu nok nød til at vide, inden han kunne gøre noget.

Han lagde hænderne i sine lommer, og kiggede på hende. ”Så lad mig høre hvem du er,” sagde han, et let smil på læberne, så han virkede ikke så påpasselig som han var. ”Hvis du virkelig kan betale mig så meget som du siger, og siden dine forældre også vil give noget ekstra.” Der var selvfølgelig også lokationen af hvor hun forventede at de skulle få fat i ædelstenene, men for nu måtte han lige holde sig et spørgsmål ad gangen. 

Som hun var fuldkommen sikker på, at tjenestefolkene ikke holdte øje med hende. Sådan havde det hvertifald set ud, og hun åndede lettet ud. Det betød kun, at hun ikke behøvede tænke eller bekymre sig for at de skulle bringe hende hjem igen, for det var ikke noget hun havde lyst til. Ved lyden af hans stemme, kiggede hun kort ned på sedlen i hånden, og hun betragtede billedet af den professionelle skattejæger som sad ved hendes side.

"Jeg hedder Hailey Lawson, og jeg beklager på forhånd at jeg er lidt forsigtig fordi ser du nogle tjenestefolk mine forældre har sendt med mig her på markedet, holder lidt øje med mig"forklarede hun efter den korte præstenation af sig selv. Delen med, at hun var adelig udelukkede hun selvom det nok ikke var med vilje, hun skulle jo hellere ikke kaste alle informationer, og detaljer omkring hende med det samme.

Hun lod hendes blik hvile sig på ham, og rejste sig op ved lyden af hans ord. Strakte sig lidt, og børstede kjolen af, som hun foldede sedlen hun havde i hånden lidt sammen. Bare så den ikke ville fylde alt for meget, og hun puttede den så ned i tasken hun havde med sig. Et stort smil spredte sig over hendes ansigt"Mine forældre betaler gerne, ligesom jeg vil betale dig rigtig godt for din hjælp men gevinsten, de smukke og interessante ædelstene giver også godt"forklarede hun med en munter og spændt stemme. 

Navnet sagde Leo intet, men han begik sig heller ikke de pænere kredse. Faktisk foretrak han at holde sig på lang afstand af det. Fine folk var ikke hans kop te, men til gengæld så betalte de godt, hvilket også var hele grunden til at han stadig var her, og overvejede stærkt at tage imod det. Han havde behov for de nemme krystaller. Han havde planer, og han havde ikke i sinde at droppe dem.

”Hvor er det sted du mener vi skal hente dem?” spurgte han. Det kunne tage lang tid, men også blot være et hurtig smut næsten rundt om hjørnet. Jo kortere det var, jo bedre ville det også være for Leo, også selvom han potentielt skulle have denne her Hailey på slæb.
Han tog hænderne i lommerne, mens han stadig stod og kiggede på Hailey, sådan set klar til at gå, hvis de skulle gå og snakke mod det. Det kunne også være at hun hellere ville have de gjorde det en dag hvor de havde lidt mere af dagen til det. Det var ikke unormalt for Leo først at tage af sted ved daggry trods alt. 

//07-05-2021: Jeg vælger at lukke tråden pga. inaktivitet.