På denne herlige mørke aften, med den smålige regn, samt vinden der kunne få andre til at gyse og fryse utrolig meget. Dette skete aldrig for den dæmoniske rødhåret skønhed, for der fandtes intet bedre end kulde. Selvom den forførende hun dæmon kun var iklædt en kjole, som hun selvfølgelig havde skåret i så den blev kortere - kort var jo godt. Det lange røde hår flagrede i vinden, og hun havde et lusket smil på ansigtet, som de gule øjne gled lidt rundt i de mørke omgivelser.

Kursen var rettet imod det ganske nydelige sted, hvor den kække og elegante vampyr boede. Den luskede, og meget tiltalende slavehandler havde fået Lilith til at dukke op her i Turmelinen. Normalt kom hun aldrig omkring disse steder, men her virkede da til at være ganske hyggeligt. Hun gik målrettet imod vampyrens hjem, og gengældte nogle beundrende blikke fra her og der, selvom der dog også var nogle af mennesker som gik rundt, der kiggede undrende på hende. Sikkert fordi hun kom gående med en selvsikkerhed, og forførelse der kunne drage enhver i fordærv. Det gjorde det ikke bedre, at kjolen flagrede op men hun havde intet imod det. Det fik hende kun til at smile tilfreds, som hun pludselig stod foran slavehandlerens hjem. Hovedet lagde hun på skrå, som hun placerede en hånd i siden.

Da hun trådte indenfor, for hun gad bestemt ikke at vente på det kære hankøn gad at byde hende indenfor. Et kort blik gled lidt rundt, før hun prøvede at lytte efter lyden af hans stemme. Efter kort tid kunne hun høre ham, og der gik ikke lang tid før hun stod foran ham. Dog med lidt afstand"Godt at se dig igen Valtor"lød det kækt som hun blinkede til ham med et bredt smil. Hun kastede kort med det lange røde hår, før hun satte sig ned i sofaen. Lagde det ene ben over det andet, og gav ham et kort elevatorblik"Det er vel okay, at jeg lukkede mig selv ind"lød det bestemt og lidt kækt som hun blinkede til ham. Den ene arm placerede hun på ryglændet bagved sig, så hun kunne sidde lidt mere afslappet med kroppen vendt imod ham. Imens hun ventede på ham lod hun den ene fod vippe en smule, som hun nærmest var spændt på at se hans reaktion. 

Valtor havde haft travlt denne dag; han havde fået et nyt parti slaver ind, som skulle dresseres. Elinor havde gjort sit for at opdrage dem, men det var altid Valtor, der stod for den sidste del, så det meste af dagen var gået med at give dem forskellige ordre for at se, hvordan de opførte sig. Nogle var bedre end andre, men fælles for dem var, at de i store træk gjorde, som de fik besked på efter bedste evne. Den største prøve havde været, da de skulle smide deres klæder. Nogle var ganske blufærdige, men Valtor var om ikke andet grundig. Det var en nødvendighed at forberede dem på ordren, for det kunne ske i fremtiden, når de blev solgt videre. Nogle af dem krævede dog lidt mere arbejde, inden de var komplet salgsparate og kunne blive sendt tilbage til Elinor.

Valtor var netop færdig med sine instrukser og havde sendt slaverne bort. Han havde egentlig besluttet sig for at tage en pause med et glas vin, da han hørte en stemme bag sig. I første omgang genkendte han den ikke, så hans refleks var at dreje en halv omgang og i samme bevægelse trække sit sværd. Han var ikke sådan vant til at eventuelle gæster viste sig selv ind, men så snart han så, det var Lilith, sænkede han sværdet og satte det tilbage i skeden.
"Tilgiv mig. Jeg er ikke sådan vant til, at pludselige gæster viser sig selv ind" svarede han, som hans læber krusede i et smil. "Det gør skam intet, men jeg ville alligevel foretrække, at De banker på i fremtiden for alle tilfældes skyld" fortsatte han så. Han nåede ikke engang at lave en gestus mod sofaen, inden dæmonen havde sat sig.
"Jeg skulle netop til at tage et glas vin. Kan jeg byde Dem på et?" spurgte han, som han satte sig ved siden af hende og gengældte hendes eget elevatorblik. Ved døren stod Jasmina tålmodigt og ventede på svar.
"Og fortæl mig så: hvad skyldes æren af dette besøg?"

Ganske tilfreds ved synet af slavehandleren, og siddende meget afslappende i sofaen havde hun et lusket smil på ansigtet. Løftede den ene hånd op til det ene horn, hvor hun strøg nogle fingre hen over. De gule øjne fulgte Valtor, og som den ganske nydelige mand fik sat sig ned i sofaen tillod hun sig et kort øjeblik at betragte omgivelserne. Da hun hørte hans stemme, vendte hun blikket tilbage på den elegante og charmerende slavehandler. Hun rykkede lidt tættere på ham, og lagde en arm rundt om hans nakke bare for at være sikker på at denne slavehandler ikke ville efterlade hendes selskab lige med det samme.

Hvis der var slaver der ventede på noget, eller andre folk var de nød til at vente. Lilith lagde hovedet på skrå, og lod en finger sno sig rundt om en af de røde hårtotter. Det ene ben var lagt over det andet, som hun ikke skænkede den korte kjole en tanke. Hvis hun alligevel viste hud, var det kun en god ting"Det er der jo intet sjovt i du kære Valtor"lød det kækt, og forførende fra hende som hun blinkede til ham. Fingeren fra hårtotten slap hun, for at lade den finde vej hen til slavehandlerens ansigt, hvor hun strøg fingeren hen over Valtors læber. At lave en smuk og unik entré havde altid været noget hun elskede, og hun gjorde altid hvad hun havde lyst til. Som tilbuddet om et glas vin forlod hans læber, havde hun fjernet fingeren kort, for at presse hendes overkrop en smule op ad ham. 

Nærmest som brysterne rørte den nærmeste arm, for hun sad tydeligvis tæt op ad ham"Det kan du helt sikkert, jeg ville jo nødig virke krævende efter noget at drikke" Sagde hun bestemt, som hun lod sin tunge skøjte hen over hendes læber, og lod de gule øjne glide ned over ham, før øjnene landte på Valtor igen. Denne slavehandler havde altid så elegant, og nydeligt udseende, at det selvfølgelig var svært at holde sig væk, for hvorfor skulle hun også. Hun sad og vippede lidt med den ene fod, som hun lagde hovedet på skrå imens hendes fulde opmærksomhed var rettet på Valtor"Min slave har ramt mig af kedsomhed, derfor trænger jeg til endnu en slave, for at kvikke min slave op"lød det bestemt og kækt fra hende som hun sendte Valtor et bredt smil imens hun strøg en finger hen over hans læber.

Valtor tog sig som sådan ikke af det luskede smil. Han vidste, Lilith højst sandsynligt ikke kun kom for slaver og vin, men man kunne aldrig helt vide sig sikker, hvad hende angik, så det var nemmere at se tiden an. Måden hun sad på og tætheden gjorde dog kun, at han var mere sikker i sin mistanke. Men forretninger før fornøjelser. Han kunne dog ikke lade være med at le over hendes svar.
"Nej, vi kunne selvfølgelig alle bruge noget mere sjov i vores liv" svarede han muntert, inden han kastede et blik over på Jasmina og nikkede, hvilket fik hende til at forlade rummet. Hun var dog ikke væk længe, og allerede inden Lilith havde svaret på næste spørgsmål, var englen tilbage med et fad, hvorpå der stod en flaske vin og to glas. Det satte hun på bordet, inden hun skænkede op i begge glas, hvorefter hun trak sig ud af rummet og lukkede døren efter sig. Valtor tog det ene glas og rakte det mod den blå kvinde, inden han selv tog det andet og nippede en gang til den. Så rettede han igen blikket på de gule øjne.
"Oh? Er der en bestemt race, der interesserer dig? Og er det virkelig den eneste grund til, du er kommet?" spurgte han så med slet skjult hentydning i stemmen.