Krystallandet
Alianne_ 10.10.2020 21:05
"Slip ham." Rhaya stod med let spredte ben og sin stav i klar angrebsposition omtrent halvvejs nede af sidegaden et par meter fra hvor to kvinder og en mand var ved at overmande en ung dreng. Hun så på ingen måde truende ud. Alt fra hendes manglende højde til den slanke figur sagde mig-kan-I-godt-banke, men noget i hendes stålsatte, mørke øjne, fik alligevel en af dem til at lægge hovedet på skrå.
"Sagde hun lige vi skulle slippe knægten?" spurgte den ene og mente tydeligvis ikke, at Rhaya skulle tales til som om hun var en aktiv del af samtalen. "En ørkenelver?" Ah, derfor. Altid derfor.
"Sig mig, er du kommet væk fra et af Vargas' bur eller er ham her også sluppet væk derfra og du er sendt ud for at hente ham hjem?" istemte en anden.
"Det kan vi godt sige, hvis I bare slipper ham og skrider," bed Rhaya igen og sank lidt dybere ned i knæene.
"Jamen så ser det da ud til vi kan blive betalt for to gode slaver i dag. Hvad siger I, kan vi ikke finde en køber til sådan en flot ørkenelver? Hun er hel og alt muligt." De lo som om ordene var andet end slam og kamelmøg.
Det fik Rhayas temperament til at koge over. Normalt ville hun aldrig slå først, men fik de her folk det første slag, ville hun øjensynligt tabe kampen, ikke redde knægten og ende som slave - igen. Hun sprang mod den første og den bedste og fik et slag ind på kvindens kraveben, før hun kunne nå at trække sin kniv. Med en kraftanstrengelse spredte Rhaya sin magnetiske aura ud og rev kniven ud af hånden på hende, inden hun nåede at hæve den. Hun måtte takke Chance senere, for kniven fløj fra den ene kvindes hånd og direkte ned i den andens lår. Engang når hun havde rigtig styr på den her evne, kunne hun blive rigtig sej, nåede hun at tænke, inden hun selv fik et knæ i ryggen og måtte minde sig selv om at fokus var det vigtigste lige nu.
