Krystallandet
Helli 03.09.2020 12:13
Det havde taget sin tid at opspore hvor Ecaeriss boede, måske mere fordi Caelon ikke rigtig bevægede sig udenfor, og dermed ikke bare undersøgte steder. Han havde dog sit netværk, og siden ingen af de to elvere nødvendigvis havde travlt, med deres evige liv, Caelons lidt kortere evige liv godt nok, så havde han ladet det ligge.Han havde dårligt været klar på det, den dag han stod med anvisningerne om hvor hun befandt sig, og derfor tog et også et par uger, før han endelig forsøgte at bevæge sig uden.
Dagen var varm, med solen der stod højt på himlen. Alligevel var Caelon klædt i flere lag af de fine elviske tøj, og han en taske ved sin side, med et par eliksirer og nogle urter. Han havde flettet håret ned langs hans ryg, så det store ar der strakte sig på halvdelen af hans ansigt, og det mere blanke øje var tydeligt. En skade der var gammel og som Ecaeriss uden tvivl også ville kende til, så hvorfor bekymre sig om at folk ville se skævt til ham.
Han så dog også næsten kun værre ud end sidste gang de to elvere havde set hinanden. Hans hud var endnu blegere, og knoglerne mere fremtrædende. Til gengæld var arret ikke ligeså rødt mere, som det havde haft tid til at heale.
Det hade taget et par forsøg, især fordi han ikke var så bekendt udenfor Lindeskovene, men endelig stod han foran hytten han forventede husede Ecaeriss, og bankede på døren med sine knoer. Et udtryk af utålmodighed var malet på de ellers fine elviske træk.
