Timer var blevet til dage, dage til uger og ugerne var blevet til et par måneder, siden Royce havde haft sit sammenstød med Lynnise, Kaptajnen på Hviskeren, skibet han havde udslettet fuldkommen og kvinden der havde forladt hans skib med en del af ham. Royce havde ikke kunne samle sig fuldkommen omkring sit arbejde, uanset hvilken kvinde han havde lagt med, hvor fuld han havde drukket sig, hvem han havde dræbt og hvor meget han havde druknet sig selv i arbejde og pisket sine mænd til nærmest at arbejde i døgndrift havde han ikke kunne glemme hende, hans lille furie, med hendes blå lilla øjne, det på alle tænkelige måder skønne hår som kunne påføre en frygtelig smerte men så guddommeligt ud til hende, hendes næsten nøgne krop, der havde lagt så tæt på ham kun skilt af et tæppe. 

Aften havde nået skibet, mandskabet havde forlangt at komme i havn, de havde været for længe til søs og ville have tid væk fra skibet for dem selv, mest af alt ønskede de nok at komme væk fra Royce drabelige tendenser og overarbejde. Skibet havde kastet anker ude i bugten, og mandskabet havde måtte tage en af langbådene og selv ro sig i land, lasten kunne Royce ikke risikere inde i havnen. Alene tilbage, fandt han sig selv siddende ved det store tunge skrivebord i kahytten med døren stående åben så han hele tiden havde en fornemmelse af hvad der skete på skibet. Den store mand så hærget ud, for roen og fred fandt aldrig vej til ham efter han mødte Lynn, altid vågen og opmærksom, selv om natten med det ene øje åben.

Han var vågen på sit 2. døgn uden egentligt søvn, henslængt hen over de mange papirer som lå spredt i vildskab ud på bordet foran. Han lagde armene på bordet og hvilede panden imod den ene underarm med et suk. Han måtte snart stoppe op, tænke på sig selv og besætningen og glemme sin besættelse af Lynn, det bragte ham intet godt at tabe sig selv, men hver gang han forsøgte kunne han mærke hendes hænder på hans brystkasse. "Du bliver min undergang min lille furie..." mumlede han dæmpet for sig selv, som roen til sidst sænkede sig over ham og hans vejrtrækning blev dyb. 

Der var gået måender. Lynn og de sølle rester af besætningen fra Hviskeren var kommet tilbage til Dianthos og havde fået samlet sig selv og tildelt nyt mandskab. De havde ikke haft lang tid i land, da Mørkets kræfter var begyndt at hærge de sydlige kyster, og på et nyt og ukendt skib blev de sendt ud med flåden for at beskytte befolkningen og slå angrebene tilbage. De havde mistet mere mandskab og Lynn havde ikke tal på, hvor mange skibe og sømænd der var faldet i kampene. Hun håbede blot på, at de havde sørget for at Mørket havde mistet mindst lige så mange. 
Der var lovning på en ny Hvisker til hende, og hendes besætning var endelig blevet hevet i land til en velfortjent og tiltrængt udskiftning. De fik et par måneder på land, inden de skulle ud igen - det stod klart for alle, at hendes folk var kørt hårdt og havde brug for pausen. Det havde hun også selv - men ikke en pause for at sidde stille. Selvom kampene havde holdt hende godt beskæftiget, havde hun ikke kunne slippe tankerne. Tankerne om ham.

I stedet for den vanlige tur hjem til Amazonitskovene, når hun havde et par uger på land, havde tankerne drevet hende mod øst. 
Det er latterligt det her, tænkte hun, mens hun stod en mole i Diamantbugten og kiggede ud på det store skib, der lå forankret derude. 
I stedet for den vanlige uniform havde hun fået fat i en brun frakke og et par intetsigende bukser. Et tørklæde dækkede det meste af det hvide hår, som var sat op i en stram knold. Hun skilte sig ud i mængder i forvejen, men indtil videre havde ingen genkendt hende som kommandørkaptajn for Lyset. Hendes ry var også, at hun aldrig smed uniformen, og indtil nu havde det været rigtigt. Nu kom det hende til gode. 
Rygterne havde lydt, at Murrays skib var landet her og besætningen sendt i land efter et par tubulente måneder til søs. Lynn havde ikke turdet selv opsøge dem, for de ville genkende hende med det samme. I stedet havde hun betalt andre for at spørge rundt, og nu var det endelig bekræftet. Han var stadig ude på skibet. Øjensynligt alene. 

Hvad tror du selv, du får ud af det her?
Lynn sprang i vandet. Ubesværet og hjemmevant svømmede hun fra molen og hele vejen ud til det store skib. Det var en lang tur, men vejret var stille og hun var i god form efter at have kæmpet næsten uafbrudt i ugevis. At komme op ad skibets side var en større udfordring, men ikke noget, hun ikke havde øvet sig på før. Den medbragte krog blev kastet op på rælingen, og hun klatrede op ad plankesiden. 
Den eneste lyd på skibet var hendes dryppen, idet hun bevægede sig mod kaptajnskahytten. Døren stod åben, og et øjeblik tøvede hun. Hun kunne se hans skikkelse derinde ved bordet, men den bevægede sig ikke. Forsigtigt trådte hun ind og så, hvordan hans ryg hævede og sænkede sig i et stødt, sovende vejrtræksningmønster.

Varme steg op i hendes vådkolde krop bare ved synet af ham. Håret, der faldt blødt henover det papir, han var faldet i søvn over. Pelsfrakken, der var gledet lidt ned over hans nakke og baghoved. De milde snorkelyde. Hun satte hænderne i bordet og lænede sig ind over det. Saltvand dryppede ned på træet fra hendes ansigt. Af en eller anden grund kunne hun ikke få sig selv til at sige noget. Stilheden på skibet syntes ikke at ville forstyrres.
"Royce Murray, vågn op!" tænkte hun i stedet telepatisk til ham, lidt mere kommanderende end hun havde planlagt. Men hvor vovede han egentlig også at sove, når hun sådan kom på uanmeldt besøg?

Det gav et mindre sæt i hans krop, da en stemme i hans tanker rev ham ud af den søvn han blot minutter forinden var gledet ind i. Med et suk gned han ansigtet med den ene hånd som han rettede sig op fra sin plads over skrivebordet, end ikke hans søvn kunne han have uden tanken og lyden af hende skulle forstyrre ham, fuldkommen uforberedt på det syn der mødte ham da han lænede sig tilbage i den store stol. Et øjeblik sad han og stirrede frem for sig på kvinden foran ham, uden at stand til at tro det rent faktisk kunne være sandt at hun stod der. “Furie......?” Hans dybe ryst var let raspende af den måde han havde levet igennem de sidste måneder, men da virkeligheden slog ned i ham rejste han sig i sådan en fart at stolen væltede bagover på gulvet. “Du er her, du er her virkelig!” Råbte han næsten som han hastede med lange skridt udenom bordet og hen til hende, han stoppede først da han kunne mærke hendes brystkasse imod hans krop inden han tog hendes ansigtet imellem de store grove hænder. 

“Det er virkelig dig.......” Den var en varme og omsorg i hans stemme som bukkede sig ned og lagde panden imod hendes, endelig var hun i hans arme igen. Følelsen af hendes hud imod hans sendte elektriske impulser igennem hele hans krop, men det var først der elverens ord gik op for ham, hun ville jagte ham ned hvis hun nogensinde fik noget på ham, var det derfor hun nu var her? Ville hun bringe ham ind til galgen, skulle de slås igen? Varmen forsvandt fra hans ansigt som han slap hende, som havde han brændt sig på hende og trådte baglæns. “Hvad vil du her?” Knurrede han pludselig efter hende, på vagt overfor hendes mindste bevægelse inden han lod blikket glide rundt, havde hun taget nogen med?

Lynn var ved at smelte i hans varme hænder. Vandets kulde syntes at fordampe fra hendes kinder under hans berøring og hun drog et suk af lettelse. Lettelse over hvad? At se ham igen?
Hun havde taget hænderne fra bordet så snart han var på benene, men hun vidste ikke hvad hun skulle gøre af dem, da han først var henne ved hende. En kulderystelser gik igennem hende da hans bryst pressede mod hendes drivvåd skjorte. Den klistrede til hendes krop og den lette brise fra den åbne dør begyndte at føles som om det lige var ti grader koldere.

Så trådte han væk fra hende - mistroisk! Straks blev kulden drevet på flugt af den pludselig, varme vrede, der steg op i Lynn. Hvad hun ville? Hvad hun ville?
Den dybhavsfisk til en havskumspirat! 
Hænderne, der ikke før havde vist hvad de skulle tage sig til, greb nu fat om kraven på hans skjorte. Dråber af vand stod ud fra hendes arme ved bevægelsen, og da hun trådte frem, gled vand ned over hendes ansigt fra det våde tørklæde. Hun tvang ham bagud mod den nærmeste væg med et arrigt udtryk i ansigtet.
"Sig mig har saltvandet opløst din hjerne?" snerrede hun ad ham. "Jeg kan ikke få dig ud af mit hoved!"
Den ene hånd gled op til hans nakke, og så tvang hun hans hoved ned til sit og lod sine læber møde hans. 

Royce havde stadig svært ved at fatte at hun rent faktisk var der, det selvom at hun pludselig kom farende imod ham, med hænderne i hans krave. Overrasket lod han sig skubbe tilbage imod væggen, mens et smil begyndte at spille over hans læber i den ene mundvige. "Hmmm nej ikke mig bekendt, men havde aldrig ventet at se dig igen min lille furie.." svarede han oprigtigt, bedst som han mærkede hendes ene hånd glide omkring hans nakke. Den styrke den lille gennemblødte kvinde kunne mønstre overraskede ham tydeligvis, idet hun tvang hans hoved ned til hendes. Følelsen af hendes læber der angreb ham i et krævende kys, slog benene væk under ham, og han måtte tage et øjeblik for at samle sig selv og sine tanker, før han besvarede kysset med sammen begær. Hans arme svang sig grådigt omkring ryggen på hende med den ene hånd ved hendes nakke, mens han lod den anden vandre ned under hendes røv. Med hånden på den ene balle og håndledet støttende under den anden, løftede han hende ubesværet op i sin favn inden han vendte dem rundt imod væggen. 

Han slap først hende læber, da hans lunger begyndte at brænde efter ilt. Hans hjerte hamrede i hans bryst, som han pressede hende tæt op imod væggen, alt sitrede i hans krop, efter at rykke de våde klæder af hende og tage hende præcis som de stod, kræve hende som hans, mærke hende vidst nødvendigt for at sikre ingen anden nogensinde ville lægge en hånd på hende. Han flyttede sit hoved til hendes hals, kyssede og bed sig vej ned af hendes slanke fine hals. "Min!" knurrede han besidderisk ind imod hendes hals, inden han trak hovedet til sig, han måtte sikre sig hun rent faktisk var der for han kunne mærke hendes varme, men dette overgik enhver drøm han havde haft. 

Hans læber var fantastiske. Selvom saltvandet på hendes hud hurtigt blandede sig med deres spyt, nød hun hans smag til fulde. Duften lå igen omkring hende som han havde gjort dengang. Den duft, hun havde længtes efter at dykke ned i lige siden. Små nydende lyde undlap hendes strube, mens deres læber var låst fast sammen. Hun sukkede langt da han hev hende op mod væggen.
Kysset slap på alt, alt for hurtigt. Begærligt rakte hun ud efter hans læber igen, men nåede det ikke, før han begravede sig i hendes hals. Hendes ben klamrede sig rundt om hans hofter, og hendes hånd, der før havde tvunget hans nakke mod hende, gled ned under hans frakke og om på ryggen. Utilfreds med at der var en skjorte imellem hendes hånd og hans hud, begyndte hendes anden hånd at pille ved snøren foran. 

"Rh-Royce, jeg har aldrig været så vred på nogen, som jeg er på dig," sagde hun mellem sine suk. Trøjens snøre drillende hende, og hun rev frustreret i den. "Hvis du stopper nu, slår jeg dig ih-... Få så den trøje af. Jeg vil mærke dig, mærke alt igen."
Ligesom sidste gang i hans favn, var hendes sind et væld af modstridende følelser. Hun havde lyst til at hive ham i land og sende ham for retten. Slå ham bevidstløs og lade ham bøde for sine grusomme handlinger. Samtidig ville hun have ham tættere på, have tøjet af ham, så  hun kunne mærke hans hud helt tæt på. Hun ville kræve hans læber og drukne sig i hans duft. Mærke armene om sig og glemme alle forpligtelser. Aldrig havde hun været så splittet og stadig vide præcis, hvad hun ville gøre. Der var intet andet at gøre. Hun måtte have ham, alt han kunne give. 

Hendes utålmodighed var tydelig at mærke, den pulserede nærmest fra hende, da hun begyndte at have problemer med hans skjorte. Han skød underlivet let frem imod hende, for at holde hendes presset imod væggen, inden han forsigtigt slap sit greb under hendes bagdel og hendes ryg. Hendes lille trussel, bragte kun smilet frem endnu en gang, som han svajede let i ryggen for at skabe lidt plads til at smide både den store tunge jakke med pels kraven, efterfulgt af bomulds skjorten. Han lod det falde ned på plankerne bag dem, inden han lagde hænderne imod hendes hofter. Hendes iver var tydeligvis yderst fornøjelig som han tog sig god tid med at kærtegne hendes hofter, før han kun ganske langsomt, fandt vej ind under den, så hans varme hænder strøg over hendes kølige våde hud. Han burde sikkert få tøjet af hende i en fart og få hende varmet op, så hun ikke blev syg, men hun var så gal, så ivrig, så kommanderende. 
"Hvorfor først så krævende nu? Ville have givet dig alt og mere til sidst også.." brummede han dæmpet, som han nød at føle sig frem under hendes trøje, trods den klamrede sig til hendes krop og hans hænder. 

Han skævede over imod skrivebordet der var tættest på, inden han modvilligt slap sit tag om hendes nøgne hud, inden han tog fat under hendes bagdel for at flytte hende over på skrivebordet som han med et hurtig arm ryddede for ethvert papir der lå og flød, så det hele væltede ned på gulvet inden han satte hende ned på bordkanten, nu havde han bedre hænderne fri til at pille tøjet af hende, uden at frygte hun røg ned. Alt for ivrigt trak han tøjet af hendes overkrop, og han var ikke sen til at gribe om hendes bryster med den ene hånd, mærkede hvordan det passede perfekt til hans store grove hånd, som han strøg brystvorten mellem pege og tommeltotten. 

"Nnngh," Lynn kunne ikke holde tilbage, hvor meget hun nød at se Royce tage tøjet af for hende. 
Et var at han føjede hende, men noget andet var den overkrop... Hun var vågnet om natten med hamrende hjerte og badet i sved, og alt hun huskede var hans hænder på sin krop og sit ansigt begravet i hans bryst. Efter så hårde uger, som hun havde haft til søs, ville hun have forventet mareridt om Mørkets styrker og sine døende venner, men alt var blevet overskygget af hans væsen. I nogle af mareridtene, var han kommet og havde taget hende op i sine arme inden de rigtig nåede at gå i gang. Arme hun endelig fik lov til at føle igen. 
Hun bed sig i læben og kunne ikke dy sig for at lade negle glide legende ned over hans blottede hud og kærtegne siden af hans muskulatur og behåring med den anden. Med et lille hvin af fryd blev hun flyttet over på skrivebordet, hvor hun strakte armene over hovedet, velvidende at han også ønskede hendes krop blottet for sig. Tørklædet røg med sammen med skjorten, og stoffet landede med et tungt klask på gulvet. 

Lynns krop glinsede med vanddråber, og hendes brystvorter var allerede stive af kulden. Hvor skyggerne før havde ligget mellem de våde folder af stof, var hele den lyse hud nu at se i det svage lys. Flere steder var der rifter og blå mærker - ting, healerne ikke havde haft kræfter til at gøre noget ved, eller som Lynn selv havde ment ikke var vigtige nok til at de skulle bruge tid på, når der havde været sårede tættere på døden end hende. De fleste af hendes knubs gjorde ikke engang ondt mere, men vidnede i den grad om hendes aktiviteter på responslinjen de seneste måneder.
"Jeg blev nødt til at være sikker," svarede hun med et støn, da han lagde sin hånd på hendes ene bryst. 
Hendes egne hænder fandt hans bælte, men hun havde ikke travlt med at få det op. Fra sin position på bordet var hendes ansigt på højde med hans brystkasse, og hun lagde sine læber mod huden og begyndte at kysse, slikke og nappe i den, mens hun langsomt og pirrende åbnede bælte og buksesnøre.
"Hvis det bare var sorgen, der fik mig til det, eller..." hendes egne kys afbrød hende. "Eller min tid hos piraterne dengang... Jeg ville ikke kunne tilgive mig selv. Det er stadig dumt," hun vendte blikket op mod ham og hans skønne, skønne fuldskæg. "Jeg ved ikke hvorfor jeg vil have dig så meget... En pirat."

Som hendes overkrop var kommet til syne for ham, fik han løsrevet sit blik. Nok mærkede han hendes bryst og hendes hud imod den grove hånd, men han ville have mere, se hver en lille del af hende, undersøge hver en lille plet af hendes krop, smage hende. Synet der mødte ham, vakte dog alt andet end lyst, hans blik blev helt mørkt af raseri. Han kunne slet ikke samle sig om at nyde hendes kærtegn, trods han mærkede hendes varme ånde ind imod hans brystkasse. I stedet slap han hendes bryst og lagde hænderne fast omkring hendes skuldre for at skubbe hende tilbage. "Hvem har gjort det imod dig!" afbrød han højlydt, fuldkommen ligeglad med hendes svar på nuværende tidspunkt, om hvorfor hun sidst havde nægtet ham noget. Hans hoved var pludselig langt væk i tankerne, han ville jage dem ned hver og en som havde skadet hende, han ville påføre dem de samme skader, lade dem lide som hun havde lidt inden han ville hænge dem ud over rælingen til skræk for enhver der nogensinde ville røre hans furie igen.

"Jeg skal ende deres liv!" brølede han vredt som han vendte sig væk fra hende, han samlede sit sværd op fra sin plads ved skrivebordet, inden han vendte hende ryggen og travede imod døren ud, om han så skulle hejse ankeret selv og sørge for vind til sejlene for at jagte hver og en ned, så gjorde han det, om han så skulle gøre det i sine underklæder! Vreden sydede i ham, som strøg imod det store gangspil som normalt krævede et par mænd for at kunne dreje det rundt. Han stødte hårdt til den ene træpæl og lagde al vægten i som han begyndte at dreje spillet rundt. Han skummede tydeligt at vrede, da han først stoppede da ankeret forlod vandet inden han sikrede det. Han tænkte slet ikke over at han ikke bare kunne forlade havnen, besætningen eller for den sags skyld vel næsten kidnappe Lynn, men hævnen, han måtte have hævn! Hvis ikke frygtede han, at han kunne komme til at skade Lynn hvis ikke han fik afløb. 

Lynn holdt sig selv oppe med en albue på bordet, men nåede ikke at svare på hans spørgsmål, før Royce rasede ud ad døren. Selv svang hun benene ud over bordet for at følge efter, og blev mødt af den umådeligt aftændende følelse af vådt stof, der gned mod hendes inderlår. Det strakte sig unaturligt og søbede ned ad hendes ben. Mens han baksede udenfor, smed hun bukserne. Havluften ville alligevel tørre hendes hud hurtigere end bukserne kunne nå det. 
Hun kom ud på bare tær til at se Royce have hævet ankeret næsten helt op. Roligt gik hun op bag ved ham og lagde armene om ham og lod hænderne hvile på hans brystkasse. 
"Stop," sagde hun blidt og kyssede hans skulderblad. "Royce, stop."

Da han ikke reagerede, kantede hun sig forbi ham og ind under hans arm, så hun igen stod foran ham. Lagde sine hænder over hans i håbet om at få ham til at slippe og lade ankeret falde ned i vandet igen. De skulle ingen steder. Ikke før, hun havde fået hvad hun var kommet efter. Og hvad er det egentlig, du er kommet efter?
"Hvis du skal jagte dem alle, skal du både smadre hele Mørket og måske et par rælinger," fortsatte hun og stillede sig helt tæt på ham, så hendes nu helt nøgne krop rørte hans så meget som muligt. "Det meste er fra at blive kastet rundt eller blive revet af vragdele. Vi har været i konstante kampe med Mørket i syden, siden de begyndte at hærge. Jeg har ikke navne på hvem præcist, der fik træ til at flyve gennem luften, eller hvem der hævede bølgerne, så jeg blev kastet rundt i kahytten. Du kan ikke beskytte mig fra alt, Royce, og jeg ved ærligt talt heller ikke hvad der får dig til at tro, at jeg har behov for det. Jeg står jo lige her lyslevende, ikke?"
Hun prøvede at fange hans opmærksomhed, mens hun talte. Glide sine hænder op ad ham og holde håndfladerne mod hans kinder. Hun rystede en smule i kulden, men kunne også mærke at hun var ved at tørre. I hvert fald på kroppen. Håret ville nok forblive vådt et stykke tid. 
Hun havde næsten lyst til at række ud med håret, der igen var blevet blåt og skinnede svagt i månelyset. Knolden lignede næsten en lille mini-måne midt på hendes hoved. Hvis hun rørte ham med det, kunne det være det fik ham til at falde ned - selvom effekten mere var lokal og hun mest brugte den på sår.

Royce nåede ikke at forlade gangspillet før Lynn nåede ud til ham. Han forsøgte at lukke hende ude, og ikke lytte til hendes forsøg på at tale ham til fornuft, han ville ikke lade dem slippe afsted med at skade hende, om han så skulle sænke hele Mørkets flåde. Hans blik løsrev sig dog til sidst og fandt vej til hendes, den mørke skygge over hans øje mildnede sig let, da han så hun havde afklædt sig fuldkommen inden hun trådte ud til ham. "Du bliver jo syg....." hans stemme var reduceret til blot en dæmpet og omsorgsfuld hvisken, som han strøg hende over kinden. Han vidste at han måtte lytte til hende, for hun havde ret, han kunne ikke tage dem alle ned, ikke alene, han måtte vente på sin besætning, indtil da var hun hans prioritet. 

Han mærkede hendes varme krop imod sin egen, slap han gangspillet og lagde armene omkring hende med et suk. Hvordan hun tæmmede hans indre bæst vidste han ikke, men følelsen af hendes bryster der strøg imod hans brystkasse, hendes stive brystvorter der tiggede om opmærksomhed. "Hvis du ikke vil lade mig beskytte dig, må du passe bedre på dig selv!" Hans ord var mere end ordre end noget andre, for han kunne ikke acceptere at se hende sådan igen, om hun brød sig om det eller ej, han ville rasere krystalhavet efter de skyldige hvis hun nogensinde dukkede sådan op igen. Han bukkede sig ned og løftede hende op under bagdelen og tvang hendes ben ud omkring hans hofter, og med hendes nydelige afklædning havde han fingre frit spil for hendes underliv, som han lod fingrene søge forbi hendes spredte baller, som han bar hende imod kahytten, ud af den bidende kolde vind og ind hvor han kunne sørge for hende. 

"Jeg har ikke haft et roligt øjeblik siden du forlod mit skib, du har plaget mine drømme og vågne timer med din krop, dit temperament og alt jeg forguder ved dig.. Du har mig om din lillefinger min lille furie..." lød det dæmpet fra ham, idet han løftede blikket op til hendes øjne fra hendes nøgne bryster der vuggede så lokkende ved hvert skridt han tog imod kahytten. Han skubbede døren i med den ene fod, så det gav et mindre brag bag dem da den smækkede i. Hans fingre strøg kælende over hendes lille revne hvor han kunne mærke fugten fra hendes lyst. Med et glimt i øjne bar han hende over til sengen hvor han satte hende forsigtigt ned på den høje kant lige foran sig.

Hun ville have irettesat ham - hun kunne sagtens passe på sig selv! Hvordan troede han ellers, hun havde nået en så høj rang i hæren? Men inden hun kunne nå at finde vreden frem igen, løftede han hende op, og hun måtte lægge sin vægt indover ham og hvile sin hage mod hans skulder for at lade ham holde balancen. Hun nappede ham i øret og måtte sukke ind i det, da hans fingre gik på tirrende vandring.
"Jeg har ikke sovet uden at drømme om dig eller vågne til savn mod din berøring," hviskede hun tilbage, inden han satte hende ned på sengen. 

Tæppet var køligt, men føltes varmt mod hendes endnu koldere hud. Hun rystede lidt igen og rakte så ud efter hans buksekant igen. Hun havde ikke nået at binde snøren helt op - hvilket vist havde været heldigt for ham, da han ellers ville være faldet ude på dækket. Nu kunne hun til gengæld hive lidt og løsne stoffet. Hun lod hænderne glide op over hans hofter og trække lidt i ham i et forsøg på at få ham ned til sig. 
"Jeg kom her for at få dig ud af hovedet," sagde hun og kyssede ham lige under maven, nu hvor bukserne var ved at falde ned om anklerne på ham. "Jeg er ikke sikker på det her kommer til at fikse noget, og jeg er ret sikker på, jeg bliver ret sur på dig over det." 
Der var noget drillende i hendes tone, som hun ikke helt selv havde haft til intention at få derind. Egentlig var hun oprigtigt irriteret over, at han kunne have så meget magt over hendes tanker og fylde så meget i hendes sind. Ingen havde før haft den effekt på hende, magisk eller ej. Og Sefris havde forsikret hende om, at der ikke havde været noget magisk ved dette - han havde tydeligvis haft talt med Royce på tomandshånd, men havde nægtet at give hende detaljerne. 

Lyden af hendes stemme, der sammen med hendes varme ånde blev hvisket imod hans øre, fik en skælven til at løbe igennem hans rygsøjle. Det var alt for pirrende og han nød hvert sekund det varede, inden han havde fået hende sat ned. Den krop, han kunne ikke vente på at undersøge hende, og lade begæreret til hende få frit løb. Den måde hun sad der foran ham, helt uskyldig og nøgen med blikket på de snøre som holdt han bukser oppe, som hun var igang med at løsne, synet var nok til at vække hans erektion, så den spændte imod stoffet inden det gled ned om hofterne på ham. Lettere besværet sparkede han støvlerne af så bukserne kunne komme af, inden han lod sig pirre af hendes læber imod hans maveskind.

Hans erektion dunkede faretruende imod hans mave, inden han skubbede hende ned på ryggen med et skævt smil. Sengen var heldigvis høj, den skulle passe til ham, så da han satte sig ned på det ene knæ foran hende, var lod han hænderne glide under hendes lår og lagde hænderne ovenpå, inden han trak hendes bagdel helt ud til kanten hvor han var. Han kyssede hende fra det venstre knæ hele vejen op til hendes underliv, på indersiden af hendes lår, nappede engang imellem. "Står det til mig, skal det aldrig lykkedes dig at glemme mig kære..." brummede han fornøjet, med munden lige ud for hendes underliv, duften fra hende var berusende og han kunne slet ikke vente, som han trak hendes bagdel ud over kanten til ham så hendes lår hvilede imod hans brede skuldre. 

Ganske kortvarig løftede han blikket op, udsynet fra mellem hendes ben, hendes bryster der hævede sig til hendes vejrtrækning, de stive brystvorter der lokkede ham i fordærv. Uden tøven strøg han sin ene tommeltot over hendes revne, lod den fugte af hendes væsker inden han lod den trænge op i hende, med hånden drejet så hans andre fingre kunne stryge imod hendes bageste åbning. Han kunne ikke holde sig tilbage længere, da han hånd først var kommet i arbejde lod han munden følge trop, smagen af hende var alt han havde håbet på, han sugede og slikkede, efter bedste evne efter hendes lyde, hvis noget lød til at være ekstra godt for hende, blev han ved, han ville drive hende helt ud i tovene. 

Hun skulle lige til at gøre lidt mere ud af at kæle for ham, da han væltede hende bagover i sengen. Hun landede i det bløde tæppe og pelsen kildede hende i øret. Under håret blev det vådt... Lidt ligesom nede ved Royce. 
Et højt støn kom fra hende, da hans finger trængte ind i hende, og hun bevægede sig straks efter ham. Længslen efter at føle ham længere ind steg kun, mens han legede med hende, og hun holdt ikke nogle af sine nydelseslyde tilbage. Han havde gjort det klart, at han ville have hende lige så meget som hun ville have ham, og så skulle han ikke snydes. Selvom han burde bøde for ikke at lade hende glemme ham. Desto mere, hun havde prøvet, desto sværere var det blevet. 

"Jeg må hellere udtænke... En... Passende... Straf..." stønnede hun som svar og knugede tæppet med den ene hånd. 
Hendes ben var blevet svunget over hans ryg, hvor tæerne nu krummede sig og spredtes i takt med at nydelsens bølger skyllede ind over hende. Den anden hånd søgte ned mod hans hår, hvor de greb om hans hår, der praktisk nok kun var langt lige på midten af hans hoved. Med et fast tag i de korte lokker pressede hun ham ned mod sig og sit underliv op imod hans mund fast besluttet på at få al den nydelse, hun kunne, ud af ham. 
Bange for at miste ham af syne igen? spurgte en indre, irriterende stemme. 
Planen havde været at komme herud og skælde ham ud. Havde hun troet. Selvfølgelig havde ingen narret underbevidstheden, der vidste præcis, hvad hun havde ønsket at få ud af dette besøg. Præcis hvor meget hun begærede den bredskuldrede piratkaptajn.

Snart kunne hun ikke holde sit fokus mere, og hendes hænder knugede endnu hårdere fat i tæppe og hår. Kontrollen veg for nydelsen, og hun kunne ikke engang samle tankerne til en sammenhængende sætning. Hun var helt væk i spjættende, sprøjtende velbehag... Og følte sig kun sulten efter mere. 
Med hænderne strakt ud foran sig prøvede hun at hive ham til sig, over sig. Op til sig i sengen. Helst ville hun havde ham ned at ligge, men stadig rystende i hans berøring, kunne hun næsten ikke selv mønstre sine musklers lydighed nok til at komme op at sidde.

De mange støn der kom fra hende, fik ham kun til at gøre sig mere umage som hans fingre legede med begge hendes huller og kælede for hendes indre, imens hans tunge og mund kælede for hendes klitoris. Da han mærkede hvordan hendes greb i hans hår spændte og hendes ben dirrede imod hans skuldre, løftede han blikket op, hendes krop vred sig så skønt foran ham, han slugte hendes krop med blikket og nød hver en dråbe hun skænkede ham, som nydelsen bølgede igennem hendes krop. Han var dog ikke helt villig til at slippe hende, da hun begyndte at trække i ham, han sad netop så godt og hvis nu han kunne han presset hende videre til hun så lyserøde elefanter, havde lykken været gjort, omend han var sikker nok i sin sag, inden morgengry ville han sørge for hun knap kunne gå uden kontant at blive mindet om ham mellem sine ben.

Til sidst overgav han sig dog til hendes forsøg om at trække sig op, han placerede et par enkle kys op over hendes venusbjerg, inden han tørrede skægget med den ene hånd, det kunne være upraktisk til tider, men han ville ikke være det foruden. Han kyssede og nappede sig vej op over hendes maveskind, mens han dirigerede hendes ben fra hans skuldre ned omkring hans hofter i stedet. Hans svulmende erektion tiggede og bad om at få lov at mærke hende, men ikke endnu. Han lukkede sin ene hånd omkring hendes bryst og kærtegnede hendes brystvorte, mens han tog den anden i munden og sugede på den stive vorte. Hver en lille del af hende smagte himmelsk, og han kunne slet ikke få nok. Han kunne lige præcis få plads til knæene helt ude på sengekanten, som hans underliv pressede sig imod hendes, påpasselig med ikke at trænge op i hendes våde underliv, i stedet rokkede han svagt i lænden, så hans fulde længde strøg imod hendes klit mens hans læber fandt vej op til hendes. "Straf mig bare kære, men du kommer ikke til at kunne gå herfra i morgen.." brummede han dæmpet, imod hendes læber. 

Lynn vred sig under ham. Hendes bryst pressede sig opad mod ham og hendes stemme forsvandt i suk og små nydelseskald. Hendes hænder søgte hans sider og byst, og hun satte neglene i og trak tynde striber ned over ham. Den længsel, hun havde håbet at få forløst virkede kun til at forsøges i hans selskab. Det var ikke til at være i sig selv af bare spænding og undertrykte følelser. Selvom alt nu fik frit løb, følte hun at hun skulle til at eksplodere, var hendes krop ikke snart ét med hans.

"Mnh, og du tror jeg vil lade dig kunne gå, kaptajn?" gav hun igen med et skævt smil. "Du må hellere bede dit mandskab blive på land, medmindre du vil vise dem, hvor svag du bliver efter det her kvindebesøg."
Lynn lod neglene kærtegne hans hud hele vejen op ad halsen, før hun begravede begge hænder i det hår, hun kunne finde, og igen krævede hans læber med sine. Underlivet gned hun op imod hans lem så det blev sølet til i hendes lyster, og selvom hun også prøvede at afholde sig og trække det ud, var der snart ikke mere viljestyrke tilbage i hende. Hun ville bare have hans krop. Nu.
I higen efter penetration pressede hun sin tunge ind mellem hans læber. Hans smag blandede sig med hendes egen og det nu fugtige skæg strøg mod hendes hage og hals. Hænderne vandrede ubeslutsomt ned langs han ryg igen, pirrende og kradsende. En fandt vej ned til hans hofte og så langt hun kunne nå om mod hans bagdel, hvor den grådigt tog fat i al hud, den kunne komme til. 

Hun huskede sidste gang, han ligge sådan her over hende. Hvordan tæppet havde ageret barriere mellem dem, og hvordan hendes tanker havde cirklet rundt mellem frygten for sine besætningsmedlemmers liv og hendes egen, uforståelige lyst til at overgive sig helt til manden. Denne gang var der ingen frygt, ingen andre end ham og hende på skibet. Ingen distraktioner eller løbende fødder over dækket. Intet ansvar og intet arbejde. Rollerne var hvisket væk, og i det kunne hun endelig tabe sig selv i hans omfavnelse.

Hendes hænder der så grådigt søgte rundt på hans krop og lod neglene dykke i hans hud, bragte de bedste gys med sig, som hele hans krop hungrede efter at mærke hende. Og hendes ord var som sød musik i hans øre, han vidste at besætningen ikke kunne borde skibet uden hans hjælp og han lod den glædeligt vente i flere dage hvis det betød han ikke skulle sige farvel til hans lille furie. Hvordan hun var kommet om bord var ham en gåde, men ikke en han ønskede at spørge til nu, han havde meget vigtigere ting for.

Hendes selvtillid var slående, men da han mærkede hvordan hun bevægede sig imod ham kunne han ikke holde et dyrisk støn tilbage som han måtte se sig slået. Han måtte mærke hende! Han kunne ikke vente længere, som han trak sig lidt tilbage for at få sig bedre placeret mellem hendes ben. Med hendes varme skød lige ud for sig, pressede han sig frem, mærkede hvordan hendes skød åbnede sig for ham, hele hans krop spændte af nydelse, han havde ventet alt for længe på at få lov at føle hende omkring sig på den måde. 

Hendes læber så bløde og lokkende, hendes tunge der tiggede om adgang til hans mund, uden tøven tillod han hende adgang som han kom hendes tunge i møde med sin egen. Han startede blot med en ganske dæmpet bevægelse som han sugede hver en nydelse til sig, han ville aldrig have troet den lille kvinde havde født børn, for det føltes på ingen måde sådan.

Idet Royce trængte ind i hende - pirrende og ulideligt langsomt - lod Lynn sin tunge kræve hele hans mund, mens hendes afdæmpede støn fyldte den luft, de delte. Stønnede var dybe og rungede helt ned i hendes mave. Hendes hænder fandt hen til hans hofter og pressede ham nedad, ens hendes eget mellemgulv løftede sig op mod ham og tvang ham til at komme helt i bund. Da det skete måtte hun slippe hans mund et øjeblik for at få luft nok til det klynkende støn, der brød kahyttens stilhed. Deres åndedræt og kropslige lyde, var det eneste der udover bølgernes skvulpen udenfor indikerede, at der var liv i verden omrking dem. Om de plaskende lyde kom fra havet eller Lynns eget underliv var til gengæld ved at nærme sig et et reelt diskussionspunkt. 

Hun kunne ikke mindes nogensinde at have været så tændt på en mand, og hvor sex da havde været fornøjeligt før, blegnede alle oplevelser i samværet med Royce. Han fyldte hende ud og op med lyst, og han tog hende med et selvsikkert begær, ingen mand før havde udvist. 
Det stadig fugtige hår gned mod underaget til frisuren gik op, og de hvide hårstrå  flød ud under hende. Som han bevægede sig i hende, pulserede de i et blåt skær og afslørede præcis hvor meget hun nød det. Distraheret af hans krop over sin blev det dog kun ved en svag farve, afledt af hendes følelser mere end en bevidst magiaktivering.
"Mn-åh, Royce," stønnede hun mens hænder og ben svang sig om hans krop så meget de kunne, og hendes mund igen søgte hans. Hun kunne ikke få nok af ham. Selv så tæt på ville hun bare have ham tættere på, dybere ind, få ham mere og blive mere hans.

Den måde hvorpå hun tog kontrollen, og tvang ham til at støde dybt i hende, fik en skælven til at gå igennem hans krop, som han tog sig et øjeblik om bare at nyde hvordan hun føltes. Hendes tunge der så ivrigt gjorde krav på hans mund, det begær han havde gået med i flere måneder nu fandt endelig sin udløsning, hun var alt han havde drømt om og mere til. Han lod den ene hånd glide op over hendes overkrop, over hendes skulder og om bag hendes nakke hvor han greb om hendes hår der havde løsnet sig. Selvom der skød en kølig bedøvende følelse igennem hans hånd slap han ikke, som han tvang hendes hoved let bagover.

Han tog synet til sig, inden han med et fast tag omkring hende trak sig ud, for blot hurtigt at fylde hende ud i et dybt stød. Den måde hvorpå hun klynkede hans navn ud i et støn, han ville høre det igen og igen. Han frygtede aldrig at kunne få nok at dette lige nu, at han altid ville have trang til mere uanset hvor meget de gik til den. Han fandt hurtigt en rytme hvor han trak sig ud for blot at støde dybt og hurtigt efterfulgt af en kort pause til at mærke hendes underliv omkring sig. Pirrende som bare pokker for ham, så snæver hun var. 

Lynn lod modvilligt sin tunge slippe hans, idet hendes hoved blev tvunget bagover. Hun hævede overkroppen, så hendes bryster strittede op imod ham, tiggende efter mere. Som han begyndte at finde en rytme med at støde hårdt op i hende i intervaller, blev hendes støn dybere og tungere, og hun kunne snart ikke få hans navn over sine læber mere. Hendes strube bøjet bagover, blottet for ham og fyldt med de støn, han tvang fra hende ved hvert stød. Hendes ene hånd greb hårdt om hans arm med negle tæt på huden - ikke i et forsøg på at stoppe ham, men i en krampagtig klynken til ham. Den anden blev ved hans hofte og måtte glide ned på hans lår, hver gang han trak sig ud. Lynns ene ben gled op over hans hofte for at støtte sig til ham, og hendes underliv blev ved med at være tiltet op imod ham, glinsende vådt og indbydende.

"Royce," stønnede hun, men denne gang i hans sind. 
Ligeglad med hvor meget chakra det ville sluge, åbnede hun sig helt op for ham. Gav ham lov - nej, tvang ham - til at høre alle hendes tanker, se hendes tankebilleder og mærke hendes følelser på den mest intime måde. Hun mindedes ikke nogensinde at have åbnet op for det hele samtidig, og hun vidste ikke engang selv, hvad Royce fik af input. Alt hun vidste, var at hun var druknet i en nydelse så intens, at hendes ord ikke længere kunne sætte ord på det. 
Hvert stød gjorde det kun mere intenst, og hun følte sig tæt på et klimaks, hver gang han trængte ind - kun for at bibeholde det lige ude af rækkevidde, når han trak sig ud igen. Arme og hænder rystede, og hun måtte skiftevis knibe øjnene sammen og åbne dem igen for at reagere på sin krop, men samtidig blive ved med at se på den fantastiske mand over sig.