Egentlig burde hun nok overnatte på en kro og få sig et bad, hun havde endda pengene til dem, men så igen.... nah, de penge kunne bruges på bedre ting. Som mere brændevin de kommende dage, eller et ordentligt måltid mad.
Meh hun kunne komme i bad en anden dag, som i morgen. Desuden var der ingen der gav en skid for hvordan hun så ud, for skønt det ikke var aften endnu, ville der ikke gå længe inden solen gik ned, og så kunne det jo være ligegyldigt hvordan hun så ud når hun sov på gaden.
Lyden af skridt fik hende til at se op tidsnok til at hun fik øje på en rødhåret kvinde der kom gående ned af gyden. Saga lod blikket glide hen over hende og trådte så et skridt tilbage så de ville kunne passere hinanden. Idet hun gjorde det fik hun fornemmelsen af noget andet. Fornemmelsen fik hende til at se hen over skulderen på den rødhårede kvinde, hvor hun fik øje på tre store mænd. Det i sig selv var egentlig ikke underligt, til gengæld var det en anelse underligt, at de gik så tæt sammen og skiftevist så sig over skulderen og tilbage til den rødhårede kvinde.
Saga kunne genkendte problemer når hun så dem, og uden at tænke over det trådte hun ind foran den rødhårede kvinde, tog et fast tag i hendes arm og smilede til hende som havde de kendt hinanden i årevis. "Dina, der var du! Godt du kom, jeg har ventet på dig, men jeg var nede i den forkerte ende af gyden." Hun lod blikket glide over den andens ansigt inden hun, tilsyneladende tilfældigt, kaste et blik på de tre mænd. De var store og stærke, men der var en af Saga og den rødhårede kvinde, og det var åbenbart nok til at de ombestemte sig, droppede deres første plan (hvad det så end havde været), og gik lige forbi dem uden så meget som at se på Saga og den anden kvinde.
Det var først da de var væk Saga gav slip på den anden kvindes arm alt mens smilet på hendes læber døde ud. "Det er farligt at gå her for kvinder som dig. De mænd lignede nogle, der ville æde dig levende, og hvis jeg var dig ville jeg gå tilbage hvor jeg kom fra." Det ragede selvfølgelig ikke hende hvad den anden valgte at gøre, men det ville være klogest at gå tilbage.