De havde bevæget sig tilbage til Amazonitskovene, fordi det var her at de to ulve bedst kunne boldre sig rundt når de faktisk lige havde lyst. Rhea havde mistet de to dyr af syne allerede, de forsvandt ind til krystaltræerne, imens hun forsatte med at finde et sted at sidde, imens hun blev i de ældste skove området. Det var ikke i dag hun ville gå og betragte krystaltræerne, så hun fandt en sted at sætte sig på, tæt på hvor de satte i løb ind mellem krystaltræerne. Hun vidste dog ikke de ville komme tilbage med en, havde hun vist hvad de havde fundet, så ville hun nok have gået med dem, men eftersom hun havde troet de var meget alene herude, så var det kun en overraskelse når de fandt noget herude. Især nogle der ikke var et halvdyr, det var det hun primært mødte herude i skovene.

Sun og Night havde løbet væk fra Rhea, så snart de havde fundet en svagt lugt af blod. De to ulve have en smule bedre lugtesans end Rhea, hvilket også var grunden til de så hurtig havde opfanget det, imens deres følgesven ikke havde opdaget det på nogle måde. Night har snuden tæt mod jorden, som han følger den mere ukendte lugt af en mand igennem skovbrynet. Sun løber efter Night, som hun springer let omkring, men hun ved allerede hvor Night er på vej hen. De havde begge haft den samme tanke, hvis der var nogle som kunne hjælpe dyr eller andre væsener hvis de var kommet til skade, så var det deres elver, det var en ting de var helt sikre på.

De to ulve stopper op, som de finder frem til det som de løb efter. Men det var også der det gik op for dem, Rhea havde absolut ikke fulgt med dem. Sun er den som er hurtigst henne ved dette væsen, de vidste ikke hvilket slags han var, men de kunne fornemme han havde brug for hjælp, det var nok for dem til at prøve få ham til at forstå de ikke ville ham noget ondt. Sun kravlede på maven mod manden, som hun kom med en lille klynke lyd. Hun vidste hvis han havde en lidt forbedret lugtesans, så ville han kunne dufte Rhea på hende, ellers måtte de prøve på anden måde at få ham til at komme med dem, for han lignede en som virkelig havde brug for det.

Det havde starte som en hele normal dag, han var på fart som så mange andre dage og var
når til Amazonitskovene, han havde været her mange gang før og synes selv at han kender skov rimelig
godt, men bare ikke lige den her gang, han havde hørt noget på afsted men havde
ikke rigtig tage sig af det, men det viser sig at han skulle havde gjorte, for
det skulle viser sig at være en bjørn mor med tre unger, det var jo ikke normal
godt at møde på en bjørn men slet ikke når det er en hun som har unger, da han
første havde opdaget bjørn, fik han første travle men kom ikke helt væk ude
skade, han var dog heldig at han kom der fra i liv, han fik dog tre halv dybe
sår fra bjørns kløe og samtid var hans skulder også gå afled.

Han var hjælpe af mor gad så hurtig op på at fange ham, grund var nok at den har sine
unger at passer på, men det fik ham ikke til at stoppe, han fortsætte med at
små løb væk fra bjørne, selvom han bløde en del fra såre og han skulder gjorte
ondt som en i helvede, men han tør ikke rigtig at tage chancen med at få den på
plads, det var vel første 15min efter at han stoppe med, både for at få vejret
men også for at få styre på hvor slem det var og hvor han var hen i skoven, han
tog sig bue af og lad den på jorden sammen med sin taske, for nu kom den mindre
sjov, han skulle havde sin skulde på plads og det kommer til at ondt sindssyg
ondt, men han vil kom til at kun bruge den igen men smerte, han stille sig med
ca en halv meter til et træ, hvor han små løbe imod det med skulde første, det
gik efter hans hoved at den gik på plads med sindssyg smerte.

 Men han havde ikke tid til at finde noget mod smerte så det måtte venter, han fandt en
klud op fra sin taske inde han tog den på sig og derefter sin bue, hvor han
passer klud imod sår og for at stop bløde lidt, hvorefter han begynde at gå,
ikke løbe den her gang men han skulle længe væk i nu for en sikkerhed skyld,
han gik vel i 20min, før han var nød til at sidder sig ned op af et træ, han
havde tabt en del bløde og han var begynde at bliver træt, der gik ikke lang
tid før han kun høre noget kom imod han, han kiggede mod lyd, nej lyder der var
mere end en, det skulle være løg hvis det var bjørne igen, for et møde mere med
dem vil han ikke overlever, det viser sig dog at være to ulve lidt tid efter,
de var ikke vild på deres måde at være på, de her var tam, og han mistanke fik
han bare ret i da, den en kom imod ham helt ned på mave, han smiler for sig
selv, han var enlig glad for at ser at de var ulve og ikke bjørne, han rette
sig op af træ og løfte sig dårlig arm men det gjorte for ondt så han lad den
ned i skødet, "hej med er, hvor er jeres ejer" spurgte han
lav, han vidste godt at han ikke vil få noget svar ud fra dem men det kun være
at de kun viser vej.

Han kæmpe sig op at stå på bene og gik rolig imod dem, "kan i viser mig hvor
jeres ejer er" spurgte han og kiggede første på den en af dem og
derefter på den anden af dem, ende han gik rolig videre imod og vil følge efter
dem, hvis de vil viser vej, han kun nok godt overlever her ude alene men det
vil være nemme med noget hjælp.

Night så lidt blankt på manden, imens Suns øjne strålede, som han kom op at stå. Hun dansede lidt rundt om sig selv, inden hun kom med et bjæf. Nok forstod de ikke meget sprog, slet ikke det han kom med, det havde en anelse når elver snakkede elvisk, men det var fordi de var vokset op i Elverly, så de havde opfanget nogle små ting. Night begynder at gå langsomt afsted, imens han ser sig over skulderen, for at være sikker på de ikke mister væsenet. Sun går trofast vedsiden af den fremmede mand, for at være sikker på han ikke bare pludselig vælter. Det var tydeligt at se på de to, hvem der passede på fremmede og hvem der bare stirrede på fremmede mennesker af de to. Den eneste Night nogensinde ville passe på ville være Rhea, men han ville også dø for den elver hvis man kun gav ham to valg. At forlade hende eller dø i forsøget på at redde hende, Sun ville gøre det samme, men hun ønskede bare masser opmærksomhed, når hun vidste folk ikke ville hende noget ondt.

Night satte farten lidt op, som de skiftede over til der hvor han vidste Rhea ville være. Han begyndte at komme med en masse bjæf, for at få hende til at komme hurtigere hen mod dem. Han vidste hun nok ikke ville opdage dem før om lidt tid, så hellere få hendes opmærksomhed nu, så denne fremme ikke endte med at bløde fuldstændig ud på deres vagt. Night vidste, fandt Rhea ud af de kunne hjælpe, men ikke havde gjort det og den fremme døde, så ville hun ikke være tilfreds med dem. Så snart Rhea hører den velkendte bjæffen fra Night, rejser hun sig op, der gik heller ikke andet end få sekunder, før lugten af blod ramte hende. Hun rynkede på næsen, de kunne da ikke allerede have kommet til skade ved at have fundet nogle andre rovdyr? Hun begynder at gå med hurtige skridt mod den konstante bjæffen, som kommer i en bestemt tone. "Sun! Night!" Kalder hun ud, inden hun endelig kommer frem til hvor de pludselig er. 

Hun for store øjne, som hun opdager de har en fremmede mand på slæb. Der gik heller ikke få sekunder inden, hun hurtig opfangede det var ham blodet kom fra. "Hvad er der sket med dig?" Spørger hun, tydeligt at høre bekymringen i hendes stemme. Selvom hun ikke kendte manden, kunne hun allerede fornemme for meget blod han havde mistet, han var meget bleg at se på, i forhold til hvad der så ud til at være hans normale hudfarve. Night løber en enkelt ring om Rhea, inden han går bagved hende som hun skynder sig hen til den frememde person. "Læg dig ned, så kan jeg ordne hjælpe dig," siger hun roligt, som hun kommer hen til ham. "Night! Tasken!" Kalder hun ud til ulven på elvisk, som for ulven til at skynde sig tilbage til hvor Rhea lige havde været. Hun vidste hun havde noget mod smerter, samt noget vand i tasken. Heldigvis kunne hun klarer resten med noget healing, ulvene ville være der til at holde øje, så hun kunne fokusere på at gøre arbejdet der skulle til for at hjælpe manden.

Det virker til at ulve forstod han lidt, så et tegn mere på at de var tam, og hvis de ikke
havde været det, havde han opdage det, for så havde de hele sikker angrebet
ham, men heldig skal men jo havde lov til at være engang mellem, og samtid kun
han også ser på dem at de var vandt til at gå med nogle, da de ikke gik særlig
hurtigt i forholdt hvad de kun gør,  men
han sat pris på at de gik langsom, for han gik heller ikke særlig hurtigt mere
og derfor kun han stadig følge med dem, eller han kun altid ser dem, den en
foran ham og den anden ved hans side, som virker lidt mærkelig, da han aldrig
havde mødt denne ulv før, han nusser kort ulv ved hans side på hovedet, end han
lad tryk på sår med klud, det blødt ikke lidt så kræft mere, det var han glad
for men han havde miste for meget til hvad var godt.

De havde nok godt i lidt tid, han havde ikke den bedste tidsfornemmes lige nu, normal
havde han det men han var jo ikke hele på toppe lige nu, men efter de havde
gået noget tid, begynde ulv foran ham af bjæffe, som de var tæt på deres ejer,
men det vil tid vis, kort tid efter af ulv var begynde af bjæffe kun han høre
en kvinde stem, så de var tæt på deres ejer, han smiler svagt for sig selv da
hun spurgte til hvad der var sket, "løbe ind i en bjørne mor og dens
tre uge, er heldig at jeg slap der fra" sagde han og kiggede på hende,
han var klædt i normal rejse tøj, hans skjorten var dog ødelægt for kløer, han
havde et bjørneskind om skulder, og det var ikke derfor han bliv angrebet af
bjørn, for det lugte ikke af bjørn mere, han havde et kort sværd ved sin en
side og en lille kamp økse ved sin anden side, en lang bue over den en skulde
og et pilkogge om på rygge/side, en rygsæk på rygge.

Han tog sig rygsæk fra og stille den på jorden, derefter tog han sin bue af og lad den
sammen med rygsække, hvor han så sæt sig op af et træ, efter han havde sat sig
begynde han at åbne sin skjorten, han havde ikke planer om ag læg sig helt ned,
hun måtte klar sig med at han sidder op, da hun snakke til den en ulv, kun han
høre at det var elvisk, så det var en elve han havde være heldig at møde
herude, han åbne sin rygsæk og tog et vandskind ud af den og åbne den og tog en
tår af den, hvorefter han tog en pung med tør blade op af og åben den,
"hvis jeg kun få dig til at laver noget te på dem her, det er mod
smerter" spurgte han på elvisk og skubbe pung med blade i over imod
hende.

Som Night kom tilbage, var Sun igang med at lave til et bål. Det passede med han tog en pung op, hvor hun allerede kunne lugte hvad der var i den. Hun betragtede et øjeblik alle de ting han havde med sig, inden hun så på det bål Sun tæt på havde formået at lave i hvert fald. Stenene lagde næsten i en cirkel, imens der var en masse grene. Hun rettede det hele til, inden hun tog noget i hendes taske, så hun kunne få tændt bålet. Hun havde altid de samme ting til at tænde bålet, for at være sikker på hun ikke skulle bruge længe på at finde noget der kunne bruges. Som hun for startet op for ilden, finder hun de sidste ting frem. Hun hælder noget vand ned i en skål, inden hun tager de tørrede blade han gav hende. Det var bedre at give det, som han selv havde, så havde hun også selv noget til en anden gang. Hun sætter lidt mere gang i bålet, inden hun tager det frem, som kan stå lidt over bålet, med skålen på den. 

"Jeg beklager hvis jeg bliver lidt nærgående, men jeg skal se på det sår," siger hun roligt. Hun tager noget stof i hendes taske, som hun hælder lidt vand på. Hun sætter sig på hug vedsiden af ham, imens hun ved den ene ulv kigger på det vand der snart bliver til te. Hun begynder langsomt at vaske det lidt, for at få snavset væk, så der ikke ville komme betændelse i det. Som hun bliver færdig med det, trykker hun begge hænder mod sårene, så det passer hun lige kan ramme med en del af hendes hånd ved mærkerne. Der drypper langsomt noget blod ned af hendes hænder. "Når ulven bjæffer, så skulle der være blevet til te," siger hun roligt, inden hun begynder at mumle en masse på elvisk. Han ville kun kunne høre en masse mumlen fra hende, hun snakkede for hurtigt til at det ville kunne være forståeligt for andre. Hun kan langsomt mærke, hvordan energien fra hende, langsomt begynder at lukke de åbne sår, som hun tydeligt kan se hvordan blodet stopper med at løbe ned over hendes fingre.

Et bjæf lød bag hende, så hun stoppede, som hun kunne se der ikke længere ville komme blod fra det, men ordentlig healet var det ikke endnu. Hun tager et skind fra hendes taske, som passer med hun kan tage skålen ned. Samt fjerne det som det stod på, så det nu bare er et bål som giver varme til dem. Hun ryster lidt på hovedet, inden hun stiller skålen ved hans side, så den kan køle lidt ned først så han ikke brænder sig på den. Hun lægger igen begge hænder mod hans sår, som hun igen begynder at mumle, som hun kan fornemme hendes energi gå over til ham igen. Det var et voldsomt sår, det ville tage lidt mere end bare lige nogle få minutter, når blodmangel også skulle rettes på.

Han var enlig lidt overrasker over at den en af hendes ulv var gået i gang med at laver
et bål eller mere at gør det klar til et, han vidste at man kun lærer dyr meget
men lige det, han havde ikke selv tænke på eller hørt at nogle havde, han tog
sig pung med tør blade tilbage, da hun havde tager nogen af dem og var også
begynde på at laver te til ham, det var godt at hun havde noget til at laver te
i, for det havde han ikke, hvis han endelig havde bruge for noget mod smerte,
plejer han at tykke på blade, det virke ikke lige så godt som at laver te på
dem men lidt hjalp det.

"Det går nok" sagde han og kiggede kort på hende og sat sig lidt bedre til
rette op af træ, og begynde at åbne sin skjorten, inde hun når at kommer til,
derefter lod han havde bare renes hans sår og havde så set en ide om at hun vil
sy det sammen eller gør noget andet, for at luk det men at hun lad sine hænder
på såret, havde han ikke lige regnet med at hun vil, så han kun gæt sig til at
hun var en healer, da han kun begynde så småt at mærke at han fik det bedre,
han nikke kort til det hun sagde, så det kun hendes ulve også finde ud af, de
var godt træne, han slap bare og prøve at slap så meget af som han nu engang
kun.

Han kiggede kort over på ulv og bålet da den gad et bjæf fra sig, så var te færdig
og hun stoppe med af healer ham, for at hente te til ham, og stil den ved side
af ham end hun begynde at fortsætte med at healer ham, han havde været mere end
tilfreds med det, hvis hun var stoppe da hun hente te til ham, det kun godt
være at såret ikke var helt lukke men det blødt ikke mere, så skulle han nok
klare sig men at hun vil healer det hele, måtte hun da også godt, han venter
nogen minuter end han begynde at drikke af te, mens hun stadig healer ham, han
vidste ikke lige hvordan han skulle betaler hende tilbage men det måtte han
finde ud af.

Night kom hen vedsiden af Rhea, imens Sun valgte at gå på den modsatte, så hun stod ved siden af den fremmede. Hun smiler til ham, som hun et øjeblik ligger sit hoved mod Nights hoved. "Mit navn er Rhea, her har vi Night, og hende den store kælepotte hos dig hedder Sun," siger hun med et smil. Hun kunne mærke hvordan såret fik lukket sig helt under hendes fingre, men hun blev ved nogle sekunder mere, for at være sikker på det ville forblive lukket selvom han ville begynde at bevæge sig meget. Det gik ikke hvis hun ikke sørgede for det blev gjort ordentlig, det lagde ikke til hende at gøre noget halvt færdigt når hun først var kommet igang med at hjælpe andre. Det var også derfor hun ofte var ønsket på de forskellige helbredelses huse, når de fik mange skadet ind som når der var krig. For de vidste hun ikke ville heale dem bare lige, men indtil hun vidste det var sikkert for personen at færdes rundt alene igen.

Hun kunne mærke som hendes energi roligt flød fra hende, og over i hans krop. Night lagde hovedet på hendes skulder, imens hans øre vippede omkring, for at være sikker på de ikke blev angrebet lige pludselig. Hun giver den kulsorte ulv et kys på snuden, inden hun igen fokusere på den fremme mand. Han var absolut en høj mand, virkede til at være en jæger med den bue han bar rundt på. De to ulve havde hun lært en masse, eller de havde nærmere betragtet alt hvad hun gjorde, også fundet frem til en masse ting selv. De var meget kløgtige de to ulve, det skulle de absolut have af ros. 

Det var nu kun en enkelt hånd, som hun havde lagt der hvor såret havde været, nu var det nærmere bare nogle ar, ikke nemme at spotte sådan lige hvis du ikke vidste de var der. "Bare rolig, så længe du ikke gør de to her noget, eller mig noget, så har du nogle gode venner i de to ulve," siger hun med et smil. Hun vidste de to ulve nemt knyttede bånd til andre, men hvis du prøvede gøre dem eller hende noget, så kunne du ligeså hurtig komme ud af det bånd de havde formet til dig. De var bestemte, vidste hvad de fandt sig i eller ej.

Han sad bare og slappe af og drak lidt af te engang imellem, han kun godt mærke at det
smertestille i te var begynde at virker, selvom hun var i gang med at healer
ham, vidste han ikke om hun også tog de smerte der nu en gang var, hans skulde
havde jo være gået af led, men ikke noget nogen dage ikke kun klar, hvis han
bare holdt den i ro så meget som mulig, han åbne sine øjne da hun snakke til
ham, han kiggede på hver af hendes ulve da hun fortalt hvad de hedder,
"hyggelig at møde er og tak for hjælp, jeg hedder Faust" sagde
han og smiler svagt, han drak resten af sin te og læner hoved tilbage mod træs
stam og lukke sine øjne, han havde det så set fint lige nu, nu havde hun også
gjorte et godt stykke arbejde med at healer ham.

En god nat søvn vil gør ham godt, selvom han ikke sover så meget som han havde fra sin far
side, bjergelv, de sover mindre end normal, men han havde næste lige sovet
igennem men efter det her møde med bjørn mor, vil det nok være godt for hans
krop af få sovet igennem, men det må han ser om det bliver til noget eller om
han rejse vil, også samtid hvad han skylder hende for at hun har healer ham,
han lad sin hånd på hånd af sun og begynde at nusse hende på hovedet.

Han nikke bare til det hun sagde og smiler svagt af det, han kun ikke ser nogen grund til
at skulle gør dem noget, de angrebet ikke ham, "hvad skylder jeg enlig
for det her" spurgte han og kiggede på hende, han kun lige så godt få
det af vide med det sammen, så måtte han ser om han havde råd eller måtte finde
en anden løsning på det, han løfte sin hånd fra sun´s hoved og tog fat i sin
taske og tog noget stof op af den, hvor han lad stof på sit skød og pakke det
op, det der var pakke ind i det var elver brød, "har du spist"
spurgte han og kiggede på hende, end han selv tog et stykke af brødet og
begynde af spise det, han havde desværre ikke noget ulve kun få men ikke de
selv kun jage noget af spise.

Hun så på ham, det venlige smil forlod aldrig hendes læber, som hun lyttedet til hvad han sagde. "Det er også hyggeligt at møde dig, trods omstændighederne," siger hun roligt, som hun vipper hovedet lidt på skrå. Hun tager hendes hånd til sig, da hun kan fornemme hans krop ikke tager særlig meget af den energi hun giver ham, tydeligt at hans krop er ved at være på et godt niveau med det hele. Så snart hun sætter sig ned, lægger Night sig på hendes ben. Imens han holder øje med Faust, tydeligt ulven mener han er herren af de to, selvom den nok inderst inde vidste hvem af de to ville vinde hvis Night gad at slås med den fremmede mand. Hun ryster lidt opgivende på hovedet, den ulv var nu lidt for speciel altså. 

Hun laver en enkelt håndbevægelse, som affejer nærmest når han spørger hvad han skylder hende. "Ingenting, absolut intet. Jeg hjælper dem der har brug for det, det er nok for mig," siger hun med et smil, som hun nusser den sorte ulv bag ørene. Hun var en som var meget god af sig, stod det til hende, var der ikke nogle som skulle betale for at blive hjulpet. Hun hjalp folk fordi hun havde lyst, ikke fordi hun fik noget for det. Hvordan ville verden dog se ud, hvis alle forventede en helt masse hvis de hjalp med små ting. For Rhea var det her en lille ting at hjælpe med, det var jo ikke noget der tog hende længe at redde en andens liv. Hendes blik fulgte hans bevægelser, ligesom den sorte ulv gjorde. Mest fordi Night var mistænksom ved mange ting, imens Rhea bare var naturligt nysgerrig. "Dog ikke endnu," siger hun med et smil, som hun tog et stykke af brødet som han tilbød. De to ulve havde fået noget at spise, inden de havde stødt på Faust, så det var bare mætte. Hvilket også gjorde at Sun sov ved siden af manden, imens Night holdte øje, selvom det var tydeligt ulve var begyndt at være rimelig træt. De blev meget trætte så snart de var mætte, men det var nok fordi de var van til mest bare at slappe af, så snart de havde fået noget mad. De tog alting stille og roligt, hvilket var tydeligt i dette øjeblik at se på de to ulve.

Han smiler svagt, han kun godt ser på hende at hun smiler meget, han havde hvis
enlig ikke set hende, hvor hun ikke har smilet, så meget smiler han ikke selv
men smiler gjorte han dog, han lo kort af det hun sagde med omstændighederne, ja det må man sige at var lidt
udover det normal, når man møde ny folk, så plejer de ikke var såret som han
selv var før hun havde healer ham, men man skulle også overlever noget som var
ud for det normal, han kiggede kort på ulv night da han læg sig på hendes ben
efter hun sæt sig ned, "har du altid haft night og sun"
spurgte han og kiggede på hende, de virker jo rimelig godt træne.

Han slap nem for at betale, nu hvor hun ikke vil havde noget for det, "Tak endnu en gang og
du må sige tid, hvis jeg kan hjælp med noget en anden gang så" sagde
han og kiggede på hende, han synes at hun skulle havde et eller andet for det,
selvom hun sige at hun ikke skal havde noget, så måtte hun havde noget til god,
det kun være at hun havde brug for hjælp på et tidspunkt, han smiler rolig da
hun sagde at hun ikke havde spist i nu, så kun han være lidt til hjælp med at
giv mad, det var ikke super spænde elvebrød, men det mætte godt og i god tid og
det var nem at have med på fart, "hvis du vil have noget søvn, kan jeg
godt holde vagt, så din ulve også kan få sove lidt, hvis det er" sagde
han og smiler rolig, ikke fordi der plejer at sket det vild her i skov men for
en sikkerhed skyld plejer han af gør det, når han var sammen med andre, ellers
plejer han at sove i træ hvis han var alene, han følt sig heller ikke lige så
træt mere, hendes healer havde gjorte godt for ham, så han skulle nok klar sig
igennem natten, hvis han skulle holde vagt.

Hun var nok var en som smilede meget, som hun også var en ekstrem positiv person, det var der ingen tvivl om hun altid prøvede at være meget optimistisk. "Jeg har haft dem i 2 år nu, selv flasket de to banditter op. De blev forladt af deres mor, de var kun en uge gamle," siger hun roligt, som hun klør den sorte ulv lidt på maven som hun lige kan nå. Hvilket nok gjorde hun havde haft dem så længe, at de var så godt trænet som de var, selvom hun ikke havde gjort meget i at træne dem, de havde bare fulgt med i alle de ting som hun lavede og lært ved det. De var lærnemme, så det var der ingen problemer med de bare fulgte med i hvad hun lavede.

Hun ser på ham, imens hun nikker lidt. "Det skal jeg nok gøre," siger hun roligt. Da hun regnede med at hun nok skulle sige til, hvis hun på et tidspunkt mangle hjælp til noget. Hun var ikke bange for at spørge om ting hvis hun manglede hjælp, hun var bare glad for hun kunne hjælpe ham, og at hun kunne få hjælp igen var jo bare positivt, for det betød hun havde hjulpet en person der var god. Hun havde prøvet at hjælpe nogle som bare var onde, det endte nu ikke altid godt altså. Sådan nogle simple ting, kunne nemt give bagslag desværre. Hun tager en bid igen af brødet, nok var det simpelt, men det var godt til dette formål. Der var ingen grund til at spise noget som kød, når det var denne tid på dagen. Sun lagde allerede og snorkede vedsiden af Faust, tydeligt hun havde fundet sig tilpas i hans selvskab allerede. Hun rystede opgivende på hovedet over den ulv, den stolede så nemt på andre, hvilket nemt kunne give bagslag, det havde det gjort, men det ændrede ikke på Sun's natur som åbenbart er at stole på folk indtil de viser deres dårlige side. "Det var venligt af dig, jeg kan dog se Sun allerede har taget imod det tilbud," siger hun som hun ryster lidt på hovedet.

Han nikke kort til det hun sagde og smiler svagt, "så på en måde ja, til du altid har haft dem" sagde han og kiggede på hende, han vil ikke vide, hvad han skulle gør for de vil oplever, hvis han havde fundet to ulve der er en uge gammel, men det tyder på at hun vidste mere om det, det kun også godt være at det havde noget med hendes healer evne, det kun selvfølgelig også godt være at hun vidste noget om det, han lukke kort sine øjne end han kort kiggede op mod himmel, hvorefter han tog en bide mere af sit brød, han drak resten af sin te, han skulle enlig nok havde være lidt hurtigere til at drikke den, for den var blevet kold men den hjalp stadig mod smerte, så måtte han ser om hendes healing også havde tager hans smerte, når te ikke virker mere.

Han smiler rolig da hun sagde at nok skulle sige til, hvis hun mangle hjælp med noget, han kiggede kort på Sun da hun snakke om det, "det er det mindste jeg kan gør, jeg har det jo fint, takke være dig, og jeg sove alligevel ikke så meget, som andre gør, og ja det kun godt ser ud som Sun har takke ja til tilbud" sagde han og kiggede på hende, en fordel skulle der være, at være halv bjergelve, han sove dog stadig lidt mere end en fuld født bjergelve gjorte, han kiggede kort rundt, der var halv mørke nu og bålet var også ved at død lidt hen, "skal jeg holde gang i bålet eller det lige meget" spurgte han og kiggede på hende, han var så set ligeglad med bålet, det tiltræk bare andre, hvis der var nogle.

Hun nikker, som hun vipper hovedet lidt på skrå. "Ja, hele deres liv i hvert fald," siger hun roligt. Det ville i hvert fald være synd at sige det var hendes liv, for så havde de godt nok været gamle, ingen ulve bliver normalt så gamle som hun ligefrem var, det ville være lidt mærkeligt. Hun fik spist den sidste del af hendes brød, som hun kunne fornemme Night begyndte at skubbe lidt til hende. Rhea blik faldt på den sorte ulv, til den virkede til at have lagt sig ordentlig til rette. Hun nikker langsomt, som hun ser han i hvert fald også er blevet mere rolig omkring den fremmede. "Jeg er glad for jeg kunne hjælpe, men hvis du er sikker på du ikke selv har brug for noget søvn, så passer det vel fint," siger hun roligt.

Hun siger en svag lyd, som gør ham den sorte bliver lidt mere vågen igen. Hun for et mere søvnig blik fra den, som hun lægger sig ned, et øjeblik overvejede hun om det mon var bedre at forvandle sig til en ræv. "Det er lige meget, jeg skal nok holde varmen," siger hun med et smil. Som hun allerede har bestemt sig, det ville være nemmere og hun ville ikke komme til at fryse så nemt. Der gik nogle sekunder, inden der var en ræv hvor Rhea lige havde siddet. Night kommer med et svagt bjæf, inden han tilter ned på siden. Den lille ræve skikkelse bevæger sig hen til den store ulv som den pludselig er blevet. Hun lægger sig mellem dens forben, ligesom de plejer hvis de finder det nødvendig at sove i skoven. På den måde var hun ikke lige en snack at tage for de større dyr, når hun havde ulvens beskyttelse så tydeligt. Men hun vidste også med Faust her, så ville det heller ikke blive tilfældet. Men vaner var nu svære at slå ihjel, hvilket var tydeligt at se lige i det øjeblik. Det eneste de manglede var Sun, men hun havde allerede fundet sig til rette ved den fremme, så det ville Rhea ikke blande sig i på nogle måde, den ulv skulle vel have lov til at sove.

Han nikke kort til det første hun sagde, det havde hun sikker ret med, ikke fordi han kun ser hvor gammel hun er, men sikker mere ind en ulv kun bliver, det var jo ikke nem at ser på en elv, hvor gammel den enlig er, han lyder jo heller ikke lige en på 230år, han vidste enlig ikke hvor gammel han selv kun bliv, da han kun var halv bjergelve, han kiggede kort på night da han begynde af skubbe til hende, "jeg er sikker på at jeg ikke behøver noget søvn selv, bare lig dig til at sove, jeg skal nok holde vagt" sagde han og smiler rolig, han kun ser at ulv sun sove, heller det havde hun hvis gjorte i lidt tid nu men det gjorte ham heller ikke noget.

Han havde godt styre på ulve kun han set, havde så set heller ikke tro andet, "så lad jeg være med at holde liv i bålet" sagde han, han kiggede kort på hende, da hun forvandle sig om til en ræv, så det kun hun også udover at hun kun healer, han var godt kendt med at kun forvandle sig til et dyr, han kun det også, det var bare to forskellig dyr han kun til, han lad godt mærke til at de lad sig til rette for at sove, han satte sig bedre til rette og kiggede sig kort rundt, han skulle i gang med at laver et eller andet, for at kom i gang, efter han nu har sidder så ned og ikke rigtig lavet noget, han sad i noget tid, end han rejse sig op, han skulle lige være sikker på at hun/de sovet, han begynde at gå stille rundt for at holde sig vågne, men også for at holde øje område.

Han brugt det mest af natte på at gå rundt i område tæt ved dem, der sket ikke rigtig noget i løbet af natte, det eneste han så var skovs dyr men det var også kun det, ellers var det en rolig nat, han lod bålet gå ud, da han ikke havde bruge for det, han kun godt holde varm ud og lys fra det, tiltræk bare ting til, og det var der ingen grund til, da det begynde at bliver lyser, sat han sig op i et træ, så han fik bedre udsyn men kun stadig ser dem.

Hun kom med en svag brummen, mest af alt hendes måde at svare ham på. Det var jo ikke fordi hun kunne snakke når hun var blevet til en ræv, hvilket nok kunne være fint i de fleste tilfælde. Hun krøller sig sammen som hun lægger sig ved Nights forben, de små øre vipper lidt rundt, som hun langsomt begynder at falde lidt i søvn. Hun vidste at var der noget, så var der flere til at alarmere om det, så det blev betydeligt en nem søvn for hende. Hun havde en god varme fra sin pels, men også som hun lagde ved Night gav bare en mere isoleret varme som hun egentlig havde det meget godt med. Det var en tung søvn der havde taget hende med i løbet af natten, så hun vågnede først, da Night var begyndt at rode rundt om morgnen, da han havde sovet nok.

Hun landede med et svagt bump, som hun pludselig var nede ved ulvens mave i stedet som den havde bevæget på sig og fået hende ud af kurs da hun havde sovet så tungt. Rhea ser opgivende på ulven, der giver hende et helt uskyldigt blik, inden han rejser sig op for at strække sig. Det var tydeligt at se, den også for engangs skyld havde fået sovet igennem natten, for ellers plejede han normalt at holde valgt hele tiden, så det havde nok været fint for alle tre. Der gik lidt tid som Rhea lagde og blev vågen, inden der pludselig stod en ulv mere hende ved hende. Tydeligt Sun lige skulle tjekke op på hende, inden hun tøffede lidt rundt i området. Som Rhea blev mere vågen, forvandlede hun sig igen. "Bare gå ud og find mad," siger hun roligt, til de to ulve, som hun gør et kast med hovedet så det blonde hår flyver lidt omkring hende. De to ulve kommer med et bjæf, inden de forvinder ind igennem træerne, tydeligt de var blevet sultne her til morgen, men hvem kunne dog bebrejde de to for at være blevet sultne.

Han hørt godt hendes brummen, der kom fra hende, det kom enlig ikke bag på ham, at hun ikke kun tale i sin ræve form, han kun heller ikke tale i sine dyre forme, han kun så set heller ikke ser hvad han skulle bruge det til, der faldt hurtigt ro over dem og efterlod ham i natte stillehed, eller så meget ro der nu engang kun være i en skov om natten, hele natten var gået stille og rolig, han havde sidder oppe i et træ i nogen timer nu, hvor de begynde at bevæge på sig, han kiggede ned på dem og så at ulve var vågne.

Han smiler for sig selv oppe i træet da hun landet med et lille bump på jorden, samtid med at hun så træt ud, så havde han ikke lige set en ræv før, han kiggede kort efter de to ulve de forsvandt ud i skov, "så blev det tid til at finde morgenmad" sagde han og hoppe kort efter ned fra træ, han havde siddet i, "og godmorgen" sagde han kort efter og gik tætter på hende, han tog sin taske ned fra skulder og stille den fra sig på jorden, hvor han sæt sig ned og fandt elvebrødet frem og tog selv et styk, "du tage bare, hvis du vil have" sagde han og kiggede kort på hende og smiler end han spiser videre.