Krystallandet
af Faust Thunder Mountain » 2. Jun 2020 20:43
Han hørt godt hendes brummen, der kom fra hende, det kom enlig ikke bag på ham, at hun ikke kun tale i sin ræve form, han kun heller ikke tale i sine dyre forme, han kun så set heller ikke ser hvad han skulle bruge det til, der faldt hurtigt ro over dem og efterlod ham i natte stillehed, eller så meget ro der nu engang kun være i en skov om natten, hele natten var gået stille og rolig, han havde sidder oppe i et træ i nogen timer nu, hvor de begynde at bevæge på sig, han kiggede ned på dem og så at ulve var vågne.
Han smiler for sig selv oppe i træet da hun landet med et lille bump på jorden, samtid med at hun så træt ud, så havde han ikke lige set en ræv før, han kiggede kort efter de to ulve de forsvandt ud i skov, "så blev det tid til at finde morgenmad" sagde han og hoppe kort efter ned fra træ, han havde siddet i, "og godmorgen" sagde han kort efter og gik tætter på hende, han tog sin taske ned fra skulder og stille den fra sig på jorden, hvor han sæt sig ned og fandt elvebrødet frem og tog selv et styk, "du tage bare, hvis du vil have" sagde han og kiggede kort på hende og smiler end han spiser videre.
Han hørt godt hendes brummen, der kom fra hende, det kom enlig ikke bag på ham, at hun ikke kun tale i sin ræve form, han kun heller ikke tale i sine dyre forme, han kun så set heller ikke ser hvad han skulle bruge det til, der faldt hurtigt ro over dem og efterlod ham i natte stillehed, eller så meget ro der nu engang kun være i en skov om natten, hele natten var gået stille og rolig, han havde sidder oppe i et træ i nogen timer nu, hvor de begynde at bevæge på sig, han kiggede ned på dem og så at ulve var vågne.
Han smiler for sig selv oppe i træet da hun landet med et lille bump på jorden, samtid med at hun så træt ud, så havde han ikke lige set en ræv før, han kiggede kort efter de to ulve de forsvandt ud i skov, "så blev det tid til at finde morgenmad" sagde han og hoppe kort efter ned fra træ, han havde siddet i, "og godmorgen" sagde han kort efter og gik tætter på hende, han tog sin taske ned fra skulder og stille den fra sig på jorden, hvor han sæt sig ned og fandt elvebrødet frem og tog selv et styk, "du tage bare, hvis du vil have" sagde han og kiggede kort på hende og smiler end han spiser videre.
af Rhea Selene Kalos » 30. May 2020 23:08
Hun kom med en svag brummen, mest af alt hendes måde at svare ham på. Det var jo ikke fordi hun kunne snakke når hun var blevet til en ræv, hvilket nok kunne være fint i de fleste tilfælde. Hun krøller sig sammen som hun lægger sig ved Nights forben, de små øre vipper lidt rundt, som hun langsomt begynder at falde lidt i søvn. Hun vidste at var der noget, så var der flere til at alarmere om det, så det blev betydeligt en nem søvn for hende. Hun havde en god varme fra sin pels, men også som hun lagde ved Night gav bare en mere isoleret varme som hun egentlig havde det meget godt med. Det var en tung søvn der havde taget hende med i løbet af natten, så hun vågnede først, da Night var begyndt at rode rundt om morgnen, da han havde sovet nok.
Hun landede med et svagt bump, som hun pludselig var nede ved ulvens mave i stedet som den havde bevæget på sig og fået hende ud af kurs da hun havde sovet så tungt. Rhea ser opgivende på ulven, der giver hende et helt uskyldigt blik, inden han rejser sig op for at strække sig. Det var tydeligt at se, den også for engangs skyld havde fået sovet igennem natten, for ellers plejede han normalt at holde valgt hele tiden, så det havde nok været fint for alle tre. Der gik lidt tid som Rhea lagde og blev vågen, inden der pludselig stod en ulv mere hende ved hende. Tydeligt Sun lige skulle tjekke op på hende, inden hun tøffede lidt rundt i området. Som Rhea blev mere vågen, forvandlede hun sig igen. "Bare gå ud og find mad," siger hun roligt, til de to ulve, som hun gør et kast med hovedet så det blonde hår flyver lidt omkring hende. De to ulve kommer med et bjæf, inden de forvinder ind igennem træerne, tydeligt de var blevet sultne her til morgen, men hvem kunne dog bebrejde de to for at være blevet sultne.
Hun kom med en svag brummen, mest af alt hendes måde at svare ham på. Det var jo ikke fordi hun kunne snakke når hun var blevet til en ræv, hvilket nok kunne være fint i de fleste tilfælde. Hun krøller sig sammen som hun lægger sig ved Nights forben, de små øre vipper lidt rundt, som hun langsomt begynder at falde lidt i søvn. Hun vidste at var der noget, så var der flere til at alarmere om det, så det blev betydeligt en nem søvn for hende. Hun havde en god varme fra sin pels, men også som hun lagde ved Night gav bare en mere isoleret varme som hun egentlig havde det meget godt med. Det var en tung søvn der havde taget hende med i løbet af natten, så hun vågnede først, da Night var begyndt at rode rundt om morgnen, da han havde sovet nok.
Hun landede med et svagt bump, som hun pludselig var nede ved ulvens mave i stedet som den havde bevæget på sig og fået hende ud af kurs da hun havde sovet så tungt. Rhea ser opgivende på ulven, der giver hende et helt uskyldigt blik, inden han rejser sig op for at strække sig. Det var tydeligt at se, den også for engangs skyld havde fået sovet igennem natten, for ellers plejede han normalt at holde valgt hele tiden, så det havde nok været fint for alle tre. Der gik lidt tid som Rhea lagde og blev vågen, inden der pludselig stod en ulv mere hende ved hende. Tydeligt Sun lige skulle tjekke op på hende, inden hun tøffede lidt rundt i området. Som Rhea blev mere vågen, forvandlede hun sig igen. "Bare gå ud og find mad," siger hun roligt, til de to ulve, som hun gør et kast med hovedet så det blonde hår flyver lidt omkring hende. De to ulve kommer med et bjæf, inden de forvinder ind igennem træerne, tydeligt de var blevet sultne her til morgen, men hvem kunne dog bebrejde de to for at være blevet sultne.
af Faust Thunder Mountain » 19. May 2020 22:54
Han nikke kort til det første hun sagde, det havde hun sikker ret med, ikke fordi han kun ser hvor gammel hun er, men sikker mere ind en ulv kun bliver, det var jo ikke nem at ser på en elv, hvor gammel den enlig er, han lyder jo heller ikke lige en på 230år, han vidste enlig ikke hvor gammel han selv kun bliv, da han kun var halv bjergelve, han kiggede kort på night da han begynde af skubbe til hende, "jeg er sikker på at jeg ikke behøver noget søvn selv, bare lig dig til at sove, jeg skal nok holde vagt" sagde han og smiler rolig, han kun ser at ulv sun sove, heller det havde hun hvis gjorte i lidt tid nu men det gjorte ham heller ikke noget.
Han havde godt styre på ulve kun han set, havde så set heller ikke tro andet, "så lad jeg være med at holde liv i bålet" sagde han, han kiggede kort på hende, da hun forvandle sig om til en ræv, så det kun hun også udover at hun kun healer, han var godt kendt med at kun forvandle sig til et dyr, han kun det også, det var bare to forskellig dyr han kun til, han lad godt mærke til at de lad sig til rette for at sove, han satte sig bedre til rette og kiggede sig kort rundt, han skulle i gang med at laver et eller andet, for at kom i gang, efter han nu har sidder så ned og ikke rigtig lavet noget, han sad i noget tid, end han rejse sig op, han skulle lige være sikker på at hun/de sovet, han begynde at gå stille rundt for at holde sig vågne, men også for at holde øje område.
Han brugt det mest af natte på at gå rundt i område tæt ved dem, der sket ikke rigtig noget i løbet af natte, det eneste han så var skovs dyr men det var også kun det, ellers var det en rolig nat, han lod bålet gå ud, da han ikke havde bruge for det, han kun godt holde varm ud og lys fra det, tiltræk bare ting til, og det var der ingen grund til, da det begynde at bliver lyser, sat han sig op i et træ, så han fik bedre udsyn men kun stadig ser dem.
Han nikke kort til det første hun sagde, det havde hun sikker ret med, ikke fordi han kun ser hvor gammel hun er, men sikker mere ind en ulv kun bliver, det var jo ikke nem at ser på en elv, hvor gammel den enlig er, han lyder jo heller ikke lige en på 230år, han vidste enlig ikke hvor gammel han selv kun bliv, da han kun var halv bjergelve, han kiggede kort på night da han begynde af skubbe til hende, "jeg er sikker på at jeg ikke behøver noget søvn selv, bare lig dig til at sove, jeg skal nok holde vagt" sagde han og smiler rolig, han kun ser at ulv sun sove, heller det havde hun hvis gjorte i lidt tid nu men det gjorte ham heller ikke noget.
Han havde godt styre på ulve kun han set, havde så set heller ikke tro andet, "så lad jeg være med at holde liv i bålet" sagde han, han kiggede kort på hende, da hun forvandle sig om til en ræv, så det kun hun også udover at hun kun healer, han var godt kendt med at kun forvandle sig til et dyr, han kun det også, det var bare to forskellig dyr han kun til, han lad godt mærke til at de lad sig til rette for at sove, han satte sig bedre til rette og kiggede sig kort rundt, han skulle i gang med at laver et eller andet, for at kom i gang, efter han nu har sidder så ned og ikke rigtig lavet noget, han sad i noget tid, end han rejse sig op, han skulle lige være sikker på at hun/de sovet, han begynde at gå stille rundt for at holde sig vågne, men også for at holde øje område.
Han brugt det mest af natte på at gå rundt i område tæt ved dem, der sket ikke rigtig noget i løbet af natte, det eneste han så var skovs dyr men det var også kun det, ellers var det en rolig nat, han lod bålet gå ud, da han ikke havde bruge for det, han kun godt holde varm ud og lys fra det, tiltræk bare ting til, og det var der ingen grund til, da det begynde at bliver lyser, sat han sig op i et træ, så han fik bedre udsyn men kun stadig ser dem.
af Rhea Selene Kalos » 18. May 2020 23:32
Hun nikker, som hun vipper hovedet lidt på skrå. "Ja, hele deres liv i hvert fald," siger hun roligt. Det ville i hvert fald være synd at sige det var hendes liv, for så havde de godt nok været gamle, ingen ulve bliver normalt så gamle som hun ligefrem var, det ville være lidt mærkeligt. Hun fik spist den sidste del af hendes brød, som hun kunne fornemme Night begyndte at skubbe lidt til hende. Rhea blik faldt på den sorte ulv, til den virkede til at have lagt sig ordentlig til rette. Hun nikker langsomt, som hun ser han i hvert fald også er blevet mere rolig omkring den fremmede. "Jeg er glad for jeg kunne hjælpe, men hvis du er sikker på du ikke selv har brug for noget søvn, så passer det vel fint," siger hun roligt.
Hun siger en svag lyd, som gør ham den sorte bliver lidt mere vågen igen. Hun for et mere søvnig blik fra den, som hun lægger sig ned, et øjeblik overvejede hun om det mon var bedre at forvandle sig til en ræv. "Det er lige meget, jeg skal nok holde varmen," siger hun med et smil. Som hun allerede har bestemt sig, det ville være nemmere og hun ville ikke komme til at fryse så nemt. Der gik nogle sekunder, inden der var en ræv hvor Rhea lige havde siddet. Night kommer med et svagt bjæf, inden han tilter ned på siden. Den lille ræve skikkelse bevæger sig hen til den store ulv som den pludselig er blevet. Hun lægger sig mellem dens forben, ligesom de plejer hvis de finder det nødvendig at sove i skoven. På den måde var hun ikke lige en snack at tage for de større dyr, når hun havde ulvens beskyttelse så tydeligt. Men hun vidste også med Faust her, så ville det heller ikke blive tilfældet. Men vaner var nu svære at slå ihjel, hvilket var tydeligt at se lige i det øjeblik. Det eneste de manglede var Sun, men hun havde allerede fundet sig til rette ved den fremme, så det ville Rhea ikke blande sig i på nogle måde, den ulv skulle vel have lov til at sove.
Hun nikker, som hun vipper hovedet lidt på skrå. "Ja, hele deres liv i hvert fald," siger hun roligt. Det ville i hvert fald være synd at sige det var hendes liv, for så havde de godt nok været gamle, ingen ulve bliver normalt så gamle som hun ligefrem var, det ville være lidt mærkeligt. Hun fik spist den sidste del af hendes brød, som hun kunne fornemme Night begyndte at skubbe lidt til hende. Rhea blik faldt på den sorte ulv, til den virkede til at have lagt sig ordentlig til rette. Hun nikker langsomt, som hun ser han i hvert fald også er blevet mere rolig omkring den fremmede. "Jeg er glad for jeg kunne hjælpe, men hvis du er sikker på du ikke selv har brug for noget søvn, så passer det vel fint," siger hun roligt.
Hun siger en svag lyd, som gør ham den sorte bliver lidt mere vågen igen. Hun for et mere søvnig blik fra den, som hun lægger sig ned, et øjeblik overvejede hun om det mon var bedre at forvandle sig til en ræv. "Det er lige meget, jeg skal nok holde varmen," siger hun med et smil. Som hun allerede har bestemt sig, det ville være nemmere og hun ville ikke komme til at fryse så nemt. Der gik nogle sekunder, inden der var en ræv hvor Rhea lige havde siddet. Night kommer med et svagt bjæf, inden han tilter ned på siden. Den lille ræve skikkelse bevæger sig hen til den store ulv som den pludselig er blevet. Hun lægger sig mellem dens forben, ligesom de plejer hvis de finder det nødvendig at sove i skoven. På den måde var hun ikke lige en snack at tage for de større dyr, når hun havde ulvens beskyttelse så tydeligt. Men hun vidste også med Faust her, så ville det heller ikke blive tilfældet. Men vaner var nu svære at slå ihjel, hvilket var tydeligt at se lige i det øjeblik. Det eneste de manglede var Sun, men hun havde allerede fundet sig til rette ved den fremme, så det ville Rhea ikke blande sig i på nogle måde, den ulv skulle vel have lov til at sove.
af Faust Thunder Mountain » 15. May 2020 9:44
Han nikke kort til det hun sagde og smiler svagt, "så på en måde ja, til du altid har haft dem" sagde han og kiggede på hende, han vil ikke vide, hvad han skulle gør for de vil oplever, hvis han havde fundet to ulve der er en uge gammel, men det tyder på at hun vidste mere om det, det kun også godt være at det havde noget med hendes healer evne, det kun selvfølgelig også godt være at hun vidste noget om det, han lukke kort sine øjne end han kort kiggede op mod himmel, hvorefter han tog en bide mere af sit brød, han drak resten af sin te, han skulle enlig nok havde være lidt hurtigere til at drikke den, for den var blevet kold men den hjalp stadig mod smerte, så måtte han ser om hendes healing også havde tager hans smerte, når te ikke virker mere.
Han smiler rolig da hun sagde at nok skulle sige til, hvis hun mangle hjælp med noget, han kiggede kort på Sun da hun snakke om det, "det er det mindste jeg kan gør, jeg har det jo fint, takke være dig, og jeg sove alligevel ikke så meget, som andre gør, og ja det kun godt ser ud som Sun har takke ja til tilbud" sagde han og kiggede på hende, en fordel skulle der være, at være halv bjergelve, han sove dog stadig lidt mere end en fuld født bjergelve gjorte, han kiggede kort rundt, der var halv mørke nu og bålet var også ved at død lidt hen, "skal jeg holde gang i bålet eller det lige meget" spurgte han og kiggede på hende, han var så set ligeglad med bålet, det tiltræk bare andre, hvis der var nogle.
Han nikke kort til det hun sagde og smiler svagt, "så på en måde ja, til du altid har haft dem" sagde han og kiggede på hende, han vil ikke vide, hvad han skulle gør for de vil oplever, hvis han havde fundet to ulve der er en uge gammel, men det tyder på at hun vidste mere om det, det kun også godt være at det havde noget med hendes healer evne, det kun selvfølgelig også godt være at hun vidste noget om det, han lukke kort sine øjne end han kort kiggede op mod himmel, hvorefter han tog en bide mere af sit brød, han drak resten af sin te, han skulle enlig nok havde være lidt hurtigere til at drikke den, for den var blevet kold men den hjalp stadig mod smerte, så måtte han ser om hendes healing også havde tager hans smerte, når te ikke virker mere.
Han smiler rolig da hun sagde at nok skulle sige til, hvis hun mangle hjælp med noget, han kiggede kort på Sun da hun snakke om det, "det er det mindste jeg kan gør, jeg har det jo fint, takke være dig, og jeg sove alligevel ikke så meget, som andre gør, og ja det kun godt ser ud som Sun har takke ja til tilbud" sagde han og kiggede på hende, en fordel skulle der være, at være halv bjergelve, han sove dog stadig lidt mere end en fuld født bjergelve gjorte, han kiggede kort rundt, der var halv mørke nu og bålet var også ved at død lidt hen, "skal jeg holde gang i bålet eller det lige meget" spurgte han og kiggede på hende, han var så set ligeglad med bålet, det tiltræk bare andre, hvis der var nogle.
af Rhea Selene Kalos » 14. May 2020 10:56
Hun var nok var en som smilede meget, som hun også var en ekstrem positiv person, det var der ingen tvivl om hun altid prøvede at være meget optimistisk. "Jeg har haft dem i 2 år nu, selv flasket de to banditter op. De blev forladt af deres mor, de var kun en uge gamle," siger hun roligt, som hun klør den sorte ulv lidt på maven som hun lige kan nå. Hvilket nok gjorde hun havde haft dem så længe, at de var så godt trænet som de var, selvom hun ikke havde gjort meget i at træne dem, de havde bare fulgt med i alle de ting som hun lavede og lært ved det. De var lærnemme, så det var der ingen problemer med de bare fulgte med i hvad hun lavede.
Hun ser på ham, imens hun nikker lidt. "Det skal jeg nok gøre," siger hun roligt. Da hun regnede med at hun nok skulle sige til, hvis hun på et tidspunkt mangle hjælp til noget. Hun var ikke bange for at spørge om ting hvis hun manglede hjælp, hun var bare glad for hun kunne hjælpe ham, og at hun kunne få hjælp igen var jo bare positivt, for det betød hun havde hjulpet en person der var god. Hun havde prøvet at hjælpe nogle som bare var onde, det endte nu ikke altid godt altså. Sådan nogle simple ting, kunne nemt give bagslag desværre. Hun tager en bid igen af brødet, nok var det simpelt, men det var godt til dette formål. Der var ingen grund til at spise noget som kød, når det var denne tid på dagen. Sun lagde allerede og snorkede vedsiden af Faust, tydeligt hun havde fundet sig tilpas i hans selvskab allerede. Hun rystede opgivende på hovedet over den ulv, den stolede så nemt på andre, hvilket nemt kunne give bagslag, det havde det gjort, men det ændrede ikke på Sun's natur som åbenbart er at stole på folk indtil de viser deres dårlige side. "Det var venligt af dig, jeg kan dog se Sun allerede har taget imod det tilbud," siger hun som hun ryster lidt på hovedet.
Hun var nok var en som smilede meget, som hun også var en ekstrem positiv person, det var der ingen tvivl om hun altid prøvede at være meget optimistisk. "Jeg har haft dem i 2 år nu, selv flasket de to banditter op. De blev forladt af deres mor, de var kun en uge gamle," siger hun roligt, som hun klør den sorte ulv lidt på maven som hun lige kan nå. Hvilket nok gjorde hun havde haft dem så længe, at de var så godt trænet som de var, selvom hun ikke havde gjort meget i at træne dem, de havde bare fulgt med i alle de ting som hun lavede og lært ved det. De var lærnemme, så det var der ingen problemer med de bare fulgte med i hvad hun lavede.
Hun ser på ham, imens hun nikker lidt. "Det skal jeg nok gøre," siger hun roligt. Da hun regnede med at hun nok skulle sige til, hvis hun på et tidspunkt mangle hjælp til noget. Hun var ikke bange for at spørge om ting hvis hun manglede hjælp, hun var bare glad for hun kunne hjælpe ham, og at hun kunne få hjælp igen var jo bare positivt, for det betød hun havde hjulpet en person der var god. Hun havde prøvet at hjælpe nogle som bare var onde, det endte nu ikke altid godt altså. Sådan nogle simple ting, kunne nemt give bagslag desværre. Hun tager en bid igen af brødet, nok var det simpelt, men det var godt til dette formål. Der var ingen grund til at spise noget som kød, når det var denne tid på dagen. Sun lagde allerede og snorkede vedsiden af Faust, tydeligt hun havde fundet sig tilpas i hans selvskab allerede. Hun rystede opgivende på hovedet over den ulv, den stolede så nemt på andre, hvilket nemt kunne give bagslag, det havde det gjort, men det ændrede ikke på Sun's natur som åbenbart er at stole på folk indtil de viser deres dårlige side. "Det var venligt af dig, jeg kan dog se Sun allerede har taget imod det tilbud," siger hun som hun ryster lidt på hovedet.
af Faust Thunder Mountain » 10. May 2020 10:18
Han smiler svagt, han kun godt ser på hende at hun smiler meget, han havde hvis
enlig ikke set hende, hvor hun ikke har smilet, så meget smiler han ikke selv
men smiler gjorte han dog, han lo kort af det hun sagde med omstændighederne, ja det må man sige at var lidt
udover det normal, når man møde ny folk, så plejer de ikke var såret som han
selv var før hun havde healer ham, men man skulle også overlever noget som var
ud for det normal, han kiggede kort på ulv night da han læg sig på hendes ben
efter hun sæt sig ned, "har du altid haft night og sun"
spurgte han og kiggede på hende, de virker jo rimelig godt træne.
Han slap nem for at betale, nu hvor hun ikke vil havde noget for det, "Tak endnu en gang og
du må sige tid, hvis jeg kan hjælp med noget en anden gang så" sagde
han og kiggede på hende, han synes at hun skulle havde et eller andet for det,
selvom hun sige at hun ikke skal havde noget, så måtte hun havde noget til god,
det kun være at hun havde brug for hjælp på et tidspunkt, han smiler rolig da
hun sagde at hun ikke havde spist i nu, så kun han være lidt til hjælp med at
giv mad, det var ikke super spænde elvebrød, men det mætte godt og i god tid og
det var nem at have med på fart, "hvis du vil have noget søvn, kan jeg
godt holde vagt, så din ulve også kan få sove lidt, hvis det er" sagde
han og smiler rolig, ikke fordi der plejer at sket det vild her i skov men for
en sikkerhed skyld plejer han af gør det, når han var sammen med andre, ellers
plejer han at sove i træ hvis han var alene, han følt sig heller ikke lige så
træt mere, hendes healer havde gjorte godt for ham, så han skulle nok klar sig
igennem natten, hvis han skulle holde vagt.
Han smiler svagt, han kun godt ser på hende at hun smiler meget, han havde hvis
enlig ikke set hende, hvor hun ikke har smilet, så meget smiler han ikke selv
men smiler gjorte han dog, han lo kort af det hun sagde med omstændighederne, ja det må man sige at var lidt
udover det normal, når man møde ny folk, så plejer de ikke var såret som han
selv var før hun havde healer ham, men man skulle også overlever noget som var
ud for det normal, han kiggede kort på ulv night da han læg sig på hendes ben
efter hun sæt sig ned, "har du altid haft night og sun"
spurgte han og kiggede på hende, de virker jo rimelig godt træne.
Han slap nem for at betale, nu hvor hun ikke vil havde noget for det, "Tak endnu en gang og
du må sige tid, hvis jeg kan hjælp med noget en anden gang så" sagde
han og kiggede på hende, han synes at hun skulle havde et eller andet for det,
selvom hun sige at hun ikke skal havde noget, så måtte hun havde noget til god,
det kun være at hun havde brug for hjælp på et tidspunkt, han smiler rolig da
hun sagde at hun ikke havde spist i nu, så kun han være lidt til hjælp med at
giv mad, det var ikke super spænde elvebrød, men det mætte godt og i god tid og
det var nem at have med på fart, "hvis du vil have noget søvn, kan jeg
godt holde vagt, så din ulve også kan få sove lidt, hvis det er" sagde
han og smiler rolig, ikke fordi der plejer at sket det vild her i skov men for
en sikkerhed skyld plejer han af gør det, når han var sammen med andre, ellers
plejer han at sove i træ hvis han var alene, han følt sig heller ikke lige så
træt mere, hendes healer havde gjorte godt for ham, så han skulle nok klar sig
igennem natten, hvis han skulle holde vagt.
af Rhea Selene Kalos » 9. May 2020 19:39
Hun så på ham, det venlige smil forlod aldrig hendes læber, som hun lyttedet til hvad han sagde. "Det er også hyggeligt at møde dig, trods omstændighederne," siger hun roligt, som hun vipper hovedet lidt på skrå. Hun tager hendes hånd til sig, da hun kan fornemme hans krop ikke tager særlig meget af den energi hun giver ham, tydeligt at hans krop er ved at være på et godt niveau med det hele. Så snart hun sætter sig ned, lægger Night sig på hendes ben. Imens han holder øje med Faust, tydeligt ulven mener han er herren af de to, selvom den nok inderst inde vidste hvem af de to ville vinde hvis Night gad at slås med den fremmede mand. Hun ryster lidt opgivende på hovedet, den ulv var nu lidt for speciel altså.
Hun laver en enkelt håndbevægelse, som affejer nærmest når han spørger hvad han skylder hende. "Ingenting, absolut intet. Jeg hjælper dem der har brug for det, det er nok for mig," siger hun med et smil, som hun nusser den sorte ulv bag ørene. Hun var en som var meget god af sig, stod det til hende, var der ikke nogle som skulle betale for at blive hjulpet. Hun hjalp folk fordi hun havde lyst, ikke fordi hun fik noget for det. Hvordan ville verden dog se ud, hvis alle forventede en helt masse hvis de hjalp med små ting. For Rhea var det her en lille ting at hjælpe med, det var jo ikke noget der tog hende længe at redde en andens liv. Hendes blik fulgte hans bevægelser, ligesom den sorte ulv gjorde. Mest fordi Night var mistænksom ved mange ting, imens Rhea bare var naturligt nysgerrig. "Dog ikke endnu," siger hun med et smil, som hun tog et stykke af brødet som han tilbød. De to ulve havde fået noget at spise, inden de havde stødt på Faust, så det var bare mætte. Hvilket også gjorde at Sun sov ved siden af manden, imens Night holdte øje, selvom det var tydeligt ulve var begyndt at være rimelig træt. De blev meget trætte så snart de var mætte, men det var nok fordi de var van til mest bare at slappe af, så snart de havde fået noget mad. De tog alting stille og roligt, hvilket var tydeligt i dette øjeblik at se på de to ulve.
Hun så på ham, det venlige smil forlod aldrig hendes læber, som hun lyttedet til hvad han sagde. "Det er også hyggeligt at møde dig, trods omstændighederne," siger hun roligt, som hun vipper hovedet lidt på skrå. Hun tager hendes hånd til sig, da hun kan fornemme hans krop ikke tager særlig meget af den energi hun giver ham, tydeligt at hans krop er ved at være på et godt niveau med det hele. Så snart hun sætter sig ned, lægger Night sig på hendes ben. Imens han holder øje med Faust, tydeligt ulven mener han er herren af de to, selvom den nok inderst inde vidste hvem af de to ville vinde hvis Night gad at slås med den fremmede mand. Hun ryster lidt opgivende på hovedet, den ulv var nu lidt for speciel altså.
Hun laver en enkelt håndbevægelse, som affejer nærmest når han spørger hvad han skylder hende. "Ingenting, absolut intet. Jeg hjælper dem der har brug for det, det er nok for mig," siger hun med et smil, som hun nusser den sorte ulv bag ørene. Hun var en som var meget god af sig, stod det til hende, var der ikke nogle som skulle betale for at blive hjulpet. Hun hjalp folk fordi hun havde lyst, ikke fordi hun fik noget for det. Hvordan ville verden dog se ud, hvis alle forventede en helt masse hvis de hjalp med små ting. For Rhea var det her en lille ting at hjælpe med, det var jo ikke noget der tog hende længe at redde en andens liv. Hendes blik fulgte hans bevægelser, ligesom den sorte ulv gjorde. Mest fordi Night var mistænksom ved mange ting, imens Rhea bare var naturligt nysgerrig. "Dog ikke endnu," siger hun med et smil, som hun tog et stykke af brødet som han tilbød. De to ulve havde fået noget at spise, inden de havde stødt på Faust, så det var bare mætte. Hvilket også gjorde at Sun sov ved siden af manden, imens Night holdte øje, selvom det var tydeligt ulve var begyndt at være rimelig træt. De blev meget trætte så snart de var mætte, men det var nok fordi de var van til mest bare at slappe af, så snart de havde fået noget mad. De tog alting stille og roligt, hvilket var tydeligt i dette øjeblik at se på de to ulve.
af Faust Thunder Mountain » 8. May 2020 22:33
Han sad bare og slappe af og drak lidt af te engang imellem, han kun godt mærke at det
smertestille i te var begynde at virker, selvom hun var i gang med at healer
ham, vidste han ikke om hun også tog de smerte der nu en gang var, hans skulde
havde jo være gået af led, men ikke noget nogen dage ikke kun klar, hvis han
bare holdt den i ro så meget som mulig, han åbne sine øjne da hun snakke til
ham, han kiggede på hver af hendes ulve da hun fortalt hvad de hedder,
"hyggelig at møde er og tak for hjælp, jeg hedder Faust" sagde
han og smiler svagt, han drak resten af sin te og læner hoved tilbage mod træs
stam og lukke sine øjne, han havde det så set fint lige nu, nu havde hun også
gjorte et godt stykke arbejde med at healer ham.
En god nat søvn vil gør ham godt, selvom han ikke sover så meget som han havde fra sin far
side, bjergelv, de sover mindre end normal, men han havde næste lige sovet
igennem men efter det her møde med bjørn mor, vil det nok være godt for hans
krop af få sovet igennem, men det må han ser om det bliver til noget eller om
han rejse vil, også samtid hvad han skylder hende for at hun har healer ham,
han lad sin hånd på hånd af sun og begynde at nusse hende på hovedet.
Han nikke bare til det hun sagde og smiler svagt af det, han kun ikke ser nogen grund til
at skulle gør dem noget, de angrebet ikke ham, "hvad skylder jeg enlig
for det her" spurgte han og kiggede på hende, han kun lige så godt få
det af vide med det sammen, så måtte han ser om han havde råd eller måtte finde
en anden løsning på det, han løfte sin hånd fra sun´s hoved og tog fat i sin
taske og tog noget stof op af den, hvor han lad stof på sit skød og pakke det
op, det der var pakke ind i det var elver brød, "har du spist"
spurgte han og kiggede på hende, end han selv tog et stykke af brødet og
begynde af spise det, han havde desværre ikke noget ulve kun få men ikke de
selv kun jage noget af spise.
Han sad bare og slappe af og drak lidt af te engang imellem, han kun godt mærke at det
smertestille i te var begynde at virker, selvom hun var i gang med at healer
ham, vidste han ikke om hun også tog de smerte der nu en gang var, hans skulde
havde jo være gået af led, men ikke noget nogen dage ikke kun klar, hvis han
bare holdt den i ro så meget som mulig, han åbne sine øjne da hun snakke til
ham, han kiggede på hver af hendes ulve da hun fortalt hvad de hedder,
"hyggelig at møde er og tak for hjælp, jeg hedder Faust" sagde
han og smiler svagt, han drak resten af sin te og læner hoved tilbage mod træs
stam og lukke sine øjne, han havde det så set fint lige nu, nu havde hun også
gjorte et godt stykke arbejde med at healer ham.
En god nat søvn vil gør ham godt, selvom han ikke sover så meget som han havde fra sin far
side, bjergelv, de sover mindre end normal, men han havde næste lige sovet
igennem men efter det her møde med bjørn mor, vil det nok være godt for hans
krop af få sovet igennem, men det må han ser om det bliver til noget eller om
han rejse vil, også samtid hvad han skylder hende for at hun har healer ham,
han lad sin hånd på hånd af sun og begynde at nusse hende på hovedet.
Han nikke bare til det hun sagde og smiler svagt af det, han kun ikke ser nogen grund til
at skulle gør dem noget, de angrebet ikke ham, "hvad skylder jeg enlig
for det her" spurgte han og kiggede på hende, han kun lige så godt få
det af vide med det sammen, så måtte han ser om han havde råd eller måtte finde
en anden løsning på det, han løfte sin hånd fra sun´s hoved og tog fat i sin
taske og tog noget stof op af den, hvor han lad stof på sit skød og pakke det
op, det der var pakke ind i det var elver brød, "har du spist"
spurgte han og kiggede på hende, end han selv tog et stykke af brødet og
begynde af spise det, han havde desværre ikke noget ulve kun få men ikke de
selv kun jage noget af spise.
af Rhea Selene Kalos » 8. May 2020 21:46
Night kom hen vedsiden af Rhea, imens Sun valgte at gå på den modsatte, så hun stod ved siden af den fremmede. Hun smiler til ham, som hun et øjeblik ligger sit hoved mod Nights hoved. "Mit navn er Rhea, her har vi Night, og hende den store kælepotte hos dig hedder Sun," siger hun med et smil. Hun kunne mærke hvordan såret fik lukket sig helt under hendes fingre, men hun blev ved nogle sekunder mere, for at være sikker på det ville forblive lukket selvom han ville begynde at bevæge sig meget. Det gik ikke hvis hun ikke sørgede for det blev gjort ordentlig, det lagde ikke til hende at gøre noget halvt færdigt når hun først var kommet igang med at hjælpe andre. Det var også derfor hun ofte var ønsket på de forskellige helbredelses huse, når de fik mange skadet ind som når der var krig. For de vidste hun ikke ville heale dem bare lige, men indtil hun vidste det var sikkert for personen at færdes rundt alene igen.
Hun kunne mærke som hendes energi roligt flød fra hende, og over i hans krop. Night lagde hovedet på hendes skulder, imens hans øre vippede omkring, for at være sikker på de ikke blev angrebet lige pludselig. Hun giver den kulsorte ulv et kys på snuden, inden hun igen fokusere på den fremme mand. Han var absolut en høj mand, virkede til at være en jæger med den bue han bar rundt på. De to ulve havde hun lært en masse, eller de havde nærmere betragtet alt hvad hun gjorde, også fundet frem til en masse ting selv. De var meget kløgtige de to ulve, det skulle de absolut have af ros.
Det var nu kun en enkelt hånd, som hun havde lagt der hvor såret havde været, nu var det nærmere bare nogle ar, ikke nemme at spotte sådan lige hvis du ikke vidste de var der. "Bare rolig, så længe du ikke gør de to her noget, eller mig noget, så har du nogle gode venner i de to ulve," siger hun med et smil. Hun vidste de to ulve nemt knyttede bånd til andre, men hvis du prøvede gøre dem eller hende noget, så kunne du ligeså hurtig komme ud af det bånd de havde formet til dig. De var bestemte, vidste hvad de fandt sig i eller ej.
Night kom hen vedsiden af Rhea, imens Sun valgte at gå på den modsatte, så hun stod ved siden af den fremmede. Hun smiler til ham, som hun et øjeblik ligger sit hoved mod Nights hoved. "Mit navn er Rhea, her har vi Night, og hende den store kælepotte hos dig hedder Sun," siger hun med et smil. Hun kunne mærke hvordan såret fik lukket sig helt under hendes fingre, men hun blev ved nogle sekunder mere, for at være sikker på det ville forblive lukket selvom han ville begynde at bevæge sig meget. Det gik ikke hvis hun ikke sørgede for det blev gjort ordentlig, det lagde ikke til hende at gøre noget halvt færdigt når hun først var kommet igang med at hjælpe andre. Det var også derfor hun ofte var ønsket på de forskellige helbredelses huse, når de fik mange skadet ind som når der var krig. For de vidste hun ikke ville heale dem bare lige, men indtil hun vidste det var sikkert for personen at færdes rundt alene igen.
Hun kunne mærke som hendes energi roligt flød fra hende, og over i hans krop. Night lagde hovedet på hendes skulder, imens hans øre vippede omkring, for at være sikker på de ikke blev angrebet lige pludselig. Hun giver den kulsorte ulv et kys på snuden, inden hun igen fokusere på den fremme mand. Han var absolut en høj mand, virkede til at være en jæger med den bue han bar rundt på. De to ulve havde hun lært en masse, eller de havde nærmere betragtet alt hvad hun gjorde, også fundet frem til en masse ting selv. De var meget kløgtige de to ulve, det skulle de absolut have af ros.
Det var nu kun en enkelt hånd, som hun havde lagt der hvor såret havde været, nu var det nærmere bare nogle ar, ikke nemme at spotte sådan lige hvis du ikke vidste de var der. "Bare rolig, så længe du ikke gør de to her noget, eller mig noget, så har du nogle gode venner i de to ulve," siger hun med et smil. Hun vidste de to ulve nemt knyttede bånd til andre, men hvis du prøvede gøre dem eller hende noget, så kunne du ligeså hurtig komme ud af det bånd de havde formet til dig. De var bestemte, vidste hvad de fandt sig i eller ej.
Chatboks
IC-chat▽