Med et stort smil på ansigtet havde Leah gået rundt imellem de mange boder på markedspladsen. Hendes blik gled rundt på både boderne, men også de mange folk der gik rundt. Der var ingen der virkede bekendte, eller lignede nogle hun havde set før. Hun var iklædt det sædvanlige, en trøje, en nederdel og nogle flade sandaler. Om den ene skulder havde hun hendes lille brune taske som altid, hun gik nærmest ingen steder uden den. Der var fantastisk vejr, solen skinnede og der var en god varme på hele markedspladsen. Leah gik videre og stoppede op foran en bod der solgte glasfigurer og vaser, men som hendes opmærksomhed havde været på alt det glas der blev solgt drejede hun hovedet hen imod nogle folk der dansede rundt. Musikken var god, så Leah forstod godt hvis de havde lyst til at danse lidt rundt, hun kunne selv godt finde på det for hun elskede selv at danse.

Da hun hørte noget tæt på sig vendte hun lidt rundt, så hun stod med kroppen til boden ved sig. Hun mødte kvindens blik bag boden, og overvejede lidt om hun mon skulle købe noget. Det så ud til at der var så mange muligheder, det var svært at vælge lige præcis hvad man skulle købe. Hun havde dog ikke så mange penge, men det betød nok ikke lige så meget. Eller måske gjorde det, men det tænkte hun ikke så meget over lige nu. Hun nynnede en smule, og valgte at gå tættere på de folk der dansede til den gode musik. Det så virkelig hyggeligt ud, og måske skulle hun være med, men hun ventede lidt som hun bare stod og klappede i takt med rytmen som de fleste så ud til at gøre. Hendes smil på ansigtet voksede for hun kunne mærke glæden ved at se så mange glade mennesker på pladsen, og omkring sig. 

Det var virkelig rart, og hun nød virkelig det gode vejr som hun stod med hendes øjne hvilende på danserne og hovedet lidt på skrå. Det var klart der var så mange mennesker på dne her dag, for vejret var alt for godt til at være indenfor. Leah overvejede dog stadigvæk at købe bare et eller andet, måske en vase eller noget glas. Men hun var ikke helt sikker endnu"Hmm"lød det tænkende fra hende som hun fortsatte med at kigge på de dansende folk.

Katirra bevægede sig imellem boderne. Hun havde vovet sig ud på Markedspladsen idet vejret var så godt. Hun var iklædt en lang lys kjole og sine trofaste støvler, selvom det nærmere var sandalvejr, men hun havde ingen sandaler. Det var noget elvere gik i ikke? Og hun var bestemt ikke elver. Ikke helt og alligevel… Hun rakte op og rørte kort ved de spidse ører. Okay, i dag ville hun købe nogle sandaler. Det så ud til at blive en varm sommer og hun var uendelig træt af svedige ildelugtende fødder.
 
Hun spejdede ud mod boderne og spottede en skomagers bod ovre på den anden side, men for at komme derover skulle hun igennem en gruppe der dansede til musik. Det kløede i hendes fødder for at deltage, men hvad nu hvis der var nogen af dem der lagde mærke til hendes spidse ører og kom med en kommentar hertil?

Katirra blev en smule sur på sig selv, for hvorfor skulle noget holde hende tilbage? I hvert fald ikke hendes elvertræk. Hun kunne ikke gøre for at hun var mere smuk end det gennemsnitlige menneske. Hun var hvem hun var og det var godt nok! Hun sukkede og sluttede sig til kredsen rundt om den dansende flok. Hun begyndte at klappe og huje som om de tanker der lige havde været i hendes hoved ikke var andet end bølger på havet. Så vendte hun hovedet mod en der stod næsten lige ved hendes side. Det var en med spidse ører. Ligesom hun selv. Hun stirrede i adskillige sekunder, før hun så væk. Ingen skulle anklage hende for at glo! I stedet blev hun stående og klappede med, men hun kunne ikke få øjnene væk fra den anden kvindes spidse ører.

Synet af den dansende elver der pludselig kom hen foran Leah's øjne fik hende til at kigge overraskende men dog beundrende på hende. Hun var smuk at se på, og hun kunne slet ikke lade være med at smile over at have set hende danse. Det var meget hurtigt at Leah havde kunne se at kvinden var en elver som hun var selv. Det gjorde hende glad, for det var ikke så tit hun stødte på kvindelige elvere og det skete nærmest aldrig. Hendes smil voksede, som hun stadigvæk kiggede på kvinden, og valgte så at gå tættere på hende, hun blev nød til at masse sig lidt igennem folkemængden. 

Da hun nærmede sig sendte hun kvinden et bredt smil, og betragtede hende en smule. Hun havde selv et par sandaler på fødderne, men det så ikke ud til at denne kvinden gik i sandaler. Om alle elvere gjorde det vidste Leah ikke, men hun var slet ikke dømmende overfor det"Det er ikke tit jeg ser elvere der kan danse"sagde hun efterfulgt af et stort smil, som hun lod hendes øjne hvile på kvindens ansigt. Det var pludselig som om at hun fik lyst til at danse endnu mere ved at have set kvinden danse, og hun lagde hovedet lidt på skrå. Enlig havde hun slet ikke lagt mærke til at denne kvinde havde stirret på hende, var det fordi hun så underlig, eller anderledes. Leah havde kun set at hun havde stirret indimellem, fordi hendes blik havde været på gade musikerne og danserne. 

Men nu havde hun hendes opmærksomhed og blik på kvinden, og kiggede undrende på hende lige pludselig som hun løftede en hånd op til hendes ansigt for at flytte lidt af håret ombagved det ene øre"Har jeg noget på mig der er underligt, jeg lagde mærke til du kiggede meget på mig"sagde hun og kunne slet ikke lade være med at grine en smule. Intet ondt grin, det var mere et blidt og varmt grin.

Den anden elverkvinden kom imod Katirra og det overraskede hende umådeligt. Hun var ikke vant til andre elvere, og de ville da slet ikke have noget at gøre med en der kun var halv elver. Så hun blev noget overrasket da hun så den anden elver nærme sig. 
Den anden smilede og smilet bredte sig også på Katirras læber. Hvordan kunne dette ske? Var det en drøm? 
"Åhh jeg troede alle elvere dansede?" sagde Katirra undrende som svar. Hun forstillede sig dem med deres løse klæder danse i ring til blød perfekt elvermusik. Men måske hun tog helt fejl. Måske var det slet ikke sådan det forholdt sig. Katirra blev helt flov da kvinden bemærkede hendes stirren. Hvad skulle hun svare? Men på den anden side, hvad havde hun at tabe?

"Dine ører. De er spidse ligesom mine. Jeg er ikke vant til at se andre med spidse ører," sagde Katirra og gemte ansigtet i tørklædet af ren og skær flovhed. 

Hendes blik hvilede sig på elverkvinden som hun fortsat have et smil på ansigtet, hun havde ingen grund til ikke at smile. Om det var fordi hun faktisk havde mødt endnu en elver kvinde, eller om det var fordi der var så hyggeligt på pladsen var slet ikke til at vide. Hun holdte hendes blik på kvinden, før det gik op for hende at hun sikkert stirrede alt for meget. Så hun skyndte sig at kigge væk, for ikke at virke alt for uhøflig. Hun lyttede til musikken og kiggede lidt på de dansende folk en smule.

"Jeg danser også, jeg har nok bare stået lidt for lang tid og nydt synet af de dansende"sagde hun og grinede en smule skyldigt. Hun vendte hendes blik tilbage på kvinden, og betragtede hende lidt mere. Hun lagde hovedet lidt på skrå, og overvejede at tage kvinden med ud på gulvet til de andre dansende folk. Det ville nok være lidt underligt når de lige havde mødt hinanden, men det kunne da også være hyggeligt. Hendes ord fik hende til at nikke til hende, og hun sendte hende et smil imens hun strøg nogle fingre hen over det ene spidse øre.

Det var rigtigt, hun plejede dog ikke at gemme dem væk, ikke fordi tanken ikke havde strejfet hende for det havde det. Men hun var nok mere glad for at andre kunne se, hvad hun var. Hun havde intet imod hendes ører, heller ikke at vise dem frem"Det er de, det er ikke tit jeg møder andre kvindelige elvere"sagde hun med en blid stemme og et bredt smil.

Pludselig smittede den anden kvindes smil af på Katirra og hun glemte hver en bekymring hun havde. Hun havde lige mødt hendes første elver, og det var stort nok i sig selv. Hun smilede bredt og kunne mærke hvordan varmen fra den anden fik hende til at blive mere glad i låget. Det var som en varme der steg fra hendes tær, videre op i hendes knæ, maven og skuldrene og til sidst kinderne. Men så slog det hende igen. Ville denne elverkvinde have noget med hende at gøre hvis hun fandt ud af at Katirra kun var halv elver? Hun blev nødt til at finde ud af det. 

”Lad os danse sammen, når næste sang starter,” kom det impulsivt fra Katirra. ”Mit navn er for resten Katirra Tarlonn,” sagde hun og rakte hånden frem. Det var nu hun skulle sige det. Afsløre at hun ikke var hel elver. ”Hvad laver De her i Dianthos? Det er da ikke tit at elvere befinder sig udenfor Elverly vel?” spurgte hun. ”Ser du jeg befinder mig her, fordi jeg er halv elver, og nu hvor Faelwens tåre blomstre, kan jeg ikke komme rigtigt hjem,” sagde hun.
Glæden forsvandt nærmest som dug for solen. Nu havde hun sagt det. Hvordan ville den anden reagere?

Hendes ord om at de skulle danse sammen som den næste sang startede fik hende til at nikke, for det lød som en fantastisk idé. Hun var helt sikkert frisk på det som hun lod smilet vokse lidt imens hendes blik hvilede sig på kvinden. Det var også lang tid siden at hun havde danset, så det var en glimrende idé denne kvinde havde kommet med. Som hendes navn blev præsenteret sendte Leah hende et smil, og hun holdte stadigvæk blikket på hende"Det lyder som en god idé, og hyggeligt at møde dig Katirra jeg er Leah"sagde hun med en venlig stemme, og lagde hovedet lidt på skrå. Hun plejede aldrig at præsentere sig ved fuldenavn, hun gav altid bare hendes fornavn fordi det altid var nemmest for hende. Ikke at hun havde noget imod at fortælle hendes fuldenavn, men det var bare ikke noget hun gjorde så tit. 

Hun lyttede til det hun spurgte om og lod kort hendes blik vende ud på de dansende folk, og lyttede til tonerne fra gademusikerne. Det lød virkelig godt, og hun vendte så blikket tilbage på elverkvinden foran sig"Jeg mener ikke at det sker så tit, men det er måske forskelligt jeg nyder at begive mig udenfor Elverly"sagde hun efterfulgt at et bredt smil.

Elverkvindens ord om at hun var en halv elver og havde nævnt Faelwens tåre blomstre, var det klart at hun ikke kunne komme hjem. Leah kiggede trist på hende som hun lagde en hånd ovenpå hendes skulder"Har du ikke et andet hjem, fordi det vil være farligt for dig at vende hjem når den blomst blomstre"sagde hun med bekymrende øjne. 

Katirra mente hvert et ord. Hun ville gerne danse sammen med denne kvinde. Hun kunne mærke glæden igen. "Hyggeligt at hilse på dig Leah!" sagde hun og smilede stort. 

Hun følte sig lettet over at Leah ikke havde afvist hende. For det oplevede Katirra tit når hun stødte på andre elvere. Fuldblodselvere. De kunne ikke tolerere at hun kun var halv elver og diskriminerede hende mere end hvad hun oplevede i Dianthos. Det gav hende bange anelser, når hun drømte om at leve i Elverly med hendes moders familie. Uvidende om de ville hende eller ej. 
"Det tør siges ellers havde vi ikke mødt hinanden i dag," sagde Katirra glad. Hun nød musikken og den andens tilstedeværelse, men pludselig blev hendes blik mørkt. Hun kunne ikke skjule den smerte hun havde indeni. Usikkerhederne viste sig i hendes ansigt som dybe furer. "Jeg har aldrig været i Elverly. Min moders familie bor der. Jeg håber jeg en dag kan vende tilbage og møde dem, og at de vil tage i mod mig selvom jeg kun er halvelver og min moder har bragt skam over familien," fortalte Katirra. 
Før Leah kunne nå at svare, tog Katirra hendes hænder og førte hende ud i dansen. En ny sang var netop startet. 

Før hun nåede at sige noget havde Katirra taget hendes hænder i sine, og førte hende ud i dansen. Selvom Leah havde et overrasket udtryk på ansigtet fordi det lige pludselig kom, så ændrede det sig hurtigt til et glad udtryk. Hun kunne ikke lade være med at smile, som hun begyndte at danse sammen med hende. Musikken var god, og det lød virkelig godt, så godt at det næsten var tydeligt hvor meget de havde øvet sig alle gademusikere.

"Det er altid rart at møde andre elvere"sagde hun med en venlig stemme, som hun dansede lidt rundt sammen med hende. Der var nogle andre folk der dansede, men det virkede ikke til at de ville støde ind i dem. Men det var aldrig til at vide, for måske de sagtens kunne ramme nogle af de dansende folk. Leah lyttede til hende, som hun fortalte om hendes moders familie der boede i Elverly, og at hun håbede hun kunne vende tilbage en dag.

Hun sendte et opmuntrende smil til hende som hun hurtigt løftede en hånd op imod hendes skulder. Det ville være rart for halv elvere, hvis denne frygtelige blomst ville forsvinde"Jeg er sikker på du en dag kan vende tilbage og møde dem, og selvom du er halv elver så burde du altid være velkommen"sagde hun efterfulgt af et smil og hun gav hende et blidt klem på hendes skulder. Hun tog så hånden til sig og lod kort hendes blik glide rundt på nogle af de dansende folk imens hun selv dansede. Hun kunne ikke lade være med at blive bekymret på Katirra's vegne, for den blomst der blomstrede var utrolig farlig for halv elvere, men det var næsten trist at hun skulle vente med at komme tilbage"Jeg håber den blomst forsvinder snart"sagde hun og sukkede lidt.

Det var befriende at danse med Leah og de andre. Musikken kørte afsted og Katirra mistede fornemmelsen af tid og sted. Hun følte en underlig fornemmelse af at hun var hjemme, hvad var underligt for hun befandt sig jo på markedspladsen i Dianthos. Men for en tid kunne hun næsten se trækronerne for sig og den evindelig duft af skov der fyldte hendes næsebor.

En latter forlod hendes læber og latteren var dyb og rungende og varm. Hun var glad og tilpas sammen med den anden elver og det føltes helt naturligt. "Også selvom jeg kun er halv elver?" spurgte hun. Mange af de elvere hun havde mødt i tidens løb, havde nærmest ignoreret hende og ville ikke kende ved hende fordi hun kun var halv elver og hendes anden del var menneske. Hvem det end var, vidste hun ikke. Han måtte være død nu. 

 Hun lyttede til den andens ord, og hun blev fyldt med forhåbning om at hun en dag kunne vende tilbage til Elverly og hun forestillede sig hvordan hendes familie tog i mod hende. "Det håber jeg," sagde hun saligt og blev ved med at danse med Leah. Hun følte kun velvære. 
"Jeg håber de vil tage imod mig. Men man kan jo aldrig vide. Måske er de draget til vestkysten. Jeg har prøvet at forhøre mig, men ingen kender til dem."

Hun stoppede forpustet. Og larmen fra markedet fra de omkringstående mødte hende som en mur. 
"Er du tørstig?" spurgte hun venligt. 

Det var som om at Leah også nød at danse sammen med Katirra, hun glemte helt omgivelserne nærmest Hun følte sig bare næsten helt afslappet, og det var enlig meget hyggeligt at danse rundt til den gode musik. Det var også lang tid siden, at hun faktisk havde danset, så det var virkelig rart at kunne gøre det igen. Hun holdte hendes blik på Katirra som hun sendte hende et stort smil"Også selvom du er halv elver, det gør dig stadigvæk fantastisk, også selvom jeg ikke kender dig"sagde hun og lagde hovedet lidt på skrå, som hun dansede lidt videre sammen med hende. Det var heldigt de ikke stødte ind i nogle af de andre dansere. Der var nemlig ret mange folk lige pludselig, det så både ud til at der var nogle elvere, men også nogle mennesker. 

Som Katirra stoppede op, stoppede Leah også, og hun skulle lige til at spørge, om hun var okay. Om der var sket noget, men det virkede ikke sådan. Hun stod og lyttede lidt til musikken, før hun hørte hendes ord, og hun løftede en hånd hen imod hende. Lagde den ovenpå hendes skulder og sendte hende et stort og opmuntrende smil"Jeg er sikker på, at de vil tage imod dig, jeg kunne ikke forstille mig at de ikke ville"sagde hun og tog så hånden til sig. Så nikkede hun til hende som hun hørte hendes spørgsmål, og det var nok også et spørgsmål om tid før hendes mave ville rumle.

"Det er jeg, hvad med noget mad måske også"spurgte hun som hun grinede lidt over hendes mave rumlede så meget som den pludselig gjorde.

Katirra følte sig nærmest euforisk af at danse med Leah. Hun mistede tidsfornemmelsen og følelsen af at miste alle bekymringer, fyldte hende. Hun blev ved med at danse da hun hørte Leahs ord.

"Det er sødt af dig at sige. Kan nu kun sige i lige måde," svarede Katirra Leah og betragtede den anden. Den andens ord varmede helt ned i maven. Da hun stoppede op, hev hun den anden ud fra kredsen af mennesker, og de endte i udkanten af markedet. Hun så sig omkring og fandt en lille madbod med stole og borde under en baldakin som dækkede for solen. Hun satte sig ned og viste med hænderne at Leah skulle sætte sig. 

"Hvad kunne du tænke dig?" spurgte hun og betragtede den anden. Leahs sidste svar kom bag på Katirra. Ville hendes familie virkelig tage imod hende som hun var? Hun tvivlede på det. Men måske var det fordi hun tvivlede på sig selv? Hun havde ikke nok selvsikkerhed i, at de ville tage imod hende med åbne arme. 
"Tror du? Jeg tvivler virkelig!" sagde hun en anelse skingert. "Jeg ved det ikke. Jeg ved knap nok hvordan elvere er," indrømmede hun en smule nedtrykt. Euforien fra dansen var forsvundet og i stedet kom bekymringerne igen.

At danse med Katirra var virkelig hyggeligt, og nærmest afslappende. Leah kunne godt lide det, og havde nærmest lyst til at lukke øjnene. Bare for at nyde dansen og musikken lidt mere, de dejlige toner der tydeligt kunne høres. Den gode stemning der var over hele pladsen, det var som om det hele bare føltes fantastisk. Der var hvist ikke noget man lige kunne klage over, og vejret var også skønt, så det hele spillede nærmest sammen. Som Leah fik set tegnet fra Katirra til at sætte sig ned, nikkede hun som hun uden at tøve satte sig ned ved siden af hende.

"Jeg er meget sikker på det, jeg kan ikke forestille mig at de ikke vil tage imod dig"sagde hun med en glad og venlig stemme, som hun sendte Katirra et bredt smil. Hendes spørgsmå om, hvad hun kunne tænke sig fik Leah til at løfte et undrende øjenbryn. Hun sad og tænkte lidt imens hun fik lænet sig lidt tilbage. Der var sikkert et stort udvalg, og hun var fristet til lidt af hvert. 

Det var tydeligt for Leah at se bekymringer dukkede op på Katirra's ansigt, hvilket begyndte at gøre Leah bekymret, og derfor valgte hun også at lægge en hånd ovenpå den højre skulder, som hun lod hendes blik hvile sig på katirra"Jeg forstår godt du tvivler, men jeg er sikker på det, og jeg skal nok være der sammen med dig, hvis du vil have det"sagde hun med en blid og venlig stemme, som det store opmuntrende smil spredte sig på´hendes ansigt. Endnu engang glemte hun at svare elverkvinden ved hendes side, hvad hun havde lyst til. Leah vidste at det var i forhold til mad, så hun sad og tænkte lidt mere over det, før hun lagde hovedet en lille smule på skrå, og gav Katirra et blidt klem på skulderen, før hun tog den til sig"Jeg har lyst til lidt af det hele, så du får lov til at bestemme"sagde hun efterfulgt af et mildt grin.

Katirra var lidt paf over hele situationen, og hun sad i adskillige minutter og stirrede tomt ud i luften. Hun drømte sig væk til den dag hvor hun endelig ville møde sin familie, og tanken om at måske en som Leah var med hende, gjorde tvivlen lettere at håndtere. Ikke at hun ville presse på, fordi så godt kendte hun ikke Leah endnu, men med tiden måske?
"Jeg kan ikke gøre andet end at håbe," sagde Katirra en anelse drømmende og kiggede over på madboden. Hun var så utroligt sulten efter hun havde danset sammen med Leah. Også hørte hun ordene som hun ikke havde forventet. Denne elver ville rent faktisk være der, når hun skulle mødes med sin familie. For første gang. 
"Mener du det?" spurgte Katirra undrende. "Vil du virkelig være der?"
Hun var helt forundret. Måske passede hendes fordomme om elvere ikke. Måske var alle ligesom Leah; sprudlenede og optimistiske. Hvis det var tilfældet,  havde Katirra taget fejl. Men måske kom det af, at hun havde mødt andre elvere som var mere snerpede og snobbede i deres opfattelse af at hun var halvelver og ikke 'ren'. Lea virkede i hvert fald ikke til at tilhøre den del af elverracen, og det gjorde Katirra helt lettet indeni. 
Katirra rejste sig. "Så vil jeg købe lidt specialiteter fra Dianthos," sagde hun lettere begejstreret og gik op og bestilte mørk øl og fladbrød med vildsvin. Hun kom kort efter tilbage og satte retten og øllen på bordet. "Jeg håber du kan lide det!" 

Hun gik igang med at spise og så så indgående på Leah. 

"Hvad bringer dig til Dianthos?" spurgte hun.

Som hun havde holdt blikket på Katirra overvejede hun om de skulle snuppe endnu en dans, men måske det også var en god idé at vente. Selvom folk fortsat dansede rundt, og det stadigvæk så ganske hyggeligt ud. Leah lagde hovedet på skrå som smilet fortsat sad på hendes ansigt, og hun løftede den højre hånd op til hendes ansigt, bare for at stryge nogle hårtotter væk. Som hun hørte hendes spørgsmål, om hun virkelig ville hjælpe, og være der kunne Leah ikke andet end at lægge begge hænder ovenpå hendes skulder. Hun gav begge skulder et blidt klem, som hun sendte Katirra et varmt smil. Hun var altid ærlig Leah, og så heller ingen grund til at skulle lyve overfor hende.

"Jeg mener det af hele mit hjerte"svarede hun som hun gav endnu et blidt klem på den anden hun elvers skulder, før hun fjernede hænderne. Hun drejede kroppen en smule, så hun sad og kiggede ud på de dansende folk. Hun kunne ikke undgå at tænke lidt over hendes egne ord, for måske det var dumt at være så optimistisk, men på den anden side var det vel også en god ting. Det kunne være, at det førte til gode ting. Så det var nok også derfor, at hun slet ikke havde kunne lade være med at være så optimisk, og glad. 

Som Katirra rejste sig, fulgte Leah efter og hun rettede lidt på påklædningen, før hun nød den munter musik, og vendte sig lidt rundt. Med fronten imod hun elveren ved hendes side, lagde hun hovedet lidt på skrå. Hurtigt fandt hendes blik på øllen hun kom tilbage med, og sendte hende et bredt smil"Jeg er næsten ret sikker på det...Men jeg kan blive overrasket"grinede hun, som hun tog en tår af flasken. Kort tid efter kunne hun smage eftersmagen, og den var utrolig god. Det var lang tid siden, at hun havde drukket noget alkohol, og øl var ikke ligefrem det hun mest drak. Som hun så fik spørgsmålet om hvad hun lavede her i Dianthos, vendte hun blikket ud på de mange folk, og tænkte lidt. Der var vel ingen speciel grund til, hvorfor hun var havnet her. Eller var der? Hun tillod sig at tænke lidt mere over det, men kiggede så hen på Katirra igen"Ingen speciel grund, jeg havde blot tænkt mig at udforske lidt rundt omkring, måske der ville være et eller andet spændende"sagde hun med et bredt smil, før hun tog en stor tår af øllen.