Den dejlige, fantastiske Tusmørkely by, var der noget bedre? Det var et herligt sted, med gode omgivelser, mørket havde lagt sig og der var en smule koldt. Vinden var ikke slem, men den kunne mærkes og det kunne godt se ud som om der snart ville begynde at regne. Mizech gik rundt imellem nogle af de folk der var udenfor som bare passede dem selv, han havde et æble i hånden, som han gik og spiste af. Hans trofaste slange hvilede på hans skulder som den altid gjorde, og han lod hans gyldne øjne flakke lidt rundt. Han havde enlig ikke rigtigt nogle specielle planer, måske lede efter nogle ingredienser til at lave nogle eliksirer. 

Han lagde hovedet på skrå, og gik hen imod en bod, hvor det så ud til at der blev solgt glas, flasker og nogle planter. Han stoppede op foran den, og lod nysgerrigt hans blik betragte de mange ting der blev solgt. Planterne var ganske interessante, det kunne godt være han skulle købe nogle af dem. Der var dog få planter han ikke lige kendte, eller havde set før. Han fik et bredt smil på ansigtet, og ventede lidt med at købe noget. I stedenfor lænede han sig op ad boden med en hånd begravet i hans bukselomme, og han tog nogle bider af æblet. De gyldne øjne flakkede lidt mere rundt, hvorfor var der ingen der stjal hans opmærksomhed, der var ingen han lige mente fangede hans opmærksomhed. Han kunne mærke hans slange rørte hans kind med tungen, og han smillede lidt større. Tankerne om, hvad hans forældre ikke ville sige hvis de så ham lige nu, og vidste at han havde med eliksirer at gøre. Det var der ingen af dem der havde, men Mizech havde skam heller ikke noget imod at lave noget hans forældre ikke gjorde. Dog kunne han ikke helt komme udenom det alligevel, han var både lejemorder som hans mor, var i den samme organisation som hans far. 

Han stod forsat lænet op ad boden, og tog nogle flere bider af æblet, og drejede hovedet hen imod hans slange. Han holdte det brede smil på ansigtet, og nød aftenen, dens mørke og generelt byen"Rart"lød det fra ham med en tilfreds stemme.

Selvom mørket havde gjort sin indtog for i dag, så betød det ikke at Tusmørkely lå øde hen. Tvært imod var det nærmere stik modsat. Byen levede næsten op på ny må selv de mest lyssky kunne færdes uhindret.
Det betød også der endnu var massere af tid for Davina at nå at købe ingredienser ind. En kunde skulle bruge en amulet, men hun manglede 2 ingredienser før den kunne laves.

Som hun bevægede sig gennem gaderne hilste hun smilende på dem hun kendte, men selv de som hun passerede uden at have stødt på før fik et venligt godaften med på vejen. Det ville være let ved første øjekast at tro hun var uvant i byen, endnu en af de som måske havde forvildet sig her til og bare ikke passede ind.

Det var da heller ingen undtagelse, da hun stoppede op ved boden, hvor en fyr stod slænget op ad. Med samme venlige stemme og et smil der med lethed nåede de tofarvede øjne, hilste hun både på bod ejeren og fyren "Godaften". Varende i boden fik for en stund hendes fulde opmærksomhed, mens hun let lod venstre pegefinger løbe søgende over enkelte af planterne.

Hun løftede blikket imod ejeren af boden, mens hun skubbede en tot af det kobberrøde hår bag øret "Ingen Snyltehale?" spørgsmålet blev mødt af en hovedrysten fra ejeren.
Smilet var ikke famlet det mindste, men denne gang var der anelsen af skuffelse at spore i hendes blik. Det var nu anden uge hvor hun ikke havde kunnet skaffe Snyltehale, hverken til salg i boderne eller høste den selv.

Lyden af en stemme fangede ham ligeså hurtig som blikket af hende fangede ham, og som hun hilste sendte han hende et bredt smil. Han kendte hende dog ikke, havde aldrig set hende før men det var bestemt ingen dårlig ting. I stedenfor at han bare stod der og kiggede for meget på hende vendte han blikket hen imod ejeren af boden som han havde drejet hovedet en smule. Der var så mange interessante planter, at det næsten var den ene efter den anden der interesserede ham. Han kunne sikkert godt bruge nogle af dem til nogle eliksirer, dog havde han ingen bestillinger i øjeblikket, men det skadede ikke at være forberedt.

"Godaften"svarede han hende imens hans øjne mødte hende, og han tog endnu en bid af æblet. Han lod hans blik hvile sig på hendes ansigt lidt mere, før han vendte blikket hen på ejeren af boden igen. Der var da mange flotte ting, både glas, og flasker og især planterne. Han løftede hånden op ad bukselommen, og løftede den hen imod den nærmeste plante, en han nu ikke helt genkendte. Men den var meget spændende i hans øjne. 

Som han hørte hendes spørgsmål til ejeren, smillede han lidt mere, for ordet havde han hørt før. Men han havde hvist ikke noget af det, af hvad han lige kunne huske. Han stod og tænkte lidt om han enlig havde noget tilbage af det hjemme hos ham selv. Han betragtede planten lidt mere som han fortsat rørte lidt ved nogle af bladene på den"Snyltehale...Jeg er ikke sikker på at jeg har mere tilbage af den, men jeg mangler selv noget"sagde han i samme øjeblik som hans gyldne øjne faldt hen på hende igen.

Den æble spisende fyr kunne naturligvis ikke undgå at høre hendes samtale med ejeren af boden, men det var hendes held.

Hun drejede den smalle ramme som hendes krop udgjorde mere imod fyren, mens de tofarvede øjne søgte hans gyldne. Hans øjne minde hende straks om flydende gyld og hun havde nær glemt hans ord.
Tre hurtige blink sendte hende dog tilbage til virkeligheden. "Virkelig? Jeg vil give dig hvad som helst for bare lidt snyltehale, hvis du stadig har noget?"
Hun holdte den ene hånd op foran sig, hvor hun med tommel og pegefinger viste hvor meget snyltehale det drejede sig om, hvilket ikke var meget mere end omkring 5 centimeter, det var jo drøj i brug.

Næsten utålmodigt vippede hun en gang op på tåspidserne og tilbage på hælen, før hun atter stod på flad fod. Alt mens hun inderligt håbede på han ikke ville nævne en pris hun ikke kunne efterleve.

Havde han mon mere tilbage af det, han var nød til at tænke lidt mere over det. Han var måske sikker på at han havde lidt tilbage, men måske han havde brugt det. Nej det kunne han da umuligt have, så han holdte blikket på hende med det brede smil på ansigtet, og han fik spist æblet færdigt. Han kastede det ned i den tætteste skraldespand, og vendte opmærksomheden tilbage på hende igen. Som hun nævnte at hun ville gøre hvad som helst for lidt snyltehale fik han næsten et lusket udtryk på ansigtet, og han lænede sig ind imod hende. Betragtede hendes to farvet øjne lidt, før han så trak sig tilbage og vendte opmærksomheden hen imod nogle af hytterne.

"Jeg bor i nærheden, så jeg kan sagtens undersøge det dog menes jeg at have noget tilbage som jeg med glæde vil give dig"sagde han og løftede en hånd op til hans slange for at kæle lidt ved den. Hvis han ikke havde noget vidste han godt, hvor man kunne finde noget. For hvis nogle af boderne ikke solgte det, var de nok nød til at tage på lidt eventyr efter det, det kunne være fint også for så kunne han selv få fat i nogle ingredienser til ham selv. Der var så mange eliksirer han ville igang med at lave, han manglede bare nogle ting. For de fleste ting havde han, så der manglede bare få ting, og han var sikker på at han nok skulle finde dem. 

Så gik han lidt forbi hende, men stoppede op lidt bagved hende, og lænede sig ind foran hende, så hans ansigt var tæt på hendes"Du er velkommen til at komme med"sagde han med et kækt smil, hvorefter han trak sig tilbage igen. Han ville ikke gå videre, før han var sikker på at hun var med, eller ville med. For hvis hun ikke ville kunne han sagtens lede hjemme hos ham selv efter det syltehale hun havde brug for, det var ikke så stort, og det var lang tid siden at Mizech havde hørt om det. Han brugte det ikke så tit, men engang imellem blev det brugt. 

Det var ikke før han lænede sig frem mod hende at hun rigtigt fik tænkt over hendes ord, jeg vil give dig hvad som helst, og det gik op for hende at det måske ikke var rette at sige til en mand hun kun havde mødt. Langsomt bredte der sig en rødlig kulør henover næseryggen og videre over kinderne på hende, alt mens hun følte den pludselige varme i ansigtet.

Svagt undvigende lod hun blikket glide fri fra hans, i et forsøg på at skjule den pludselige rødmen, før han atter trak sig væk. Kuløren blev hængende lidt endnu, faktisk faldt den ikke før hendes opmærksomhed blev flyttet til slangen på hans skulder. Hun havde ikke set den før han nussede den. "En slange?!" udbrød hun overrasket, men med ligeså stor fascination at sporer i hendes fine silkebløde stemme.
Dem så man ikke mange af og da slet ikke på skulderen af folk.

Hun kunne umuligt afslå tilbuddet om at følge med ham hjem. Han havde jo måske noget slynghale, men endnu mere var hun blevet nysgerrig på den lille sorte slange. Hans kække smil blev mødt af en ny rødmen, denne gang mere svag i farven end første gang "Vil du så fortælle lidt om din slange i mens?".
Ordene havde knapt sluppet hendes læber, før hun med lette skridt fulgte med ham. Hendes gang var let, men noget hurtigere end hans, men det var jo forventeligt med højdeforskellen at han naturligt havde en større skridt længde, så hun måtte næsten tage to skridt, hvor han tog et. 

Synet af den røde nuance der pludselig dukkede op på hendes kinder, fik hans brede smil til at vokse en smule. Som han gik hen imod hans hytte der lå i nærheden kiggede han hen på hans slange, før han nåede at give et bekræftende nik til hende til at det var en slange på hans skulder lagde han mærke til den røde farve på hendes ansigt. Han havde været hurtig og opfanget den, før hun drejede hovedet og blikket væk. Han løftede en hånd frem imod hendes ansigt, og prikkede hende i panden med et drenget smil"Dit ansigt er ligeså rødt som et æble"lød det en smule drillende fra ham, som han tog hånden til sig og gik lidt videre hen imod hytten. 

Han var nød til at tænke lidt mere omkring det slynghale hun ville have, hvorfor kunne han ikke være sikker på det. Han var nød til at undersøge det når de nåede hans hytte, for måske han enlig havde noget i en flaske, som han kunne give hende. For han var helt sikker på, at han faktisk slet ikke behøvede det til de eliksirer han skulle brygge. Som de gik ved siden af hinanden, og han fortsat havde en hånd begravet i bukselommen lyttede han til hendes spørgsmål, og det fik et bredt smil frem og han gav et nik fra sig"Det er en hun, ved navnet Sheja, jeg havde enlig ikke tænkt mig at beholde den, dengang jeg mødte den men endte alligevel med at tage hende til mig som min trofaste følgesvend"forklarede han som han lod hans øjne hvile sig på hendes ansigt.

Mizech kunne så småt se hans hytte, hvilket var godt. Men den var jo heller ikke så langt væk fra ham, så det var klart at de hurtigt nåede herhen. Han bemærkede den røde farve på hendes ansigt igen, og løftede et øjenbryn"Har du feber siden du er blevet så rød i ansigtet"spurgte han undrende, som han løftede en hånd op til hans slange for at kæle lidt for den. Han vidste ikke helt at han nok bare gjorde det lidt værre, men sådan var det jo.

Hans drengede facon og væremåde havde hun ikke mødt mange med tidligere, den gjorde ham også direkte på en anden måde end hun var vant til. Det satte hende lidt ud af kurs, men når bare hun lige havde lært hvilket ben hun skulle stå på kunne det godt give en god ping pong mellem dem.

Hans ord gjorde det bestemt ikke lettere for hende at få rødmen under kontrol. Som hun fulgte hans hånd der nærmede sig hendes ansigt, kun for at prikke hende på panden blev hun for en stund skeløjet. Før hun trak hovedet lidt tilbage med en hurtigt hovedrysten, der fik de kobberrøde lokker til at danse om hendes ansigt "Det er bare fordi jeg.." tænksomt stoppede hun sig selv, for hvad skulle hun undskylde sig med? I stedet lyste hun op i endnu af de smittende smil, det var sådan et som kunne lyse selv det mørkeste rum op "Man kan ikke bare sådan prikke til folk, at du ved det. Slet ikke når du ikke kender deres navn" Smilet ændrede sig til en mere drillende karaktere, som hun plantede en prikkende finger i siden på ham, mens de bevægede sig mod hans hus.

Hun lyttede oprigtigt interesseret som han fortalte om slangen "Sheja, det er et pænt navn, men så passer det jo perfekt til hende" hun holdte en lille pause mellem sine ord "Er hun giftig?" fløj det ud af hende. Det var ingen hemmelighed at noget af det som havde størst interesse for Davina var gift, gift i alle former.

Rødmen havde kun lige nået at lægge sig da han endnu engang påpegede den. Naturligvis sendte dette atter blod til kinderne som igen blussede op, denne gang ligeså kraftigt som første gang. Som en reaktion og et nyt forsøg på at skjule rødmen, løftede hun hænderne til kinderne og dækkede dem "Stop med at nævn det.. Du gør det være" Hvorfor skulle mænd altid påpege sådanne ting?

Som de gik lidt mere hen imod hans hytte kælede han lidt mere for hans slange, men kunne så mærke en finger i siden på ham, og han kiggede på hende med et bredt smil. I det mindste var hun da ikke bange for at være tæt på ham, eller prikke til ham. Hans slange så ud til at vende blikket lidt væk fra ham, sikkert for at kigge lidt hen på det flotte selskab han havde. Som de gik lidt mere hen imod hytten stoppede han pludselig op foran det, og drejede lidt rundt, hvorefter han lænede sig lidt ind imod hende. Han lagde mærke til hendes ansigt igen var blevet rødt, og han fandt det ganske morsomt. Han kunne heller ikke andet end at smile ved synet af det, og han lagde så hovedet på skrå. Han fik et tættere glimt af hendes øjne før han trak sig tilbage"Så det gør man ikke, men så må jeg jo hellere kende dit navn"sagde han kækt som han blinkede til hende.

De var nået hen til hytten, og han havde trukket sig tilbage, og drejet rundt så han stod med fronten til hytten. Hans slange slyngede lidt ned over hans arm, og han gik hen til døren holdte en hånd rundt om håndtaget, han var nok nød til at svare hende på hendes kommentar, eller nærmere kompliment. Sheja var et flot navn, han havde troet at han var den eneste der syntes det. Men åbenbart ikke, og han drejede håndtaget så døren gik op. Han gik lidt til den ene side, og gav tegn til at hun endelig skulle komme indenfor"Ja det er hun, en giftig slange, og hendes gift er god at bruge til eliksirer"sagde han som han lod hans øjne finde hendes, og han sendte hende et bredt smil.

Som hun havde nævnt at han ikke skulle nævne det mere, grinede han lidt og lænede sig op ad dørkarmen med armene hvilende over kors. Det var sjovt hvordan hun pludselig var blevet så rød i hovedet, men det var nu også lidt sødt"Det er svært, når det er tydeligt at se på dit ansigt"sagde han imens han blinkede til hende og lod smilet vokse sig en smule.

"Davina, Davina Ilyn" Præsenterede hun sig, mens hun rankede ryggen en anelse mere. Hun var trods alt opdraget godt hjemme fra og det betød man altså rankede ryggen når man præsenterede sig. Ikke fordi hendes holdning var håbløs eller sammenfaldet. Den var faktisk en adelig værdig, hvis hun da selv skulle sige det. Der var en stolthed at spore i hendes stemme, for hun var stolt over sit navn det var jo en arv efter hendes mor.

De to farvede øjne var i sig selv et mere særpræget kendetegn for hende, men kiggede man godt efter lignede det at det højre øjes farve bestod af flydende sølv, mens venstre lignede flydende honning. Den næsten flydende effekt stammede ikke fra hendes menneske side. Hendes mor havde da Davina ikke længere huskede andet om hendes far end det ildrøde hår, at også de 'flydende' øjne stammede fra ham.

Undersøgende lod hun blikket lande på huset da de nåede frem til det. Det var ikke det største hus, men hvis han bare var ham så passede størrelsen ganske fint, men man behøvede jo heller ikke meget mere end et sted at kunne lave mad og en seng at sove i. Jo måske et mindre hjemme bibliotek?
Hun slog et lille klik med tungen, efter den havde bevæget sig fugtende over hendes læber. Rødmen var igen aftaget, næsten. Der var nu kun den svageste rosa nuance tilbage, som var hun blevet kysset af solens stråler.

Han virkede nærmest nonchalant som han stod der lænet op ad dørkammen. Hvilket passede fint sammen med resten af hans væremåde.
Da hun trådte forbi ham, ind i huset placerede hun sin pegefinger midt på hans brystkasse, før den med hende bevægede sig imod hen over brystkassen i mod skulderen tættes ind mod huset. Skævende til ham med et glimt i øjnene sendte hun et drillende blink i hans retning "I mænd er håbløse.."

Inde i huset stoppede hun ca midt i rummet og drejede let omkring sig selv som hun lod blikket vandre rundt på hvad han havde i rummet. Hun afsluttede med blikket rettet imod ham, hvor hendes øjne søgte hans "Måske jeg kunne få lov at købe lidt af Sheja's gift af dig også?"

Hans gyldne øjne fulgte hende, og som hun gik forbi ham havde han ikke regnet med at hun ville røre ham. Men hun havde placeret en finger på hans brystkasse, hvilket fik ham til at smile bredt. Skulle lige til at spørge hende, om hun var ude på noget men han lod være. Så hørte han ordene om at alle mænd var ens, hvilket fik ham til at løfte et øjenbryn, passede det mon også. Han tænkte lidt over det, før han gik indenfor og lukkede døren efter sig. Han havde ikke de helt vildt elegante og fine møbler, både møbler og hele hyttens stil var gammelt, men havde alligevel hans præg over det hele.

"Hyggeligt at møde dig Davina, jeg er Mizech L'Mort men du kan bare kalde mig Mizech"sagde han med hovedet på skrå, og han blinkede til hende. Han begravede en hånd i bukselommen, og gik hen til hende. Han fjernede ikke blikket fra hende, og løftede den frie hånd op imod hendes ansigt, hvor han endnu engang prikkede hende i panden. Dog valgte han ikke at sige noget, og drejede rundt som han gik væk fra hende. Han satte kursen hen imod en dør der var i nærheden af pejsen der stod i rummet. Han vidste ikke om hun gik med, men han håbede det. Døren var til rummet, hvor han primært havde hans lager, lageret der var fyldt med eliksirer, flasker og selvfølgelig udstyr til at brygge eliksirer. Det var et rum der var stort nok til at han kunne lave det han skulle, det var ikke det største. Dog behøvede han heller ikke have det største af det største. 

Som han havde hørt hendes spørgsmål gav han hende et nik, som han drejede hovedet en smule så han kiggede hen over skulderen på hende"Det kan du sagtens, det vil ikke være noget problem"Sagde han med et kækt smil som han holdte blikket på hende. Han drejede håndtaget til lageret, hvorefter han gjorde klar til at gå derind, men var han ikke lidt en gentleman lige nu. Han var da nød til at lade hende gå først, det ville være uhøfligt hvis han gik først. Ikke fordi han havde haft tanken om bare at gå først, men han kunne ligeså godt vise sig lidt fra sin bedste side lige nu"Efter dig"lød det fra ham med et drenget smil, som han blinkede til hende i samme øjeblik som han lænede sig en smule op ad dørkarmen. Han holdte den frie hånd strakt som tegn på at han nærmest bød hende indenfor i rummet, som var hans lager. Enlig svarede han hende aldrig på hendes ord om at mænd var håbløse, for han var sikker på at han nok skulle kunne komme med en kæk kommentar til det senere.

Hun viste ikke helt hvad hun havde forventet af indretningen af huset, men her virkede hyggeligt, lidt gammelt, men hyggeligt ikke desto mindre. Hans præg var at spore hist og pist, hvor end hendes blik landede henne. Som hun studerede hver en krog, drejede hun rundt om sig selv, kun for at stoppe op så de stod front mod front, som han havde nærmet sig hende.

Det fik hende til at lyse op i et stort venligt smil ”Og hvis nu jeg ville kalde dig Zech i stedet?” hendes blik der søgte op i hans gyldne øjne, fik et næsten legende udtryk, som hun med sit spørgsmål havde valgt at teste hans grænser lidt af.
Han måtte kalde hende lige det som faldt ham ind, men hun viste også at nogle personer helst selv ville bestemme hvad andre skulle kalde dem, han kunne være en af dem, selvom han ikke slog hende som dén type person.

Ligeså pludseligt han var trådt over til hende, ligeså pludseligt trådte han væk igen i retning mod en lukket dør. Hun kunne stadig føle prikket efter hans finger mod hendes pande.
Smilet var ikke famlet det mindste, nogen ville endda kunne påstå det blev lidt bredere da han sagde ja til hun måtte købe noget af giften fra hans slange. Da det endelig forsvandt, var smilet blevet erstattet af sammen rynkede øjenbryn, mens hun med en lille bekymring tilføjede ”Men kun hvis ikke det gør ondt på hende at tappe giften?” Det var trods alt hans kæledyr og selvom hun selv havde tappet gift fra slanger før, så var det aldrig uden en bekymring for dyret.

Ikke før han gjorde tegn til hun gerne måtte følge med, gik hun frem mod ham og da hun passerede ham ind i det lille rum, lød det kækt fra hende ”Galant” mens hun placerede endnu en drillende finger i siden på ham. Hendes opmærksomhed faldt her efter straks på alt hans udstyr og ingredienser, og hun kunne da heller ikke helt lade være med at små pille ved lidt af hvert. Han havde ting hun ikke selv havde hjemme hos sig selv, men også ting hun kun havde læst om i hendes mange bøger. ”wauw..” lød det så lavt at det grænsede til at være en hvisken.

”Er det hvad jeg tror det er?!” begejstringen strålede ud af både stemme og kropssprog, som hun tag fat i en lille forsejlet flaske, fyldt med en sort substans. Det lignede en blanding af små sten og pulver, men kiggede man godt efter kunne man se både gule, røde og orange gnister, som var der levende gløder inde i pulveret ”Underlag fra Kzar Mora?”
Med flasken endnu i hænderne drejede hun sig imod ham, og i det godt fyldte og i forvejen ikke store rum, endte de med at stå så tæt, at de næsten rørte hinanden.

Efter at hun var gået ind i rummet, fulgte han efter og lod selv hans øjne falde rundt på de forskellige ting. Der var virkelig mange ting, han havde jo også alt for meget næsten. Dog kunne han ikke helt undgå at have alle de ting, mest fordi de var nødvendige for at han kunne brygge eliksirer. Det var også rart at have sådan et rum som det her, hvor han både kunne have hans lager som hele rummet enlig generelt var, men han havde jo også udstyret. Som han havde ladet hans blik glide lidt rundt vendte han blikket tilbage på Davina, og han kunne ikke lade være med at smile lidt over hendes finger hun drilsk havde placeret i siden på ham "Så kalder du mig Zech, så kan jeg jo kalde dig Davi"drillede han med et bredt smil. Han gik så hen til hende som han kunne høre hendes begejstring. Som han kunne se flasken hun havde fået fat i, og hendes spørgsmål om giften fra hans slange tænkte han lidt. Det ville vel ikke skade, han havde jo selv brugt giften fra hans slange. Han drejede hovedet hen imod hans slange, og kiggede på den før han løftede en hånd op til den for at stryge hånden hen over den. Enlig havde Mizech hvist også noget slange skæl men ikke fra hans egen slange, men fra en anden slange. En slange hans egen slange havde valgt at dræbe, og det havde vist været et uheld men nu kunne han jo bruge det skæl til, hvad han lige havde lyst til.

Han lod så hans blik hvile sig på hende lidt, imens han nærmest blev helt overrasket over at se hendes reaktion på indeholdet af flasken, og han gik hen ved siden af hende. Lod hans øjne falde ned på flasken, og han gav et nik fra sig og lagde armene over kors for at stå lidt afslappet"Ganske korrekt, jeg vil ikke have noget imod at give dig noget, hvis det ønskes"sagde han hvorefter han kunne mærke hans slange raslede lidt før den slyngede sig lidt ned over hans overarm. Mizech holdte et bredt smil på ansigtet, og drejede så hovedet en smule, hvorefter han rakte ud efter en flaske med en brunlige, grønlige væske i. Han holdte den op foran sig, som han betragtede væsken inde i den gennemsigtige flaske"Det her er rubinske urter blandet med noget ørkensand, tilføj lidt slange gift og vupti"sagde han med et kækt smil som han studerede indholdet af flasken lidt, før han vendte blikket tilbage på Davina igen.

"Jeg er sikker på at Sheja tillader at du kan få noget gift fra hende, hun ser dig ikke som en fjende så jeg ser ingen problemer med det"sagde han og holdte blikket på hende. Lod hans gyldne øjne glide lidt ned over hendes ansigt, før øjnene fandt hendes ansigt igen. 

"Så må du jo kalde mig Davi" svarede hun tilbage i en frisk drillende tone, før hun endnu en gang rakte tungen ud ad ham.

Hun havde aldrig selv turet bevæge sig ind i Kzar Mora, ikke fordi hun som sådan var bange for hvem der befandt sig der. Det var mere at hun ikke var klar over hvilken effekt stedet, hvor dæmoner i så mange år havde været spærret inde, ville have på det dæmon blod som løb i hendes åre.
Det kunne til tider være svært nok at styre den side af hende, her ude, så hvem viste hvad galt det ville kunne gå der?

Hans tilbud rumsterede i hovedet på hende, da hun satte flasken med indhold fra Kzar Mora fra sig igen. Det var nu ikke fordi hun ikke ville takke ja, for de var ting hun ikke selv havde eller var løbet tør for, men langsomt voksede der sig en følelse af grådighed.
En følelse som fik hende til at slå blikket ned mod hendes fødder, mens hun tænkende snoede en af de røde lokker om sin pegefinger.

Da hun så op igen og lod deres blik mødes, var det med et stålfast blik som var med til at lægge vægt bag hendes ord "Jeg vil betale dig for hver en ting, men du må også lade mig byde dig på middag, som tak" det var nu ikke så meget et tilbud han kunne afslå, for hun havde allerede bestemt sig.
Foruden hvad end pris han måtte nævne, så skulle hans lommer ikke være de eneste som blev fyldte, maven skulle også fyldes.

Uden en tøven rakte hun hånden op imod Sheja. Hånden holdte hun stille for at lade den sorte slange opfange hendes duft og afgøre om Davina måtte stryge hende over skællende "Jeg ser heller ikke hende som en trussel, slanger er sådan nogen misforstået dyr" endnu en gang havde et bekymringsfrit smil banet sig vej over hendes læber.
Det var et af de smil som let kunne lokke folk til at tro at der ikke fandtes et ond knogle i kroppen på hende, selvom sandheden langt fra var så lige til.

I det øjeblik hun havde rakt tunge af ham var han fristet til at tage fat i hendes tunge, bare for at drille hende. Men han nåede det ikke, men gav et nik til at han gerne måtte kalde hende Davi. Davi og Zech, hvorfor lød det bare som en kriminel bande, eller noget specielt. Han lod være med at tænke mere over det, og betragtede flasken han havde i hånden men kunne heller ikke undgå at lægge mærke til hun begyndte at sno det røde hår rundt om hendes pegefinger. Han smillede bredt ved synet, og lod hans øjne hvile sig på hende. Lyden af hans slange der begyndte at rasle med tungen fik ham til at dreje hovedet hen imod den. Han satte flasken på bordet foran sig, og løftede en hånd op til Sheja"Hvad rasler du sådan for"lød det undrende men med en venlig stemme, som han lod de gyldne øjne hvile sig på slangen.

Som hendes spørgsmål blev stillet lod han smilet vokse, før han kælede lidt mere for Sheja. Men efter få sekunder stoppede han, og trådte tættere på hende. Han løftede en hånd op imod hendes ansigt, og lagde to fingre under hendes hage imens han begravede den frie hånd i bukselommen"Jeg har vel intet valg end at takke ja til en middag"sagde han som han blinkede til hende, og løftede hendes ansigt en smule så hun kiggede på ham. Han hørte så endnu engang hans slange der raslede men han var nærmest sikker på at det ikke betød noget fjendtligt. Han holdte de to fingre under hendes hage lidt mere, og lænede sig lidt ind imod hendes ansigt"Plejer det ikke at være manden der inviterer kvinden ud"drillede han som han lod et drenget smil brede sig på ansigtet. 

Så trak han sig tilbage, og gav slip på hendes hage, før han kunne se at hun havde holdt en hånd frem imod Sheja. Det virkede til at hans slange godt kunne lide det, og den virkede til at være meget venlig overfor Davina. Den var slet ikke fjendtlig overhovedet, men nød bare berøringen det var tydeligt at se på den. Mizech overvejede et kort øjeblik at lade hende holde den, men blev betaget af flasken på bordet igen. Men skulede også lidt hen imod den flaske hun havde haft i hånden, der var så mange interessante ting inde i det rum her, og han kunne ikke lade være med at brygge flere eliksirer. Der var vel altid plads til nogle stykker herinde. Som han stod og var opslugt af de to flasker nåede hendes stemme ind til ham, og fik ham til at dreje hovedet så han kiggede på hende"Det giver jeg dig ret,det er næsten trist for det er meget fascinerende"sagde han og lænede sig op ad bordet han stod ved. Han løftede den frie hånd op til hans slange, der virkede interesseret i Davina, om det var for at blive kælet lidt mere for eller hendes duft var ikke til at vide.

Varmen bredte sig fra hans fingerspidser under hendes hage. Uden at have den mindst kontrol blev hun atter først rød over kindben og næseryggen, men som han lænede sig nærmere hendes ansigt med hans eget, forsatte rødmen med at sprede sig videre til resten af hendes ansigt.
Det var uden antræk til den mindste modvilje for hans berøring eller bevægelse, at hun lod ham bestemme hendes hovedets vinkel, som han tippede det let tilbage.
Han var tæt nok på til hun kunne mærke varmen fra hans åndedræt og hud.
Deres blikke mødtes og endnu engang bed hun mærke i hvordan hans øjne ledte hendes tanker over i flydende guld. Blikket blev kun kortvarigt brudt da hun flyttede blikket mod hans læber og tilbage til hans øjne igen.
Slået let ud af kurs, fik hun ikke andet end givet en så svag rysten på hovedet, at havde hans fingere ikke forsat været under hendes hage, så ville den næppe være blevet bemærket. Nej, han havde ikke et valg, om så hun skulle bringe maden til hans hus.

Han trak sig og flyttede fingrene, men hun kunne stadig mærke hvor de havde været placeret imod hendes lyse hud, men det var som om hun fandt sit fodfæste igen. Rødmen hang ved lidt endnu, men hendes blik havde fået et glimt i sig og tonen blev drillende ”Joh, men når nu du ikke tager initiativet til en middag så må jeg jo tage sagen i egen hånd”.

Hun stækkede sig frem mod ham og i få sekunder kunne det ligne hun var ved at gribe ham om hagen, som ville hun trække ham tættere på igen, men i stedet endte hendes hånd ved Sheja, som hun strøg over de sorte skæl. Før hun igen trak sin arm til sig og vendte ryggen halvt imod Mizech og Sheja, mens hun forsatte sit nysgerrige blik rundt på det han havde af remedier og ingredienser.
Det var nu ikke fordi hun efterhånden ikke havde bidt mærke i hver en ting, men varmen var stadig i kinderne, selvom den røde farve var faldet så meget, at hun nu bare lignede en som havde været lidt for meget under en høj sol, så forsøgte hun alligevel at skjule ansigtet lidt for hans gyldnede blik.

”Snyltehale!” Udbrød hun så smilende, mens hun drejede sig mod ham igen. De var vist begge to kommet fra, hvorfor hun havde fulgt med ham. Rødmen var nu helt væk, uden et eneste spor tilbage i den lyse hud.

Som han lige nåede at bemærke at hendes ansigt var rødt lod han det brede smil vokse, og han gav hende et nik. Lod hans øjne falde hen over nogle af flaskerne for at finde den flaske, hvor han havde det snyltehale henne. Der var da også så mange flasker, at det godt kunne være svært at finde det. Dog var han sikker på, at han godt kunne genkende det så snart han så det. Han lod hans øjne skimme nogle flere flasker, han tænkte lidt som han gik lidt til den ene side for at se efter, om det nu havde været på den hylde i nærheden at han havde stillet den flaske. Men efter at have kigget lidt nærmere fik han øje på flasken, og han greb fat rundt om den. Gik tilbage til Davina, og holdte flasken op foran hende"Som de ønskede"sagde han efterfulgt af et kækt smil. 

Han lænede sig op ad bordet bagved ham, som han lod hans blik hvile sig på hende, men kunne ikke helt undgå at kigge lidt på flasken også. Han var nærmest sikker på, at han slet ikke ville komme til at få brug for det. Han kunne give hende det hele, for hvis han nogensinde kom til at få brug for det skulle han nok finde noget. Som hendes ansigt ikke var rødt mere rakte han en hånd frem imod hendes ansigt, og lagde en finger ovenpå hendes underlæbe"Sikke så rødt dit ansigt dog kan blive"drillede han i samme øjeblik som han blinkede til hende. Han kunne virkelig ikke lade være med at drille hende, selvom hun nok hadede at han nævnte det. Han drejede så blikket væk fra hende, for at lede efter en tom flaske, han vidste han havde mange af dem herinde på lageret. Han bøjede sig en smule ned i knæene, og åbnede skabbet foran sig, han greb fat i en af de mange tomme flasker. Rettede sig op, og satte flasken på bordet, hvorefter han tog blidt fat i Sheja. 

Han strøg nogle fingre hen over hendes hoved og resten af kroppen, før han så kiggede på den. Flasken åbnede han, og løftede Sheja hen imod flasken. Tog en handske på bare for en sikkerhedsskyld. Det var ikke til at vide, om slangen enlig ville bide ham, og det ville den sikkert heller ikke. Mizech kiggede på låget til flasken, og han løftede låget hen imod hendes mund, sendte hende et blik før Sheja åbnede munden, og bed tænderne hårdt ned i låget. Med giften på låget kunne han næsten presse giften ud ad låget. Det gjorde han også, så der dryppede noget gift ned i den tomme flaske. Som flasken blev lidt fyldt strøg han nogle fingre hen over hans slange, og placerede den på hans skulder igen"Straffer du mig for ikke at have inviteret dig til en middag"drillede han kækt, som han tog handsken af, og gik tættere på hende. Lænede sig ind imod hende, som han endnu engang stod lænet op ad bordet. Han satte flasken med giften på bordet ved dem, og satte et låg på, dog ikke det hans slange havde sat tænderne i men et låg der ikke blev brugt til noget.

Da han ledte efter flasken med snyltehale blandt alle de andre, lænede hun hoften imod bordet ved siden af hende, mens hun betragtede hans bevægelser, med hovedet let på skrå så en lok af det røde hår faldt ned foran hendes øjne, kun for at blive skubbet om bag øret. Ja faktisk stod hun og betragtede hele hans statur.
Der var noget over ham, som ikke helt virkede menneskelig, men hun kunne ikke sætte en præcis finger på det, for selvom det virkede bekendt, så virkede det på samme tid også så fjernt.

Hun slog tankerne til side, da han vendte sig om og gik tilbage imod hende. Smilende tog hun imod den lille flaske og drillende lavede hun et lille nej for ham ”Mange tak den herre”.
Flasken indeholdt hvad de fleste nok ville betegne som tørrede små snoet kviste, som var fyldt med bittesmå torne som havde modhager for enden, en plante som ikke lod sig fjernes uden at det kostede blod. En sejlivet plante.

Ganske som forventet lod han endnu en kæk bemærkning om hendes rødmen falde, men denne gang var hun forberedt på den ville komme og det betød da også at den rødmen der kom ved hans ord, ikke fik andet end en lyserød tone, som havde solens stråler kysset hendes ansigt ”..Zech..” lødt det halv opgivende fra hende, da hun mærkede den varme rødmen førte med sig ramme hendes hoved. Han måtte virkelig nyde at drille hende på denne måde?

Det var med en nysgerrighed som strålede ud af hende at hun så med da han malkede noget af giften fra Sheja, men løftede alligevel et øjenbryn en anelse, da han tog en handske på først. Det var slet ikke faldet hende ind at han nok ikke havde samme modstand for gifte, som hende selv. Så hvor et bid måske kunne være endt fatalt for ham, så ville hun selv ikke mærke andet end en skarp smerte fra bidet.

Et fnis slap fra hende og hemmelighedsfuldt svarede hun hans spørgsmål med et ”Måske, man kan jo aldrig vide, vel?” før hun bed sig skævt i underlæben for at kvæle hendes lille blide latter.
Straffede hun ham måske lidt for ikke at invitere på middag? Nej, men hun nød tydeligvis hans selskab, for nu.

Med hovedet på skrå, og hans gyldne øjne hvilende på hendes ansigt lod han det brede smil brede sig på hendes ansigt. Lyden af hans navn der kom ud ad hendes mund kunne han godt lide, ville skam heller ikke have noget imod at høre mere af det. Han kunne så mærke Sheja's tunge imod hans hals, hvilket fik ham til at strække halsen en smule. Der var sikkert ikke nogen grund til at hans slange valgte at slikke ham på halsen, men alligevel løftede han et øjenbryn og mødte slangens blik. Han skulle lige til spørge hvad hans slange ville ham, men gik ud fra at der nok ikke var noget. 

Så vendte han sit blik på flasken ved hans side, der var virkelig mange flasker. Der var dog også en masse udstyr og mulighed for at brygge. Overvejelser om han skulle foreslå hende at bruge hans udstyr strejfede ham. Han drejede sig en smule, så han stod med fronten imod alle flaskerne. De fleste kunne han ikke huske, hvad enlig var. Men det var godt der var navn på alle flaskerne, samt at der også var navne på alle eliksirer. Dog var det ikke særlige navne til alle eliksirene det var nogle enkle navne. Lyden af hendes stemme fik ham hurtigt draget væk fra det han var igang med, og han drejede rundt. Han gik hen imod hende. Blinkede til hende med glimtet i øjet før han rakte en hånd frem imod hendes ansigt, lagde to fingre under hendes hage og trak hende tættere på sig"Davi"svarede han kækt som han lod hans øjne fange hendes. 

Imens han slange hvilede sig på skulderen, lagde han hovedet på skrå som han lod hans fingre kærtegne hendes hage en smule. Eftersom han havde trukket hende tættere på betragtede han hendes øjne lidt mere, de var utrolig flotte. Ikke lige noget han normalt ville se, for det var yderst specielt at møde nogen med to forskellige farvet øjne. Hans øjne studerede hendes ansigt som hun var kommet tættere på, kun takket været ham. At det havde været imod hendes vilje var han ligeglad med, han havde blot lyst til det så hvorfor ikke gøre det. Han sendte hende et drenget smil, og lod hans ansigt nærme sig hendes en lille smule"Jeg vil ikke have noget imod at du straffer mig, jeg er nærmere nysgerrig efter at se hvordan du vil straffe mig"lød det fra ham som han blinkede til hende. Han trak sig ikke tilbage, men stod blot fast foran hende, med den tætte afstand. Han havde heller ikke givet slip på hendes hage, og kunne nu godt lide at have lidt fat i hende som han havde nu. Selvom det nu ikke var det her de skulle, kunne man jo ikke lade være. Han kunne hvertifald ikke, der var da både noget pirrende og drilsk over det.

”3 ravstykker for dine tanker” lød det drillende fra hende, da hun kunne se hvordan han kort blev lidt fjern i blikket som han forsvandt ind i sine tanker. Han kom dog tilbage til hende, til dem da hendes stemme brød hans tanker og rev ham fri af dem, for nu. Kun for at han endnu en gang trådte tættere.

Varmen fra hans fingere var tilbage mod hendes hud, men denne gang var det hende som kortede afstanden som han trak hende tættere på sig. Det fik hendes lille hjerte til at slå ekstra slag, så blodet susede i hendes øregange.
Det tog hende hver en fiber i sin krop da hun forsøgte at bekæmpe den rødmen som næsten kun havde lagt sig igen, men nu truede med at komme tilbage ”Zech” slap hun lavmælt, uden at flytte blikket fra hans.

Kunne han høre hendes hjertes banken? Det var hun overbevist om han kunne så tæt som de stod. Varmen fra hans krop overdøvede varmen hans fingere satte under hendes hage, eller bildte hun sig det bare ind?
Hun glibede et par gange med øjnene ved hans ord. Han ville gerne straffes af hende?

Da hun bed sig i underlæben og lod den smutte fri fra hendes tænder var det med alt andet end et uskyldigt blik, men han fik ikke lov til at dvæle ved det længe før hun stillede sig let på tå, så hans tag ved hendes tage blev sluppet og hendes ansigt var få millimeter fra hans. Den ene hånd endte med at hvile mod hans brystkasse, så hun ikke bare væltede ind i ham.
De tofarvede øjne vandrede fra hans gyldne blik og ned mod hans fristende læber ”Mhm, jeg kunne straffe dig på mange måder” stemmen var blevet lokkende, legende og hviskende, mens hun strøg hans brystkasse med fingerspidserne.

Med ét træk hun sig og tilbage lagde noget afstand mellem dem, som havde de aldrig stået så tæt for få sekunders tid siden.