Af alle de ting hans mor Lilith havde fortalt ham om hans far, havde Mizech aldrig troet at han skulle høre ordet 'slave' fra morens mund. Han burde have blevet mere overrasket over at have hørt at hun havde en slave, men han fandt det ganske interessant. Fast besluttet på at se denne slave og møde ham, var dæmonen ankommet til en hytte. Han havde fået at vide, at slaven boede her og han havde skam valgt at tage herhen til bo stedet i aftens mørke. Der var en let brise som han nød hvergang den ramte hans hår, og tøj. Hovedet drejede han til den ene side, og kiggede på hans trofaste slange Sheja der sad roligt på skulderen. Han lagde armene over kors imens hans gyldne øjne hvilede sig på døren til hytten. 

Burde han enlig banke på først? Var det ikke en høflig ting at gøre? Han lod et lusket og drenget smil brede sig på ansigtet. Ja som om at han havde tænkt sig at banke på, han var da nød til at lave en fin entré. Plejede hans forældre ikke også at gøre det? Han lagde hovedet en smule på skrå og lod de gyldne øjne glide ned over døren. Den så ikke særlig holdbar ud, så det ville nok ikke være noget problem at ødelægge den eller sparke den ind. Som han stod og var klar til at lave en entré undrede det ham en smule, hvorfor en slave boede herude i mørket. Det var pludselig ikke så undrende for ham at hans mor havde en slave, det var noget der nærmest ikke undrede ham.

"Nå Sheja skal vi"lød det flabet og kækt fra ham, som han slappede af i armene,  og lod dem hænge ned langs hans krop. Han løftede den ene fod, hvor han så hurtigt sparkede døren ind. Hurtigt kunne han se hvordan den faldt bagover ned på jorden, og lod hurtigt hans øjne glide rundt på omgivelserne. Der var da ganske hyggeligt, og som han fik øje på skikkelsen sendte han ham et lille smil"Du må være Murizz"fløj det ud ad munden på ham som han blinkede til ham. Som Mizech mærkede hans slange imod hans kind. Måske han hellere burde rejse døren op igen, så han det valgte han at gøre. Drejede rundt og gik hen imod døren, bukkede sig lidt ned og løftede den op på plads igen. Så vendte han rundt igen, så han stod med fronten til denne slave. Han lagde hvilende armene over kors og lagde hovedet på skrå.

Efter den rædselsfulde oplevelse med Deavás og Lilith, havde Murizz ikke turde at sætte fod i sit eget værelse. Døren havde været så rådden, at den ikke længere holdt sollyset ude om dagen, så for at kunne sove i sofaen i stedet for sin seng på værelset, havde han fået hjælp til at fikse den. Døren ind til værelset var lukket, så han ikke behøvede at se det ødelagte lagen, der stadig lå krøllet på sengen, fyldt med blod og diverse andre, klistrede væsker.
Murizz havde været fast besluttet på at komme ud i nat. Han kunne ikke sidde og svinde helt hen i hytten for evigt. Han var kommet sig over værre, selvom det bestemt ikke havde været let.

Murizz tog en dyb indånding, da han rejste sig fra sofaen og tog de første skridt mod døren. Han nåede bare ikke langt, før døren blev sparket ind og han udbrød et panisk hvin. Han trådte forskrækket tilbage, men nåede lige at ramme sofaens ene ben med hælen, så han væltede ned at sidde alt for skævt på armlænet og så trillede han videre ned på gulvet, som han ramte med et bump.
"Argh, du gav mig et chok! Har du aldrig lært at banke på normalt?!" Brokkede han sig, med en tydelig panik i stemmen, som han hurtigt kom på benene igen. Han rykkede sig straks om bag sofaen, som om det ville gøre det lettere at holde sig på afstand af den fremmede.
"Hvem er du og hvor kender du mig fra?!" Sidste gang Murizz fik besøg af en, der kendte hans navn før han kendte deres, var det Deavás. Trods hans første møde med Deavás egentlig var gået nogenlunde, så havde han senere vist sig at være direkte ond, så Murizz havde paraderne oppe, billedligt talt. Og var det en slange, der snoede sig om den uhøflige fyr? Han var da en spøjs type.

Synet af drengen der pludselig befandt sig bagved sofaen fik Mizech til at løfte et undrende øjenbryn og han drejede hovedet en smule, var der mon nogen han ventede på som han var bange for. Eller måske det var Mizech's mindre elegante entré der havde gjort det, men han undrede sig godt nok. Han gik tættere på og bukkede sig en smule, imens han bøjede sig en smule så han sad på huk ved denne person. At han havde brokket sig fik ham til at sende ham et bredt smil, og han trak kort på skulderen over hans spørgsmål. Om det var fra hans mor eller far han havde det fra vidste han ikke, han var ikke engang sikker på om de bankede på nogen af dem. 

"Jeg vil lyve hvis jeg sagde ja, så jeg vil være ærlig og sige nej"sagde han og holdte han gyldne øjne hvilende på personen, hvorefter han løftede en hånd op til hans slange. Han strøg en hånd hen over den imens hans fokus faldt på personen foran sig, personen hvis navn han havde fået at vide fra hans mor. At hans mor havde en slave som var Murizz havde enlig ikke undret ham, jo en smule men hvad så med hans far. Havde han overhovedet nogle slaver. Mizech fik et undrende udtryk på ansigtet som han tænkte lidt. Kunne hans far være typen der havde slaver, han vidste det faktisk ikke og slog de tanker ud ad hovedet for at sende Murizz et bredt smil. Han lagde hovedet på skrå og lod sig falde ned på røven foran ham, og han strakte sig en smule. 

Slangen slikkede ham på kinden imens den raslede lidt, og Mizech kiggede kort hen på den som han ikke lige kunne forstå, hvorfor den skulle rasle der var da ikke nogle fjender i nærheden. Måske den bare kedede sig, og han lod hans øjne glide ned over personen hvorefter han pludselig kunne dufte nogle bekendte dufte. Mest den der passede på hans mor, og han kiggede undrende rundt. Havde hans mor og far været her sammen? Med denne dreng her? Det lød da en smule underligt i hans ører, hvorfor skulle de alle tre være i samme rum, hvad lavede de dog alle tre sammen. Han kunne godt mærke at han begyndte at stille spørgsmålstegn ved det ene efter det andet. Han sukkede så, og lod hans blik hvile sig på Murizz igen"Jeg er Mizech L'Mort, men kald mig Mizech min mor nævnte at hun havde en slave der boede her, hvilket må være dig"sagde han med et kækt smil på ansigtet. Han trak så det ene ben op under sig, og lagde en hånd rundt om knæet, bare for at sidde lidt mere tilpas.

Burde han nævne at han også var barn af Deavás? nej det kom vel nok på et tidspunkt, han kendte ikke engang hans far, men sjovt nok lignede han åbenbart ham meget, nærmest på en prik. Han havde intet fra hans mor, kun øjnene.

Den fremmede kom tættere på og satte sig til rette på gulvet, kun en lille meter fra Murizz. Der var noget utrolig bekendt ved ham og det gjorde Murizz endnu mere utilpas, for han vidste med det samme, hvem han mindede ham om. Han mindede ham om Deavás. En lidt mindre intens Deavás. Ubehaget over tanken forblev, men tanken skubbede han hurtigt væk, for det var jo ikke muligt. Deavás slog ham ikke som typen, der tullede rundt og spredte sine gener. Alligevel sørgede Murizz for at holde lidt afstand til den fremmede, bare for at være sikker.

Han nævnte sin mor og Murizz fik et noget undrende udtryk i ansigtet. Hans mor? Der gik ikke mange øjeblikke, før han udmærket godt var klar over hvem han talte om.
"Din mor er Lilith..." Konstaterede han lidt mumlende og med en lettere rystende stemme. Han trådte et par skridt længere væk fra Mizech, for nu var det lige pludselig heller ikke så underligt, at han lignede Deavás så meget.
"Så din er far er Deavás?" Spurgte han lidt usikkert, for han kunne selvfølgelig tage fejl.
"Åh nej, vær sød at sig, at du ikke er kommet med ordrer fra dem om at gøre mig noget?" Han lød en smule panisk, for selvfølgelig var det hans første tanke. Han vidste jo godt hvor meget de to dæmoner havde nydt at gøre livet surt for den lille, splejsede vampyr, og hvis han var søn af Lilith og muligvis Deavás, ville det ikke undre ham, hvis Mizech var mindst lige så slem. Derfor gik han også endnu længere bagud, indtil han mærkede væggen mod ryggen og ikke kunne gå længere. Han ville helst ikke alt for tæt på Mizech, før han vidste hvad hans intentioner var.

Som drengen pludselig blev panisk, og fik flyttet sig længere væk fra ham fulgte Mizech ham med øjnene, og lod et øjenbryn glide op i panden på ham. Han kunne da slet ikke forstå, hvorfor drengen havde flyttet sig helt hen til væggen, og han kunne umuligt glide igennem væggen. Dog som han hørte hans mors navn rejste han sig op, og gik hen imod Murizz. Han satte sig på huk ved ham, og lagde hovedet på skrå som han kiggede på ham med undrende øjne. Det var da hans mors slave ikk? Og som navnet Deavás forlod hans læber kiggede han endnu mere på ham, og lænede sig ind imod ham"Kender du mine forældre"lød det meget undrende fra ham, som han løftede en hånd op til hans slange. 

Han strøg den hen over hovedet, hvorefter han lagde en finger under slangens hage. Hvad havde hans forældre lige lavet med denne dreng, og før han nåede at tænke de tanker gik det op for ham. De havde sikkert været grusomme, og udnyttet ham. Mizech vendte så blikket væk fra drengen, og rejste sig op igen, han gik lidt rundt i rummet. Duften af hans mor hang da tydeligt i luften, og duften af hans far var der sikkert også. Den far han ikke engang havde set, eller kendte til men hvorfor skulle hans far også opsøger ham, hvad han havde hørt fra hans mor var Deavás ikke typen der ville opsøge hans barn, og ikke gang ville have et. Ikke at hans mor var meget bedre, Lilith ville heller ikke have et barn. Et lusket smil bredte sig over hans ansigt, og han kiggede hen over skulderen på drengen, før han gik hen imod ham igen.

"Jeg ville ønske jeg kunne sige, at jeg ingen far har, men jeg kan ikke lyve mig fra det"sagde han med et dybt suk. Han lod hans gyldne øjne glide ned over Murizz, og han sendte ham et bredt smil som han rystede på hovedet til hans spørgsmål om at han var kommet med ordrer fra dem til at gøre ham noget. Ikke at Mizech havde tankerne om det, men han var jo barn af de to så det ville ikke undre ham hvis det ville komme. Han lænede sig ned imod drengen, og blinkede til ham før han greb fat i hans hånd og hev ham op at stå. Så gik han hen til sofaen med ham, placerede ham ned i den, hvorefter han satte sig ned ved siden af. Han kunne mærke, hvordan hans slange slyngede sig ned over hans arm, og han holdte fortsat det brede smil på ansigtet, og drejede hovedet så han kiggede på Murizz"Jeg er ikke kommet med ordrer fra dem, men hvad er der sket her deres duft hænger jo i luften"sagde han undrende uden at afsløre hans intentioner med Murizz. Ikke endnu, det skulle nok komme han forholdte sig venlig og sød overfor drengen, selvom hans forældre nok havde handlet anderledes til at starte med.

Murizz havde ikke fået noget at spise i flere dage og var derfor ikke helt så frisk, som han kunne have været. Men han brugte den lille mængde energi han havde, på at holde et vågent øje med Mizech. Han forventede jo selvfølgelig, at drengen ville være mindst lige så forskruet og led, som forældrene. Murizz nikkede let.
”Ja? Du sagde, at din mor havde fortalt hun havde en slave her og den eneste kvinde, der er herre over mig, er Lilith. Og så gættede jeg bare på, at Deavás er din far, fordi… du ligner ham ret meget,” sagde han, bare for at forklare Mizech hvordan han var kommet frem til det, for ja, han kendte helt bestemt den andens forældre. En hel del bedre, end han egentlig ville.
Murizz fulgte hans hånd med blikket, som den blev flyttet op mod slangen og han lænede sig lige lidt længere tilbage, helt ind mod væggen. Han havde ikke synderligt meget lyst til at komme i nærheden af det dyr. Af nogen dyr.

Trods hans tydelige panik, kunne man lige ane et lille smil i mundvigen, som han hørte Mizechs ord. Han kunne vel godt forstå ham lidt, som han nok heller ikke ville have det specielt godt med at have sådan en som Deavás som far. Men nok af helt andre grunde. Han kommenterede ikke på det og ville heller ikke have nået det, som Mizech greb fat i hans hånd og trak ham op at stå. Murizz udbrød et overrasket gisp, før han blev trukket med hen til sofaen og sat ned. Han rykkede sig helt ned i den modsatte ende af sofaen, bare for ikke at sidde alt for tæt på ham. I stedet for panik, begyndte han at se noget undrende ud. Mizech var helt bestemt ikke som nogle af sine forældre. I hvert fald ikke af hvad han havde givet af førstehåndsindtryk.
”Åh, øhm.. De var her for ikke så lang tid siden og de… De var ikke så søde,” sagde han i en lettere misfornøjet tone. Han havde egentlig ikke lyst til at gå i detaljer, for han var sikker på ikke at kunne holde tårerne tilbage, hvis han gjorde.
”Hvorfor er du her? Er du virkelig bare kommet for at se din mors slave?” Spurgte han, som han trak begge ben op under sig og lagde armene om dem. Han lød næsten helt trist, da han spurgte. Han følte sig i forvejen så uvigtig og hvis hele deres onde, dumme familie skulle komme og se slaven, ville det kun blive værre. Måske han var heldig, at Mizech var anderledes?

Et overrasket udtryk bredte sig over hans ansigt som denne dreng pludselig rykkede væk fra ham. Han forstod ikke helt hvorfor, og stirrede nærmest også undrende på ham som han var igang med at kæle lidt for slangen der raslede lidt. Det var sikkert ikke fjendtligt at den raslede, måske var det bare fordi den fandt lugten der hang i luften interessant. Mizech vidste hvertifald ikke helt, hvad han lige skulle mene og synes om det. I det mindste var der ikke dukket en masse billeder op i hans hoved, og hvorfor undrede det ham heller ikke at hans mor sikkert havde gjort et eller andet i denne hytte med Murizz. Som drengen dog nævnte at den eneste der var herre over ham var hans mor bredte der sig et smil på hans ansigt. Så det var hans mor's slave, interessant og han lagde hovedet på skrå som han lænede sig en smule frem, og lod albuerne hvile på hans lår.

"Det havde hun, jeg vidste ikke andet end et navn, og at du skulle bo her i hytten"sagde han som han lod han gyldne øjne glide lidt rundt på omgivelserne. Her var nu meget hyggeligt, selvom det næsten stank af hans mor og hans far? Han kendte ikke lige han far's duft men hvis de begge to havde været her sammen... Med denne dreng, måtte der helt sikkert været sket noget, spørgsmålet var bare hvad. Han kunne mærke nysgerrigheden boblede inde i ham, men ville det ikke være alt for uhøfligt bare at spørge ham direkte omkring det. Han kunne ligeså vente, ja det var helt klart den bedste mulighed lige nu. Da drengens ord om at han lignede hans far meget lagde han hovedet endnu mere forover og lod blikket vende ned i gulvet, han sukkede lidt. Ja det var nærmest sjovt, hvorfor han skulle ligne hans far så meget. Han lignede overhovedet ikke hans mor, intet tegn på blå hud, eller horn"Du kender min far"spurgte han så undrende og næsten overrasket som han drejede hovedet hen imod ham.

Han lænede sig så tilbage i sofaen, og lod hans blik falde op på loftet. Som han hørte drengens ord om at de var her for ikke lang tid siden, og de ikke havde været søde mærkede han igen nysgerrigheden boble indeni, hvis bare drengen vidste at han heller ikke var den sødeste ville han sikkert hade ham som han måske hadede hans forældre. Men Mizech behøvede da ikke vise drengen de frygtelige og onde sider af ham selv lige nu, for han kunne da godt lide at snakke med drengen. Desuden var han jo også ganske flot, så han skulle nyde synet og det gode selskab også selvom Murizz var i panik. Mizech drejede hovedet hen imod ham, og sendte ham et bredt smil før han rykkede tættere på ham, og rakte en hånd frem imod hans ansigt, han prikkede ham i panden med en finger som han også blinkede til ham"Ville du tro mig, hvis jeg sagde at jeg ikke kun var her pågrund af de ting"sagde han kækt som han holdte blikket på ham lidt mere før han langsomt trak sig tilbage. Han valgte bevidst ikke at svare drengen på hans ord om at hans forældre ikke var søde, men han var pokkers nysgerrig"Du nævnte at de ikke var søde,hvad gjorde de ved dig"spurgte han undrende med et løftet øjenbryn for han var da nød til at vide det.

Hver gang Murizz hørte den mindste lyd fra slangen, løb det ham koldt ned ad ryggen. Han havde ikke kun rykket sig så langt fra Mizech han kunne, men også så langt fra slangen han kunne, for ingen af dem gjorde ham yderligere tryg. Hvis Mizech talte sandt og Lilith virkelig var hans mor, ville det næsten undre ham hvis æblet var faldet langt fra stammen. Desuden var Murizz aldrig så heldig, at få besøg af venlige typer og venlighed var ikke ligefrem det, der strålede ud af fyren, der havde sparket hans dør ind. Murizz fik et lidt misfornøjet udtryk i ansigtet, som han hørte Mizechs spørgsmål.
”Lidt mere end jeg har lyst til,” mumlede han og rynkede let på næsen. Fordi han altid endte med at rende ind i folk, der ikke ville ham andet end ondt, havde Murizz det egentlig bedre med bare at være alene. Han havde heller ikke ligefrem været forberedt på at skulle andet end at skaffe lidt at spise i nat, men det fik Mizech hurtigt ændret på. Det var da heller ikke så slemt at have en at snakke lidt med, trods han selvfølgelig stadig ikke kunne slippe den tykke nervøsitet over ikke at vide, hvad han havde i sinde at foretage sig her.

Mizech rykkede tættere på og Murizz fulgte hans hånd med blikket, som denne blev løftet og kom hans ansigt nærmere. Han rynkede brynene let, som han sendte fingeren, der prikkede ham i panden, et lidt skeptisk blik, før han så tilbage mod Mizech. Hans ord fik et lille, næsten usynligt smil frem på hans læber, for underligt nok troede han på ham. Hvis han kun var kommet for at gøre ham ondt, ville han så ikke allerede have gjort det? Men det lille smil forsvandt igen, ved det næste spørgsmål.
”De.. bandt mig…” Murizz startede på at svare, fordi han efterhånden var så vant til, at svarede han ikke på en andens spørgsmål, ville han blive straffet. Inden han nåede at fortsætte, gik det dog op for ham at det vist ikke var tilfældet her.
”Det kan være lige meget. Jeg vil hellere snakke om dig,” sagde han, for det var en hurtig mulighed for at dreje opmærksomheden væk fra sig selv.
”Følger den der efter dig alle steder?” Spurgte han, med en tydelig afsky i stemmen, som han skævede mod slangen. Det var bare for at få at vide, om den virkelig behøvede at være her, for det var ikke et dyr han så som det hyggeligste kæledyr.

De gyldne øjne led ned på hans slange på hans skulder som han hørte spørgsmålet fra ham, om hans slange fulgte ham alle steder han gik. Han gav Murizz et nik, som han løftede en hånd op til slangen, og lod nogle fingre glide hen over den. Den havde tungen ude og slikkede hans fingre hvilket fik et bredt smil frem på Mizech's ansigt. Så vendte han blikket tilbage på Murizz, og han lænede sig en smule tilbage i sofaen, og lagde hovedet bagover som han automatisk kiggede op i loftet. Han rynkede brynene ved duften af hans mor og far, og som han hørte ordene om at de bandt ham kunne han ikke lade være med at få et lusket smil frem. Han ville slet ikke indrømme at han selv kunne finde på det, men han havde ikke lige en grund til at gøre det imod Murizz endnu. Det ville dog ikke undre dæmonen hvis det ville komme, men hvad drengen ikke vidste var jo kun godt ikk?

Han drejede hovedet hen imod drengen, og løftede et øjenbryn efter at han havde sukket en smule"Det undrede mig ikke..."sagde han nærmest opgivende, lagde tydeligvis skjul på at han selv kunne finde på det. Han holdte sig jo på hans gode side lige nu, eller god og god så venlig han nu lige kunne være. Det var nok ret underligt eftersom drengen virkede tila t have forventet at han ville være ligeså grusom som hans mor og far. Det var ikke lige tidspunktet Mizech skulle afsløre overfor Murizz at han var ligeså slem som hans forældre, for lige nu var deres samtale jo ganske god, så hvorfor ikke fortsætte. Der poppede pludselig så mange spørgsmål op i hans hoved, og han holdte hans blik på ham og bøjede det ene ben som han fik trukket op under sig. Bare for at sidde lidt mere afslappet, og han lagde hovedet på skrå som han sendte Murizz et bredt smil"Vil du røre ved hende, hun virker ikke fjendtlig overfor dig"sagde han som hentydet til at hans slange var frisk på at blive rørt ved af Murizz, hvis han ville.

Hans ord om at han meget hellere ville snakke om ham fik et charmerende smil til at dukke op på hans ansigt, og han blinkede til Murizz, som han rykkede lidt tættere på ham. Han vendte kroppen en smule så han sad skævt på sofaen med fronten en smule imod ham. Han lagde den ene hånd ovenpå sofa ryglændet, og lod den anden kæle lidt for Sheja hans slange"Mine forældre har ingen slanger, jeg havde heller ikke troet jeg skulle have en, den følger med mig overalt"sagde han nærmest overrasket og skuffet, men stadigvæk med hans blik fortsat på Murizz og det charmerende smil på ansigtet.