Det var ikke ofte at Doran brugte sin aften på den lokale beværtning, men der var bestemt mere prestige og stil over denne end på nogle af de andre kroer og værtshuse som han havde besøgt under sine rejser rundt i landet. Balzera havde altid havde en hvis stil over sig, det var ofte det samme design, de samme stoffer og materialer, med de samme farver som danne en lystig og farverig by - og han elskede det! Det afspejlede ham selv, han var altid klædt i nogle af de bedste klæder og stoffer, og ligeså farverige som omgivelserne i Balzera.

Denne aften var sky fri, den var lummer men behagelig at bevæge sig rundt i, dette gjorde dog også at beværtningen var mere fuld end man normalt oplevede, hvilket Doran egentligt ikke befandt sig synderligt godt i. Han kunne godt lide de mere rolige steder, hvor man kunne høre hvad man selv tænkte og ikke mindst fremføre en samtale. Han sendte et roligt, næsten tomt smil til bartenderen og forsatte ind i stuen hvor flere folk sad på de store farvede puder, ved de små borde og drak af de guldbelagt krus. Et opmærksomt blik fangede en ung kvinde, som han bestemt ikke havde regnet med at se denne aften, og slet ikke på dette sted. Men det var positivt, den skønhed som hun bar med sig så man ikke hverdag. "Deres højhed" Kom det dæmpet fra ham, som han sendte et venligt og charmernde smil mod den unge kvinde - en kvinde som man kun kunne beundre, hun var skøn på alle måder, "Jeg havde ikke regnet med at se Dem, dette sted her til aften." Han gik langsomt frem mod hende, og rengede ikke med at hendes vagter ville gøre nogen modstand, han tog hendes hånd og lod hans læber placere et kys på håndrykken, "Jeg må sige at De ser utrolig smuk ud her til aften"

Malika stod tæt på en stor gul pude, med et guldbelagt krus i hånden. Hun var iklædt et mørklillae silkesjaler, og havde et guldbælte om maven samt samtlige guldsmykker om arme, ankler og hals. Eftersom det var aften, var hendes hår og hoved ikke dækket til med et yderligere silkesjal, men i stedet var hendes lyse hår stort og pragtfuldt, med flotte bølger. Hun var pyntet op til aftenens hygge med okker på både bryn, vipper, kinder, læber, fingerled, albuer, knæ og ankler. Godt nok kunne man ikke se hendes knæ lige nu, men man kunne jo aldrig vide hvad der ville ske på en hyggelig aften ude.

Efter Malika havde været kidnappet for ikke så lang tid siden, havde hendes far valgt at hun skulle passe mere på sig selv – derfor var der tre civile vagter. En ude foran kroen, en ved baren og en i modsatte ende af lokalet Malika befandt sig i. Ud over det havde hun to vagter som stod bag hende, så hun ikke følte hun var ude med dem. Hun tog en tår af sit glas og man kunne se hun nød sin drink. Af og til havde der været forskellige ovre for at snakke med hende, nogen blev sendt væk, andre valgte selv at gå efter kort tid, intimideret af vagterne.

Malika blev opmærksom på en ung herre der nærmede sig hende, og hun smilte kærligt til ham som han hilste. ”Så var De da heldig at se mig alligevel,” svarede hun ham tilbage, som hendes blik fulgte ham. Vagterne stod stille og lod ham nærme sig. Den frie hånd blev taget i hans og fik et blidt kys på håndryggen. Hun gav ham et skævt smil tilbage som han fik rettet sig lidt op ”Hvad fedter De for, Qoherys?” smågrinede hun.

"Man er altid heldig når man møder Dem, Prinsesse" Kom det roligt fra ham, med et lille blink med øjnene samt et charmerende drillende smil. Hun var skam altid dejlig at rende ind i. Han kunne ikke lade være med et komme med et smil, "Jeg hilser blot venligt på min Prinsesse, med den rette etikette. Må jeg sætte mig?" Doran gik ind bagved de store vagter og satte sig på en af puderne som stod overfor hende. Okay, måske hilste han ikke alle prinsesser med samme ynde og etikkette, det var hvert fald ikke alle som havde den samme skønhed som Malika havde. 

"Tjener?" Kom det fra ham som en ung tjener gik forbi dem, og som han lige nåede at få fat i inden hun gik forbi, "Er det muligt at købe en flaske af den vin, som den unge kvinde drikker, samt et krus til mig? Tak!" De lavede noget fantastisk vin her nede, selvom vejret og klimet bestmet ikke altid var det bedste til den slags, og at nyde et glas eller to virkede bestemt ikke forkert, når man allerede befandt sig på en kro. 

"Hvordan går det dem, Malika?" Det var ikke så længe siden at hendes kidnapning havde stået på, så det var sikkert noget som havde berørt hende og stadigvæk gjorde. Det måtte helt sikkert være en frygteligt oplevelse. "Thank you," Doran søgte tjenerens blik som hun kom tilbage med det han havde bestilt og han fik heldt et glas vin op, som han roligt smagte på efterfølgende.

Malika smilede skævt til ham. Så smigrende han var. En lille latter undslap hendes læber, som han fortalte at han blot hilste. Et lille nik, blev sendt i Dorans retning, som en godkendelse til at han kunne sætte sig. Hun valgte at slå sig ned i den gule pude ved siden af Dorans. Vagterne valgte derefter at gå ud af hendes syne. Den ene holdt øje med hvad der foregik foran hende, den anden holdt øje bag hende.

Malika fulgte hans bevægelser, som han fik fat i en tjener og bad om en flaske af den vin hun selv sad og drak. Det var vel meget passende, så kunne hun måske også få et glas mere, eftersom der ikke var meget tilbage i hendes glas. Heldigt for hende at det var en af hendes yndlingsvine.

Hendes blik rettede sig tilbage fra tjeneren og hen til Doran. ”Det går mig så fint,” svarede hun ham og skar lidt ænder af den bemanding der nu var nødsaget til at følge hende. ”En gang i mellem kunne jeg godt tænke mig at være mere alene, men det er nu kun inde i mine gemakker jeg er det,” hun himlede opgivende med øjnene. ”Og der er mine tjenestepiger og min slave næsten altid,” hun fladede lidt ud på puden, med armene til hver sin side. Hun mente ikke at hendes far havde snakket så meget om hendes kidnapning til andre, men måske var der sluppet et fordruknet ord til et møde? Malika havde virkelig prøvet at holde det så nede på jorden som muligt, for hun syntes virkelig ikke det var så slemt det der var sket… Eller måske var hendes hukommelse bare sløret eftersom hun blev fuld næsten lige efter hændelsen. Hun havde trods alt slået sig lidt i det hun prøvede at flygte. Det fik hende til at rømme sig en smule, eftersom det mindede hende om smerten i ribbenene.

//For reference er tråden !her! Linket viser fra hvor kidnappelsen ’begyndte’. //

Doran lænede sig overfor at fylde lidt mere vin i hendes glas. At han havde sørget for sig selv først, var måske ikke helt så hensigtst mæssig når man var i prinsesses selskab. Men han håbede ikke at det blev taget så tungt, ikke når man tænkte på hendes nærste ord. Måske ville hun blot minde lidt mere som en almindelig kvinde, og blive behandlet derefter?

"Dejligt at høre" Kom det roligt fra ham med et smil, rettet mod den smukke prinsesse. Oppuddet af vagter var helt sikkert altid stort, hvorend Malika bevægede sig, hun var prinsesse og kongelig, så han forstod godt hvorfor vagterne sværmede om hende, blot for at passe på hende. "Jeg forstår hvad De mener" Godt nok havde han aldrig selv været omringet af vagter, som passede på ham - så vigtig en person var han ikke i byen, men han kunne sagtens gøre egne tanker om dette. "Hele tiden blive overvåget, for at blive passet på. Men samtidig, du er en vigtig person." De var der selvfølgelig kun for at passe på hende, men han forstod godt hvorfor hun havde det svært ved hele tiden at blive overvåget, for det gav ikke hende den alene tid og privat tid som en ung kvinde som hende havde brug for, [/b]"De har vel muligheden for at sende dem ud?"[/b] Han kendte de fra sig selv, sin egen slave var også altid inden for rækkevidde når han var i hjemmet. Det var både rart og skidt - men han var ikke presset som prinsessen var, i forhold til Prinsessen.

Han lod blikke hvile på hende, som hun slængede sig i puderne. Hun var meget tiltalende og attraktiv, en utrolig smuk kvinde.