Aileen havde haft en hård måned. hendes skuespiller truppe havde haft en svær periode i vinteren og havde frøsset meget. så de fleste havde været syge desværre. Aileen kom til ønske springvandet. de havde ingen optræden før folk var raske. hun stod med en krystal i hånden og så ned i springvandet. hvordan formulerede hun mon sit ønske bedst. hun ville ikke ha hendes ønske blev misforstået. hun tog krystallen ind til hjertet og lukkede øjnene. alle stemmer og alle lyde forsvandt og hun stod roligt bare der og lod stilheden faldt rundt om hende.

Aileen var skuespillerinde i en trup der rejste rundt og fik historier til deres stykker. de var ikke særlig kendte men folk der så det var altid glade og klappede højt. så Aileen havde da tit overvejet at gå til teateret men denne trup havde lige som hjulpet hende igennem en meget svær tid hun havde med sine forældre.  forældre hun ikek havde set i lang tid.

Lianna havde kun været i byen meget få gange før i sit liv, som oftest når de skulle sælge noget fra gården eller købe noget, man ikke kunne få ude i landsbyen. Hun mindedes noget om, at der var et ønske-springvand i byen, så det var hun nu på udkig efter. Hun var ikke helt sikkert på om hun reelt troede på det her overtro eller ej, med at smide en krystal i springvandet og så ville ens ønske gå i opfyldelse, men det kunne vel umuligt skade tænkte hun. Hun var dog tæt på at opgive at finde springvandet, byen var større end hun huskede, og hun var sikker på hun efterhånden var faret vild. Hun var sekundet fra at give op og vende om, da hun så noget længere fremme der lignede et springvand, og kort efter så hun en kvinde smide en krystal i vandet. Så det måtte det være det rigtige sted. 

Smilet bredte sig på hendes læber, som hun gik hen mod springvandet, og placerede sig et stykke fra kvinden der allerede stod ved springvandet. Lianna fiskede en krystal op af sin pung, og tog den ind til sig, som hun havde set kvinden gøre inden hun kastede den i vandet. 
Jeg ønsker, at jeg må finde ud af hvad der er sket med min bror, Alf. 
Tænkte hun, inden hun gav krystallen et kys og smed den i vandet. Bagefter satte hun hænderne på kanten af springvandet og kiggede ned i vandet, usikker på hvad hun nu skulle gøre.

Aileen stod roligt ved ønskespringvandet og kastede til sidst sin mønt, hun trak vejret dybt imens hun tænkte sit ønske. "lad folket blive raske så vi igen kan optrade" sagde hun og lukkede op for lyde og stemmer, det første hun hørte var skridt der kom mod springvanddet. hun så mod en kvinde der kom over mod springvandet. hun var faktisk smuk.
Aileen satte sig på kanten af springvandet og så ud over folket der gik rundt. vis hun kunne ville hun ha påvirket folkets sindsstemning. men hun havde ikke lyst til at folk følte som hende. faktisk vilel hun hellere ha det som dem lige nu.

Lianna så over på den anden kvinde, der også stod ved ønskespringvandet. Hun så ud til at være nogle år ældre end hende selv, men stadig ung. Hun så ud til at være bekymret eller ked af noget, hun var i hvert fald ikke helt glad, kunne Lianna se. Gad vide hvad hun tænkte på?
Hun overvejede lidt, om hun skulle gå over til hende, hun så umiddelbart venlig nok ud. Lianna rettede sig derfor op igen, og gik over mod den side af springvandet, hvor kvinden stod.
”Hej.”
Hun smilede venligt mens hun så på kvinden, og tænkte lidt over, hvad hun mere skulle sige. Hun var ikke så vant til at snakke med folk hun ikke kendte endnu, så at starte en samtale med en vidt fremmed var ikke så nemt.
”Er du her fra byen?”
Hun håbede, spørgsmålet ville være nok til at starte en samtale med kvinden.