"Ziwa!"lød det højt fra Pharos som han løb efter hans ræv der virkede til at have fået lugten af et eller andet. Han vidste ikke engang, hvor de var på vej hen men valgte blot at følge efter ræven. Zion var hurtig til at nå op ved siden af hende, og han fik hende til at stoppe ved at træde ind foran hende. Han knurrede lidt ad hende, men det forsvandt hurtigt da han hørte noget. Da Pharos nåede hen til dem kiggede han rundt, den her by havde han hvist aldrig været i før. Hans dyr kiggede rundt som om de var forvirret, men så satte de sig begge to ned for at studere omgivelserne lidt mere. 

Et suk kom fra Pharos's mund"I to er godt nok umulige engang imellem"Han strøg hænderne hen over både Ziwa og Zion. De nød det meget, og havde begge to et smil på ansigtet, og Pharos tillod sig så at kigge lidt mere rundt. Den her by virkede til at være et sted for pirater, men her var da også meget hyggeligt. Han rettede sig op efter at have kælet lidt for Ziwa og Zion, og gik lidt rundt for at se sig omkring. Der var mennesker her og der, men ingen af dem havde han set før eller kendte. Måske han skulle tage chancen og undersøge en kro eller andet i nærheden, så han ikke skulle stå her og kede sig i alt for lang tid. Selvom hans dyr havde helt andre meninger lige nu, for det virkede til at de hellere ville sidde og kigge rundt på omgivelserne"Hmm"mumlede han imens han tænkte lidt som hans orange øjne fulgte de forskellige folk der vandrede rundt. 

Orphelia havde været rundt og tjene lidt nemme mønter ved at danse for folk og nu havde hun endelig samlet bare lidt ind, så hun havde mulighed for at kunne pleje sit alkoholmisbrug. Hun havde altid kunne lide kroen, mest af alt fordi der var så mange folk at snakke med, andre pirater der var friske på alt muligt og nu var hun så kommet i kløerne af Hr Nostalghia. En klam gammel ussel pirat, der efterhånden havde været på havet alt for længe, hvilket havde gjort ham sur, bitter og forbandet liderlig. Efter flere forsøg på at sige nej tak og han ikke havde forstået en hentydning, var hun endt i slagsmål med nogle af hans mænd, samt hans datter Heather og med et gik kroens dør op og hun blev kastet ud, døren lukket efter hende.

”MÅ ZALADIN TAGE JER ALLE!” hvæsede hun irriteret i retning af døren som hun var kommet på benene igen. Hun så sig omkring og blikket faldt på en ret mærkværdig fyr der stod med en tohalet ræv og en ulv? Hun må have fået for meget at drikke, det var hun overbevist om, for det gav slet ikke nogen mening i hendes hoved… ”Hey eh!  Hallo er du virkelig? Hah, Vent… Vent lidt” kom det fra hende som hun tumlede over mod manden.

Lyden af en høj stemme fik Pharos til at kigge lidt rundt, hvor kom det fra? Han undrede sig som han stod med armene over kors. Zion havde rejst på de fire poter og begyndter at snuse rundt for at se om han kunne se noget, og måske opfange noget eller nogen. Men han stoppede op da hans to farvet øjne mødte en kvinde. Han løb hen til Pharos og satte sig ved siden af ham, og skulle til at kigge ned på Ziwa men hun var allerede luntet hen imod kvinden. Et dybt suk kom fra Pharos's mund, og han holdte blikket rettet på kvinden. 

Som hun tumlede hen imod ham kiggede han endnu mere undrende på hende. Han vidste virkelig ikke, hvad der skete men hun havde hvist fået alt for meget at drikke. Ziwa var løbet hen til hende og begyndte så at løbe rundt om hende. Pharos sukkede endnu engang"Ziwa!"råbte han højt og begravede hænderne i hans bukselommer som han gik tættere på kvinden. Han kunne tydeligt lugte duften af alkohol, hvilket ikke gjorde ham noget men det var ikke den bedste duft i følge ham. Ziwa stoppede med at løbe rundt om kvinde som hun stod henne ved Pharos og Zion. Måske han skulle tilbyde hende en støttende arm, men efter at han havde betragtet hende lidt mere kunne han se at hun var en elver. En pirat elver? Han lod hans blik glide ned over hende, og han låste hans blik på hendes ansigt. Hovedet lagde han på skrå"Har du brug for hjælp"spurgte han undrende med begge øjenbryn løftet i panden. 

Hvad var hun for en elver, hun var ikke det samme som ham. Men var der ikke kun to andre muligheder, han blev nysgerrig. Zion sad stadigvæk ved hans side og holdte øje med kvinden for han skulle være sikker på at hun ikke var en trussel. Ziwa derimod var nærmest ligeglad hun viftede med halerne over at finde ud af mere om denne kvinde. Pharos lod hans blik falde på Ziwa og han havde lyst til at sukke opgivende men lod være. 

Orphelia så på ræven der kom løbende imod hende og grinede som en lille pige "Hej lille ven, heeej!!!" sagde hun nærmest lykkelig som ræven var begyndt at løbe rundt om hendes ben. Hun måtte kæmpe for ikke at falde over dyret, for den var hele tiden ved at spænde ben for hende, havde hun været ædru, havde historien været en hel anden. Orphelia så efter ræven som den forsvandt og så mod manden og ulven "Undskyld... Du er ret... jeg mener din ræv er ret flot" sagde hun og lod et lille grin undslippe. Hun var altid sådan lidt underlig når hun havde fået for meget alkohol.

Hun så på manden og stoppede med at bevæge sig et kort sekund "Hah, nej nej, jeg har fi... jeg har det fint" sagde hun som hun nærmest faldt imod ham Uhm... Jo... Jo okay, må.. Måske" sagde hun og satte en finger for sine læber "Men shh... Ikke sig det til nogen" kom det fra hende som hun lod et grin undslippe igen.

Da denne kvinde grinede kiggede Pharos undrende på hende, for hvad grinede hun over. Han skulede ned på Ziwa der virkede meget glad for denne kvinde, så måske det var ræven hun grinede af. Det gjorde ikke ham noget, og han studerede hende lidt mere. Hun havde hvist fået alt for meget at drikke, det var tydeligt at se. Zion kiggede på kvinden med et mistænkeligt udtryk imens halen rykkede sig fra den ene side til den anden.

Da kvinden nævnte at hans ræv var flot sendte han hende et smil, og han bukkede høfligt foran hende"Jeg siger mange tak, jeg er sikker på hun godt kan lide dig"sagde han med en venlig stemme. Pharos kunne godt se på hans ræv at hun godt kunne lide komplimenten selvom det blev sagt til Pharos. Ziwa listede hen til Zion og satte sig ned ved siden af ham, hun viftede med begge haler imod Zion som mest af alt virkede til at være ligeglad og bare studerede kvinden lidt mere. Han var ikke helt sikker på om hun var en trussel, så han holdte et skarpt øje med hende. 

Som denne kvinde insisterede på at hun havde det fint, og faldt imod ham kiggede han undrende på hende. Han grinede lidt som hun til sidst overgav sig til hendes egne ord, og han rakte ud efter hendes arm og lagde den rundt om hans nakke. Han kiggede ned på Zion og Ziwa for at se om de havde en idé til, hvad han lige kunne gøre med denne kvinde. Men de stirrede blot på ham og hende, og Pharos sukkede"Nu hvor i ikke er til meget hjælp, må jeg jo improvisere"sagde han til Ziwa og Zion og skulede hen imod kroen i nærheden. Det var nok også der hun kom fra, og han var fortsat nysgerrig på hvad for en slags elver hun var. 

Orphelia tumlede stadig lidt rundt men så da smilende på manden foran hende og så mod ræven der forsvandt over til en ulv ”Orh wauw… Han… Hun… Eh, den er også flot” kom det fra hende som hun så på begge af hans dyr, men hurtigt fik rettet blikket mod ham, for det var uhøfligt ikke at se på de folk man forsøgte at have en samtale med. Hun kunne godt fornemme at ræven bedre kunne lide hende end ulven, for den sad bare på sin flade røv og nedstirrede hende, som om hun allerede havde gjort et eller andet forkert.

Hun så mod manden, som han tog hendes arm og lå den omkring hendes nakke ”Ehe.. Tak… Ehm… Jeg er Orphelia” sagde hun med et blid smil og rakte den anden hånd hen mod ham og grinede let som han talte til sine dyr. Hun var sikker på, at hvis hun havde et dyr, ville hun helt sikkert også selv gå og snakke med det, de ville være hendes bedste venner og sikkert de eneste, for det var hun ikke just den bedste til at opretholde, hvilket var tydeligt eftersom hun var blevet sparket ud af kroen.

Med kvindens arm rundt om hans nakke begyndte han at gå hen imod kroen. Det var nok den bedste idé lige i øjeblikket, så kunne de altid tage tingene derfra. Han skulede ned mod Ziwa og Zion og gav tegn til at de skulle følge med. Komplimenten om at Zion var flot fik ham til at stirre på kvinden med et glad udtryk, og han gik lidt rundt om hende. Pharos løftede et øjenbryn over det, og sukkede. Med vilje valgte han ikke at kommentere på Zions opførsel, det var vel kun godt at andre syntes at han var flot. 

Han vidste det godt selv, det var Pharos meget sikker på. Som de nærmede sig kroen drejede han hovedet hen imod hende"Jeg er sikker på at han tog godt imod din kompliment"sagde han og sendte kvinden et smil. Da hånden blev rakt hen imod ham, tog han imod den med den frie hånd. Han gav den et klem, og betragtede hende lidt mere. Hun vaklede hvist stadigvæk, så hvor meget havde hun fået at drikke. Det var hvist rimelig meget eller ikke, han var faktisk ikke helt sikker. 

"Pharos"svarede han hende, og stoppede op foran døren til kroen. Han gik så derind imens han holdte øje med hende undervejs. Hun virkede da til at gå nogenlunde ligeud, selvom han var nød til at hjælpe og støtte hende. Han gik hen til disken, og smed nogle få krystaller derpå, og holdte så blikket på manden der kom gående hen til dem med en nøgle. Så der var nok ikke mange værelser at vælge imellem siden han kun kom med én nøgle. Pharos bukkede foran manden og gik hen imod trappen der førte ovenpå. Han drejede hovedet ned mod Ziwa og Zion der luntede efter imens de snusede lidt til omgivelserne.

Orphelia så ned på ulven der nærmest så glad op på hende, men rettede blikket mod manden som han begyndte at tale ”Ellers havde jeg jo… Nok fundet ud af det, hvis han havde tygget i mig” sagde hun med et lille grin gemt i stemmen. Hun kunne mærke hvordan hendes maveindhold af og til skvulpede over og kravlede lidt op i halsen på hende, men hun kunne holde det nede i det mindste, så det var endnu ikke kritisk! Orphelia havde drukket lige fra hun var stået op og hun havde ikke tænkt sig at stoppe før hun gik kold.

Orphelia hævede et øjenbryn som han præsenterede sig ”Fancy” sagde hun med et smil på læberne. Som de kom ind på kroen, lod hun blikket glide rundt på de mennesker der endnu var derinde. Nostalghia flokken var der endnu, hvilket muligvis ville give hende problemer og hun var ude af stand til at gøre ret modstand hvis det endte i kamp, plus hun ville sikkert ikke kunne ramme en skid med sine knive, om hun så prøvede. Hun kunne godt høre Nostalghia’s besætning hviske til hinanden, men hvad de sagde anede hun ikke, hun havde bare ikke tænkt sig at lade dem ødelægge det hele, desuden håbede hun lidt på hendes nye ven kunne rede hendes røv.

Ordet fancy der røg ud ad hendes mund fik ham til at løfte et øjenbryn. Sådan havde han aldrig tænkt og set sit eget navn være. Men han sendte hende bare et bredt smil før han betragtede manden bag disken. Pharos var klar til at gå op på værelset med Orphelia rundt om hans nakke, og da han begyndte at gå op ad trappetrinenen hørte han nogle hviskede om hvad en skovelver lavede sammen med ham. De ord fik ham til at stoppe op, og han drejede hovedet til siden hvor elveren, skovelveren som hun var fordrukken og helt væk. Han kunne ikke tro på de ord, var hun virkelig en skovelver, han kunne mærke hadet begyndte at boble inde i ham.

Han mærkede Ziwa og Zion prikkede til ham med hver deres haler, og han mødte deres blikke. De havde nok ret, han var nok nød til at holde sig i skinnet lige nu. Han skulle også være sikker på at hun var en skovelver, hvis hun var ville det sikkert ende i slåskamp. Pharos hadede skovelvere, de var de værste væsner i hans øjne. Da han stod foran døren til værelset, låste han døren op og gik indenfor med hende. Han låste døren efter sig, og kiggede på Ziwa og Zion der gik lidt rundt for at snuse til de nye omgivelser"Du behøver måske ikke mere at drikke, men jeg tror ikke du kan undgå det"sagde han som han skævede hen til natbordet hvor der stod et fad fyldt med diverse alkoholiske drikke. Han satte hende på sengen, og bukkede sig ned så han var i øjenhøjde med hende. Hun lignede en der godt kunne kaste op, og sikkert også ramme ham, så måske han burde holde lidt afstand.

Han rettede sig op, og gik hen til vinduet for at åbne det en lille smule. Så kiggede han kort udenfor som tankerne om at hun måtte være en skovelver strøg igennem ham. Han knyttede den ene hånd, og skulede hen til hende. Han var nød til at kontrollere sig selv, før han sikkert ville angribe hende. Han kunne mærke Zion prikkede til ham med snuden, og den ene pote. Han sukkede og bukkede sig ned for at stryge hånden hen over ham"Jeg har ikke gjort noget endnu Zion"sagde han lavt med et bredt smil, og kiggede hen på Orphelia. Det var meget sikkert at hans dyr godt kunne mærke at han følte en trang til at angribe hende, og de kunne helt sikkert også mærke de hadefulde følelser der pludselig dukkede op.

Orphelia forstod nærmest ikke hvad der skete omkring hende, men der var ikke nogen tvivl om at Nostalghia snakkede om hende. Hun forsøgte at lade være med at lytte til de temmelig stødende ord og fulgte forvaklet med manden op af trapperne, men var tæt på at vælte op til flere gange. Hun så ned på ræven og ulven, men rettede ret hurtigt blikket ligeud for at holde øje med hun ikke missede et trin eller stødte ind i en eller anden.

Da de kom ind på værelset, faldt hendes blik at falde på bordet der stod ved sengen, hvor der var en masse alkohol, men da hun hørte mandens ord, sukkede hun let. Måske havde han ret, eller måske skulle hun havde så meget alkohol at hun med det samme faldt i søvn? Som hun mærkede sengen under sig så hun på manden med et kækt smil ”Ehm… Tak… ” sagde hun lettere usikkert. Hun havde det som om hendes indvolde var på vej ud af hendes mund, men hun forsøgte ivrigt at holde det i sig, så hun ikke kastede op på manden foran hende.

Som manden rejste sig, lod hun sig falde om på sengen og så op i loftet. Alt sejlede for hende, hvilket hun burde være vandt til, taget i betragtning meget af hendes liv foregik på et skib, hvor det gyngede næsten lige så meget. Hun lyttede til mandens ord og satte sig op på sine albuer og så på ham med et hævet øjenbryn ”Hvad pokker taler du om, fjolle?” sagde hun og kom med et lille grin.

Enlig undrede det Pharos at der stod alkohol på bordet, var det fordi det blot var en venlig gestus af ejeren eller hvad skete der lige. Han løftede et øjenbryn over det, men sukkede så før hans blik faldt hen på Orhelia. Hun trængte måske ikke til mere at drikke, selvom det nok godt kunne se ganske sjovt ud. Det gik hvist heller ikke at hun bare kunne falde i søvn, for hvad skulle han så give sig til? Ziwa og Zion luntede rundt for at snuse til værelset, og endte med at hoppe op på sengen for at lægge sig ved siden af Orphelia. 

 Det så ud til at hun skulle kaste op, så Pharos gik ud på badeværelset, og fandt en spand frem. Det var nok den bedste idé lige nu. Så slap han da også for at hun brækkede sig udover ham, ikke at han bare kunne vaske hans tøj for det kunne han bestemt. Desuden var det også kun bukser han havde på, så det gjorde måske ikke noget hvis hun brækkede sig udover hans overkrop eller andet. Bukserne kunne han altid vaske, det var ikke noget problem.  Han holdte så spanden hen foran hende, så hun kunne være klar til at brække sig ned i den.

Som hun pludselig grinede og spurgte hvad han snakkede om sukkede han opgivende, men kunne ikke helt lade være med at smile. Han satte sig på kanten af sengen, og skulede hen til Ziwa og Zion der bare lå og slappede af på sengen"Det er ikke så godt at vide lige nu, specielt ikke når du har fået så meget at drikke"sagde han og blinkede til hende, som han fortsat holdte spanden klar til, hvis hun skulle brække sig.

Orphelia’s blik gled over på bordet med alkohol, men havde slet ikke energi nok i kroppen til at strække sig ud efter det, måske var det heller ikke verdens bedste ide, taget i betragtning af det hele i forvejen sejlede for hende. Et smil kom frem på hendes læber som ræven og ulven hoppede op i sengen til hende ”Neeej, hej venner, hej i to” sagde hun fuldkommen lalleglad som hun svagt rakte en hånd uf til dem hver, som de kunne snuse til, så de kunne bestemme sig for om hun måtte kæle for dem.

Hun så efter ham som han forsvandt, men atter dukkede op med en spand. Hun hævede et øjenbryn mod ham, men måtte indrømme det godt kunne være en god nok ide alligevel, for hun ville alligevel have det dårligt med at have brækket sig ud over ham, hvis det i det hele taget endte med at blive en reel ting.

Orphelia sendte Pharos et kækt smil ”Pff… Du undervurderer mig altså… Jeg har stadig massere af energi” sagde hun og blinkede tilbage til ham. Hvis det var med den på…

Pharos måtte løfte et øjenbryn som han hørte hendes ord, og lagde hovedet på skrå. Han kunne dog ikke lade være med at grine en smule. Hun var da godt nok en morsom elver, og som det gik op for ham at hun faktisk var en elver poppede spørgsmålet om, hvad slags elver hun var frem i hans hoved.

Skulle han spørge lige med det samme, nej det kunne nok godt vente lidt. Han holdte blikket på hende, og studerede hende og da han hørte de glade ord hun sagde til hans dyr fik han et bredt smil frem på ansigtet"De nyder opmærksomhed"grinede han lidt som han lod hans orange øjne følge hendes bevægelser, og han skulede hen til hans dyr. De lå begge to og kiggede på denne kvinde, og Ziwa hans luskede ræv var da hurtig til at liste hen til denne kvinde, og hun lod hendes snude nærme sig kvindens ansigt.

Som denne kvinde nævnte at han undervurderede hende kiggede han på hende med et løftet øjenbryn og han blinkede så til hende"Så det gør jeg, hvordan gør jeg så det"sagde han som han lænede sig lidt ind imod hende.

Orphelia var i den syvende himmel. De to absurd nuttede dyr var ikke andet end et plus, men hun havde fået alkohol, var blevet hjulpet, som var hun en ungmø i problemer og nu var de her på værelset. Ikke at hun regnede med der ville ske ret meget. Før eller siden ville hun nok sober op og så ville det gå op for hende at hun var på et kroværelse med en komplet fremmed.

Hun rettede blikket mod manden og smilede ”Hvem nyder ikke opmærksomhed?” kom det fra hende som hun grinede let. Normalt var hun ikke ret opmærksomhedskrævende, men når hun fik rigeligt med alkohol, så det en helt anden historie. Orphelia så hvordan ræven kom tættere på hende og lænede sig mod hende, snuden lidt væk fra hendes ansigt. Hun lænede sig ind mod ræven og trykkede let hendes næse mod rævens og smilede. Så kunne hun da krydse det af hendes bucketlist af ting hun skulle nå inden hun døde. Ikke det havde været en af dem, men nu havde hun gjort det! Snude og næse med en ræv, ja det var der nok ikke mange der kunne prale af, så det gjorde hende på en eller anden måde stolt.

Orphelia lod hovedet og kroppen nærmest dumpe ned i sengen og så skævt på… På ehm… Hvad var det nu han hed? Hun havde fuldkommen glemt det, som havde navnet været sand imellem hendes fingre. Hun gabte og lukkede et kort sekund øjnene, men dette sekund havde været nok. Hun faldt i søvn, uden så meget som at tænke på manden og de to dyr der var i rummet.