Tid: 19:00 deromkring
Sted: Værtshuset
Vejr: Lidt vind ellers klart vejr
Omgivelser: Bliver beskrevet i indlægget
Påklædning: En kjole, og nogle flade sko

Der var godt gang i den inde på værtshuset, der var rimelig mange mennesker og væsner. Ingen som Zoey kendte eller havde set før. Lige i dag var hun på arbejdet, og gik rundt for at være tjener. En tjener der var fuld igang med at servere mad for de mange kunder som sad og ventede. Det var godt der var mange der ikke var utålmodige, men der var skam også nogle der var meget utålmodige. Zoey havde et forklæde på udover hendes kjole, og hun havde et smil på ansigtet. Tydeligt at se på hende at hun var i godt humør, og nød at servere mad og andre diverse ting for kunderne herinde. Krofatter og andre medarbejdere der arbejdede idag lavede altid et godt samarbejde med hende, og alle de andre. Måske det var en af grundene til, at der var kommet så mange folk herinde i dag. Zoey kiggede rundt, som hun gik rundt imellem den ene gæst til den anden, og serverede tallerkener foran dem. Det gjorde hende glad, at se dem blive tilfredse og smile over maden. Godt nok var det ikke så meget mad, hun selv havde prøvet at smage. Men det var mest fordi tiden aldrig var til det.

Hun nåede det aldrig, selvom hun vidste maden var god herinde, det var bestemt noget mad, som man slet ikke kunne undgå at elske. Det så også ud til at alle gæsterne herinde nød maden, fordi de lyde de kom med lød ganske tilfredsstillende. Zoey fik serveret lidt flere tallerkener til gæsterne og tog en pause. En velfortjent pause, og gik så udenfor en tur. Nød luften og den lette vind, imens hendes øjne gled rundt i omgivelserne. Hendes øjne faldt så hen på nogle unge piger der så ud til at vandre hjemløse rundt med raslebøsser. De tiggede nok efter penge eller mad, men Zoey var slet ikke sikker på hvilket et af tingene det måtte være. Dog fulgte hun dem med øjnene, og lagde hovedet på skrå. Måske hun skulle foreslå dem at få noget at spise inde på værtshuset.

 Der var ingen tvivl om at vinteren var kommet. Selvom himlen var klar, så man kunne se de mange stjerner, og vinden var mild, som den nærmest kærtegnede en når den blæse forbi, var den bidende kold, og prikkede alle de steder man havde bar hud. Heldigvis var Cassandra dækket til på næsten hele kroppen, men det var ikke fordi hendes tøj var specielt tykt eller varmt, og hun kunne tydeligt mærke kulden, som efterhånden havde fundet vej, helt ind til hendes knogler, og fik hende til at ryste lidt.
 
 En tung, dyb rumlen havde fået Cassandra til at rejse sig og forlade det efterladte hus hun havde fundet. Det var utæt som bare fanden, men der var en brændeovn, der næsten var hel som hun kunne tænde op i, og holde varmen nogenlunde. Hendes mave havde dog give tydeligt udtryk for at hun skulle gå forlade varmen, og gå ud og finde noget mad. 
 Derfor havde Cassandra gået langs husmure, og kiggede i folks skraldespande i et forsøg på at finde noget mad. Der havde desværre ikke været noget værd at spise i nogen af dem ind til videre. Et varmt lys og en masse, glade stemmer, fik hende til at stoppe ved et vindue, som hun kiggede længselsfuldt ind af. Det var et værtshus, og folk sad og spise og så glade og varme ud. 

 Cassandra stod og så lidt betaget på maden på en tallerken, da hun hørte døren til værtshuset blive åbnet. Hurtigt småløb hun rundt om hjørnet, og gemte sig lidt bag det, mens hun forsigtigt kiggede frem mod person der gik ud. En pige. Eller dame. Cassandra havde aldrig rigtig lært hvornår man var hvad. Mørket omsluttede Cassandra og skjulte hende godt med hendes sorte trøje, der var alt for stor og virkede lidt som en kjole, de sorte handsker, og sorte bukser. Alt farvet af hende evne. Det var næsten kun hendes ansigt, med den sorte streg, man kunne se i mørket.
 Forsigtigt trådte hun en smule tilbage, hvilket fik hendes fod til at ramme en sten, der hoppede hen over jorden og til sidste ramte en trækasse. Forskrækket så Cassandra bag ud inden hun trådte lidt mere tilbage, i håb om at gemme sig for pigen der var kommet ud af kroen, skulle hun komme rundt om hjørnet for at se hvor lyden kom fra.

Lyden af noget raslede rundt kunne Zoey tydeligt høre, hvilket også fik hendes blik til at glide rundt. Var der nogen herude, hun syntes ikke at kunne se nogen. Udover den lille gruppe af tiggere der gik rundt for at finde noget mad. Flere gange havde hun overvejet at gå hen til dem med en tallerken fyldt med mad, ja bare generelt noget mad. Maden der blev serveret inde på værtshuset var godt, og de lignede allesammen nogle der godt kunne bruge en tallerken eller to - måske 4. Alt efter hvor sultne de var, og som hun havde kigget lidt på dem drejede hun hovedet væk fra dem. Det var som om der var noget i nærheden, i nærheden af hvor hun stod. Et løftet øjenbryn blev hevet, og hun lagde armene hvilende over kors, men der var så mørkt til at hun ikke kunne ane eller se nogle. Havde hun taget fejl? der var måske ikke nogen, men da hun så hørte lyden af en sten som ramte en trækasse, så der var nogen. 

Zoey kiggede rundt, men hvor... Okay hun var ved at blive skør, havde hun mon arbejdet for meget.. Tankerne begyndte at køre rundt i hendes hoved, og hun tænkte lidt som hun kiggede lidt mere rundt. Så tog hun nogle skridt væk fra døren til værtshuset. Prøvede at finde frem til, hvor denne person måtte være, men det var virkelig svært at se noget udover den lille tigger flok. Hun lod hendes blik hvile på dem lidt"Hmm"mumlede hun tænkende og undrende, men kunne så pludselig se en af tigger pigerne pegede hen mod et hjørne, hun sagde dog ikke noget. Zoey undrede sig lidt mere, var der noget bagved hjørnet, hun var nok nød til at undersøge det. Nød til at tjekke det ud bare for at være sikker"Umuligt.."mumlede hun for sig selv som hun nærmede sig hjørnet. Hun troede ikke der var nogen, men da hun pludselig stod henne ved hjørnet og kiggede frem for det mødte hendes øjne et par øjne, resten var rimelig mørkt. Det fik hende til at falde bagover ned på røven i forskrækkelse"Hva..."var det eneste der kom ud ad hendes mund. 

Så hun forkert, var det  hendes fantasi der stak afsted med hende. Måske hun havde arbejdet for meget, hun løftede en hånd op til hendes hoved. Lod hendes øjne prøve at se ligefrem mod de øjne hun så i mørket.

 Trods stenen og kassen der larmede, håbede Cassandra stadig at pigen i døren ikke havde hørt noget, og derfor ikke kom hen for at kigge. Tænk hvis hun blev sur over at Cassandra havde stået og luret ind af vinduet. Skridtene der brød stilheden, tydede dog på at hun var blevet hørt. En smule nervøs bed hun sig lidt i underlæbe, mens hun bare lod blikket hvile på hjørnet af bygningen. 

 Kort efter trådte pigen rundt om hjørnet og Cassandra smilede forsigtigt til hende. Hun var jo ikke ude på at skræmme hende eller noget. Derfor blev hun også noget forskrækket, da pigen blev forskrækket og faldt på røven. Hun nåede at række armene en smule ud, i et forsøg på at gribe hende, men fik stoppet sig selv, og trak hurtigt armene til sig. I stedet første hun det sorte hår om bag øret, så mere af det lyse ansigt var fri fra mørket der omringede af tøj og nat. 
 " ... Undskyld..  " sagde hun stille, mens hun pillede ved kanten af hende trøje. Hun vidste ikke helt hvad hun skulle sige. Havde pigen se hun stod og kiggede ind af vinduet? Var hun blevet sendt ud for at sende hende væk? Det var nok det mest sandsynlige - hvem havde også lyst til at en beskidt, ung, pige stod og gloede sulten på en mens man spise?
 " Jeg kiggede bare lige kort.. Jeg skal nok gå videre nu..   " hun bukkede hovedet lidt undskyldende frem, inden hun trådte til siden for at begynde at gå ud af gyden.

Efter at have ømmet sig over faldet kiggede hun op på hende, betragtede hende lidt nøje. Skulle til at tage imod hånden, før det virkede til at den blev trukket tilbage. Zoey løftede et øjenbryn og fik så endelig rejst sig op fra jorden. Den var nu heller ikke så hyggelig at sidde på, og hun var nød til at blinke nogle gange med øjnene. Så der havde ikke kun været et par øjne i mørket, nej der stod en person. Hvem var hun, og hvad lavede hun her ved kroen. Kort lod Zoey hendes øjne glide ned over hende, hvorefter blikket blev fæsnet på hendes ansigt igen. Det blev helt lyst, det var nok håret måske der gjorde det,og det var nok også derfor hun slet ikke kunne se andet end et par øjne før. Det var pænt af hende at hun havde prøvet at gribe hende, dog endte det med en tur på jorden med røven først. Nå ja sket var vel sket, og hun stod op igen. Så sendte hun hende et smil, før hun lyttede til hende"Åh nej nej du behøver ikke undskylde"sagde Zoey med viftende hænder foran sig. 

Hendes hoved drejede hun lidt rundt og børstede sig kort af. Men da hun hørte at hun sagde at hun ville gå videre fik hun en idé. Ideen var vel nærmere kommet af hendes indtryk over denne persons påklædning og udseendet. Var hun mon ligesom de andre tiggere måske, eller måske noget andet som hun ikke vidste eller kendte til. Hovedet lagde hun på skrå imens hun stod og tænkte lidt, før duften af mad kom hen forbi hendes næse. Et suk kom fra hendes læber, det var vel snart tid til at fortsætte arbejdet. Nogle røde totter hår var blevet flyttet væk fra hendes ansigt, og uden at tøve puffede hun hende hen foran kroen"Jeg servere mad herinde, og der er altid lækker mad"sagde hun med en venlig stemme, og kiggede på hende lidt imens hun sendte hende et stort smil. Duften fortsatte ud ad døren, og spredte sig i luften, så luften bare endnu mere duftede af lækkert mad.

"Det er nok ikke tilladt at bringe nogle ind som ikke er gæster på kroen, men jeg gør gerne en undtagelse"sagde hun og lagde hovedet lidt på skrå. Så puffede hun blidt til hende for at få hende ind på kroen. Der ville helt sikkert være mulighed for hende at få en masse mad herinde, og mon ikke det ikke ville blive opdaget. Zoey følte hun ville hjælpe denne person her, det virkede til at hun var sulten og nok også tørstig. Så da de stod inde på kroen gled hendes blik rundt, bare for at finde ud ad hvor hun havde lyst til at sidde. Var det bedst alene for hende, eller måske blandt nogle af kroens gæster. 

 Pigen foran hende begyndte at vifte lidt med armene, og Cassandra trådte lidt mere bagud. Hun var så evigt bange for at komme til at røre og der ved farve andre. Hele tiden. 

 Cassandra var på vej ud på gaden, da hun pludselig blev puffet til. Hun gispede forskrækket og hoppet vildfaren frem. Hendes hjerte sad helt oppe i halsen på og hun så forskrækket på på pigen.
 " Du må ikke røre mig!  " lød det panisk fra hende som hun trådte lidt væk fra hende, så hun ikke kunne røre hende igen. Cassandra så lidt ned på pigens hænder for at tjekke at hun ikke havde farvet hende gennem tøjet. Bagefter vendte hun blikket mod kroen, nu hun var blevet skubbet hen foran den. Hun sank kort. Hendes mund løb næsten i vand bare ved tanken om det, og hendes mave rumlede kort for at vise dens interesse. Hun ville bestemt ikke have noget imod at få noget ordentligt mad. Hun vidste ikke hvornår hun sidst havde fået det. Eller et varmt bad. 

 Selvom det lød indbydende rystede Cassandra alligevel på hovedet. Der var mange mennesker der inde, det ville blive svært for hende at undgå at ramme nogen. Det var dog ikke noget hun nåede at tænke mere over, da hun blev puffet til igen. Denne gang var gispet en smule mere irriteret. Hun havde lige sagt hun ikke skulle røre ved hende! Cassandra fik hurtigt trådt væk fra pigen, og så på hende med et igen bange, men også en smule irriteret udtryk.
 " Du må ikke røre ved mig! Det er farligt! " Usikkert trådte hun lidt længere væk fra pigen, men nu var de kommet ind på kroen, og der var strakt mange flere folk hun skulle holde øje med ikke at røre. Faktisk fortrød hun med det samme at være gået med ind. Der var så mange folk omkring hende. Hun følte sig helt indelukket. 
 
 Cassandra lagde armene om sig selv, i et forsøg på at beskytte sig lidt mere, mens hun prøvede at mase sig lidt op af murren inde i kroen. Hendes vejrtrækning var blevet en smule mere hurtigt. 
 " Jeg.. det går ik... Jeg må nok heller gå..  " hun knugede lidt mere om sig selv.

Zoey betragtede denne person lidt mere, og fulgte hende som hun pludselig stod lænet op ad muren inde på kroen. Hun virkede skræmt for både hende og stedet, var det de mange mennesker? Hun tænkte lidt imens hun kiggede rundt. Jo det kunne nok godt være de mange mennesker som skræmte hende. Zoey lyttede til det hun sagde, at hun havde nævnt at hun ikke skulle røre hende fik begge hendes øjenbryn til at løfte sig. Det var ikke noget hun lige havde hørt før, og det undrede hende utrolig meget, hvad mente hun med det. Var det farligt at røre ved hende, det lød underligt. Det gjorde dog Zoey meget nysgerrig, men hun burde nok ikke prøve at finde ud af det nærmere. Hvis det var sandt måtte hun hellere lade være. Hendes blik gled lidt rundt på de forskellige folk herinde, og hun kunne tydeligt høre lyden af pigens mave der rumlede. 

Da det så ud til at hun knugede lidt mere om sig selv kiggede Zoey på hende, og hun tog et skridt tættere  på hende. Men holdte sig også på lidt afstand. Hun betragtede hende lidt, før hun så tænkte lidt. Der var jo masser af muligheder for at få noget at spise herinde, og hun var jo igang med at servere for de folk herinde"Hvad siger du til at jeg tilbyder dig noget at spise"sagde hun og sendte hende et opmuntrende smil. Det virkede da til at hun var sulten, så det ville være godt for hende at få noget at spise, men Zoey ville ikke skubbe hende ud i køkkenet. Måske hun bare skulle vente lidt, for at se hvad hun ville sige til det. Det virkede til at hun ikke ville have at Zoey skulle nærme sig eller røre ved hende, så det måtte hun hellere lade være med. Hendes pause ville vel også snart være færdig, og der gik nok heller ikke lang tid før chefen ville kalde på hende. Et suk undslap hendes læber, og hun drejede hovedet til den ene side, bare for at betragte menneskene lidt mere. Der var enlig overraskende nok mange, hvilket hun ikke havde regnet med. 

"Jeg lover ikke at røre dig så, hvis du bliver og får noget at spise"sagde hun med et bredt smil, og hodlte så hendes blik på pigen. Betragtede hende lidt, hun havde et ganske usædvanligt udseende, og det fascinerede hende lidt. 

 Det var svært for Cassandra at holde  blikket på pigen der havde skubbet hende ind på kroen. Mest fordi hun virkelig havde det hårdt med så mange omkring sig, og hun følte hun skulle bruge al hende energi på at holde øje med at ingen kom for tæt på hende. Hun koncentrerede sig så meget om det, at hun slet ikke lagde mærke til den behagelige varme der var inde på kroen, eller duften af mad og alkohol blandet med lugten af sved fra alle den der var i kroen. 
 Cassandra nikkede lidt fraværende til pigens kommentar, for hun hørte ikke helt efter. Hun var ikke vant til at være iblandt så mange på en gang, slet ikke indenfor. Der var normalt også mange på markedspladsen, men det var også derfor hun helst holdt sig væk fra den. Cassandra forsatte med at holde armene godt om sig, og pressede sig godt op af murren, så hun fyldte så lidt som muligt. 

Da pigen snakkede igen, flyttede Cassandra blikket hen på hende og lyttede til hende. Hendes kommentar fik hende til at rynke panden lidt. Var det en trussel? Cassandra stod lidt og bare så på pigen. Hun lignede ikke lige frem en der ville true, men det kunne godt lyde som om hun truede med at røre hende, hvis hun gik sin vej uden at få noget mad. Endelig slog Cassandra blikket ned.
 " Jeg har ikke nogen krystaller...  " sagde hun stille. Hun havde ingenting hun kunne betale for mad med. Intet. Og hun ønskede jo ikke at snyde nogen, så det var nok godt nok lige at få sagt. 

Da hun nævnte at hun ingen krystaller havde sendte Zoey hende et stort smil, og gav et lille vift med den ene hånd som tegn til, at det skulle hun ikke tænke på. Duften af mad blev efterhånden stærkere og stærkere, og fyldte hele kroen, og luften. Det var svært ikke at blive sulten, endnu mere end hvad man måtte være. Zoey lagde hovedet på skrå, og kiggede så lidt mere på pigen foran sig, hun så stadigvæk mystisk ud men nok mest på en god måde. Det var ikke tit hun stødte ind i personer der så ud som hende, og det kun en god ting"Det skal du ikke tænke på, jeg skal nok betale for dig"sagde hun med et stort smil, og drejede kroppen en smule.

Hun tog et skridt hen mod køkkenet, hvis hun huskede rigtigt ville der ikke være så mange mennesker derinde. Så måske det ville være godt for hende, så hun ikke skulle sidde og spise inde i kroen blandt de mange mennesker. Zoey stoppede op for at se om hun ville med, ellers var der nok andre muligheder hvor hun kunne sidde så der ikke ville være så mange mennesker"Der er mange muligheder, så du vælger enlig bare det du har lyst til"sagde hun venligt, og kiggede lidt mere på hende, hvorefter hun tænkte lidt. Ja muligheder var der vel masser af, de havde sikkert rigtig meget at vælge imellem"Der er meget mad at vælge imellem, også at drikke"sagde hun og kløede sig lidt på kinden. 
Ja der blev enlig serveret lidt af hvert herinde, så det kom helt an på hvad pigen havde lyst til. 

Zoey vendte hendes opmærksomhed mod hende igen, og ventede på hendes svar, før hun begyndte at høre chefen snakke i baggrunden. Det var nok på tide hun kom igang igen med hendes arbejde. Et lille suk kom fra hendes mund, og hun kiggede lidt ned i jorden. Det kunne bare være så rart med en længere pause men hun havde på en fornemmelse det ikke ville ske"Vil du sidde herinde på kroen eller i køkkenet, måske der plads andre steder det kommer helt an på dig"sagde hun med et lille smil imens hun løftede hovedet op imod hende.

 En smule usikkert nikkede Cassandra til det pigen sagde. Hun havde svært ved at tro på at der ikke ville komme et eller andet pigen ville have for maden, men åh hvor var hun bare sulten. Og det duftede så godt så det hjalp slet ikke på den sult der nagede hende så voldsomt meget. Cassandra flyttede blikket væk fra pigen da hun vendte sig rundt. Det flakkede igen rundt på de mange mennesker i kroen. Hun følte nærmest ikke hun kunne være nogen steder, uden hun var ved at gå ind i nogen. 

 Da pigen begyndte at gå lidt væk, og gav sig til at snakke, skævede Cassandra lidt mod døren. Hun havde allermest lyst til at gå sin vej. Skynde sig at stikke af, så hun ikke kom til at røre ved nogen, og ved et uheld farve dem. Så ville hun først komme i problemer, især når der var så mange mennesker her inde! Men åh gud hvor var hun bare sulten, og nu havde hun en chance for at få noget ordenligt mad! 
 Egentlig lyttede Cassandra ikke rigtig til hvad pigen fortalte. Hun var mere optaget af hendes egne tanker, men da hun vendte blikket tilbage på pigen, virkede det til at pigen ventede på et svar, men hun vidste ikke hvad hun skulle svare på. Et lavt, lettet suk slap ud mellem Cassandras læber, da en eller anden snakkede til hende, og tog fokuset af Cassandra for et øjeblik. Da blikket blev flyttet tilbage på Cassandra rettede hun sig lidt op, og trykkede sig lidt mere op af væggen. Hun slog blikket ned og trak på skulderne.
 "  Der er mange mennesker..  " sagde hun stille. Hun mente det som over det hele. Hvordan skulle hun komme hen til køkkenet, uden at røre ved nogen? Det var jo ikke fordi de kunne få folk til at stå stille, og ikke røre sig, bare fordi hun skulle hen i køkkenet, og spise gratis mad. 
 " Jeg kommer bare til at røre ved nogen...  " Cassandras stemme var lille, og hun knugede lidt mere om overarmen.

Da pigen nævnte at der var mange mennesker gav Zoey et nik fra sig, der var virkelig mange mennesker herinde. Om det var tit vidste og var hun ikke sikker på, men lige den her dag idag var der godt nok mange mennesker. Der var åbenbart mange der var sultne, og det var forstående, og endnu mere forstående når maden herinde var god. Selv havde Zoey lyst til at tage fat en stol og sætte sig ned med et måltid, og noget mad generelt. Da hun nævnte hun ville komme til at røre ved nogen fik det Zoey til at tænke lidt over mulighederne. Det sandt, og det gik ikke hvis hun kom til at røre ved nogen herinde. Der var andre muligheder, det var Zoey sikker på. Så hun tænkte lidt mere som hun stod og kiggede på pigen, og pludselig fik hun en idé, hvor god den så var vidste hun ikke. 

Men det var vel forsøget værd. Så hun sendte pigen et smil, og gik hurtigt ud i køkkenet, fik snakket med chefen kort, før hun gik igang med at putte noget mad på et stort fad. Der var lidt af hvert med vilje, alt fra brød, grød, til frugter og kød. Der var også noget fisk, hun havde med vilje valgt lidt af hvert for hun vidste ikke hvad pigen havde lyst til. Så kiggede hun rundt efter noget at drikke, for det var også nødvendigt og meget vigtigt. Zoey greb fat i to kander, den ene med noget saft og den anden med noget vand i. Så gik hun ud fra køkkenet og hen imod pigen, og gav tegn til at hun skulle komme med udenfor. Der var et sted udenfor hvor hun ikke ville kunne røre nogen. Hvis der ville være for koldt havde Zoey også en mulighed for at hjælpe.

Hun gik ud fra at pigen fulgte med, så da de var nået udenfor kiggede hun hen imod en bænk, og ned mod hendes arm hvor hun havde et tæppe"Der er en bænk derhenne med ingen mennesker, hvor du kan sidde og spise"sagde hun med et venligt smil, og vendte blikket ned mod hendes arm hvor tæppet hang"Der er også det her tæppe du kan låne og sidde på"hun kiggede på pigen med et bredt smil for at vente på hendes reaktion og svar. 

 Cassandra var ikke rigtig vant til at være iblandt andre. Hun bevægede sig mest ud om når det var ved at blive mørkt, netop fordi var mindre folk på gaderne omkring og efter mørket frembrud. De få gange hvor hun befandt sig ved markedspladsen om dagen, var kun når hun virkelig var desperat, og hun hadede og frygtede det lige meget hver gang. Så selvom der havde været halvt så mange i kroen, ville Cassandra stadig have synes der var mange.

 Pludselige sendte pigen Cassandra et smil og så gik hun. Forvirret stod Cassandra og så rundt. Hun vidste ikke helt hvad hun skulle. Skulle hun bare gå? Pigen havde ikke sagt noget til hende, inden hun gik, så hvordan skulle hun vide hvad hun ville? Alt i Cassandra skreg at hun skulle gå, før noget gik galt.
 Som Cassandra skulle til at tage det første skridt mod at gå, dukkede pigen op igen, og gjorde tegn til at Cassandra skulle følge med hende uden for. Hun så sig lidt usikkert op, inden hun fulgte med, forsat med armene godt om sig. Det havde været dejligt at være inden for i varmen, men det gjorde også at det var endnu mere ubehageligt at komme udenfor i kulden igen, når man ikke havde varmt tøj. 

 Blikket flakkede lidt mellem pigen og bænken, da de stoppede op ved den. Cassandra stod og bed sig lidt i underlæben, mens hun nikkede lidt. Det var rigtig, der var ikke særlig mange mennesker herude, og Cassandra følte sig allerede meget mere tilpas end før. Blikket stoppede på pigen, og Cassandra sendte hende et lille, forsigtigt smil.
 " Tak...  " 

Zoey holdte hendes blik på pigen, og lod hendes øjne følge hendes bevægelser. Hovedet lagde hun på skrå, og fortrød en lille smule at de ikke var indenfor, for kulden udenfor kunne hun godt mærke. Da pigen sendte hende et smil gengældte hun det. Zoey trak det ene ben op under sig, og sukkede lidt mest fordi hun bare ikke ville tilbage til arbejdet. Lige nu ville hun gerne lære lidt mere om denne pige her, hvem hun var og hvad hun lavede herude ved kroen. Hun fjernede blikket fra hende, og lagde mærke til at der stadigvæk var nogle tiggere som gik rundt til nogle af de få mennesker der var udenfor. 

Zoey tænkte lidt, måske hun skulle tilbyde dem noget at spise også. Kort vendte blikket tilbage på pigen og hun smillede lidt da hun takkede hende"Det var så lidt"sagde hun med en venlig stemme. Da hun havde lagt mærke til at pigen havde holdt rundt om sig selv undrede hun sig en smule. Ville Zoey bliver til kul hvis hun rørte ved hende, eller hvordan kunne det enlig være muligt? Hun sad og tænkte lidt over det, og lod hendes øjne glide ned over hende. Måske var det en evne hun havde, hvilket bestemt ville gøre at det ikke var godt for Zoey at røre ved hende. Selvom det sikkert kunne være rigtig svært, for hun havde lyst til at lægge en hånd på pigens skulder, og give hende et kram. Men på den anden side var det måske ikke så godt at blive sort over det hele. 

"Hvad laver du heromkring helt alene"spurgte hun så undrende med et løftet øjenbryn. Det var virkelig underligt, men enlig lignede hun en der tiggede efter mad, og måske ikke havde et sted at være. Men hun var ikke sikker på at det faktisk var derfor. Enlig tænkte Zoey nok alt for meget over det ene og det andet, og lagde en hånd rundt om hendes knæ der var trukket op under hende"Jeg har nogle ekstra tæpper hvis du fryser"sagde hun med et smil. 

 Pigen satte sig på bænken, at Cassandra fulgte hendes eksempel og satte sig ved siden af, dog et lille stykke væk, så der var meget lille chance for at de kom til at røre ved hinanden. Ikke at det burde være et problem, da Cassandra var dækket i et lag tøj, så pigen burde ikke komme til at røre ved hendes hud, men hun havde det bedst med at være helt sikker. Forsigtigt tog hun et tæppe, som hun hurtigt viklede om sig. Derefter begyndte hun at spise fra fadet med mad.

 Cassandra blev en smule opslugt af maden.  Det var virkelig længe siden hun havde fået ordentligt mad. Hun kunne egentlig ikke rigtig huske hvornår sidst havde fået et ordenligt måltid. Hun levede mest af skrald og kolde rester fra folks skraldespande, og det var sjældent der var særlig meget, eller specielt godt. Derfor var det måske heller ikke det mest charmerende at se på, som Cassandra nærmest slugte alt maden. Som hun begyndte at spise, blev hun nemlig mere opmærksom på hvor sulten hun egentlig var. Hun lagde ikke rigtig så meget mærke til om maden smagte godt, for der skulle ikke særlig meget til at mad smagte med end det hun normalt spiste.
 Der blev stillet et spørgsmål. Hvad hun lavede her helt alene? Cassandra havde ikke rigtig tid til at svare med et længere svar, og det havde hun egentlig heller ikke lyst til, så hun trak bare på skulderne og spiste videre. Der var vel heller ikke nogen specielt grund til hun gik der helt  alene. Hun ledte efter mad. Alene, fordi hun var blevet smidt væk, for mange år siden. 

  Selvom det ikke rigtig virkede til at sulten blev stillet, sænkede Cassandra alligevel farten lidt ned med at spise, og da pigen sagde hun havde flere tæpper med, stoppede Cassandra helt op med at spise og tog glædeligt imod endnu et tæppe. Hun sendte pigen et taknemmeligt smil.
 " Jeg hedder Cassandra." Sagde hun så, inden hun lidt mere roligt spiste videre, efter at have taget det ekstra tæppe om sig.

Zoey valgte selv at tage noget at spise, for det var heldigt at hun havde taget rigeligt med mad med herud til pigen og hende. Det smagte virkelig godt efter at Zoey havde spist lidt af maden, og hun valgte også at tage noget at drikke. Det var virkelig godt hun havde sørget for at både at have noget mad på et fad med herud men også noget at drikke, så de ikke skulle mangle noget lige nu.

Da pigen fortalte hende navn smillede Zoey til hende, og hun lagde hovedet på skrå som hun studerede hende. Der måtte virkelig være koldt for hende at have været herude i lang tid. Lige indtil hun dukkede op og tilbød hende noget at spise. Så tog hun lidt mere at spise og skulede kort hen til nogle af de andre tiggere der gik rundt udenfor, de så ud til at fryse også. Hun fik ondt af dem, og måske skulle hun tilbyde dem at gå indenfor på kroen, måske lade dem få noget at spise også. 

Selvopm hendes chef nok ikke ville bryde sig om det, så var Zoey altså ligeglad. Så tog hun noget at drikke og lod hendes opmærksomhed og fokus hvile på pigen igen. Da hun fik fortalt hendes navn sendte Zoey hende et stort smil"Det er et flot navn, jeg hedder Zoey"sagde hun med en venlig stemme. Så tog hun lidt mere at spise men sørgede for at der ville være nok til pigen, også selvom der var rigeligt af mad. Da hun havde taget imod tæppet blev hun glad indeni, for det gik ikke hvis hun frøs alt for meget. Zoey var lidt vant til det, og der var tæpper nok. Så skulle hun ende med at fryse meget kunne hun altid få fat i flere tæpper. Imens de sad og spiste kunne hun fornemme chefen ledte efter hende, selv uden at kigge udenfor efter hende. Et suk kom fra hendes læber, for hun ønskede virkelig ikke vende tilbage til arbejdet. Det var rart at sidde her sammen med pigen, og glemme arbejdet en lille smule.

 Til at hjælpe maden med at komme ned og ligge lidt bedre i maven, tog Cassandra også lidt at drikke. Egentlig var hun også utrolig tørstig, men det var først da hun rent faktisk tog noget drikke at hun lagde mærke til hvor tørstig hun egentlig var. Derfor forsvandt indholdet også hurtigt da hun først gik i gang med at drikke. Kruset blevet taget væk fra munden da Cassandra havde tømt det, og et højt, tilfreds suk forlod hendes læber. Hvor var det dejligt at få ordenligt med mad og drikke!

 Cassandras kinder fik en svag rødlig farve da Zoey sagde hun havde et flot navn. Hun så lidt ned mod jorden med et forsigtigt smil.
 " Tak..  " mumlede hun lavt til det, inden hun skyndte at fylde munden med mad igen.

 Mens hun tyggede på maden, så hun en mod kroen. Ind af vinduet kunne hun se manden Zoey havde snakket med gå rundt at se søgende ud. Som hun havde tænkt tanken, sukkede Zoey, hvilket fik Cassandra til at se hen på hende i stedet. Hun skyndte sig at tykke af munden.
 " Det er okay, hvis du er nødt til at gå..  " Sagde hun stille. Cassandra synes hun havde gjort mere en rigeligt allerede, og hun var jo trods alt på arbejde. Hun havde endda sagt at hendes Chef nok ikke ville tillade hun gav mad til hjemløse. 

Synet af hendes røde kinder fik Zoey til at grine lidt, ikke et ondt grin men et blidt grin. Det var meget sødt i hendes øjne. Hun skulle måske heller ikke stirre på hende imens hun spiste, det kunne nok godt være ldit creepy. Så hun tillod sig bare at betragte omgivelserne en smule som hun tog nogle store tårer af hendes krus hun havde i hænderne. Der var lidt koldt, og det gjorde det ikke bedre at vinden begyndte at blive stærkere.

Da hun sagde at det var okay hvis hun skulle gå rystede hun på hovedet, og viftede med den ene hånd som tegn på, at det slet ikke gjorde noget. Hun sendte hende et bredt smil, og prøvede at lytte efter om chefen var på vej herud. Men hun kunne ikke høre ham, det eneste hun kunne høre var en masse fulde mænd som prøvede at skråle med på diverse sange. Zoey lod hendes opmærksomhed vende tilbage på pigen, og hun sendte hende et lidt større smil"Det skal du ikke tænke på"sagde hun med en glad stemme, og hun trak det ene ben op under sig. 

Så sad hun lidt mere tilpas, og begyndte at spise lidt af maden foran dem. Det gjorde hende glad at se at hun spise, i stedenfor at Zoey skulle sidde alene med alt den mad. For der var virkelig meget, hun havde også bare taget lidt af hvert"Jeg håber det smager godt"sagde hun så med et smil, som hun betragtede pigen lidt. 

 Zoeys latter hjalp ikke på Cassandras røde kinder, og farve tog i stedet mere til, blikket blev begravet godt ned i jorden. Hun kunne godt høre på tonen i latteren, at den ikke var ondt ment, men det ændrede ikke på hun var blevet lidt flov. Hun var ikke vant til at snakke med andre, så hun var ikke så god til det.

 Blikket blev vendt mod kroen, og Cassandra fulgte manden lidt med blikket. Hun tøvede lidt med at tage mere mad, inden hun flyttede blikket ned på det. Zoey havde gjort noget hun egentlig ikke måtte. Cassandra burde gå, så Zoey kunne komme på arbejde igen. Hun havde ikke lyst til at hun skulle blive fyret på grund af hende. 
 Så Cassandra rejste sig op, mens hun bed sig lidt i underlæben. Hun tog forsigtigt tæpperne af, og lagde dem ned på bænken hvor hun før havde siddet. Blikket så lidt skævende hen på Zoey, da hun spurgte om det smagte godt, foldede hun hænderne lidt foran sig, inden hun bukkede overkroppen lidt.
 " Det smagte meget godt, tak..  " Hun rettede sig op igen, og foldede læberne lidt tænkende. Kort skævede hun mod kroen.
 " Jeg.. må nok hellere komme videre..  " hende stemme var lidt stille og usikker. Hun havde mest af alt lyst til at blive ved maden og tæpperne, men hun ville ikke give Zoey problemer. Blikket fandt tilbage til Zoey og hun sendte hende et lille smil.
 " .. Jeg.. Skal også.. hjem af.. igen..  " løj hun. Hun havde allerede dårlig samvittighed over de ting Zoey havde gjort for hende, og ville egentlig gerne væk inden Zoey bestemte sig for at hun ville have noget til gengæld for det hun havde givet hende.

Det var som om jo mere Zoey nød at sidde her ved denne pige så fornemmede hun hele tiden, at hendes chef ville komme ud til hende. Hun havde stadigvæk hendes arbejde at tænke på, men hun kunne bare godt lide at sidde her foran denne pige. Det var som om hun bare i ganske få minutter ikke behøvede at tænke på noget andet end at nyde hendes mad sammen med denne pige.

Da pigen nævnte at hun hellere måtte komme gav hun et nik fra sig, måske hun også burde vende tilbage til hendes arbejde. Det var nok nødvendigt, ellers ville chefen komme efter hende. Hun var lidt sikker på at netop dét ikke ville være særlig hyggeligt. Hun rejste sig op, og stak en hånd ned i hendes forklæde, hvor der var en lille lomme. Hun hev den lille pung op og gav pigen den det"Her en lille gave, jeg skal ikke bruge dem"sagde hun med et bredt smil. 

Zoey drejede rundt for at gå tilbage til kroen"Husk at passe på dig selv, i pungen er der nogle rav stykker, krystaller, og jade stykker"sagde hun og sendte pigen et stort smil. Zoey skulle ikke bruge dem, og hvis hun kunne hjælpe denne pige så gjorde hun det gerne. Så forsvandt hun ind på kroen igen, og hun håbede virkelig at pigen ville klare sig.

 Cassandra var allerede på vej til at gå videre, da Zoey begyndte at rode rundt i lommen, og hev en pung op. Usikkert trådte hun et halvt skridt tilbage, da Zoey ikke havde været særlig god til ikke at  røre hende, så denne gang ville hun være sikker på hun var forberedt! Da pungen blev rakt frem, tog Cassandra forsigtigt hånden frem, og tog imod den. Hun så lidt forvirret ud, da hun ikke lige forstod hvad hun skulle med den. Hun kunne mærke der var krystaller i, hvilket kun gjorde hende mere forvirret, hun havde jo ikke gjort noget for at fortjene noget. Hvis noget, så skulle Cassandra jo Zoey krystaller!
 Det var lidt for meget, og Cassandra kunne ikke tage imod det. Hun havde allerede fået alt for meget af denne fremmed pige hun lige havde mødt, og hun havde ikke lyst til at stå i gæld til hende. Derfor åbnede hun munden og rakte pungen tilbage mod Zoey.
 " .. Det kan j..   " hun nåede ikke at sige mere, da Zoey allerede var på vej tilbage til kroen, og snakkede over Cassandra. Cassandra slog blikket ned og nikkede lidt til det hun sagde.
 " Tak..  " valgte hun så bare at sige. Zoey ville tydeligvis ikke have krystallerne tilbage. Hun måtte bare huske at holde sig væk fra denne kro i fremtiden, så hun ikke ville støde på Zoey igen.

 Cassandra så sig lidt nervøst omkring, for at se om nogen skulle have set hun havde fået udleveret en pose krystaller, inden hun hurtigt stoppede pungen ind i hendes tøj, så den var i sikkerhed, og forsatte hun ud i nattens mørke.