Det var efterhånden en del måneder siden Murizz var rendt ind i den blå, nøgne dæmon. Takket være hende, var han røget ind i en af sine sædvanlige psykoser. De første par dage havde han brugt i skjul under et tæppe i sin seng. Ugerne efter var han ikke rigtig klar over hvad han lavede. Når han ikke sad og rokkede febrilsk frem og tilbage, forsøgte han desperat at få alle vægge til at blive sorte, ved hjælp af det brændte træ i pejsen. Så kunne han lettere gemme sig, men det lykkedes ikke. I stedet kunne man kun finde udtværede, sorte håndaftryk lidt tilfældige steder på væggene.

Nu var han kommet sig over panikken og efterhånden blevet helt normal igen. Så normal, som han nu kunne være. Han havde været ude dagen før, for at få lidt føde. Han havde vasket sig godt igennem og fået rent tøj på. Nu skulle han bare vente til solen gik helt ned, før han kunne begive sig udenfor igen. Mens han ventede, var han nødt til at holde sig på det lille værelse, med døren lukket, for hoveddøren var faldet helt af og lod solen skinne ind i stuen.
Han kunne stadig ikke huske hvorfor han havde forsøgt at mørklægge væggene, men han så ingen grund til at fjerne det sorte håndtryk. Så skulle han måske bare starte forfra en anden gang.

Der var sket noget firnurligt for ikke lang tid siden. Deavás og Lilith havde faktisk fundet frem til at de havde en fælles legekammerat, derfor fandt han det særligt underholdende, at de skulle møde drengen sammen. Men bare for ikke at tage modet helt fra knægten, havde Deavás aftalt med Lilith, at hun ikke kunne komme for tæt på hytten, ikke før at han gav tegn til at hun måtte komme nærmere, så kunne hun vente udenfor i spænding, imens at Deavás bearbejdede drengen en smule. For ham var det efterhånden længe siden, at han havde set Murizz, men han havde bestemt ikke glemt, hvad der var sket, hvad han havde tvunget ham til og hvor langt de begge var kommet i det. Morskaben stod stadig malet i hans ansigt, som han trådte frem til hytten..

Den manglede dør tiggede ham jo næsten om at træde indenfor, som han placerede fødderne rundt imod træet, selvom det gav en smule efter under ham, så forhindrede det ham ikke i at bevæge sig imod værelset, hvor han også havde mødt Murizz sidste gang. Det var ikke meget info han havde fået ud af ham sidst, men så havde de bare fokuseret på noget andet, som var næsten lige så underholdende. Deavás lyttede efter, som drengen var inde på værelset og om han havde opdaget ham. Men før at han ville kunne nå at reagere på det, skubbede han hurtigt døren op og lod blikket glide direkte imod den lille skikkelse på sengen. "Hvem er dog det?" lo han køligt for sig selv, som han trådte længere ind i rummet, men efterlod en kugle i rummet ved siden af, som langsomt trillede ud af rummet og ud af hytten, for at finde vej til Lilith. 5 minutter, mere havde han ikke brug for, før at Lilith kunne træde ind og tage modet fra knægten. "Er du klar til omgang to?" spurgte han halvt grinende, som han gik hen til drengen og greb ud efter hans krave for at få ham til at rejse sig. Måske endda smide ham hen på sengen.

Alt for lang tid var gået siden hun dæmonen havde set, 'leget' og givet den stakkels dreng med navnet Murizz en masse traumer, mareridt. At hun havde fundet ud af at hendes og Deavás kendskab til drengen var fælles ting hun slet ikke havde regnet med. Dog havde hun intet imod det, for hun havde bestemt intet imod at dele. Minutterne gik, og hun havde efterhånden vandret rundt for sig selv i alt for lang tid. Det var begyndt at blive kedeligt - hvis det ikke var blevet det for lang tid siden. Da hun vandrede videre mødte hendes gule øjne noget mod jorden. Hun lagde en hånd i siden, og bukkede sig lidt ned for at se nærmere på, hvad det var. En kugle men hvad mon den lavede her, den måtte jo være trillet herhen til hende. Hen for at finde hende, hvilket fik et lusket smil til at brede sig på læberne. 

Så strøg hun en hånd hen over det ene horn, og gik i retningen af, hvor kuglen kom fra. Allerede halvejs kunne hun dufte dem, og uden at den stakkels dreng ville ane noget, havde hende og Deavás aftalt at hun skulle vente med at træde frem, og ødelægge hans glæde lidt mere. Så hun nåede hen til døren af hytten, kunne høre en bekendt stemme, det var Deavás. Det fik hendes luskede smil til at brede sig, og hun lod hendes ryg møde væggen ved siden af døren. Så lagde hun hovedet bagover så det mødte væggen, og hun kiggede ned på hendes hånd, hvor kuglen lå. Ingen ord kom ud ad hendes læber, for hun vidste godt at der snart ville ske nogle interessante ting. Tanken om det elskede hun, det var også på tide at give drengen en glædelig overraskelse. Selvom det nok ikke ville være særlig godt for ham, men det var hun dæmonen ligeglad med. Med hovedet hvilende på kuglen, sad det luskede næsten djævelske smil siddende på det blå ansigt. 

Gulvet fra stuen knirkede. Murizz rettede straks blikket mod den lukkede værelsesdør og lyttede godt efter. Det var ikke unormalt for det gamle, slidte trægulv at knirke, bare ved den lette vind, så han rystede den lidt ubehagelige følelse af sig igen.
Lige indtil døren blev skubbet op. Chokket han fik, var bestemt ikke svært at se, da han samtidig udbrød en lige så forskrækket lyd. Han krøb sig sammen på sengen, egentlig forberedt på smerte, men åndede en anelse lettet op, da han hørte hvem det var.
Han åbnede munden for at komme med en lettet kommentar, men afbrød sig selv, da han kunne mærke knuden i maven fra deres sidste møde. Trods den nydelse han huskede, var der andre underlige, klamme følelser, der dukkede op samtidig. De blev dog hurtigt skubbet til side igen. Denne gang var her jo intet lig, så det var vel begrænset hvor ubehageligt han kunne få det, ikke?

Der bredte sig et lille, forventningsfuldt smil hen over hans læber, som han blev hevet op i kraven. Af ren refleks greb han fat om Deavás' håndled, men slap igen så snart han blev smidt på sengen. Den var ikke engang god at ligge på, endnu værre at blive smidt på, hvilket kunne ses i det kortvarige, rømmende udtryk.
"Omgang to og så starter du så blidt ud. Du skuffer mig, Deavás," smågrinede han, idet han fik skubbet sig op på albuerne. Han valgte med vilje ikke at sætte sig hele vejen op, men blive liggende og gøre sig bare lidt mere indbydende, ved at sprede benene. Mon ikke Deavás ville fange den hentydning.

Det var ikke svært at fornemme den kortvarige frygt, som dukkede op i Murizz, da han tydeligvis ikke havde glemt deres første møde. Men det gik hurtigt i sig selv, som han tydeligvis ikke kun havde dårlige minder fra den gang. Men Deavás var da glad for at, han ikke havde glemt ham helt og stadig kunne mindes deres lille sammenstød. Måske drengen i virkeligheden havde lidt problemer med liget sidst også selvom han ikke ville overgive sig helt. Tanken om at skubbe ham igennem noget endnu værre morede ham, som han dog valgte at holde masken for nu. Lilith ventede udenfor, han kunne fornemme hendes lys, så det var kun et spørgsmål om tid, før at hun ville dukke op. Men inden da, skulle han lige sikre sig at Murizz fik så meget håb som overhovedet muligt, før at hun ville dukke op. Derfor tøvede han heller ikke med at lægge op til det, han havde i tankerne. Eller som han ville have Murizz til at tro. At smide ham i sengen var oplagt og drengen tog imod det med åbne arme næsten.

Sådan som Murizz havde lagt sig i sengen og forsøgte at gøre sig til overfor ham, morede ham inderligt. Deavás valgte da også at gå hen til sengen, som han satte sig på kanten og straks lænede sig ind over Murizz. Han strøg fingrene ned over hans krop, som han stoppede op imod hans lem og greb en smule hårdt fat. "Det skal jeg nok lave om på" lo han en smule hånligt, som han nulrede fingrene imod hans lem. I sindet vidste han godt, at de snart ville blive afbrudt, men ham og Lilith havde aftalt, at han skulle spille uden viden til at begynde med og lade som om han ikke kendte hende.. Det ville ikke blive svært med hans erfaring, så var spørgsmålet bare om Lilith huskede planen? Det var efterhånden længe siden.

Kuglen i hånden kastede hun op i luften, bare for at lige at nyde tankerne om, hvad den stakkels dreng skulle udsættes for. Der var rigeligt af ideer, så det var næsten svært at beslutte sig for hvilken en der skulle bruges først. Et lusket smil bredte sig, og hun lod kort tid efter hendes tunge skøjte hen over læberne. Der hvor hun stod kunne hun godt mærke og fornemme Deavás tilstedeværelse, og hun var næsten ret sikker på at han hyggede sig meget godt med Murizz. Hun havde slet ikke tal på, hvor lang tid siden det havde været siden sidst. Ja den gang, hvor han nærmest blev brugt som et fint stykke legetøj, en skøn slave. Efter at have kastet kuglen op og ned i luften, stoppede hun for endnu engang at betragte kuglen i hånden. Neglene lagde sig rundt om den, som hun drejede hovedet til den ene side. Betragtede kort omgivelserne, og hytten en lille smule.

Så tog hun et skridt ud fra væggen, for hun havde skam ikke tænkt sig at blive stående i al evighed. Nej det var natten for kort til. Desuden ville det være synd, hvis den kære Deavás skulle nyde alt det sjove alene med Murizz. Det ville hun slet ikke lade ham, men deres aftale var jo også imellem dem kun, den stakkels dreng vidste ingenting. I øjeblikket var det vel også fint sådan, og imens de luskede, onde og grusomme tanker samt planer kredsede rundt i hendes hoved lagde hun hovedet bagover. Smillede bredt som hendes øjne fik øje på taget, hun var ret hurtig til at komme derop. Så gik hun hen over det, og stoppede pludselig op. Hun stod et sted, hvor hun kunne høre deres samtale, yderst interessant, så var det bare et spørgsmål om tid før hun ville lave hendes entré. Hvor elegant eller unikt den ville være, havde hun ikke tænkt på. Men målet var vel også bare at få Murizz til at frygte natten, og krybe og ønske at han slet ikke befandt sig i denne hytte her. 

Fuldkommen uvidende om hvad der egentlig foregik, valgte Murizz for en gang skyld at tage imod enhver berøring med kyshånd. Han valgte at tro på, at Deavás kun var dukket op for nydelsens skyld, måske også for lige at høre om Murizz havde lidt informationer angående den aftale de indgik sidst, men det havde han ikke. Det ville være så beroligende at kunne skubbe alle bekymringer til siden, endnu mere efter det skræklige møde med den nøgne dæmon. Han fik aldrig hendes navn, men det gjorde ikke minderne mindre rædselsfulde. Forhåbentligt havde hun glemt alt om sin nye slave og så behøvede han ikke se hende igen.

Det lille, forventningsfulde smil blev kun bredere, som Deavás kom nærmere. Han mærkede hånden tage fat og et lidt overrasket gisp, der gled over i et støn idet han pustede ud, lød fra ham. Han tog fat i den langærmede trøje og trak lidt op i den, bare så kanten af den ikke kom i vejen for Deavás' bevægelser.
"Mh, du skuffer mig stadig," fik han frem under den tunge vejrtrækning. Både dén og reaktionen under Deavás' hånd fortalte dog noget helt andet, for der var ingen tvivl om, at han nød det. Det var virkelig behageligt, men det var ikke nok. Han ville bare gerne have ham til at tage endnu hårdere fat og komme endnu tættere på. Han havde jo planlagt at komme ud i noget friskt luft, men skulle han bruge endnu en nat i hytten, brokkede han sig bestemt ikke over at bruge den sådan her.

Lilith bevægede sig nærmere hytten, men hun komme fortsat ikke ind, som Deavás lo stille for sig selv, men forsøgte så vidt muligt ikke at lade Murizz opfange det, som han i stedet distraherede ham ved at gribe en smule hårdere fat i skridtet. Han smilte en smule lumsk af det hele, som Murizz dog lod til at være mere end villig til at lege med denne gang. Det undrede ham en smule, men måske han bare var så trængende, at han ville sige ja til hvad som helst lige nu. Han fnøs en smule af hans kommentar, som han brugte neglene til at stramme grebet om hans lem udenpå tøjet fortsat. Hvis han virkelig var så skuffet, så skulle han bare vide, hvad der var i vente for ham inden længe. Han fnøs let af hans reaktion, som han bemærkede Murizz flytte let på trøjen. Det tog ham ikke lang tid, før at han havde grebet trøjen med begge hænder og rev dem fra hinanden for at flå trøjen åben, så han kunne komme ind til huden. Deavás kunne sagtens have fjernet trøjen på anden vis, men det var tydeligvis for kedeligt for Murizz. Bagefter stak han hurtigt hænderne ned i Murizz bukser for at flå dem af også. Dog uden at ødelægge dem helt, da han ville skulle bruge en kniv for at kunne lykkes med det. Kniven skulle først findes frem senere.

Deavás rejste sig op, som han kravlede ind over sengen og lagde sig over Murizz, for at presse ham helt ned i sengen. Der var mere plads, når der ikke også var et lig til stede, men han kunne måske godt savne mulighederne, som liget havde givet ham. Han pressede sin krop ned imod Murizz, som han bed ham i halsen og lod bidene vandre ned over hans brystkasse, før at han trak tænderne over hans brystvorte. "Har du noget til mig?" spurgte han med hovedet begravet imod Murizz's brystkasse, som han bed ham lidt hårdere for at få ham til at tale og ikke bare trække det i langdrag.

Lyden af Deavás stemme fik det luskede smil til at brede sig, og hendes gule øjne faldt på kuglen i hånden. Mørket havde efterhånden lagt sig, og hun kastede kort med det røde hår. Lod en hånd kærtegne det ene horn, tanken om det der skulle til at ske meget snart fyldte hende nærmest med glæde. En form for grusom glæde nærmere, og alligevel så hun frem til at se frygten på Murizz ansigt ligesom hun så frem til at knuse den glæde han måtte have. Hun gik lidt rundt på taget, og efter få sekunder hoppede hun ned derfra. Stod på jorden igen ved siden af hytten, og hun blev ikke stående. Langsomt gik hun hen imod det der lignede et åbent vindue. Smilet bredte sig, og hun lod tungen glide hen over de kolde læber. Et åbent vindue, det var jo næsten en smuk invitation til at at bede ondskaben indenfor. Med et hurtigt hop fik hun fat i vindueskarmen, og sad nu på kanten med begge ben indenfor i værelset, hvor hun hurtigt kunne se Deavás og Murizz"Du burde virkelig huske at lukke vinduerne..."lød det djævelsk fra hende med et matchende smil. 

Hun hoppede ned fra vinduet, kastede kort med det lange hår, og gik hen imod sengen. Betragtede den stakkels dreng der virkede til at have det meget godt sammen med Deavás. Det var jo nærmest indbydende at se på. Det var kun med vilje, at hun havde ventet med at komme frem til nu, for det var hendes aftale med Deavás. Hun bukkede sig lidt ned mod hans ansigt som hun kunne se at han blev holdt nede. Det var jo allerede begyndt at blive godt, og med hendes ansigt tættere på Murizz lod hun en finger glide hårdt ned over hans ene kind"Savnet mig"lød det flabet med en snert af spydighed imens hun lod hendes øjne glide lusket ind i drengens øjne. Den frie hånd hvilede sig i siden på hende, og hun behøvede slet ikke kigge hen på Deavás for hun kunne tydeligt mærke hans tilstedeværelse. Kuglen lå dog fortsat i den frie hånd for den havde hun skam planer med. Derfor havde hun heller ikke tabt den, eller smidt den. 

Murizz fjernede straks hånden fra trøjen, idet Deavás greb fat i den i stedet. Det gav et lille gib i ham, da den blev revet fra hinanden, men derfra blev vejrtrækningen det tungere. Han hjalp lidt til med bukserne, ved at løfte bagdelen lidt fra sengen. Det her var jo meget bedre. Endnu bedre, da Deavás kravlede ind over og tvang ham ned at ligge. Han gav efter med det samme.
Bidene i halsen og tænderne han mærkede ned over brystkassen, fik lidt mere end bare de tunge åndedrag frem. Stille og roligt gled de over i små støn, lige indtil han blev bidt lidt hårdere. Der udbrød han et lavt, sammenbidt støn i smerte og greb straks fat i tøjet mod Deavás' skulder, dog ikke for at skubbe ham væk, tværtimod.
Han tøvede med at svare. Han var lidt nervøs for, at hvis han ikke gav et svar Deavás kunne bruge til noget, ville han stoppe. Derfor endte det kun i et let ryst på hovedet og en afvisende lyd der passede til, som svar.
"Du må ikke stoppe," bad han i stedet, som han klemte til med hånden, der fortsat havde fat i tøjet og forsøgte at holde Deavás fast hos sig.

Murizz fortrød de ord med det samme, da hans fokus straks landede på dæmonen i vinduet. I et kort øjeblik frøs han, gjorde ikke engang et forsøg på at skubbe Deavás væk, men der gik ikke mere end et par sekunder, før man kunne se tårerne presse sig på. Samtlige minder fra sidst strømmede frem igen. Nøgen dame, trusser og hans tunge, der blev tvunget til at være steder, han virkelig ikke ønskede den skulle være.
Først da hun flyttede sig fra vinduet og begyndte at komme tættere på, lagde Murizz den anden hånd mod Deavás' brystkasse og begyndte at skubbe, bare ikke nok. Han mærkede fingeren ned over kinden og allerede der, kunne han ikke holde tårerne tilbage.
"Erh! Deavás, flyt dig! Hjælp mig!" Et eller andet! Den afslappede, nydende fornemmelse, var hurtigt blevet erstattet af ren panik. Han vred sig, skubbede endnu hårdere, men fordi han udmærket godt var klar over, at han ikke havde kræfterne til at skubbe Deavás af sig, borede han også neglene i ham, både ved brystkassen og ved skulderen.

Lilith var efterhånden tæt på og han kunne mærke hende nær vinduet, længe før at Murizz opdagede hende. Han behøvede ikke kigge sig omkring, som han var travlt optaget af at lege lidt med drengen under sig. Sådan som Murizz havde det lige nu, så ville det nok hurtigt tvinge ham i knæ, når først Lilith viste sit kønne ansigt frem i rummet. Det var næsten for godt til at være sandt, som han dog fokuserede på at pirre drengen under sig yderligere. Bidene blev mere og mere voldsomme, som han længtes efter at se Lilith træde ind i rummet og derfor lod følelsen påvirke hans berøringen af Murizz krop, noget som drengen tydeligvis ikke havde noget imod. Det var ufattelig nemt denne gang at lege med ham, han modsatte sig ikke noget og lod ham nemt trække bukserne af ham. Noget skuffede ham dog, som Murizz gav udtryk for at han ikke havde nogen informationer, som ville kunne bruges. Det var i virkeligheden ikke derfor, at han var dukket op, men han ville da ikke have haft noget imod, hvis han havde mere at byde på. Måske han endda ville have hjulpet ham lidt på vej.. Eller nok ikke.
"Jeg ved ikke rigtig.. Jeg fornemmer lidt, at der skal mere til.." hviskede han ind i drengens øre, som han kunne høre Lilith bevæge sig ved vinduet og tage fat i det, for at komme ind den vej. 

Liliths fyldige stemme spredte sig i rummet, som Deavás stoppede op og kiggede en smule undrende ned på Murizz, der tydeligvis kendte hende. Det vidste han jo godt, men Deavás havde ikke problemer med at lade som om, at han ikke kendte til deres mindre sammenstød.. Der var endt noget så grusomt for drengen. Murizz forsøgte straks at skubbe ham væk, men Deavás var som låst til den nuværende position, før at han drejede hovedet nok til at drengen ikke ville kunne se hans lystige smil, henvendt til Lilith. Murizz var hurtigt blevet desperat, men på en anden måde end før. "En bekendt?" spurgte han lettere hånligt, som han ikke gav udtryk for at han havde planer om at flytte sig lige foreløbig. Han holdt ham også godt fast. Neglene imod skulderen og brystkassen fik ham til at brumme lettere dyrisk, som han pressede drengen længere ned i sengen.

De panikslagene ord der kom ud ad munden på Murizz fik det luskede smil til at brede sig på hendes ansigt. Det var nogle søde toner, en sød melodi nærmest. Frygten kunne ses i drengens øjne, og havde Deavás ikke holdt ham nede i sengen havde Lilith sikkert gjort det. Fingeren lod hun stryge langsomt hen over drengens læber, alt imens de gule øjne fulgte efter. Hvor var det rart at få chancen for at skabe lidt mere panik, og frygt. Hun lod så fingeren glide ned mod hans hals, i samme øjeblik som hun lod hendes tunge glide langsomt ned over hans kind. Synet af den stakkels Murizz der var fanget under Deavás kunne hun godt lide, og hun vidste godt drengen sikkert ikke kunne gøre ret meget. Tungen fortsatte med at glide lidt ned over kinden, før hun efter få sekunder stoppede. Hovedet drejede hun til siden, og gengældte det lystige blik som Deavás havde sendt til hende. Så rettede hun sig op, drejede kroppen en smule, lænede sig ind mod Deavás"Sikke et fantastisk tilfælde"blinkede hun til ham imens hendes tunge gled hen over hendes læber. 

Der gik dog ikke særlig lang tid, før hendes blik blev vendt ned mod Murizz, der var blevet presset længere ned i sengen. Kroppen drejede hun igen, og gik lidt tættere på, placerede et knæ ved siden af drengen. Lænede sig lidt ind mod ham så hendes læber rørte hans øreflip, hvor hun plantede nogle få bid ned langs øreflippen. Det var uden tvivl blevet tid til, at hun skulle joine Deavás for han skulle ikke nyde at lege med denne dreng helt alene. Den eneste der måske virkede uforstående overfor nogle detaljer var Murizz, vidste drengen overhovedet at Lilith og Deavás kendte hinanden. Hvis han ikke vidste det, havde han sikkert en idé nu. Hun pustede ind i hans øre, imens et djævelsk smil kom frem på ansigtet"En glædelig overraskelse syntes du ikke"hviskede hun så ind i hans øre. Efter en lille pause trak hun sig tilbage og valgte så at sætte sig på kanten af sengen. Lagde det ene ben over det andet, så kjolen automatisk gled lidt op. Hovedet lagde hun på skrå, og flyttede blikket fra Murizz hen på Deavás. Kort lod hun tungen skøjte hen over hendes læber. 

Murizz havde egentlig forventet at Deavás ville flytte sig, men da det ikke skete, begyndte nogle lidt anstrengte lyde at komme fra ham. Han gav sig til at sprælle mere og mere, eller så meget han nu kunne under Deavás.
"Nej," svarede han sammenbidt. Han ville ikke anerkende sit kendskab til den rædselsfulde dame, det ville på en eller anden måde bare gøre det hele værre. Det var lettere bare at skubbe minderne fra deres sidste møde fra sig. Det ville også være lettere, hvis han da bare kunne få skubbet Deavás fra sig også, men det så ikke ud til at lykkes særlig godt.
"Hng.. Argh!" Hans skub gjorde intet, tværtimod blev han bare presset længere ned i sengen og de anstrengte støn og hvin blev voldsommere. Hvorfor ville han ikke flytte sig?!

Han havde håbet på at Lilith ville fjerne hånden, men den fornøjelse fik han ikke. Han mærkede fingeren glide hen over sine læber og derefter ned over halsen. Det gav ham kuldegysninger hele vejen ned ad ryggen. Han forsøgte hele tiden at dreje hovedet længere væk, men det var ikke ligefrem nemt at rykke sig særlig meget. Hendes tunge ramte hans kind og flere tårer faldt. Derefter bidene mod øreflippen, hvilket ikke gjorde det bedre. De hviskende ord i hans øre, fik ham til at stoppe sit desperate forsøg på at få Deavás skubbet af sig. Han vendte det dybt paniske blik mod Lilith, derefter mod Deavás.
"I kender hinanden..?" Det var derfor han ikke ville flytte sig. Det lød som et spørgsmål, men var mere ment som en konstatering, da det gik op for ham. Hans greb i Deavás' klæder blev løsnet, men ikke sluppet, som han prøvede at finde på et eller andet. Han ville ikke slippe fri ved at kæmpe imod kun med kræfter, for dem havde han ingen af.
Efter et kort øjebliks stilhed og resultatet af en forhastet løsning, greb han hårdt fat igen, trak Deavás ned til sig og bed ud efter hans kæbe. Det var ikke hans intention faktisk at få fat, bare give ham et lille nok chok til at han ville rykke sig for ikke at blive ramt af de skarpe hjørnetænder. Murizz havde trods alt ikke ændret holdning siden deres første møde. Han kunne ikke lide at sætte tænderne i andre, men det var den hurtigste løsning på at komme væk fra sin nuværende position.

Det tegnede til at blive godt det her. Særligt hvis det hele gik efter planen og Murizz ikke rigtig fik en chance for at undslippe dem. De var også to til at holde ham nede, hvis han skulle ende med at blive virkelig problematisk med tiden. Han var dog ikke i tvivl om, at det ville blive et problem, fordi Murizz kunne virkelig ikke stille meget op for at gøre nogen af dem ondt. Det var jo lige før, at de bare ville nyde det begge to, hvis ikke det havde været for det faktum, at Deavás havde forventet at få nogle oplysninger ud af ham. Men grunden til at han var gået med til legen, var fordi han faktisk tvivlede på at Murizz nogensinde ville være i stand til at levere det han ledte efter. Altså kunne han lige så godt finde noget andet at bruge drengen til. Heldigvis for ham, var Lilith meget hurtigt med på ideen.

Det var ikke et problem, hvis Murizz endte med at gætte at de kendte hinanden, det ville faktisk bare gøre situationen værre for ham, for så ville han også meget hurtigt være klar over, at de var sammen om at gøre det værre for ham. Lige nu valgte Deavás dog at bruge sine kræfter på at holde Murizz nede, ikke at han brugte al kræft på det, der var stadig meget andet han kunne bruge sin energi, men han nød også at se Murizz vride sig under Liliths berøring. Det var da ganske tilfredstillende. Derfor valgte han også at rykke sig en smule, så Lilith havde nok plads til at fortsætte sin leg over drengens hals og kraveben, hvis det var hvad hun ønskede. "Du er ikke hel dum.." kommenterede han til drengens ord, som han vendte blikket imod Lilith og lænte sig frem for at bide hende på halsen, sådan som hun sad der ved siden af og gjorde sig til for dem begge to. Ikke at Murizz var typen til at nyde det, men han kunne sagtens nyde dem begge. Ikke at drengen ville blive glad for at blive involveret i en eventuel trekant, hvis ikke han passede på.

Deavás kunne mærke trækket fra Murizz, som han vendte blikket imod ham og straks fulgte med, som han sendte ham et sygeligt smil på læben. Da drengen valgte at åbne munden og gå efter at bide ham i kæben, skiftede han dog meget hurtigt karakter. Ingen.. absolut ingen, skulle forsøge at bide ham på den måde, som Murizz gik efter. Derfor løftede han også hånden fra hans arm og rundt om drengens hals, som han pressede ham ned igen. Hånden flyttede sig op imod hans kind for at skubbe Murizz blik imod Lilith. "Spild ikke dine kræfter på mig. Lilith vil gerne vise dig noget" lød det køligt, som han sørgede for at drengen ikke kunne vende blikket væk fra Lilith. Men var tvunget til at se på.

De gule øjne gled ned mod hendes hånd, hånden hvor kuglen fortsat lå i. Hun havde skam ikke glemt den, langt fra. Der var stadigvæk en plan med den, for ellers havde hun jo kastet den væk. Imens hun sad ganske afslappet på sengekanten løftede hun en hånd op til hendes horn. Lod fingrene glide hen over det ene horn. Hun stoppede da hun kunne se at Deavás holdte en hånd rundt om drengens hals. Hvilket vidunderligt syn det var, og det fik da også hende til at dreje rundt, hendes blik mødte den grædende dreng, og hun lod ansigtet nærme sig det triste og panikslagen ansigt. Kuglen lod hun glide hen over Murizz læber, imens hendes øjne borede sig ind i de tårefyldte øjne. Det var smukt at se, absolut glædeligt nærmest. Jo mere panikslagen, og grædende drengen var desto mere nød hun det. Kuglen lod hun glide lidt mere hen over læberne, og hun stoppede kort. Var fristet til at putte kuglen ind i munden på ham, men hun gjorde det ikke"Lad mig smage på de læber igen"lød det det fra hende som hun lænede sig lidt frem mod Deavás. Lod hendes tunge glide hen over hans læber, og afsluttede med at bide ham i underlæben. 

Ordene om at hun havde noget at vise denne dreng var rigtigt, og hun var allerede sikker på at han ikke ville kunne lide det. Desværre virkede det ikke til, at han kunne gøre noget for han var holdt nede, og havde hans blik vendt mod hende. Hun trak sig lidt væk fra Deavás, og spredte drengens læber lidt og lagde kuglen ovenpå, så han kunne holde den. Fingrene fik fat i stropperne på kjolen, og lod dem glide langsomt ned over skuldrene. Kjolen gled lidt ned mod hendes bryster, men hun var slet ikke færdig endnu"Var det mon dem her du savnede"mumlede hun flabet i en djævelsk tone. Så lod hun kjolen glide ned over brysterne, så de var blottet. Så vendte hun sig i sengen, så hun sad på knæene i sengen, og hun rakte ud efter hans hånd. Løftede den op til det ene bryst. Med den frie hånd rakte hun ud efter kuglen der lå på hans læber. Lagde den ved siden af ham på det lille bord der var. 

Lilith holdte blikket på Murizz lidt for hun ville se hans reaktion på at se og mærke hendes bryster igen, det var noget han hadede, og hun vidste det. Det var netop derfor hun havde gjort som hun havde. Hovedet drejede hun hen imod Deavás, og hun bed sig kort i underlæben. Skulle til at forme et ord ud ad munden til ham, men i stedenfor blev det kun til et blik som hendes gule øjne fangede hans. 

At finde ud af, at de to kendte hinanden gjorde helt bestemt alt meget værre. Før havde han i det mindste et lille håb om at Deavás ville flytte sig på et eller andet tidspunkt, men det håb kunne han vist godt vinke farvel til. Det blev da heller ikke den mindste smule bedre, da han så Deavás læne sig frem for at sætte tænderne i Liliths hals. De var nok lidt tættere, end Murizz først havde antaget og det var ikke svært at se afskyen i hans ansigt. Han var ikke ligefrem interesseret i at være fanget mellem dem, men meget valg havde han stadig ikke.
Hans plan gik ikke helt som den skulle. Selvom det ikke havde været hans intention overhovedet at få fat med tænderne, var han alligevel lidt skuffet over, at han slet ikke havde ramt. Ikke det mindste. I stedet lød der en halvkvalt lyd fra ham, idet Deavás greb fat om hans hals og pressede ham ned igen. Han fjernede hånden fra hans brystkasse og lagde den i stedet over hånden mod halsen, hvor han  gav sig til at rive.
"Nej, lad vær'! Hun smider bare tøjet igen, stop!" Brokkede han sig, men lige meget hvor ihærdigt han forsøgte at dreje hovedet tilbage igen, havde Deavás for godt fat og det lykkes ikke. Han havde bare ikke det største behov for at se Lilith nøgen igen.

Hans blik mødte Liliths. Han prøvede at trække hovedet tilbage, som hun nærmede sig med det borende blik, men med fingrene mod kinden, der holdt hans hoved fast, gjorde det bare mere ondt.
Kuglen blev placeret mod hans læber og han var lige ved at spytte den ud, men lod være. Han var bange for hvad der ville ske, hvis han ikke lod den ligge. Og ganske rigtigt, lige som han forventede, så begyndte hun at smide kjolen. Han kom med nogle beklagende lyde som svar på hendes spørgsmål. Han blev stoppet i at rive videre mod Deavás' hånd, da hans egen blev tvunget hen mod det blottede bryst. Så snart kuglen blev fjernet, fortsatte de voldsomt anstrengte lyde og Murizz gav sig til at vride sig endnu mere, end han havde gjort før.
"Uurgh! Hrng! Slip mig!" Årh, det var jo fuldkommen ligegyldigt hvor meget han skabte sig, han ville ikke slippe. I stedet flyttede han den anden hånd fra Deavás' skulder og satte så neglene i hans kæbe. Hvis han ikke kunne bide, så måtte han vel rive og han gik efter præcis samme sted som før. Hans nye desperate forsøg på at komme fri, resulterede samtidig i en let, ukontrolleret massage af Liliths bryst, fordi han bevægede sig så meget og selvom han selv fandt det utrolig ubehageligt, så fortsatte han stadig. Han ville jo stadig væk.

Der var intet i vejen med en trekant, heller ikke når den ene part helst ikke ville være en del af det. Deavás så dog helst at Murizz slet ikke ville få noget ud af det, hvilket også betød at han skulle holde fingrene fra drengen og egentlig bare forhindre ham i at stikke af. Sådan som han lå i sengen, så var det faktisk meget nemt at holde ham nede, selv da han valgte at dele et kys med Lilith. Det var måske en smule kort, men Murizz blev også ved med at vride sig, så han var nød til at lægge nogle kræfter i, så de ikke lige pludselig blev forstyrret. Deavás brummede en smule af Murizz's forsøg på at få ham til at slippe ved at rive hans hænder. Smerten gjorde ikke det store, som han blot sendte drengen et lystigt smil. Hvis ikke han passede på, så ville Deavás måske inddrage ham mere end de allerede havde gang i. Han fulgte dog lystigt med i hvad Lilith havde gang i, da hun valgte at smide tøjet foran dem begge. Der var én som nød synet og en anden, der blev noget så forfærdet af det. "Du burde være taknemmelig over, at hun smider tøjet" hviskede Deavás køligt, med et drillende smil hvilende på læberne. Det var jo ikke hver dag, at man kunne beskue en kvinde, som Lilith.

Drengen ville virkelig gerne fri, men hverken Deavás eller Lilith havde planer om at slippe ham fri lige foreløbig. Han lod dog blikket glide imod Lilith og hendes bryst, som hun tillod drengen at røre hende. Murizz var ikke begejstret, men det var Deavás bestemt. Han kunne sagtens bruge længere tid på at betragte de to integrere med hinanden, måske det var lige netop det, han skulle gøre? Han vendte blikket imod Lilith, da han mærkede hånden flytte sig fra skulderen til hans kæbe. Han lavede en irriteret grimasse, som drengen begyndte at rive ham på kæben. Uden rigtig at advare ham, valgte han at bide ud efter hans finger, før at han skubbede sig op og rev ham med op. "Skal han ikke have mulighed for at hvile lidt imod dine bryster, Lilith?" spurgte Deavás køligt, som han hentydede til at Lilith skulle sætte sig bagved ham og massere drengens ryg med sine bryster. "Han har tydeligvis al for meget energi.." lo han stille, før at han hev Murizz helt op at sidde, som hans ansigt ikke var langt fra ham. "Hvis ikke du selv tager del i det, så må jeg jo vise dig, hvordan man gør" lød det truende, men også lystigt fra ham, som han da med glæde ville demonstrere akten med Lilith. De kunne jo bare tvinge ham til at se på.

Som Deavás havde revet Murizz med op fulgte hendes gule øjne med, for at følge bevægelsen. Hendes ansigt nærmede sig drengen, og hun lod med vilje hendes bryster presse sig lidt ind mod hans bryst. Så løftede hun en hånd og lod den hvile på drengens bryst. Der gik ikke lang tid før hun lod neglene glide lidt hårdt ned over overkroppen. Hendes tunge skøjtede hen over hendes læber, som hun nærmest nød synet af hendes negle ned over hans hud. Så løftede hun blikket hen på Deavás, og blinkede lidt til ham hvorefter hun lagde en finger ovenpå hans underlæbe, og lod de gule øjne følge med som hendes finger kærtegnede hans underlæbe en smule. At pirre og lokke Deavás var der skam masser af tid til, ligesom der var masser af tid til at lege med denne dreng der mere og mere gerne ville væk fra den position han lå i. Men det var slet ikke en mulighed at de ville give slip på ham, de var jo slet ikke begyndt endnu. 

"Min kære Deavás du læser jo mine tanker"svarede hun hviskende og lokkende imod hans ansigt, før hendes opmærksomhed blev lagt på Murizz igen. Hun kravlede forbi drengen, så hun kunne sætte sig bagved ham. Med hendes ben spredte var det tydeligt at drengen både kunne mærke brysterne imod hans ryg. Men udover det kunne han også mærke hendes underliv strejfede hans ryg. For hun havde ingen trusser på, intet undertøj overhovedet. Hvorfor skulle hun også have det? hun behøvede da ikke have noget undertøj på. Var det ikke også tit i vejen, så var det da meget mere befriende at gå uden. Hun lænede sig lidt ind imod ryggen, lod hendes læber røre midten af ryggen. Plantede nogle kys ned langs hans rygsøjle som hun pressede hendes bryster lidt hårdere ind imod ryggen. En lille skummel latter kunne høres fra hendes læber, og hun fortsatte med at plante nogle flere kys. 

Lilith holdte så en pause, og lod hendes ansigt nærme sig drengens øre, hvor hun bed lidt i øreflippen. Tydeligt at der gemte sig et lusket smil bag bidet. Men det var sikkert kun Deavás der kunne se det, og hun vidste godt, hvor meget Murizz ville hade det hele. Men det var hun ligeglad med, og det var Deavás sikkert også, den eneste der havde noget imod det var drengen, og hun forstod overhovedet ikke hvorfor, for hvordan kunne man ikke andet end at lide det de alle tre havde gang i. De havde ingen trekant, men man vidste aldrig om det kom. Gjorde det så gjorde det, og som hun hørte Deavás ord bed hun sig lidt i underlæben. Trak sig lidt tilbage, før hun lod hendes hage hvile sig ovenpå drengens ene skulder. Hendes hænder lagde hun rundt om ham, og lod dem hvile sig på hans brystkasse. De gule øjne hvilede sig på Deavás"Du ved jeg ikke takker nej til en demonstration"blinkede hun til ham med et lusket smil. 

Taknemmelig. Det var simpelthen hvad han åbenbart burde være, for at Lilith smed tøjet. Murizz så noget forfærdet ud, i hvert fald alt andet end taknemmelig. Han havde set langt mere nøgen kvinde, end han nogensinde havde troet han ville og han var bestemt ikke tilfreds.
Så snart det var muligt, trak han sin arm til sig og tørrede hånden af i Deavás' tøj, som om han ikke kun havde rørt ved et bryst, men noget andet voldsomt ulækkert. Han tog det som en lettelse ikke at skulle røre ved hende længere, men den lettelse ville snart blive skiftet ud med endnu mere afsky. Den anden hånd trak han også straks til sig, idet Deavás bed ud efter hans finger og han nåede ikke at reagere, før han blev revet med op. Begge hænder blev hurtigt flyttet til Deavás' hånd, hvor han ihærdigt gav sig til at gribe fat i hans fingre, for at få ham til at løsne sit greb.
Det var ikke svært at se panikken, der efterhånden fyldte mere og mere, i hans øjne. Han skævede til Lilith, rystede på hovedet, som om hans svar ville forhindre hende i at følge Deavás' idé. Det var ikke en god idé!
"Nej nej. Stop! Gå væk!" Hans tiggeri nyttede intet, for et kort øjeblik senere, mærkede han både bryster og underliv mod sin ryg. Han slap Deavás med den ene hånd, men greb i stedet fat i hans tøj mod brystkassen og forsøgte at trække sig tættere på ham, og længere væk fra Lilith.
"Erh! Arh! Eew!" Som om bryster og underliv ikke var nok, så skulle hun selvfølgelig også tilføje nogle klamme kys. Det var virkelig ikke det rigtig tidspunkt for ham, ikke at have noget tøj på. Det faktum gjorde det hele meget, meget værre.

Lilith stoppede heldigvis kyssene efter hvad der havde føltes som en evighed, men det blev ikke bedre, for derefter peb han over det lette bid i øreflippen. Hans mange desperate, men nytteløse forsøg på at komme væk, var ved at tage kræfterne lidt fra ham.
"Jeg takker nej til en demonstration! Tæller det ikke?!" Ikke tale om, at han ville være en del af deres perverse leg! Det var mere end okay, da det kun havde været ham og Deavás, men nu strammede de den altså.
Han havde stadig hårdt fat i Deavás, både i hans hånd og i hans tøj, og selvom han fandt det noget så forfærdeligt at mærke Liliths hænder mod sin brystkasse, og bryster mod sin ryg, var det svært ikke at give helt op. Et af de anstrengte støn, blev erstattet af et opgivende suk, som han lænede hovedet lidt tilbage og hvilede det mod Liliths skulder. Der gik dog ikke mere end et par sekunder, før han endnu engang skubbede sit ubehag over at bruge de spidse hjørnetænder til siden, drejede hovedet og bed ud efter Liliths hals. Han forventede at Deavás ville nå at stoppe ham, men det forhindrede ham ikke i at prøve.

Det var virkelig ubeskrivelig underholdende at se Murizz vride sig på den måde. Deavás havde ikke de store problemer med at lade de to lege med hinanden, imens at han blot sørgede for at Murizz ikke fik mulighed for at flygte. Han så lystigt til, som Lilith satte sig med spredte ben bag ved drengen. Det var et fantastisk syn, som desværre blev dækket af Murizz, der i hvert fald ikke ønskede at være midt i sandwichen. Det var morsomt og underholdende, som Deavás dog rev let i sit tøj for at få drengen til at give slip. Han skulle i hvert fald ikke bruge ham til at komme på afstand af Lilith. Derfor valgte han også at bruge den anden hånd til at skubbe ham på brystkassen, så han ville være tvunget til at møde Lilith. For at give drengen et mindre håb, slap han dog, så han i stedet lænede sig tættere på Murizz og derved ikke gav ham mulighed for at bruge ham til at komme længere væk, for der var efterhånden ikke langt imellem nogen af dem.

Der hvilede et køligt smil på Deavás læber, som han fulgte med i Murizz rædsel helt tæt på, han kunne mærke hans ånde og de mange forsøg på at slippe væk fra Lilith, der bare lod til at fortsætte uden at blive forhindret af drengen ynkelige forsøg. Blikket dalede imod Murizz lem, som han uden advarsel greb fat i det og bevægede fingeren hen over spidsen. ”Kan vi få lidt mere taknemmelighed ud af dig?” spurgte han en smule skuffet, måske det ville hjælpe, hvis han kunne stønne lidt over situationen. Nok ville Murizz heller have Deavás til at røre, men ville han overhovedet kunne fokusere, så længe at Lilith befandt sig så tæt på med underliv og brystparti. Han flyttede hænderne op og ned for at gøre drengen mere opstemt.

”Det vil gøre dig godt, Murizz” han forsøgte at lyde overbevisende, men var udmærket klar over, at drengen næppe ville være enig med dem. Som han dog lænede sig mere frem imod dem begge. Han lignede en, der gik efter at kysse drengen, men i samme sekund så han Murizz forsøge at bide Lilith, så skiftede han hurtigt karakter, da han hev lidt mere voldsomt i Murizzs lem og greb ud efter hans hage for at tvinge ham til at kigge fremad. Nok havde drengen stadig fat i hans ene hånd, men det lod ikke til at stoppe ham, som Murizz også brugte en del kræfter andre steder for at undslippe. Han kunne tydeligvis ikke fokusere på for mange ting. ”Ingen bid” hvæste han køligt, som han placerede sine læber imod Murizz, imens at han lænede sig helt op af ham, for at slippe læberne og gå efter Lilith’s læber i stedet. Der hvilede stadig en hånd omkring Murizz hals, som han stramte til, så han ikke lige pludselig fandt på at bide ham i halsen i den nye position.