Tid: Aften
Sted: Handelsbyen Balzera
Vejr: Lidt regn og vind
Omgivelser: Bliver beskrevet i indlægget
Påklædning: En sort undertøj lignende kjole


Gående rundt imellem diverse boder i alt for lang tid, var det blevet tid til at der skulle ske noget. Et eller andet, for tiden var begyndt at føltes mere og mere dræbende. Det var som om det hele gik alt for langsomt, hvilket denne blå hudfarvet hun dæmon ikke fandt særlig underholdende. Hendes gule øjne flakkede fra det ene menneske til det andet, sendte såkaldt et lusket smil til dem som stirrede på hende med løftede øjenbryn. Ja folk kunne stirre, når man havde rødt hår, blå hud, gule øjne og en sort kjole på som prikken over i'et. Det var ikke engang fordi, at det var ikke fordi hendes horn gjorde hele helhedsindtrykket bedre. Smilet på hendes ansigt voksede ved tanken om det, for hun havde bestemt intet imod at folk kiggede, lidt opmærksomhed skadede jo ingen. 

Efter at have gået rundt i den lette vind, og regn stoppede hun op ved en bod, hvor der sad en kvinde på huk. Det så ud til, at hun prøvede at gemme sig fra en eller anden, måske noget andet. Lilith havde allerede masser af ideer i hovedet til, hvordan denne kvinde kunne gøre nytte. Ikke nok med ideer, så var hun dæmonen næsten sikker på, at det her ville være starten på en smuk aften. Stående foran kvinden, bukkede hun sig ned imod hende, lagde en finger under hendes hage, løftede ansigtet op så kvinden kiggede på hende"Hmmm"mumlede hun som hun studerede kvinden s udseende og ansigt. Så gav hun slip på grebet om hagen, som var det ingenting. Der gik ikke lang tid, før Lilith havde grebet rundt om den ene arm på kvinden, hevet hende op at stå, og begyndte at gå væk fra boden med hende"Ingen spydige, eller omklamrende ord...Bare følg med"sagde hun koldt uden at skænke hende et blik. 

Så nåede hun hen imod en bod der så tom ud, før hun nåede at gøre noget kunne hun mærke at kvinden prøvede at stride imod, og slippe fri. Lilith fniste hånligt, og trak hende ind til sig, lod hendes læber røre øreflippen på kvinden"Ked af at skuffe dig, men de tricks virker ikke"flabet, og uden at have ondt af hende blinkede hun flabet til hende, før der efter få sekunder kunne høres lyden af noget blev lagt på et bord. Lilith havde lagt kvinden op på boden, imens hun holdte hende presset nede imod bordet. Heldigvis var der kun få der havde set det, men det så ikke ud til at de ville gøre noget. Skulle kvinden være hendes nye legetøj, eller var der mon én hun kunne dele hende med. Kort drejede hun hovedet væk, imens hun lagde en hånd foran kvindens mund, så hun ikke kunne skrige eller kalde på hjælp"Hmm"mumlede hun som de gule øjne studerede omgivelserne, og menneskerne, samt væsenerne. 

Regn, hvor længe skulle det lige regne. Det var slet ikke særlig sjovt. Ompries var allerede våd fra top til tå, og det rørte ham ikke engang. Der var intet der rørte ham længere, han var lige glad og han nød kun tanken om at kunne sætte noget varmt for sine læber. Om det var noget varmt at drikke eller noget varmt mad var for ham helt lige meget. Selvom det blæste tog Ompries det ikke engang så tungt, han var godt polstret til i forhold til sine muskuløse krop og så han kunne klare det meste af vejret der ville sætte sine spor.
Balzera virkede tom og øde efter som at det regnede men det gjorde ham ingen ting. Folk havde nok bare haft travlt med at skjule deres vare og komme hjem i tørvejr, og hvorfor kunne han ikke engang forstå! Der var ingen grund til at der skulle gå en handel forbi hans næse, det var bare lidt regn og det var til at overleve. Det var jo ikke fordi man døde af lidt vand!

Som han kom gående gennem den ellers så halvtomme handelsby lod han blikket glide lidt rundt og så nogle få folk stå og kigge på en eller anden bod. Det var det der vækkede hans opmærksomhed, gad vide hvad der skete, måske var der alligevel nogen der stod og solgte et eller andet han kunne bruge. Han vandrede der over og hans våde frakke nåede næsten jorden som han fik trådt ned i et hul og gjorde hans sko endnu mere våde end de var i forvejen. Dog gjorde han intet for at blive irriteret over det. Det var først da hans blik fandt en blålig kvinde stå hen over en anden person at det stak ham i hjertet. Hvad bildte hun sig lige ind? og hvorfor gjorde ingen af de andre noget som helst?! Han trådte et skridt frem og kiggede på den blålige kvinde med hornene. "Hey du der slip hende" råbte han som han trådte flere skridt tættere på. Han ønskede ikke at skade nogen, for det var ikke sådan han var længere, men han var aldrig bange for at forsvare en der havde brug for det.

Kvinden var hurtig til at dreje hovedet hen imod den nyankomne person, og hun sendte ham et blik der nærmest sagde 'hjælp mig' og selvom hun ivrigt prøvede at komme fri, så virkede det som om hun ikke havde lyst til at være i kløerne på Lilith. Det var måske heller ikke det mest bedste i hele verden, men morsomt det ville det bestemt være. Kvinden stirrede håbfuldt på denne mystiske person som var kommet. Det virkede heller ikke til at der var nogen der ville gøre noget udover denne person her. Et bredt smil bredte sig over hun dæmonens ansigt, og hun lod hendes gule øjne hvile sig på denne person som åbenbart mente at hun skulle slippe kvinden. Det var ikke fordi dén tanke havde strejfet hende - slet ikke. Hvorfor skulle hun også slippe denne kvinde, det ville nærmest være synd når hun virkede så interessant. 

Et legetøj, intet andet var hun i Lilith s øjne, og det var som om at jo mere kvinden strittede imod,og prøvede at slippe jo desto mere nød dæmonen synet af det. Synet af en hjælpeløs kvinde liggende på en bod i regnvejr uden at kunne gøre noget"Hvorfor skulle jeg gøre det"svarede hun og blinkede til personen, imens hun lænede sig lidt ind imod ham. Lod en negl glide ned over hans kind, hvorefter hun betragtede ham nøje. Han var ikke en hun havde set før, han lignede umiddelbart heller ikke hun kendte. Hovedet lagde hun på skrå, og kastede kort med det røde lange hår. Hun trak sig lidt tilbage, og lod øjnene glide ned over ham. Ganske interessant at denne person ville have, at hun skulle give slip på kvinden. Kvinden der bare lå og kiggede på denne nyankomne person. Lilith havde godt lagt mærke til blikkene hun sendte ham, og hun kunne ikke andet end at fnise lidt hånligt over det. Så lænede hun sig lidt ned mod kvinden, lod hendes læber røre kvindens hals, imens hendes gule øjne skulede hen til denne mystiske person. Den eneste person som faktisk ville have hun skulle stoppe, og give slip på kvinden, fordi alle andre mennesker og væsner virkede til at have alt muligt andet at lave. 

"Hun er en af de mange slaver der vandre rundt her på pladsen"sagde hun og smillede for sig selv, før hun lod hendes tunge glide langsomt ned over halsen på kvinden. Få sekunder efter trak hun sig tilbage, og kiggede på personen. Hun lod en negl skære igennem kvindens overtøj, så noget af huden var blottet. Så hev hun kvinden med op at sidde, og satte sig på kanten af boden. Lagde det ene ben over det andet"Dybt indeni har du sikkert lyst til at lege med hende"sagde hun og lod hendes tunge glide hen over hendes læber. Hendes gule øjne hvilede på ham, imens hun holdte fast i kvinden og bare ventede på hans svar og reaktion. 

Hvordan skulle man kunne kende ham hvis man ikke kendte Samson. Ja Samson var hans far og han lignede ham ekstremt meget, men han kendte ikke længere sin far eller vidste hvem hans far var takket være Deavás. Det var for længst et overstået kapitel, og han havde egentlig heller ikke tænkt sig at vide det. Efter som at Deavás havde haft klørene i hans hoved var alt forandret. Han var ikke længere et vredt menneske, og han havde ikke behov for at nogen skulle ligge mærke til ham. Om end at han måske var et menneske med følelser kunne han sagtens ligge dem fra sig. Han havde bare ikke længere et behov om at vise sig frem og sige 'her kommer jeg pas på.' Det var for længst overstået og han kunne egentlig meget godt lide den person han var nu. Rolig og tage tingene som det kom, men at denne blålige kvinde nærmest morrede sig med en kvinde der bare gerne ville væk kunne han ikke acceptere. Det var trods alt noget der skulle stoppes. Men det var vel bare endnu en af de ting her i byen der manglede... Vagter... Men hvad kunne man regne med når det var et sted som Rubinen? Han sagde ingen ting til hendes ord men tog et skridt tættere på hende. Han løftede en finger og skulle lige til at sige noget men stoppede sig selv. Han overvejede en enkelt gang om kvinden på bordet havde gjort noget hun ikke skulle, måske var han bare lidt for hurtig i sine antagelser.

"Hvad giver dig ret til at behandle en slave på den måde? Denne slave er tydeligtvis ikke et sted hun gerne vil være. Giv slip på hende." kom det fra ham og fjernede den løftede finger han havde haft før. Han var ikke bange for at slå fra sig og han var slet ikke bange for at sige sin mening når det kom til stykket. En bredskuldret mand som ham havde tydligtvis mange kræfter, og han havde ikke behov for at vise dem, ej havde han behov for at bruge et våben, det eneste våben han havde brugt i mange år var hans øjne, det var godt nok til ham.
Ved hendes næste ord kneb han øjnene lidt sammen og rystede på hovedet. Han kunne egnetlig godt trænge til at få dybbet snablen lidt, men ej på en slave, og slet ikke en som ikke ville. Så at lege med hende var vidst så meget sagt. "Du burde slippe hende fri i stedet for at være så afskyelig." kom det fra ham og stod ikke mere end en meter fra kvinderne. Han ville faktisk hellere stikke kvinden et par på siden af hovedet for ikke at gøre som han sagde. Men han var lige glad, dette her var for meget af det gode, og det kunne næsten kun gå en vej... Han vidste det bare.

Der blev ikke sagt noget i det sekund hun hørte hans ord om, hvordan hun kunne tillade sig at behandle en slave sådan som hun gjorde. Hendes fingre strøg ned over kvindens lidt blottede hud, imens de gule øjne hvilede sig på denne underlige, dog interessante person. Det var som om der var noget der ikke stemte helt ved ham. Var det fordi han havde en slags ond aura, men ikke fremstod særlig ond, eller var det helt andre ting. Lilith undrede sig lidt over det som hun betragtede ham lidt mere. Selvom han faktisk bad hende give slip på hende, havde hun slet ikke tænkt de tanker - langt fra. Hvorfor give slip på et godt stykke legetøj, også selvom kvinden rystede lidt over hele kroppen, og ivrigt forsøgte mere og mere på at slippe fri. Det virkede ikke, hendes menneskelige kræfter var intet imod denne hun dæmon. 

"Dette sted virker ellers ganske hyggeligt, og 'trygt for hende"bestemt lagde Lilith tryk på ordet trygt, for det var langt fra det som det var for hende. Det var alt andet end trygt, og det værste var at kvinden sikkert godt vidste det. Efter lidt tid hoppede hun af hende, og gik tættere på denne person her, som hun havde ingen anelse om hvem var. Men det morede hende ganske meget måden han var på, samt de ord han sagde. Det skræmte ikke hende, tværtimod var han jo nærmest venlig, hvilket ikke virkede som typen han normalt ville være. Så rakte hun en hånd frem mod ham, fik fat rundt om kraven ved halsen med nogle fingre, og lod hendes gule øjne møde hans kort. En type som hende havde skam intet imod at være tæt på andre, og specielt ikke denne person her hvis gode aura ikke passede hende særlig godt. Han virkede ikke som den type, så måske han bare trængte til nogle gode omgange med kaos, mørke og måske også lidt mord i ny og næ. 

Da hans ord om hende være afskyelig kom ud ad hans mund, smillede hun større og lod tungen glide hen over læberne. Hun strakte sig lidt hen imod kvinden, som var en slave der langsomt satte sig op. Hun nåede ikke gøre ret meget, før Lilith havde få fat i hende og hev hende hen til dem"Det vil jeg tage som en kompliment"sagde hun og blinkede til ham, før hun lagde en hånd i siden. Så drejede hun hovedet for at kigge på kvinden der stirrede skiftvis fra hende til personen overfor. Medlidenhed? nej det var der skam ingenting af, hvorfor skulle en dæmon som hende også have det, det var da noget underligt noget. Hendes gule øjne gled langsomt ned over kvinden med det ødelagte stof, som blottede noget af hendes hud på overkroppen"Sikker på du ikke dybt inderst inde ønsker at 'lege' lidt med hende"lød de spydige næsten lokkende ord fra de kolde læber, og hun skulede kort hen til denne mystiske person.

Den blå dame foran ham virkede ikke til at ville gøre som han sagde og det huede ham ikke. Egentlig begyndte han at blive en smule vred og han måtte da underbevist også knytte sin højre hånd. Det var ikke noget han selv lagde mærke til, men at vreden kom op i ham var noget af det han dog lagde mærke til. Da kvindens ord ramte ham kiggede han blot på hende og havde lyst til at svinge sin højre arm men han gjorde det ikke. "Lad hende gå...." kom det fra ham igennem nogen sammenbidte tænder. Han lagde mærke til hvordan dæmonen hoppede ned og gik de sidste skridt hen imod ham. Han var ikke bange for hende. Han havde været igennem en hel del sammen med RT-banden og han havde været sammen med mange forskellige racer, så en enkelt dæmon rørte ham ikke. Hendes øjne mødte hans kortvarrigt, men det var hurtigt nok til at han fik en fornemmelse af hvad hun bar rundt på af evner. Den ene var mere farligere end den anden af hvad han kunne fornemme. Men når hun først var bundet af hans øjne kunne han hurtigt lukke ned for evnerne. I hvert fald i tidsrummet nok til at denne slave kunne flygte. Selvom hendes magi var stærk havde han også en stærk magi, den eneste ulempe hos ham lå blot at det alt sammen lå i hans øjne. Men hans evner kunne være farlige når man først var tryllebundet af hans krystal blå øjne. Han tog sig ikke engang af at hun havde haft fat i kraven på ham og havde givet slip. Dette kunne ende ud i kamp. En kamp han ikke engang havde været haft i flere år. På den anden side kunne han jo bare sætte en illusion i hovedet på denne dæmon foran ham, det ville da kunne give ham en mindre fordel.

Lige som kvinden foran ham ville smutte havde dæmonen allerede taget fat i hende igen og bragte hende over til ham. Han havde fortsat knyttet næve og han fastholdte blikket på dæmonen for at finde ud af hvad hun kunne finde på. Som kvinden stirrede skiftesvis på ham og dæmonen fjernede han stadig ikke blikket fra dæmonen. Men han var helt sikker på at dæmonen foran ham havde helt andre tanker på hvad der kunne ske lige nu og her. Som dæmonen og kvinden stod tæt på ham rakte han lyn hurtigt en hånd ud og tog fat i armen på dæmonen. "Jeg vil have at du slipper hende fri og forlader dette sted. Det er ikke et sted for din slags." kom det fra ham. Han slap ikke armen og lagde lidt pres på med fingrene for at borre dem ind i huden på hende. Men ordet 'lege' gav genklang i ham. Det var lang tid siden han havde lavet ballade, eller gjort hvad han ville, men det var bare ikke sådan han var længere. Siden faldet af RT-banden havde alt været forandret. Ikke engang mødet med Denaro havde fået ham på andre tanker. Hans øjne flakkede lidt rundt for at fange hendes blik, men han kunne ikke rigtig få øjenkontakt med hende.

Da han havde rakt ud efter hende, løftede hun begge øjenbryn og stirrede undrende på ham. Det var ikke fordi hun havde noget imod hans greb, slet ikke faktisk fik det hende til at smile bredt, nærmest lusket og djævelsk. Kvinden der fortsat så ud til at kigge skiftevis imellem dem rystede over hele kroppen stadigvæk, og det var ikke noget Lilith bekymrede sig for - langt fra. Da hans fingre borede sig ind i huden på hende bed hun sig lidt i underlæben, ikke fordi det gjorde ondt men fordi hun underligt nok godt kunne lide det. Det var jo en form for smerte ikk? Hun fjernede ikke hendes blik fra ham, men lod de gule øjne glide langsomt ned over ham. Hvem var denne person her, hans navn havde hun ikke fået endnu men det gjorde bestemt heller ikke noget. Hun var sikker på, at hun nok skulle få hans navn ud ad hans mund specielt hvis han ikke ønskede at fortælle hende det. Men det vidste hun ikke, for det var aldrig til at vide, men nu bekymrede hun sig heller ikke meget for hans navn, faktisk var kvinden - nærmere slaven lidt mere spændende i hendes hoved.

"Men vi er jo ikke færdige med at lege endnu"lød det fra hendes læber i en lokkende og lettere forførende tone, imens hun lænede sig lidt ind imod ham. Lod en finger stryge ned over hans kind, imens hendes øjne kort skulede hen til kvinden der stod med armene rundt om sig selv. Der var stadigvæk så mange muligheder til, hvad hun kunne gøre ved hende, og med denne person her var hun sikker på at hun nok skulle få kvinden delt imellem dem. Der lå den onde aura nærmest over denne person, så at han faktisk virkede så god var frygteligt, hvordan kunne han have blevet så god, og sød nærmest. Hvem var han enlig, hvordan kunne en ond person blive god og sød. Hun forstod det ikke, og sukkede dybt, og uden at tøve lagde hun en hånd rundt om hans nakke, trak ham ind imod kvinden og hende, lod hendes ansigt nærme sig hans, hvorefter hendes læber strejfede hans øreflip. Hun sagde ikke noget, men pustede ham ind i øret. Få sekunder efter lod hun hendes kolde læber røre øreflippen, og alle hendes bevægelser fik kvinden til at prøve at komme fri endnu mere, hun græd underligt nok ikke men rystede og kiggede panisk rundt. Hun håbede vel meget på, at Lilith ville give slip på hende, men nej det havde hun ikke tænkt sig. Så kastede hun kort med det røde hår, og trak sig lidt tilbage for at kigge på personen igen"Din aura og væsen afslører dig... Du er hvist ikke helt så god og sød som du viser"lød de næsten spydige ord der bar præg af noget nysgerrighed. 

Han gjorde intet for at fjerne sit blik fra den blå kvinde. Han ville ikke engang miste grebet fra hende. Dette her var ikke overstået endnu, men på den anden side så slog man ikke på kvinder, om end at alt i ham sagde at han skulle gøre det. For hvad nu hvis dette var en master og en slave, så kunne de da beholde deres dæmoniske forhold bag lukkede døre. For godt nok var dette sted fyldt med slaver, men at han skulle se på det ville han ikke acceptere det. Det var ikke sådan han ville have at det skulle være.
Så da den blå dame svarede ham og lod en finger glide ned over hans kind fik det ham til at skære tænder. Han var vred, men dette her var næsten for meget af det gode. Han ville ikke stå her og lade en eller anden dæmon kvinde vride halsen om på en slave der ikke engang havde gjort noget. Godt nok havde han ikke set hvad der var sket, men ingen havde lige som gjort noget ved det først. Så de havde vel ment at det var godt nok det der blev gjort? Han nægtede at tro på det når det kom til stykket. Det mørke hår var godt vådt af regnen og det gjorde det ikke bedre at regnen var begyndt at tage lidt til. Men alligevel rørte han sig ikke ud af stedet.

Han flyttede ikke engang på sig som kvinden lænede sig ind imod ham og åndede ham ind i øret. Dette her var ved at være for meget, og alligevel gjorde han intet andet end at presse lidt hårdere med sin hån ned på kvindens arm. "Slip hende." kom det fra ham gennem nogle sammenbidte tænder. Han ville ikke finde sig i hvad som helst, men dette her var næsten for meget af det gode. Dog slap han endelig hånden fra kvindens arm og fjernede den endelig. Han ville ikke rodes ud i problemer, og dette her var helt sikkert problemer. Problemer han i sidste ende nok ikke ville kunne gøre noget ved.

Hendes nye ord gav genlyd i ham og et eller andet sted anede han ikke hvad hun snakkede om. For ham var der ikke andre end ham, og han var som han skulle være. Efter mødet med Deavás havde alt været ændret. Han havde taget minderne om Samson fra ham og fra det øjeblik havde alt været ændret. Der var ikke længere vrede gemt i ham efter tabet af sin far. Der var ikke længere nogen han skulle se op til eller ligge et godt øje til. Så hvorfor skulle han have ændret sig til noget der  var bedre når det hele virkede så meget bedre nu? "Jeg ved ikke hvad du snakker om." kom det køligt fra ham og lod en hånd glide igennem håret så det lange modermærke kom til syne skråt ned over højre øje. Det var det eneste udstråling fra hans udsende der slet ikke mindede om Samson. Alt andet lignede han på en prik, eller i hvert fald for dem der kendte Samson og hvad han havde stået for.

Det kunne godt være at han ikke ønskede at komme ud i problemer men det gjorde hun helt bestemt. Problemer tilføjede altid lidt ekstra. Et lusket smil bredte sig over ansigtet, og hun lod hendes gule øjne glide ned over personen, og skulede derefter til kvinden som tydeligvis var en slave. Men det virkede til at der ikke var nogen der ejede kvinden, så hun var vel bare en der vandrede rundt og havde havnet i Lilith s klør. Da hans ord om at hun skulle give slip på kvinden grinede hun hånligt, som hun nærmede sig ham, sagde ikke noget men betragtede ham nærmere. Regnen der begyndte at blive mere og mere voldsom fik kun smilet til at brede sig på ansigtet. Det var heller ikke fordi hun havde noget imod regnen, og at hendes kjole blev gennemblødt. Hun drejede hovedet hen imod kvinden, og lod en finger glide hårdt ned over kvindens hals. Det fik kvinden til at ryste, og kiggede endnu mere håbfuldt på personen overfor dem. 

"Det ville være synd, hvis du gik glip af dét her"sagde hun hviskende imod hans ansigt før hun prikkede hul på huden i siden af halsen. Blodet kunne man hurtig se, og det fik kvinden til at vride sig, men det hjalp ikke. Hun kunne ikke komme fri, men eftersom det virkede til at personen her ville have at hun skulle give slip måtte det vel kun betyde at han måske ville overtage hendes plads. Lilith nød tanken, og lod hendes tunge glide hen over hendes læber. Hun lænede sig ind mod hulet hun havde lavet, og lod hendes tunge glide lidt hen over blodet"Mhmm"mumlede hun tilfreds og drejede hovedet hen imod personen ved dem. Greb ud efter hans hals i et blidt greb for at trække ham tættere på dem. Det var så underligt hvordan en person som ham rummede så meget godhed, det gjorde hende nærmest mere og mere irriteret, han var nød til at blive ødelagt. Han var i hendes øjne nød til at blive genfødt nærmest, og at blive bragt længere og længere ind i mørket. Hun havde en mystisk og underlig fornemmelse ved ham, som om han ikke altid havde virket så god af sig. Hvad der var sket var Lilith både nysgerrig omkring men også en smule ligeglad med. Så længe hun kunne ødelægge ham og vende ham ville det være alt værd. Det ville kun betyde, at hun ikke behøvede tænke på at skåne andre, eller høre på ord som at hun skulle give slip, og være godhjertet. 

Hun lod hendes øjne bore sig ind i hans og strammede grebet rundt om hans hals. Et djævelsk smil kunne ses på hendes ansigt, og hun skulede kort hen til kvinden der endnu engang prøvede at komme fri. Synet af personens ar fik hun hurtigt øje på, og det fik da også hånden der holdte kvinden til at slippe , og hun løftede hånden op til hans ar. Studerede det lidt, og om at hun faktisk rørte lidt ved det var hun ligeglad med hvad han ville sig til det, og tænke"Du har en godhed over dig, selvom din udstråling og udseende fortæller noget andet"sagde hun og blinkede til ham. Hun lænede sig lidt tættere ind på ham, så hendes læber rørt hans ar. Kort lod hun hendes tunge glide lidt på aret dog ikke helt vildt meget og allerede efter få sekunder trak hun sig tilbage. Drejede sig rundt for at tage fat i kvinden igen men det virkede til at hun var løbet væk. Var det virkelig takket været denne person her, havde hun mistet overblikket pågrund af ham"Eftersom desserten er sluppet væk, har du vel ikke noget imod at overtage hendes plads eller hjælpe med at fange hende igen"sagde hun spydigt og koldt, før hun hev ham ind til sig med en hånd rundt om hans hals. 

Han blev mere og mere vred på denne blå kvinde der stod foran ham, men man slog da ikke på kvinder gjorde man? Han overvejede det i et sekund men han gjorde intet ved det. Neglene havde boret sig ind i hans knyttet hånd og han stirrede blot på kvinden uden at fjerne blikket en eneste gang. Han havde det fulde overblik over hvad det var der skete ved siden af ham med Slaven. Ville han kunne sætte en illusion i gang foran kvinden, eller var hun for stærk til at kunne sætte sig imod den? Det var et valg han måtte tage, men han gjorde intet endnu. Der var ingen grund til at lade skæbnen tage sit valg endnu.. Han kunne da prøve ad, men det var for usikkert når der var en slave indblandet i det hele. Desuden så vidste han ikke helt hvad denne blå kvinde foran ham havde tænkt sig at gøre med slaven. Dog fandt han hurtigt ud af det da der blev prikket hul i kvindens hals. Selv da den blå kvinde tog fat rundt om hans hals og pressede ham tættere på slaven gjorde han intet. Han lavede ikke engang tegn til at det gjorde ondt på ham. Han havde et fjernt blik og havde kun tanken om at rede kvinden. Men jo tættere på han kom på kvindens hals, jo mere havde han lyst til at skabe en illusion omkring ham og vinde en fordel. Dog gjorde han intet endnu men tanken dulmede i hans baghoved. Det skulle times på det helt rigtige tidspunkt, specielt når han ikke havde nogen våben på sig for at gå til angreb på den blå kvinde.

Hånden der blev strammet omkring hans hals fik ham ikke til at trække en mine. Han var ikke længere i tvivl om hvad denne blå kvinde havde i sigte at gøre, og det fik ham da heller ikke til at fortrække en mine da hun roede ham ved hans modermærke over øjet. Han bed tænderne sammen som hun snakkede, og han kiggede dybt på hende for at fange hendes blik. Dog var det ikke muligt for ham at fange hendes blik helt. Ikke at han ville kunne gøre noget ved det ud over at lukke ned for de evner hun havde han havde kunne mærke kom fra hendes indre. Ikke engang da hun sagde noget gjorde han noget for at fjerne blikket fra hende, og han sagde ingen ting. Han havde ikke en godhed over sig havde han? Så vidt han vidste så var han bar sig selv, og han havde ikke nogen grund til at skulle ændre sig til noget der potentielt kunne være bedre. Hendes læber og tunge vandrede ved hans modermærke og han fortrak stadig ikke en mine, det var i sandhed en mærkelig kvinde der var foran ham, og alt i mens han havde haft sit faste blik på kvinden var slaven allerede forsvundet. Hans arbejde var gjort, og der var ingen grund til at være her mere.

"Efter som at kvinden er væk er mit arbejde gjort, og du må finde noget andet at lege med." kom det fra ham og rev sig løs af kvindens hånd rundt om hans hals. Han fik nogle rivemærker ja, men han var lige glad. Det var blot mærker og det kunne heale. Han stirrede en anelse koldt på hende men det var også alt. Han var lige glad med hvad der skulle ske nu, og hvad der ville ske i fremtiden. Dette her var langt fra en sikker måde at være her ude i det åbne på en markeds plads der havde alt for stor en menneskemængde, også selvom det regnede. "Hvad du finder tiden til at gå med, skal jeg ikke blandes ind i." svarede han hende og kiggede indgående på hende. Han kunne mærke at lidt bloddråber trillede ned af halsen på ham, men det var ikke slemt det var til at overleve, og så gjorde det ikke engang ondt!

Var der en ting Lilith var besluttet på, så var det at få denne ondskab frem i denne person her. Aldrig havde hun mærket noget så underligt som det her før. Det fik hendes nysgerrighed til at vokse, og den voksede kun jo mere han nærmest virkede venlig og god. Et dybt suk kom fra hendes mund da kvinden var væk, hun havde godt nok været hurtig. Selv for denne hun dæmon havde hendes gule øjne ikke fulgt med, men hun havde så også andre ting at forholde sig til. Netop denne mystiske person foran sig, der vidst også virkede til at ville smutte. Det fik det djævelske smil til at brede sig, for som om denne person ville have mulighed for at slippe væk. Hun lod nogle fingre glide igennem det røde hår, og lod hendes blik glide langsomt ned over ham. Han havde revet sig fri fra hendes greb, og synet af rivemærkerne han havde fået fik hende nærmest lyst til at give ham flere. Imens hun begyndte at få planer savnede hun nærmest smagen af blod fra kvinden. Hun var nød til at finde hende igen, hun kunne da umuligt være nået så langt.

"Jeg har udset mig et legetøj, hvilket betyder jeg ikke slipper dig fri"sagde hun, og blinkede til ham. Så kiggede hun rundt på de mange forskellige folk på pladsen. Hun var slet ikke færdig endnu, og tog fat rundt om denne person s håndled, slæbte ham afsted imellem folkemængden. Så han mente hun skulle finde noget andet at bruge tiden på, finde sig noget andet at lege med. Ingen ord kom ud ad hendes mund som hun hev ham med igennem folkemængden, og da de nåede hen til boden de før havde været ved. Drejede hun hovedet, fik øje på en mur. Så pressede hun ham op ad muren ikke blidt, nej et hårdt pres, imens hun fik fat rundt om hans håndled. Lod neglene bore sig lidt ind i hans hud, og hun lod hendes ansigt nærme sig hans"Du skjuler noget, jeg kan fornemme det"hviskede hun imod hans ansigt, og sendte ham et djævelsk smil. Var fristet til at ødelægge den godhed hans aura udstrålede, den frygtelige aura. Hvor var den irriterende, den skulle ødelægges, og det havde hun bestemt også tænkt sig at gøre. Lilith lod hendes læber røre hans hals kort, hvorefter hun strammede grebet rundt om hans håndled. Hun skulle nok få vendt ham mod mørket, det var helt sikkert også uden at vide hvad der var sket med ham, uden at kende ham. 

Selvom hun ikke kendte ham, betød det da ikke at hun ikke kunne lave lidt kaos og ødelæggelse, det var jo også så hyggeligt. Som hendes læber rørte hans hals lod hun hendes tunge glide lidt ned ad halsen, før hun trak sig lidt tilbage"Jeg skal nok finde hende, men lige nu må jeg hellere få din sande personlighed frem igen"hviskede hun imod hans ansigt, før hun lod blikket glide ned over ham. Tungen gled hen over hendes læber, som hun nød synet af hende der pressede ham op ad muren.

Der var ingen tvivl om at Ompries egentlig var på vej væk, men han blev stoppet lige så hurtigt som han nærmest ville gå. En hånd blev taget rundt om hans håndled og han blev ført igennem folkemængden, uden så meget som at kunne sige kvinden imod. Ikke at han havde noget imod det, for nu hvor han tænkte over det så kunne han måske få noget andet ud af dette her. Men så igen, det var ikke det han håbede på ville ske. Denne kvinde der trak ham afsted var umådelige ondskabsfuld og slet ikke hans kop te længere. Hvis han havde haft sin onde side fremme så havde hans tanker måske gået på at voldtage hende, eller måske gøre hende selvskab i den leg hun ville have med den salve der var løbet væk. Det var bare ikke sådan det var længere. Der var andre ting der var langt fra mere spændende end dette her.

Uden så meget som at sige noget lod han blot de forbi passerende kigge på ham og kvinden der slæbte ham afsted, lige ind til han blev presset op af en mur og et par negle borede ned i hans hud. Han sagde ingen ting, han havde lært ikke at udvise når noget gjorde ondt. Men hvor fra han havde lært det kunne han faktisk ikke huske, og det rørte ham heller ikke. Men han vidste at han ville udvise en svaghed hvis han faktisk viste at det gjorde ondt. Det var ikke noget af det han havde lyst til at gøre. Han var ikke ret gammel men han var stærks om en okse og kunne klare en hel del. Der havde ikke været et eneste tidspunkt i hele hans liv at han havde udvist at noget gjorde ondt, og denne her gang var heller ikke en af de gange. Han løftede et øjenbryn og kiggede blot på hende men sagde ingen ting. hun mente at han skjulte noget, men det anede han faktisk ikke selv at han gjorde. Han var da bare som alle andre, og det var der ingen der skulle ændre på, hverken nu eller senere hen. Han var lige glad med hvad denne blå kvinde mente at han gemte på, for han anede det jo ikke engang selv. Han var sikker på at han nok skulle kunne klare sig igennem dette her uden så meget som at sige noget, for hvad skulle han sige til hende?

Han kunne slippe fri af hendes greb om håndledet, men han gjorde det ikke. Hendes tunge på hans hals og de rivemærker fik det til at gøre lidt ondt. Men endnu engang udviste han ikke nogen form for smerte. Han var blank i ansigtet og stod blot og stirrede på kvinden som hun gjorde hvad det var hun ville. Han var ikke længere i tvivl om hvad det var hun ville med ham. Hun ville have noget ud af ham, et svar på noget. Noget han ikke engang selv kendte svaret på. Men han var lige glad. Hun kunne gøre med ham hvad hun ville, og han ville blot stå og kigge blankt på hende, som om han ikke vidste hvad han skulle sige. Dog var trængen der til at stikke hende en lige højre, især efter hendes sidste sætning hun sagde. De stod så tæt på hinanden at hun næppe ville kunne undslippe hans hurtige knytnæve, men endnu engang gjorde han det ikke. I stedet knyttede han hånden hun holdte fast i og stirrede en anelse køligt på hende med lidt mindre øjne end før. "Du finder intet på mig, lad mig gå eller det går værst ud over dig selv." han havde en fornemmelse af at hun ikke ville lade ham gå, for så havde hun gjort et for længe siden. Dog var han ikke sikker på om han overhovedet ville kunne gøre noget ved hende, var han ikke for sød til den slags? Og endnu engang tænkte han på om han skulle bruge sin evne på hende. Få hende til at se noget der ikke var der, bare for at han kunne slippe fri af hendes greb, og bruge det imod hende. Han stirrede ind i hendes øjne, også for at finde ud af hvilken evne hun havde liggende inde i sig. For en ting var sikkert, hun skulle ikke bruge nogle evner på ham.

Det var helt sikkert hendes plan at få nogle informationer ud ad ham, for hun havde en fornemmelse af at han skjulte noget. Selvom han nok ikke anede noget om det, eller vidste det så kunne Lilith tydeligt mærke det. Det var nok ikke alle der kunne det, men det var intet problem for hende at mærke det. Det fik hendes nysgerrighed til at vokse, og den blev kun større for hvert svar der kom fra hans mund. Hun strammede grebet om hans håndled, og pressede ham en lille smule hårdere op ad muren. Hvis det gjorde ondt på ham var det kun nydelse hos hende, det var helt klart noget hun kunne lide at se og mærke. Kort lod hun hendes øjne møde hans og hun tænkte lidt som hun stod med ham i hendes greb. Hvor skulle hun starte, hun var nød til at finde nogle gode metoder til at få de informationer ud på, for de var der. Spørgsmålet var bare, hvem der havde gjort det på ham, og hvor dybt de var gravet væk. 

"Har du tilfældigvis mødt en som kunne have gjort dig god, eller fået dig til at miste nogle ting du før havde"spurgte hun undrende som hun studerede hans ansigt en smule. Det kunne godt være at denne person her havde stødt ind i en eller anden, måske en der havde haft indflydelse på det som var sket med ham. Lilith vidste ingenting, men hun ville vide bare et eller andet, hun stoppede ikke før hun fik de nødvendige informationer. Hovedet lagde hun på skrå, og lod hendes ansigt nærme sig hans, lod hendes ene ben skille hans ben så hun kunne placere et knæ i midten. Så lod hun de gule øjne glide ned over ham, og tænkte lidt over hvor hun mon skulle starte. Det var måske på tide at vække hans ondskab måske, der måtte vel være en eller anden form for det, et eller andet der kunne gøres så det ville virke. 

Hendes læber rørte hans hals, og hun fik et djævelsk smil frem på ansigtet, lod hendes læber være adskilte en smule, før hun bed ham hårdt i halsen. Det var meningen han skulle mærke smerte, det var meningen at han skulle hade hende. Alt han måtte tænke om hende, og føle var hun ligeglad med. For hende handlede det kun om at få de nødvendige informationer ud ad ham, og hun ville slet ikke give op før det var gjort. Lilith ville heller ikke slippe ham før hun fik det at vide som hun skulle"Mhmm"mumlede hun tilfreds under bidet, og efter få minutter trak hun sig tilbage, slikkede sig langsomt rundt om munden"Du har mødt dæmoner før har du ikke"spurgte hun så undrende med en smule nysgerrighed i stemmen.

En ting var sikkert, hun kunne gøre med ham hvad hun ville og han ville ikke røre en finger. Han var lige glad med at hun strammede grebet om hans håndled. Det kunne lige så godt have været en myg der suede blod fra ham, det føltes som det samme for ham. Så han stirrede hende blot ind i øjne når hun nu var så venlig at stirre ind i hans. Det var et længere øjeblik de havde og det satte ham blot endnu mere ind i hendes evne og hvad den kunne. Det gjorde det hele lidt nemmere hvis det kom til stykket om at skulle være en kamp mellem de to. Så længe hun bevarede øjenkontakten med ham ville hun ikke kunne bruge sin evne. Det var sådan det skulle være, og det var sådan det skulle forblive.

Hendes ord kom lidt bag på ham og han løftede det ene øjenbryn. Nu hvor hun nævnte det kunne han da huske Deavás men han kunne ikke huske hvad det var han havde gjort ved ham. Han havde taget noget, men han vidste ikke hvad det var. Måske var det hans hukommelse når det kom til stykket. "Det kunne godt ske, hvorfor?" ikke at han kunne huske navnet på Deavás men det var sådan set også helt lige meget. Han havde det fint som han havde det nu. Der var ingen han skulle leve op til ud over sig selv, så det var jo ikke fordi at han havde det dårligt med sig selv. Han gjorde ikke modstand som hun skubbede hans ben væk og selv satte et ben ind imellem hans. I stedet holdte han blot øje med hvad det var hun gjorde. Han var ikke bange for hende, og det ville han heller ikke være senere. Det kunne sådan set også være lige meget. hvad hun gjorde, og hvad hun havde tænkt sig var ikke noget han ville blande sig i Men at hun rykkede sig tættere på for at sætte tænderne i hans hals rykkede han sig ikke en meter. Han havde prøvet det der var værre end dette her. Dog rakte han en hånd op til det ene af hendes horn for at hive i det for at få hende væk. Han vidste ikke om det ville gøre ondt på hende, men han var også lige glad. Han hev lidt kræftigere til hun endelig gav slip på ham. Hvilket bare resulterede i at han fjernede hånden fra hendes horn. Han lagde en hånd op til hvor hun havde bidt og mærkede hvordan varmen fra hans blod vædet hans hånd. Men det gjorde ikke mere ondt end det kunne have gjort. Han udviste aldrig smerte, og han kom heller ikke til at gøre det nu.

"Du er ikke den første jeg har mødt, og du bliver helt sikkert heller ikke den sidste..." kom det køligt fra ham og begyndte at skule lidt til hende. Han fjernede hånden fra hullet i halsen og lod regndråberne væde ham endnu mere end han allerede var. "Hvad forventer du af mig?" kom det fra ham og kiggede hårdt på hende. Hvis hun forventede at han skulle jagte en eller anden slave så kunne hun godt glemme det. Han rykkede sig ikke fra muren, men lod blot hende føle at hun havde magten over ham. For han kunne uden tvivl svinge hende om og presse hende op imod muren, for han havde da musklerne til det.

Regnen begyndte at blive mere og mere voldsom, og det styrtede ned i lange stænger. Dæmonens korte kjole var blevet meget mere våd end før, og klistrede sig fast til hendes krop. Hendes øjne hvilede sig på hans ansigt, før hun kunne mærke at han fik taget fat i hendes horn for at hive hende væk, og det lykkedes også. Hun tog nogle skridt bagud, og fik et djævelsk smil frem. Så han var ikke bange af sig, det var interessant, og det var bestemt ikke negativt. Hendes greb på ham var blevet brudt, samt at hun  lige nu bare stod og kiggede på ham med lidt afstand. Hendes gule øjne gled ned over ham, og hun gik langsomt hen imod ham igen. Eftersom han stadigvæk stod op ad muren, var det jo en perfekt mulighed til at lege og hygge sig lidt mere med ham. Med vilje ventede hun med at svare ham, og tillod sig at læne sig lidt ind imod ham. Lod hendes ansigt nærme sig hans, så der ikke var særlig meget afstand imellem dem. Så løftede hun en hånd op til hans ansigt, greb fat rundt om hans kæbe. Studerede hans ansigt lidt mere"Jeg skal nok sørge for du ikke kommer til at glemme mig"hviskede hun imod hans ansigt, og blinkede lusket til ham. 

Grebet om hans kæbe strammede hun lidt, imens hun holdte øjenkontakten med ham. Det djævelsk smil bredte sig, og hun lod hendes tunge glide op ad hans kind. Endnu engang valgte hun ikke at svare ham, det kunne sagtens vente. Lilith lod hendes tunge glide lidt længere op ad hans kind, og hun slap grebet om hans kæbe"Du smager godt"fristet til at snuppe en bid af ham lod hun hendes tunge glide hen over hendes læber. Der gik ikke lang tid efter de ord, før hun lagde en hånd ovenpå hans bryst. Var det mon på tide, at efterlade lidt mærker på ham? Ja det kunne han nok godt trænge til, som sagt havde de masser af tid. Det eneste der skulle kunne afbryde dem, eller prøve på det var slaverne der vandrede rundt på pladsen. Slaven fra før var sluppet væk, og Lilith nåede ikke at lede efter hende. Lige nu var hun alt for fokuseret på denne person her foran hende, som hun stadigvæk mente var skyld i at slaven slap væk. Så lagde hun hovedet lidt på skrå, og lagde mærke til hans tøj var blevet ligeså vådt som hendes, og med vilje tog hun endnu et skridt tættere på ham. Hånden på brystet lå der stadigvæk"Jeg forventer det du ikke håber jeg forventer"svarede hun en smule flabet og ligegyldigt. Hvorfor skulle hun give ham et konkret svar, det være blot endnu mere morsomt at lade ham gætte, eller tvinge hende til at fortælle ham hvad hun forventede af ham. Måske få ham til at bede og tigge om det, tanken kunne dæmonen godt lide.

Så blinkede hun til, og sukkede utilfreds. Måske det tøj trængte til lidt forbedring, eller et anderledes cut. Hun lagde en hånd i siden, og betragtede tøjet en smule, jo hun kunne vel godt sætte hendes eget præg på det. Uden at tøve lod hun hendes negle skære i stoffet så neglene rev hans tøj på overkroppen lidt i stykker. Ikke utrolig meget, men nu var hans brystkasse da en smule blottet. Nok til at hun havde mulighed for at sætte lidt mærker der"Eftersom vi kommer til at have det ganske sjovt, er jeg nød til at vide dit navn"sagde hun som hun lod neglene glide rundt i cirkler på hans brystkasse. Brystet der var blevet blottet af hende, og hvis han hadede hende for det var det kun godt. Hun skulle jo også frembringe det had, og ondskab inde i ham. Imens hun ventede på svaret, drejede hun hovedet væk fra ham. Nød den kolde regn imod den blå hud, og betragtede de mennesker der gik rundt, sjovt at ingen af dem enten havde set det der foregik. Ingen så ud til at ville bryde ind, eller bekymre sig over det. 

Han tog sig ikke af at regnen tog mere til, ej hellere at hans tøj klistrede sig mere til hans muskuløse krop, eller at kvinden foran ham havde mindre tøj på end han selv havde. Han var lige glad med den kvinde der var foran ham. Egenltig kunne han ikke være mere lige glad. Men så længe han var presset op af en mur kunne han ikke røre sig. For hvem slog egentlig på kvinder? Ja han havde gjort frygtelige ting ved kvinder i sin fortid, men det var alt sammen noget han havde lagt bag sig, og ikke noget han tænkte rigtigt på længere. Hvis han en dag skulle blive opdaget i hvem han egentlig var så skulle han nok sørge for at komme langt væk. Det var vel også en af grundende til at han ikke rigtig bevægede sig til Dianthos. For det var langt større, og der var sikkert en pris på hans hovede uden overhovedet at kunne vide sig sikker på det. Hendes hånd på hans kæbe og hendes studering af ham rørte ham ikke engang, han prøvede ikke engang at slippe ud af hendes greb, men hendes stemme og hentydning irriterede ham på det groveste. "Jeg har aldrig glemt en dæmon, og jeg har heller ikke glemt Deavás der tog noget fra mig." Hvad der var taget fra ham i hans hukommelse var han ikke sikker på, men det var sikkert ikke noget der havde nogen særlig stor betydning. Så hvorfor overhovedet kommentere på det i første omgang? Måske var det bare en konstatering på at han aldrig glemte et ansigt.

Der var ingen tvivl om at hendes tunge på hans kind gjorde det endnu mere ulækkert end det allerde var. Han var kold og en våd varm tunge på hans kind gjorde det ikke meget bedre. Det havde måske været frækt hvis hun ikke var sådan over for ham. Men dette her var næppe frækt lige nu. Han havde prøvet det der var mere behageligt og mere lækkert, men at blive slikket på var ikke en af dem, og slet ikke af en dæmon man ikke engang kunne stole på. For der var ingen dæmoner man kunne stole på her i livet, så meget havde han der erfaret. Hun forventede noget af ham, men hun ville ikke sige det. Det var tydligt for ham at høre, men kunne han ikke også være helt lige glad? Inderst inde nej, men lige nu så jo så var han. Han var lige glad med hvad hun ville med ham eller hvad det var hun ville have ud af ham. Det havde ingen betydning for ham. Og hendes hånd på hans brystkasse rørte ham ikke engang. Han havde rolig puls hele vejen igennem. Han var ikke engang nervøs for hvad det var der skulle ske.

Det var først da hun rev hul i hans trøje at han så sort. Godt nok var det ikke hans lange frakke han havde på, men hvad havde hans tøj nogen sinde gjort hende?! Han tog hårdt fat i hende med begge hænder og vendte hende om for at presse hende op af muren han netop havde stået op af. Ingen skulle røre hans tøj, og slet ikke en eller anden dæmon der troede at hun ejede det hele. Han klemte lidt hårdt om hendes arme. "Hvor vover du at ødelægge mit tøj din udulige hun dæmon." han var vred og han stirrede vredt på hende. Det kunne ikke være meningen at han nu på ny skulle ud og finde nyt tøj. For det orkede han ikke engang og han kendte ikke lige frem nogen der kunne lave det tøj hun netop havde ødelagt. Ikke at der var noget at rede i det tøj, men for helved det var næsten en helt ny trøje, og han var ikke lavet af krystaller!

Før hun overhovedet nåede at reagere på det bekendte navn der røg ud ad hans mund blev hun presset op ad muren. Det var nu ikke fordi hun havde noget imod det, faktisk kunne hun godt lide det. Følelsen af muren imod hendes ansigt og krop, også selvom muren var våd fra regnen så var hun jo selv våd. Der regnede godt nok også meget på denne aften her. Men forfriskende det var helt bestemt, og som han havde fået fat i begge hendes hænder bed hun sig lidt i underlæben. Først tænke hun, hvad han havde tænkt sig men derefter gik tankerne på, at det måske virkede alt det hun havde prøvet på. Hans ondskab var måske så småt begyndt at komme frem, og det var godt. Lige hvad der manglede, og hvad han sikkert også trængte til selvom han nok ikke havde nogen anelse og idé. Hun spredte læberne og lod tungen fristende glide hen over de kolde læber. Kort skulede hun hen til ham, og da han klemte hårdere til om hendes arme fik hun et hånligt grin frem. Der kom dog ingen ord ud, og hun kiggede bare på ham, nød enlig hvordan han pressede hende op imod muren, og klemte hårdere om hendes arme. Det kunne godt mærkes, og det ville ikke gøre hende noget, hvis muren ville give hendes ansigt nogle skrammer. 

Så kom det bekendte navn frem igen, og hun kiggede væk fra ham, valgte blot at få et neutral udtryk på ansigtet. Lod de gule øjne betragte omgivelserne lidt, og hun syntes et øjeblik at få øje på slaven. Slaven der før var sluppet væk, kunne det virkelig være hende. Hun stod og kiggede lidt mere på hende, bare for at være sikker. Dog var der alt for mange mennesker der gik rundt og skyggede for hendes blik, så Lilith kunne ikke konstatere at det var slaven. Et suk kom fra hendes mund, og hun drejede hovedet en lille smule så hun endnu engang skulede hen til ham"Interessant at du kender Deavás"sagde hun og sendte ham et bredt smil. Da han så nævnte at han havde taget noget fra ham morede det nærmest hende, for det undrede hende ikke, at Deavás kunne finde på at gøre sådan noget. Personligt havde hun mødt den dæmon nogle gange, man kunne vel kalde dem partners in crime. Hun havde været ganske tæt med dæmonen, ikke tæt som at de kendte alt om hinanden, men tæt på de mere fysiske og seksuelle forhold. Hun holdte så blikket hvilende på denne person der fortsat holdte hende presset op imod muren"Hvad har han taget fra dig, hvis du kan huske det"spurgte hun undrende med et nysgerrig blik, hvorefter hun løftede det ene ben en smule for at lade det glide langsomt op ad hans inderlår. Der var ikke så meget at gøre i den her stilling, men lidt kunne hun gøre.

Hans ord om hvordan hun vovede at ødelægge hans tøj fik blot hendes ben til at glide sig lidt mere op ad hans ben. Pirrende og irriterende ja det var hun sikkert, nok mere irriterende men det var også helt fint. Det var slet ikke noget hun havde noget imod at være. Som hun på en måde mere og mere nød at være presset op imod muren mærkede hun murstene kærtegnede hendes kind, og hun bed sig lidt i underlæben. Regnen havde efterhånden fået den korte kjole til at klistre sig mere og mere til kroppen, og hun havde ikke engang mulighed for at trække ud i den, eller andet"Det føltes godt at gøre onde gerninger ikk"hviskede hun lokkende som hun pludselig drejede blikket væk fra ham. Hun stoppede med at lade benet glide op ad hans inderlår. Regnen fik det lange røde hår til at klistre sig fast til ryggen, og hun havde ikke ret mange muligheder for at gøre noget lige nu. Måske havde hun.. Men hun gad ikke gøre noget lige nu for hun ville se, hvad han havde tænkt sig. At han havde kaldt hende uduelig dæmon elskede hun, det var jo næsten sød musik i hendes ører. Et suk kom så fra hendes læber, og hun rullede irriteret med øjnene som hun lod hendes blik hvile sig på omgivelserne lidt"Der er mulighed for at få lavet noget nyt tøj til dig, det er kun en lille del af hele dette scenarie"sagde hun efterfulgt af et lusket smil. 

Selvom hun var presset op af muren fjernede han ikke hænderne fra hende. Han ville ikke have at hun slap væk, og slet ikke for at finde den slave hun havde haft fat i tidligere. Desuden så havde hun allerede ødelagt hans tøj og det skulle hun få betalt på den ene eller den anden måde. Hendes stemme gjorde ham intet men han kiggede hende dybt i øjnene og langsomt lod han sin evne dykke ind i hendes for at lukke ned for hendes evne. Han kunne ikke have at hun skulle finde på noget han ikke var forberedt på. Det ville ikke være noget hun kunne mærke, men lige meget hvad hun prøvede ville hendes evne aldrig gå i gang. "Hvad Deavás har taget fra mig ved jeg ikke, og det kan også være lige meget." kom det knurrende fra ham og fjernede ikke blikket fra hendes øjne. Han var sådan set også lige glad med hvad Deavás havde taget fra ham, det kunne alt sammen være lige meget, og det var ikke det der var vigtigt lige nu. Det vigtige var hende og det hun kunne finde på at gøre ved ham og endnu være hans tøj. For ham var hans tøj livs nødvendigt, specielt fordi han ikke havde ret mange krystaller til at købe noget nyt. Havde det været hans gamle jeg havde han jo bare stjålet dem fra et hus, eller rullet en person for at tage alt hvad de ejede. Men det var ikke sådan han gjorde tingene længere.

Han løsnede grebet lidt fra hendes ene hånd for til sidst at fjerne det. Han slog med flad hånd ind i muren få cm fra hendes ansigt. Hun gjorde noget ved ham som han ikke vidste hvad var. Men han vidste at det hun gjorde vækkede noget i ham han ikke vidste han havde savnet i det hele taget. Han ville hellere end gerne kunne ligge sit gamle liv bag sig, men det kunne han ikke. Det var en del af ham, og selvom nogen måske jagtede ham var han ikke sikker på hvad han skulle gøre ved det. Han var langt fra sikker på at han skulle gøre noget som helst ondt lige nu. Han knyttede hånden han netop havde slået ind i den våde mur. "Hvad er det du vil mig helt præcist?" kom det fra ham i et køligt tonefald. Han ville vide hvad hun forlangte, og hvad han havde med at gøre. Han ville vide hvad han kunne se frem til, og hvad hun ville gøre for ham. Men han var langt fra sikker på at han ville bryde om det, især med det tonefald og det hun havde sagt. Hvis hun forventede noget ham kunne hun lige så godt sige det med det samme. For han ville helt sikkert ikke bryde sig om det. Han fjernede aldrig blikket fra hendes og han sørgede hele tiden for at hendes evne var lukket ned. For hvad hun kunne gøre med hænderne var ikke noget han ville udsættes for. Desuden hvis hun prøvede at bruge den evne ville det hele bare gå imod hende selv og aldrig nå frem til ham selv.

Hvor meget han havde lyst til at kigge ned på sit tøj gjorde han det ikke. Dette tøj havde han haft længe, og det var ikke lige frem fordi han havde haft særlig stor krystaller for at få det lavet den gang. Selv hans frakke havde han haft i lang tid og den ønskede han bestemt ikke at der skulle ske noget med, og heldigvis var der ikke sket det noget. For så havde han først set rødt. "Dette scenarie er for længst overstået. Du har intet du kan gøre nu som ikke går ud over dig selv." kom det fra ham og klemte lidt om hendes arm han stadig holdte godt fast rundt om.

Lyden af hans hånd han slog ind i muren få cm fra hendes ansigt fik hende til at bide sig selv hårdt i underlæben. At hun var fanget af hans greb gjorde ikke noget, tværtimod var der sikkert en måde at slippe væk fra det, og komme fri fra grebet. Med kjolen der klistrede sig fast til hendes krop, det lange røde hår der klistrede sig fast til ryggen føltes det faktisk meget godt at være presset op ad muren. Regnen fortsatte ned i stænger, og hun holdte øjenkontakten med ham. Hun løftede det ene ben langsomt op ad hans ben, og hun behøvede slet ikke kigge væk fra ham. Det var som om hun heller ikke kunne kigge væk fra ham, havde han fanget hende på flere måder nu? Lilith lod et lusket smil brede sig på ansigtet, og hun lænede hendes ansigt lidt tættere på hans. Der blev ikke delt nogle ord imellem dem lige nu, og lyden af folk der vandrede rundt kunne hun stadigvæk høre.

Men slaven var væk, hende kunne Lilith slet ikke fonemme, men hun måtte stadigvæk være her på pladsen, for hvor skulle hun ellers være. Den stakkels kvinde vidste nok ikke, at hun nok skulle få fingrene i hende igen. Ligemeget om denne person her foran sig skulle stoppe hende, og trække hende væk fra slaven. Hendes fod gled lidt mere op ad hans ben, og da han fortalte at det var ligemeget hvad Deavás havde taget fra ham lænede hun sig lidt mere ind imod ham. Øjenkontakten brød hun ikke, for det var stadigvæk som om hun ikke kunne. Han havde virkelig fanget hende, men der måtte være en måde at komme fri fra det greb her på. Selvom hun ikke havde noget imod det, faktisk kunne hun godt lide det. Hans spørgsmål fik hende til at blinke til ham hvorefter hun bed ud efter hans underlæbe, og hev lidt i den. Det var ikke engang fordi hun gjorde det blidt, nej det blev til et hårdt bid og hun slap først efter få sekunder. Som hun pludselig kunne høre noget i nærheden af dem, lukkede hun øjnene for at lade være med at kigge på ham. Det var ganske svært for han havde nærmest fanget hendes blik. Hun lyttede lidt til lydene omkring dem, det lød som om der var nogen på vej hen imod dem. Hun var ikke helt sikker på om det var slaven, eller om det var en anden. 

Hun lod det luskede smil sidde på ansigtet, og trak sig lidt tilbage så hendes hoved rørte muren. Benet stoppede hun med at glide op ad hans, og lagde det i stedenfor rundt om hans ben. Nu holdte hun ham da fast, så han ikke kunne slippe fri. Men på den anden side han kunne sikkert godt finde måder at slippe fri på, spørgsmålet var om han gad. Tankerne om at finde et sted med få folk strejfede hende, for her på pladsen var der godt nok mange folk. Lilith havde heller ikke glemt slaven, hun var slet ikke færdig med hende endnu. Men lige nu kunne hun ikke gøre så meget eftersom han havde fanget hende og presset hende op ad muren. Hun holdte øjnene lukket, og vendte hovedet væk fra ham, så behøvede hun da ikke kigge på ham. Han ville sikkert fange hendes blik igen, og efter ganske lidt tid åbnede hun øjnene. Hun studerede omgivelserne lidt, før hun kunne se en lille flok tyve kom løbende og det så ud til at de havde kursen hen imod dem. Hans spørgsmål om hvad hun ville ham fik hende til at smile lidt større, og hun vendte hovedet hen imod ham igen. Lod hendes blik glide ned over ham"Jeg vil mange ting"svarede hun kort, og betragtede hans overkrop en smule. Hun nød at se hvordan hun havde ødelagt tøjet på hans overkrop. Måske hun skulle ødelægge det lidt mere, men hvordan kunne hun det. Hun var fanget af ham, men hendes ene hånd var fri. Hun placerede den ovenpå hans bryst, og rev ham med neglene langsomt ned ad brystet"Jeg vil blot ødelægge dig lidt, og smage lidt på dig"lød det fra hende imens hun lod tungen glide hen over hendes læber.  Der var sikkert mange andre grunde også, men hvorfor skulle han vide dem. Det var meget sjovere jo lidt han faktisk vidste. 

Da han klemte om hendes arm holdte hun blikket hvilende på hans bryst, og hun var helt klart ude på at efterlade nogle mærker derpå. Lyden af tyvene fik hende ikke engang til at dreje hovedet, for det behøvede hun ikke. De stod enlig også tæt op ad hinanden nu, hvor hun tænkte over det. Hun kunne nærmest mærke hans våde overkrop imod hendes, og regnen gjorde dem bare automatisk mere og mere våde. Med hendes ben rundt om hans, og hendes negle der rev ham ned over brystet lod hun tungen fortsat glide hen over hendes læber. Hun gad ikke kigge på ham, han ville sikkert bare fange hendes blik igen, og der var virkelig noget skummelt over netop dét"Du må indrømme din aften blev en hel del bedre af at møde mig"hviskede hun så lokkende som hun åndede ind imod hans bryst. 

Uanset hvad hun pønsede på så var han opsat på at kende svaret fra hende. Dog hørte han ikke hvad der skete omkring ham, han var fuldt optaget af det der skete foran ham. For slet ikke at tænke over hvad det var hun kunne finde på. Der var noget over hende som han ikke kunne forklare, nok var hun dæmon og var blå. Men hornene var ikke til at tage fejl af. Hun var ond, og det havde han også været en gang. Han svarede hende ikke som hun snakkede til ham. Han var ikke sikker på hvad hun gjorde men hendes negle der kørte ned af hans bryst rørte ham ikke. Han ville ikke engang gøre noget ved det, hans tøj var ødelagt alligevel. Desuden så kunne det ikke laves lige med det samme, så han var ikke engang sikker på hvad han skulle stille op på nuværende tidspunkt. Hendes ben der lukkede sig omkring hans gjorde han ikke engang noget imod. Han stod blot stille og holdte blikket fast på hende. Han ville ikke engang kæmpe om at komme fri fra hendes greb med foden, om end at det ikke ville tage ham særlig lang tid at komme fri af det.

Der var så mange ting hun sagde på kort tid, men alligevel fangede det ham, og han havde ikke planer om at hun skulle slippe godt fra det hun havde gjort. Han var lige glad med at regnen stod ned i stænger, og blev voldsommere. Han var lige glad, han havde hjulpet en slave, og det var godt nok til ham. Han drejede hovedet kort for at lade det glide over på den gruppe mennesker der var kommet tæt på dem. Skulle han nu tage og være på vagt over for dem også? Han var ikke sikker på hvad han skulle stille op på nuværende sted, men han nægtede at give slip på kvindens arm. Så han lod blikket glide tilbage på kvinden som hun endnu engang lod neglene glide ned over hans bryst. Hans frie hånd tog han under hendes hage og tvang hendes ansigt til at vende blikket hen imod ham. Han var lige glad med at hun havde lukket øjnene eller om de var åbne. Han havde fat i hende og hun kunne ikke slippe væk. Ej hellere havde hun mulighed for at bruge hendes evne på nuværende tidspunkt. Godt nok havde hun fjernet blikket fra ham og han havde ikke nær så meget magt over hendes evne længere. Men det ville tage tid inden hendes evne ville virke helt igen.

Endnu engang svarede han hende ikke men i stedet lænede han sig ind til hende og gav hende et kys på de blå læber. Det var ikke et hurtigt kys men heller ikke grådigt. Han fjernede sine læber fra hendes og lænede sig ind imod hendes øre. "Jeg tror mere du er glad for at have fundet mig." kom det fra ham og lod sin hånd glide op af hendes lår for at finde frem til den klistrede kjole. Han hev lidt op i kjolen som hans hånd gled længere op af hendes lår og fjernede sit ansigt fra hendes øre. Han skævede lidt ud til gruppen der stod og virkede afventende for at se om der skete noget. Men endnu engang var hans fokus på hende og det der skete foran ham. Desuden havde han intet af værdi på sig til at de ville kunne rulle ham, og han havde lagt mere styrke end de nogen sinde ville kunne besidde, om end at de blot var tre mennesker.
Det var som om at hele situationen havde ændret sig, men det gjorde ham intet, han ville hellere have det lidt sjovt nu hvor det hele havde været så alvorligt, og det var ham der havde magten lige nu og ikke hende. Det var ingen der skulle forhindre ham i måske at få noget sex, og desuden havde han ikke prøvet en dæmon endnu. Hvem sagde ikke at hun kunne noget som andre ikke kunne. Han tvivlede godt nok stærkt på det. Grebet om hendes arm løsnede han lidt, men kun for at løfte det op over hendes hoved og lod hånden glide ned ad hendes arm og ned langs hendes side. Han lod hånden køre hele vejen ned af hendes side for at finde kanten af hendes kjole, blot for at lade hånden glide op langs hendes lår præcis som han havde gjort i hendes anden side.