På trods af årstiden så var der alligevel dejlig varmt i Balzera også selv om solen var gået ned for godt en time siden, så var det alligevel eftermiddag og der var stadig en smule gang i gaderne, der i stedet for solens lys, nu var lyst op med fakler og små lamper der stod her og der. Leikaren ville for intet i verden bytte det for noget andet! Han elskede at han ikke var nødt til at dække sig ind i oceaner af tøj, hvilket uden tvivl også gjorde hans job væsentligt nemmere. Denne aften var ingen undtagelse, alt der dækkede hans krop var et fin skjorte, hvor det øverste stykke ved halsen var dovent holdt sammen med nogle sorte læder snore. Bukserne var løse og nemme at få af, hvis man skulle træffe og ende i en gyde med en eller anden. I det røde hår, havde han en lille krans lavet af blomster. De så ud til at være friske, men der var trods alt også et helt andet klima i hele Rubinien, kontra resten af landet, så det var faktisk endnu en mulighed for at finde blomster her.

Gennem de oplyste gader kunne man se Leikaren luske lidt rundt. Han forsøgte at spotte om der var nogle lækre ting i de boder der endnu var åbne i det dulme lys. Muntert gik han mellem boderne og nynnede lidt for sig selv. Der var en del folk i Balzera der kendte ham, vidste hvad han var for en fyr og havde egentlig ikke noget imod ham, så længe han ikke ivrigt forsøgte at ligge an på alle folk han mødte, men sådan var han ikke... Kun når alkohol blev indtaget og der skulle ikke meget til før han var alt for fuld til at fatte hvad fanden der foregik. Han stoppede ved en lille bod med en masse fine tørklæder og studerede hvert og et til nærmeste detalje. 

Efter at have gået rundt i alt for lang tid, fra den ene bod til den anden besluttede Leah sig for at stoppe op. Et lille suk kom fra hendes mund, for hun havde håbet der var flere boder som havde åben. Dog løsrev hun sig de næsten triste tanker for at finde de positive frem igen. Hendes blik gled rundt, for at betragte omgivelserne en smule. Havde hun enlig været her før, det var hun ikke sikker på - ej kunne hun huske det, hvis hun havde. Efter at have stået i nogle minutter besluttede hun sig at gå videre, for det ville sikkert også blive alt for kedeligt, hvis hun bare blev stående. Da hun var gået et lille godt stykke rundt, kunne hun høre noget. Det fangede hendes opmærksomhed, og da hendes øjne fangede en rødhåret person, med blomster kransen i håret var hun næsten nød til at tjekke det nærmere ud. 

Da hun så nærmede sig lagde hun mærke til boden, hvor det så ud til at der blev solgt tørklæder. Et smil bredte sig over ansigtet, og hun betragtede nogle af tørklæderne. Så drejede hun hovedet til siden, bare for at betragte denne rødhåret skønhed der stod ved siden af hende"De er virkelig flotte"kom det bare rimelig flyvende ud ad munden på hende. Hun løftede en hånd op til håret, strøg nogle totter væk, og efter at have ladet hendes blik hvilet på hans ansigt flyttede hun det. Der var virkelig mange tørklæder, og selvom hun ikke var typen der selv gik med dem, så stod hun kort og overvejede om hun skulle anskaffe sig et. Men efter at tænke over hendes påklædning, og erhverv behøvede hun det nok ikke. Hun var iklædt det sædvanlige, en top, og nederdel, og på fødderne sad der et par sandaler"Er der et bestemt et der tiltaler dig"spurgte hun så i en venlig tone dog var hun også lidt nysgerrig.  

Leikaren havde stået og betragtet de mange tørklæder, men der var to han ikke kunne vælge imellem, et der var rødt med nogle guld mønstre og det andet var blå med sølv mønstre. Han havde næsten stjerner i øjnene som han strøg hånden over dem, årh så bløde! Han bed sig kort i underlæben, forsøgte at finde ud af hvilket der ville passe bedst, men da hørte han en der talte til ham. Han løvrev sit blik fra de finde tørklæder og havde endnu blikket rettet mod tørklæderne foran ham, men smilede "Det er de bestemt" sagde han og så på sælgeren der stod og betragtede dem begge med et bredt smil på læberne. Som han atter hørte hende tale, tog han begge tørklæder op "Ser du... Der er dette røde med guld mønster, men der også dette blålige med sølv mønster... Jeg kan slet ikke..." som han rettede blikket mod kvinden og holdt de to tørklæder op som han talte om dem, lyste hans øjne nærmest op. 

"Leah? Vent... Hvordan... Hvordan er du?" han var næsten mundlam. Det var ikke sikkert hun kunne genkende ham, for det var ikke meget han havde opholdt sig i Elverly, men han kunne godt huske hende... Leikaren sendte hende et smil og bed sig i underlæben "Husker du mig? Halvelver drengen der blev smidt ud sammen med sin moder og min søster" sagde han næsten forventningsfuldt. 

Hendes øjne havde hvilet sig lidt på ham før det faktisk gik op for hende, at hun kendte ham. Hun var helt sikker på, at hun havde set ham før. Kort stod hun og tænkte lidt, ja hvorfra havde det mon været. Det var sjovt det først var nu, at det gik op for hende, at de havde set hinanden før. Det gav hende et stort smil på ansigtet da det lød til at han ikke vidste, hvilket tørklæde han skulle vælge. De var begge to virkelig smukke, så hun forstod godt at han var i tvivl. Kort betragtede hun tørklæderne lidt mere, for at måske hjælpe ham lidt mere med beslutningen"Hmm...Det er svært for de er begge to virkelig flotte"sagde hun med en venlig stemme. 

Da hun så hørte hendes navn lod hun hendes blik hvile sig lidt mere på ham, før hun lagde hendes arme om ham i et kram. Det var ham, sikke et tilfælde det var slet ikke noget hun havde regnet med. Slet ikke at støde ind i ham her, men der kunne man bare se. Det var vel også alt for lang tid siden, sidsten sidst"Nu jeg kigger mere på dig, så kan jeg godt huske dig"sagde hun glad, og krammede ham lidt mere, før hun til sidst gav slip. Tog et skridt tilbage, og lagde en hånd i siden, for at stå mere afslappet. Da han spurgte hende om hun kunne huske ham gav hun et nik fra sig, og havde næsten lyst til at kramme ham igen men gjorde det ikke. Der kom et blidt grin ud ad hendes læber, og hun blinkede til ham"Hvordan kan man glemme en som dig"det var blide og venlige ord, og hun holdte blikket på ham, før der efter nogle sekunder var noget der stjal hendes opmærksomhed. 

De mange tørklæder, hun vidste ikke engang hvilket et af dem hun bedst kunne lide. I hendes øjne ville de sikkert allesammen være utrolig flotte til ham. Kort lod hun øjnene glide hen over diverse slags, og hun løftede så hovedet op mod ham igen, og kiggede på de to han ikke kunne beslutte sig for"Hmm jeg er sikker på de begge to vil se fantastiske ud på dig, så det er et svært valg"sagde hun og smillede lidt. Kvinden bag boden så i øjeblikket ud til at stå og vente lidt for at se, hvad han besluttede. Hun kunne også godt ligne en som ventede på at Leah ville beslutte sig for noget, men hun havde dog slet ikke tænkt på at anskaffe sig et - selvom tankerne havde været lidt omkring de.t 

Leikaren var fuldkommen på bar bund, han vidste virkelig ikke hvilket han havde mest lyst til at eje, for han havde pt ikke råd til at købe begge to, men det kunne være han havde enten senere eller i morgen, alt efter hvor meget der kom til at ske denne dag. De skinnende øjne rettede sig mod de to tørklæder og han knugede hænderne og lå den kortvarigt fra sig og tog den sorte læder pose op og tjekkede for hvor meget han egentlig havde at gøre godt med, om han i det hele taget havde til at købe bare et, eller om han måtte vente. Han havde endnu ikke fået hørt prisen på tørklæderne, så i teorien anede han ikke om der overhovedet var penge til det. Han var sikkert nødt til at vælge det ene... eller det andet. 

Da han mærkede hendes arme omkring ham smilede han stort og slog armene omkring hendes liv lige ved hofterne. Hvor længe var det efterhånden siden de havde set hinanden? Leikaren havde stoppet med et tælle tiden fra Elverly. Det var som om alle bekymringer forsvandt som de stod her i hinandens arme og det hele blot blot bedre af, at hun faktisk kunne genkende ham. Glemme sådan en som ham? Der var sikkert en del i Elverly som ikke ville være i stand til at genkende ham, men han havde dog heller ikke regnet med at skulle tilbage, nogensinde!

"Hvor meget for dette?" spurgte han med et blidt smil på læberne og holdt det blå op. Manden havde skam set at Leikaren havde kigget på dem begge og overhørt deres samtale. Manden nikkede ganske kort "Du kan få dem begge til en pris af fem jadestykker, så har du sparet to jade på det" sagde han med et smil og tog begge tørklæder og rakte til Leikaren med et smil. Nærmest ivrigt fandt Leikaren fem jadestykker og rakte til manden "Tusinde tak, tak" sagde han. Man kunne næsten høre hvor lykkelig Leikaren var over at have fået begge tørklæder med sig og så til sådan en pris! Han så på Leah med et blidt smil og smed det røde omkring hendes hals og det blå omkring hans egne, før han puffede let til hendes arm "Kom med, jeg har et værelse i nærheden" sagde han med et smil.

Hans blide smil betragtede hun med et stort smil, og lagde hovedet lidt på skrå. Hun lagde mærke til manden bag boden og fulgte bevægelserne der blev lavet foran dem. Halstørklæderne blev rakt hen til Leikaren, og hun kunne slet ikke undgå at kigge på dem. De var utrolig flotte, så flotte at det var svært at kigge væk fra dem. De farver og måden de tørklæder var lavet på var jo fantastisk. Det var også svært at beslutte for, hvilket tørklæde det skulle være, for der var så mange. Men da han endte med at købe begge blinkede hun drilsk til ham"Det er utrolig svært at vælge ét, så det er et godt valg du købte begge to"sagde hun med en glad stemme, og betragtede ham lidt. 

Han så virkelig lykkelig ud, og før hun faktisk nåede at sige mere før han havde smidt det ene tørklæde rundt om hendes hals. Et stort smil bredte sig over ansigtet og hun betragtede det røde tørklæde en smule. Det var smukt ligeså smukt som det blå tørklæde rundt om hans nakke. Det passede også meget godt til hans røde hår, og blomsterne i håret. Da han så puffede let til hendes arm grinede hun lidt, og gav et nik fra sig da han sagde at han havde et værelse i nærheden. Så hun fulgte med uden at tøve, eller sige ham imod, for det var ikke hendes ting at gøre det"Ville du ikke have begge tørklæder"spurgte hun undrende som hun kløede sig lidt i den ene kind. 

Det var så hyggeligt at se ham igen, det havde virkelig føltes som lang tid siden de havde set hinanden i Elverly. De skulle helt sikkert nyde at se hinanden igen, det var så sjovt at mærke på ham, at det overraskede ham at hun kunne huske ham"Du var heldig at få tørklæderne billigt"sagde hun med et smil imens hun drejede hovedet hen imod ham, som hun gik sammen med ham hen til det værelse han havde i nærheden. 

Leikaren kunne ikke få nok af de tørklæder… Tilbage på værelset på bordellet havde han sikkert mere end ti i forvejen, købt af klienter, men også af ham selv i de forskellige boder der var til at finde rund omkring på markedet. Hvorfor skulle det også være så svært at vælge bare et!? Leikaren havde næsten hjertebanken ved tanken om han kun kunne få det ene, men der måtte vel være et eller andet han kunne gøre? Manden der havde solgt dem begge til ham, fik bragt lys frem i hans øjne, nærmest som var han et barn der så de mange gaver under juletræet. Han vidste slet ikke hvad han skulle sige, hvordan han skulle få sagt ordentlig tak til manden, men det var der måske heller ikke nogen grund til?

Leikaren fik et kækt smil frem på læberne som de gik ned ad vejen mod hans værelse. Hendes ord fik ham kort til at grine ”Betragt det som en gave, desuden passer det utroligt godt til dig” sagde han med et blidt smil på læberne. Hvis det havde været hvilken som helst anden person, havde han bestemt ikke givet personen tørklædet, men han kendte Leah, eller i så fald vidste han hvem hun var og han stolede på, hun ikke var en af dem der ville sælge ham på et slavemarked, for hvad ville hun i det hele taget få ud af det? Han skubbede hurtigt tanken væk og lod den ene hånd glide ned over hans eget tørklæde og fik et bredt smil på læberne. Han følte sig så yndefuld også taget i betragtning af, han havde en blomsterkrans siddende på toppen af hovedet.

Leikaren kunne ikke sætte ord på, hvor rart det var at se et velkendt ansigt imellem alle dem, der normalt nedstirrede ham og hungrede efter ham, fordi de vidste hvad hans profession var. Han rettede blikket mod hende og nikkede ”Jeg havde virkelig ikke regnet med det nogensinde ville ske! Den mand er normalt så modbydelig… Men måske var han tøet op fordi du var der sammen med mig?” sagde han og sendte hende et kækt smil. Lidt længere fremme begyndte bordellet at komme til syne og han svajede let hovedet fra side til side, som han nynnede en lille melodi.

Synet af bordellet fik et stort smil frem på hendes ansigt men det var mest kun fordi Leikaren lyste op som en diskekugle. Det var virkelig svært ikke at smile af ham, rimelig svært at lade være med at smile generelt. Det var rart at have set ham igen, og nu var sammen med ham. Der var et eller andet over et velkendt ansigt, hun var helt enig. Efter at have ladet hendes øjne hvile sig på ham fjernede hun blikket og lod øjnene studere bordellet lidt. Hvor var det lang tid siden at hun havde været her, hun huskede slet ikke sidste gang hun havde været her. Det var som om der bredte sig en indre glæde hos hende, det var på en måde underligt men også ganske godt. Leah løftede den ene hånd op til tørklædet og lod hendes øjne glide ned på det, bare for at studere det lidt. Hans ord om at det passede utrolig godt til hende fik hende til at rømme sig en smule, og hun puffede lidt til ham"Nu smigrer du alt for meget jo"grinede hun lidt. 

Så nikkede hun til det næste han sagde, og da de stod foran døren til bordellet kiggede hun lidt rundt. Ja det var godt nok helt underligt at være her igen. Men hun havde også savnet det, utrolig meget faktisk, så det var virkelig svært ikke at smile over synet af bordellet. Efter at have ladet hendes øjne studere bygningen lidt drejede hun hovedet hen imod ham igen. Stedet lignede sig selv, så det var ikke noget nyt"Det havde jeg heller ikke troet, men det var godt at det skete! han var også nød til at tø lidt op i stedenfor at ligne en sur muggen mand"svarede hun og kunne ikke undgå at grine lidt. Enlig var Leah begyndt at blive en smule nysgerrig over, hvad de lavede her ved bordellet men det var nok fordi de skulle hygge sig, muligvis også med nogle flere. Hvilket hun slet ikke ville have noget imod, som skøge var hun vant til det. Vant til ret mange ting enlig, men det var blot detaljer. Så puffede hun blidt til ham, og tog et skridt frem mod døren, for at gå indenfor"Kom nu, vi skal da ikke stå og blomstre herude"sagde hun og grinede blidt. 

Leikaren kunne næsten ikke beskrive hvor rart det ville være at komme hjem i hyggelige omgivelser, omringet af smukke mennesker. Han var næsten i paradis på bordellet. Ikke nok med han blev betalt ganske godt af en hver klient han havde på besøg, men også alle de personer der var på stedet, de andre skøger, de smukke mænd og kvinder. Leikaren blev revet ud af sin lille drømmeverden om smukke ting, som Leah talte. Et lille grin undslap ham ”Næææh nej du! Jeg siger skam sandheden… Det er utroligt smukt til dig” sagde han med et blidt smil på læberne. Han ville ikke kalde sig selv ekspert på ”moden”, men så alligevel, så kunne han godt sammensætte flotte beklædningsgenstande og gøre et sæt tøj yndefuldt uden det har kostet en million.

Leah’s kommentar om manden fra boden, fik Leikaren til at grine igen ” Gammel muggen mand!! Hahahahah!! Det er det bedste jeg har hørt længe” sagde han og grinede lidt mere. Ak, hvor havde han savnet folk der kunne komme med den slagt kommentarer om folk og så ikke skamme sig over det efter de var slynget ud. Manden var sur og gammel, men muggen, det skulle han ikke gøre sig klog på. Leikaren puffede til døren som Leah holdt den lidt åben ”Nej for pokker! Kom dog med ind altså!” sagde han og nikkede til bordelmutter der kom til syne i en døråbning. Hun sagde ikke et ord men sendte dem blot et smil inden hun igen forsvandt. Han gik ned af den lille gang til sit eget værelse og åbnede døren ”Velkommen” sagde han og rakte armen ud.

Værelset var egentlig ganske enkelt. En stor seng, hvor der var nyt sengelinned, men dette var nærmest skinnende. Den ene endevæg havde en kommode placeret op af den og oven på den, stod en masse skrin med fine smykker, der var et spejl i en fin ramme. På det lille bord der stod i det ene hjørne, stod en buket med nogle blomster.

Hendes egne ord fik hende selv til at grine for det havde godt nok lydt ganske sjovt. Men i hendes øjne passede den beskrivelse på manden, han lignede da en gammel muggen ost. Som Leikaren viste vej hen til hans værelse fulgte hun med,og lod hendes blik glide lidt rundt. Her var utrolig hyggeligt og hun kunne slet ikke lade være med at smile. Hun gik lidt rundt for at betragte hans værelse lidt mere, og hun kunne ikke undgå at skule hen til ham som hun sørgede for at have set hele hans værelse. Leah gik lidt mere rundt, og da hun så sengen gik hun hen til den, satte sig på kanten af den. Var først lidt i tvivl om hun kunne tillade at give den et lille hop, hvad hvis den gik i stykker. 

Det ville ikke være så godt, og på den anden side så ville sengen bare stå på gulvet uden noget der holdte den. Hun drejede hun kroppen hen imod Leikaren, og sendte ham et stort smil"Her er da virkelig hyggeligt"sagde hun med en glad stemme, og lod endnu engang hendes glide lidt rundt på omgivelserne, og hun grinede så en smule. Hun gik tættere på ham, og puffede til ham"Det ligner meget godt dig det værelse her"sagde hun med en venlig stemme. Så stod hun ved siden af ham, og lagde en arm rundt om sig selv, før hun tænkte lidt. Der var helt sikkert en plan med at komme til bordellet her, ellers ville de fortsat være udenfor. Hun kunne mærke, hvordan hendes nysgerrighed steg og hun var tæt på at spørge ham hvad de lavede her. Leah drejede hovedet så hun kiggede på ham, og hun lagde en hånd ovenpå hans skulder"Så hvornår fortæller du mig, hvad vi laver her"grinede hun og puffede til ham igen.

Leikaren kunne ikke få ordene ud af hovedet og fortsatte delvist med at gå og småfnise for sig selv, hver gang det lige dukkede op i hans hoved fra tid til anden. Som Leah gik indenfor, kom han selv ind og lukkede døren efter dem. Han lod hende se sig lidt omkring på værelset, for der var ikke noget han skjulte på, ikke engang de mange smykker og tørklæder der lå fremme hele tiden. Han så på hende som hun kom over til ham og trak kort på skuldrene ”Altså… Det er måske ikke helt sådan jeg selv ville indrette det… Men sådan er det jo” sagde han med et svagt hint af et grin i stemmen. Stod det til ham havde gardinerne været en anden farve, møblerne havde stået anderledes, men sådan var det altså ikke, men han var også ganske tilfreds med de omgivelser han endnu en gang befandt sig i.

Han skævede svagt til hende og trak på skulderen ”Altså… jeg har sådan set..” mere nåede han ikke at sige før der var en der bankede på døren og bordelmutters stemme kunne høres ”Leikaren… De har en klient” han stivnede ved ordene og så febrilsk mod Leah ”Jeg eh… Giv mig to minutter og så send ham ind” sagde han og hørte bordelmutter forsvinde ned af gangen. Han spilede øjnene op og så på Leah ”Leah eh… Jeg ved ikke om du vil gemme dig eller… Du har godt to minutter… ” sagde han og bed sig svagt i underlæben som han tog blomsterkronen af hovedet og lå den fra sig på kommoden og greb ud efter en kam for at rede håret. Han havde givet Leah et valg, nu var det hende der bestemte.

Da det bankede på døren kiggede Leah undrende på døren og så hen på Leikaren, hvad eller hvem var det nu som var kommet. Hun stod med en arm lagt omkring hende, og da hun hørte noget med en klient. Det undrede hende på en måde ikke, at der var kommet en. De var jo på et bordel, og Leah sendte så Leikaren et smil, og rystede på hovedet"Åh nej nej skal du ikke tænke på, jeg gemmer mig ikke"sagde hun med et smil, som hun lod hendes blik hvile på ham.

Hun vidste heller ikke, hvorfor hun skulle gemme sig. Var der noget med klienten der var slemt, eller ondt. Hun tænkte lidt men kunne ikke helt komme frem til et svar. Måske hun bare skulle tage chancen og gemme sig. Men på en måde havde hun bare heller ikke lyst til det. Så hun gik hen til Leikarens seng, og hun satte sig ned på kanten af den"Jeg har ikke lyst til at gemme mig, er det en ond klient da"spurgte hun undrende med et løftet øjenbryn. Hun var nysgerrig og ville ikke have der skulle ske ham noget, medmindre han var til smerte og den slags men hun ville stadigvæk ikke have der skulle ske ham noget som han ikke ville have. Ellers måtte hun bryde ind, eller prøve at stoppe det.

Medmindre det ville gå udover hende i stedenfor. Det vidste hun ikke, men hun sad ganske fint på hans seng, og ventede på at se klienten og så ville hun gerne vide lidt mere. Leah kunne slet ikke undgå at være nysgerrig. 

Leikaren så på hende med et hævet øjenbryn ”Er du sikker? Altså… han klager nok ikke over at vi er to, hvis jeg kender ham ret” sagde han med et skævt smil på læberne. Han havde lidt på fornemmelsen om hvem det var. Et eller andet sted ville han ikke takke nej til at Leah var der, for denne klient havde en tendens til at være ret voldsom, men når de var to? Så gik det vel udover dem begge? Man kunne vel have lov til at håbe. Han vidste ikke helt hvordan han skulle beskrive denne klient, for han var ret speciel, ikke specielt køn, men han betalte godt og altid lidt mere end han skulle. Et skævt smil kom frem på hans læber som han blev færdig og rettede blikket mod Leah ”Lad mig sige det på denne måde… Han er, ret speciel… Men han betaler altid mere end han skal, fordi han godt ved han ofte ender med at smadre min krop til atomer” sagde han og bed sig kort i underlæben som han hørte nogle der nærmede sig.

Døren ind til hans værelse gik op trådte en yderst bleg mand ind ad døren. Hvis man ikke vidste bedre ville man tro han var vampyr, men puls havde han, samt man kunne se han trak vejret. Manden var iført lyse klæder, ikke noget voldsomt beskyttelse, men han lignede mere en der var af finere rang. Manden så på Leah med et kækt smil, derefter på Leikaren ”Leikaren, hvilket vidunder har du her hmm? En ny legekammerat til mig?” sagde han med et dystert smil på læberne. Måske burde Leikaren have fortalt hvad der skulle til at ske, men han havde ikke haft tiden til det, de to minutter var gået alt for hurtigt og han stod nu her med manden og Leah i værelset, uden rigtig at have advaret hende. Manden lukkede døren bag sig og låste før han gik over mod Leikaren og stoppede foran ham med et smil. Han lå en finger under hagen på ham og strøg en tommelfinger over læberne ”Det er altid dejligt når du bringer mig gaver Leikaren… Og denne” han stoppede og rettede blikket mod Leah ”Elverkvinde er bestemt en god gave… Men kan hun holde til samme behandling som du?” spurgte han som han lænede sig ind mod Leikaren og skubbede ham mod sengen over til Leah. Leikaren forstod hentydningen og frivilligt lod han sig diagere mod sengen af denne mand. Leikaren dumpede ned på sengen ved siden af Leah og rettede blikket mod hende og sendte hende et kækt smil. Det var nu legen begyndte.

De ord Leikaren sagde med at denne kunde betalte mere fordi hans krop ville ende med at blive til atomer måtte Leah kigge bekymret på ham, som hun kunne mærke hele hendes krop begyndte at ryste. Det var bestemt ikke noget hun havde lyst til at opleve, hendes spinkle krop der i forvejen var fyldt med skrammer og ar ville kun gøre tingene værre. Men hvad kunne hun gøre ved det? Det var hendes job som Leikarens så der var vel ingenting at gøre. Hun forsøgte at få styr på hendes vejrtrækning igen, og kiggede på Lei med et opmuntrende smil. De skulle nok komme igennem det her, hun var helt sikker på det. Synet af kunden der kom ind, en bleg mand iført lyse klæder og som han sendte Leah et kækt smil gengældte hun det uden at vide betydningen bag hans smil. Hendes brune øjne hvilede sig på denne mand der stod i værelset, og hun rejste sig op fra sengen og bukkede sig lidt forover ham. Han lignede virkelig en af højere rang, så hun kunne ikke lade være med at opføre sig høfligt. Selvom ordene om at Leikaren skulle have taget en legekammerat med som manden kaldte hende"Jeg står til deres rådighed hr..."hun stoppede sig selv som hun ikke kendte mandens navn.

Det var allerede forsent at flygte eller stoppe, og på en måde ville hun heller ikke. Hun rettede sig op og drejede hovedet hen imod Leikaren imens hun lagde en arm rundt om sig selv. Pludselig kunne hun mærke hendes hår rejste sig ved mandens ord, og hun havde svært ved ikke at kigge væk fra ham. Hun havde sat sig i sengen igen, og nu var Leikaren blevet skubbet hen til hende. Hvad skulle der ske, eller det vidste hun enlig godt men denne mand her, hvordan var han. Han virkede til at være den onde og skumle type, og hvor godt det var vidste hun ikke. Leah løftede en hånd hen til Leikarens skulder, og lod den hvile sig på hans skulder, hvor hun tog en lydløs dyb indånding. Det var virkelig nu det skulle ske, hun vidste ikke hvordan hun skulle forholde sig endnu, men fulgte bare med. Hun lænede sig ind imod manden, så meget som hun kunne. Hun lagde en hånd ovenpå hans bryst"Lad mig tilfredsstille dine lyster, jeg ønsker kun at gøre dem tilfreds"sagde hun og sendte ham et smil. Hun kunne ikke gøre andet, hun var ligesom Leikaren, de havde et job at udføre, så hun kunne ligeså godt droppe tanken om at komme væk, og frygte denne mand her.

Så tog hun hånden til sig, og lænede sig tilbage. Lod hånden hvile på Leikarens skulder stadigvæk, som hun sendte manden et smil, og hun lagde hovedet på skrå. Da det lød til at denne mand ikke var sikker på at Leah kunne holde til samme behandling som Lei blinkede hun til ham, imens hun lod den frie hånd stryge hen over hendes kraveben"Det finder du kun ud af på én måde"sagde hun og lod det brede smil brede sig. 

Leikaren løg ikke når han sagde til Leah at han ville ende med at blive efterladt i atomer. Jo, bevares… Måske var det et meget grafisk billede, men der var mange gange efter denne kunde, at han var blevet efterladt rystende på sengen og næsten ude af stand til at bevæge sig. Han kunne godt se Leah ikke var super tryg, det var han ikke engang selv, men Leikaren håbede på, nu hvor Leah var her sammen med ham, at han måske fordelte hans sadisme til dem begge? Man havde vel lov at håbe. Manden rettede de glødende øjne mod kvinden og smilede bredt inden han rettede blikket mod Leikaren og greb ham om underkæben ”Viscardi… Mere behøver du ikke at vide” sagde han med et lumsk smil på læberne før han igen slap Leikaren. De grønne øjne skulede over skulderen på Leah og derefter op Viscardi ”Hun holder… ” sagde han og bed sig usikkert i underlæben, totalt uvidende om hun i det hele taget kunne klare det. Han havde næsten håbet hun var stukket af, trods det betød han ville blive hårdere medtaget.

Viscardi kom over til dem på sengen og lod det glødende blik studere dem begge. Det var skam tydeligt at de begge var en smule bange for ham, men i hans hoved gjorde det blot alting bedre. Han elskede når folk var skræmt, bevares så var han nok heller ikke den smukkeste i hele verden, men han havde ikke overskud til at bruge den evne han havde, som fik ham til at se anderledes og mindre faretruende ud. Hans blik rettede sig mod kvinden som hun satte sine hænder på hans brystkasse. Ikke et ord kom fra hun gjorde dette, ikke så meget som en lyd faktisk, men hans læber havde trukket sig og var blevet til et halv dystert smil. Leikaren vidste godt hvad det betød… Legen var begyndt!

Leikaren bed sig lettere usikkert i underlæben som hun så på Leah, der lod hånden stryge over hendes kraveben. Han rettede blikket mod Viscardi der betragtede dem begge to og rakte ud efter hans hånd og hev ham ned i sengen med et kækt smil på læberne. Nu handlede det om at spille den sikkert så længe som muligt…

Det var helt klart bedre at de var to i stedenfor en for, hvad denne mand kunne finde på at gøre var ikke til at vide. Hun frygtede lidt for udfaldet, men på en måde var hun også nysgerrig på at se hvad der ville ske. Hendes øjne fulgte manden der hed Viscardi, og hun valgte ikke at svare noget til det han sagde med at hun slet ikke behøvede vide mere. Det havde nok været bedst at gemme sig eller stikke af, men hun kunne ikke efterlade Leikaren, det ville være synd for ham at være alene med denne mand. Hvor meget hun selv ville kunne holde det var nok overraskende. Hun havde prøvet rigtig meget både fra forskellige mænd, kvinder men også fra hendes egen far.

Viscardi's glødende øjne var svære at kigge væk fra. Det var som om hun blev draget hen til den, og hun kunne slet ikke kigge væk. Hovedet lagde hun på skrå, og lod hendes øjne følge ham. Men hun skulede hen til Leikaren som hev denne mand ned i sengen. Legen var virkelig begyndt, og de havde nok ikke noget valg end at gøre som han ville, og have. I det mindste hvis de begge to skulle have chancen for at komme levende væk fra stedet igen. De skulle virkelig spiller den sikkert som muligt, men indeni havde hun en følelse af at det ikke ville blive så nemt. Hun betragtede Leikaren lidt, og lagde så en hånd ovenpå hans brystkasse. Hun lænede sig ind imod ham, og fik et bredt smil frem på ansigtet"Så længe vi nok bare gøre som han vil have, så går det vel nok"hviskede hun imod hans øre. 

Hun håbede virkelig ikke at han hørte det, men hun kunne aldrig vide. Han kunne have været lusket og hørt hvert et ord hun hviskede til Leikaren. Hun trak sig så tilbage, og lod hendes blik hvile sig på Viscardi. Hun lagde sig en smule tilbage i sengen men holdte sig oppe ved hjælp af albuerne"Viscardi"mumlede hun for at få navnet printet ind i hendes hoved.

Leikaren kunne slet ikke sætte ord på, hvor taknemmelig han var overfor Leah på givende tidspunkt. At hun var gået med til at blive her, taget i betragtning af hvem det var de stod overfor… Viscardi var aldrig typen der holdt igen, hvilket også var derfor at Leikaren ofte brugte dagen efter et møde med denne dæmon, alene og inde på sit værelse og healede sig selv, bare i håb om skaderne ikke ville ende ud så slemme, de måske i virkeligheden var. Leikaren var dog ikke typen der bad hans klienter om at stoppe, dog var der regler på bordellet som skulle følges og det blev de skam også, men om Leah kunne holde ud til dette helvede var færdig, vidste han ikke.

Viscardi holdt hans blik på dem begge to som han stod ved sengens kant og betragtede dem, eller nærmest, hungrede efter dem. Leikaren holdt sit blik på dæmonen, også på trods af Leah havde lænet sig ind imod ham og hviskede i hans øre. Han kunne ikke rigtig svare, men sendte hende i stedet et skævt smil som svar. At gøre hvad Viscardi ville have ville gå hen og blive et helvede, men han havde dog en regel… Ingen blod… For han vidste at halskæden ville ende med at gå fuldkommen amok og så var han nødt til at få lappet sig selv sammen, så han ikke blev angrebet. Gudskelov forstod dæmonen godt der ikke skulle være blod involveret, men det var altid lige på nippet til at ske alligevel…

Viscardi så på Leah som hun lå sig til rette på sengen og efter på Leikaren inden han møvede sig ned imellem dem, med Leah på den ene side og Leikaren på den anden. Han trak sig op til puderne og så ned på dem med et lettere forstyrret smil ”Har i tænkt jer at sidde der og snakke? Eller Du rent faktisk gøre dit job Leikaren… Hmm?” kom det nærmest brummende fra ham som han så nærmest forventningsfuldt ned på dem, som de sad ved fodenden.

Leikaren bed sig let i underlæben som, han så på Leah og kravlede så op oven på Viscardi og satte sig lige ved dæmonens lem. Han så over mod Leah med et kækt smil ”Tørklæderne… ” sagde han med et kækt smil på læberne som han hev tørklædet af sig og lænede sig ind over dæmonen og greb ud efter hans ene hånd og satte den mod hovedgærdet, hvor hans hånd blev spændt fast. Leikaren regnede med Leah gjorde det ved den anden hånd, for dette var bestemt en af de få måder de kunne få bare en lille fordel. Viscardi så op på Leikaren med et kækt smil ”Se den var ny” sagde han med et kækt smil.

Et nik blev sendt til ham som Leah gik igang med at binde Viscardi's anden hånd fast til hovedgærdet, som han også nævnte at det var nyt gik hun ud fra at han ikke havde prøvet det før med Leikaren. Det fik hende til at blive nysgerrig men hun rystede alle mulige og kommende tanker ud ad sit hoved. Hun fulgte Leikaren som han havde sat sig ovenpå Viscardis lem, og hun fik et bredt smil frem som hun kravlede hen imod Leikaren. Hun lagde en hånd ovenpå hans bryst, og begyndte langsomt at tage hans overtøj af. Hun lænede sig ind imod hans øre imens hun klædte ham af for overtøjet"Det var en god idé med tørklæderne"hviskede hun ind i hans øre. 

Hun håbede ikke at Viscardi ville høre det, men denne mand ville da ikke kunne komme fri fra det greb ville han? Leah håbede det ikke, og hun trak sig lidt tilbage. Hun sendte Leikaren et bredt smil og lænede sig ind imod hans ansigt, hvor hun lod hendes læber røre hans kind. Hun lod hendes hænder glide op ad hendes krop, også selvom hun havde tøj på så gjorde det bestemt ikke noget. Det var ikke i vejen for hendes berøring på sig selv. Hænderne fortsatte længere op ad hendes krop i et langsomt tempo.

"Mmmm"lød det lidt nydende fra hende som hun vendte blikket væk fra Leikaren og hun stoppede kort med at lade hendes hænder kærtegne hendes krop. Hun nærmede sig Viscardi som hun kravlede på alle fire hen over sengen, og kiggede på ham"Er nye ting ikke ganske interessante"sagde hun og hurtigt bed sig en smule i underlæben.

// Dis be closed Mon //