Det lyse hår var sat op i en kunstfærdig frisure med et par enkelte løse hår, som indrammede hendes ansigt. Kjolen var en dyb mørkegrøn farve med små broderier langs kanten og ærmerne. Udskæringen på kjolen var ikke helt så dyb, som hun ellers normalt ville vllge, der var dog stadig et ganske godt kig til hendes kavalergang. Hun var først og fremmest med til ballet for at blive set, så hun havde brugt lang tid på at sørge for at alt ved hendes udseende var så perfekt som muligt.
Dronningens tale interesserede hende ikke synderligt. Hun stod pænt og lod som om, at hun hørte efter, men hendes øjne havde travlt med at undersøge lokalet, så hun junne finde en at burge aftenen sammen med, når hun altså var sluppet ar med sin anstandsdame. En aften som denne var ikke kun god til at blive set, den var også fantastisk til at få skabt tætte relationer til magtfulde mænd, og det var lige nøjagtig en af disse mænd, hun håbede på at finde.
Krystallandet

