Efter at have rygterne på kroen omkring Mørkets Hær, besluttede Nyssa at se Zane først. På denne måde kunne hun både videre bringe oplysninger om rygterne og eventuelt den information hun måtte få fra Zane. Nyssa vidste at hun levede livet farligt, i forhold til at gå bag ryggen på Ra, men uden en stor risiko var der vel hellere ingen stor vending. Nyssa havde taget til Kroen i Tusmørkedalen – hvor hun havde forinden sendt en fugl afsted med beskeden: ’Har oplysninger, mød mig på Kroen i Tusmørkedalen – N’ ganske kort og præcis, og uden for mange informationen, men hun var sikker Zane ville vide det fra hende. Nyssa ville blot ikke have sit navn blottet hvis beskeden kom i de forkerte hænder.

Nyssa havde sat sig til rette ved et bord tæt ved væggen, hvor hun befandt sig i enkel mørkeblå kjole, med sit ulveskind omkring sine skulder. Imens hun afventede Zane – udover at hun ville se ham for at dele oplysninger, håbede hun ikke at mødet, som sidst vil udvikle sig. Det vidste hun ikke hun faktisk kunne håndtere igen, hun var så afkræftet efterfølgende. Bare tanken gjorde hende næsten forpustet.

'N' kunne kun være én person... og denne person var under alle omstændigheder interessant...

Det var måneder siden han havde set eller hørt fra Nyssa... men han havde skam ikke glemt deres sidste møde!
Sjældent havde han mødt en kvinde, som kunne håndtere ham på den måde... hvilket hun i virkeligheden måske heller ikke havde kunnet.

Så da Zane modtog hendes besked, var han hurtig til at vende næsen mod Tusmørkedalen.
Han gad nok vide hvilken slags information, hun havde opsnappet til ham..

Da han trådte indenfor på den egentlig ret så hyggelige kro, lod han blikket glide hen over de tilstedeværende, og fik hurtigt øje på hende.

Med et kort smil, trak han den lange rejsekappe af, og afslørede hans sædvanlige sorte skjorte, mørke bukser og læderstøvler inden under.

"Længe siden... N." sagde han, da han kom over til hende.

Med det samme som Zane trådte ind i kroen, følte Nyssa en svag koldsved ned ad ryggen. Sjælendt havde en anden fået hende til at føle sig så svag. Trods at han næsten kunne styre hende i grusset, ligeså spændende og interessant var han. På den anden side, kunne han styrke hende, gøre hende stærkere, ved netop at knække hende.

Nyssa smilede lumsk som han kom over til hende ”Det tør siges” hun selv havde fået glas rødvin, afventede på om at han skulle sætte sig ville hun spørger ”Kan jeg tilbyde noget at drikke?” For den samtale de skulle til at have, kom ikke andre ved. Nyssa håbede derfor at han ville sætte sig tæt ved hende, om hun ønskede en berøring eller ej, var svært for hende egentlig at beslutte. Nyssa følte sig så underlig delt, for normalt ønskede hun altid en berøring, men med Zane var det noget andet.

Zane nikkede kort, og svarede: "Lidt god vin skader aldrig."
Så satte han sig ved siden af hende, og lagde en blid hånd på det nederste af hendes ryg, mens han smilede lidt til hende.
Nyssa var en af de mere interessante personer... og den eneste dæmon, han havde brugt tid på.
Normalt ville han i stedet forsøge at myrde hende, blot fordi hun netop var en dæmon.

Men... noget ved hende var anderledes. Interessant.

Han fjernede hånden fra hendes ryg, og lænede sig ind mod hende.
"Jeg regnede ikke rigtig med at høre fra dig igen." sagde han lavmeldt, så kun de kunne høre det.

Nyssa løftede kort hånden til tjeneren, som hurtigt fik hentet et glas vin til ham. Kort efter kom hans hånd, rørte hende. Starks strømmede hans følelser ind i hende, hun kunne allerede fornemme de sadistiske følelser komme tilbage igen. Et svagt suk lød i hende, det gjorde hende næsten allerede træt. Nyssa vidste hvilken effekt han havde og hun vidste at, hvis hun tilbragt for meget tid i berøring med ham ville hun blive skubbet over kanten.

”Nå da, jeg troede ellers vi havde en alliance” svarede hun drillende igen. Selvom Zane kunne gøre hendes liv til et helvede, var han stadig spændende, og besad mange information er talenter ”Det er kommet mig til øre, at ny ø er kommet frem, hvor både sorte drager og Mørkets hær skulle høre til” forsætte hun, noget mere alvorligt. Nyssa gik direkte til sagerne, det kunne ligeså godt end at trække det hele i langdrag. 

"Åh, vi har skam en alliance. Men man ved jo aldrig, vel...?" hans ord kunne betyde flere ting, og det var skam også meningen.
Der var dog et let, drillende smil på hans læber.

Det var kun anden gang de mødtes, men Nyssa var bestemt interessant.
På mere en en enkelt måde!

Zane hævede kort det ene øjenbryn ved denne nye information.
"En ny ø...? Ikke at jeg er vildt interesseret i Mørket's Hær, men stadig... det er fint at holde sig opdateret."

Nyssa gengældte hans smil, nej det var aldrig til at vide. Nyssa selv spillede på to heste. Zane og de sorte dæmoner, Nyssa kunne dog endnu ikke finde på at forråde de sorte dæmoner. De var dæmoner og Zane var blot en mørk elever, med lettere farlige planer, planer der var vigtige at vide. ”Sandt” afsluttede hun det blot. Der var ingen grund til at ødelægge et så godt fundament.

”Bestemt, sidst kom plagerne sendt ud. Tænk på hvad de vil benytte dragerne til” forsatte hun. Zane virkede ikke til at være yderst interesseret i nyhed, som hun faktisk havde troet. Nyssa selv fandt nyheden meget interessant. Det var ikke noget, nogen skulle tage let på – det vurderede Nyssa. Mørket havde før skabt fantastiske ting igennem tiden, drager og en ny ø var sikkert kommet fordi der skulle ske noget, spørgsmålet blev bare hvornår og om nogen ville stoppe dem.

Drager og Mørkets Hær... det var egentligt foruroligende. Eller måske var det rette ord nærmere 'spændende'?
Lige nu, var det dog ikke til at sige hvad det hele kom til at betyde.
Det bedste at gøre i øjeblikket, var at være tålmodig og observant.

"Sandt... drager er mægtige væsener." sagde han, mens hans kølige, lilla øjne lyste ganske let i et kort øjeblik.
"Vi må vente og se."

Nyssa var nyttig, umiddelbart... men det havde han nu også fået en fornemmelse af før.
Total tillid var dog ikke en mulighed - hvem vidste, om hun havde flere 'alliancer'...?

Nyssa så vurderende på ham. Han var ikke nær så imponeret, han huskede måske ikke de store krige med drage. Nyssa selv kunne huske da hun var ung, at hun så gerne ville ride på en. En af disse mægtige store væsner. 

”Jeg kan huske da jeg var ung, ville jeg så gerne ride på en” sagde hun roligt og kommentere ikke rigtig på at de måtte vente og se tiden an. Det havde Nyssa ikke tænkt sig at gøre. Hun ville følge med omkring sig. Hvad der skete og være der når tingene skete. Selvom hun ikke var en del af Mørkets Hær, så var hun stolt af den.

Nyssa vidste i sit hjerte, at hendes far var en del af denne hær og hun var stolt af ham. De gjorde noget for at fremkomme mørket i denne al for lyse verden.

Hun var stille imens hun tankerne fløj rundt i forskellige retninger, mest afventede på Zane for at se om han havde mere at sige. Hun ville ikke dele alle hendes tanker med ham. Han var trods alt en farlig mand, at stole på.

Oprydning ~ Jeg er igang med ryde lidt ud i mine tråde, men vi kan sagtens genoptage tråden senere :)