Vidya, som pigen hed, havde haft en god dag. Eller en udemærket dag. Tingene var gået som de skulle, lige indtil en dæmon på, ja et par hundrede, kom ind og ikke ville opfylde sin del af aftalen. Ikke nok med det, så havde han været flabet nok til at teleportere hende ud på herrens mark, uden et eneste stykke dokument på sig. Så hun var fuldstændig hjælpeløs.
Heldigt for hende, havde hun ikke skiftet tilbage til sin originale krop, så hendes udstråling var mindre det af en dæmon og mere det af en ung pige fra norden. Huden var lys, og håret blåt, og udover det næsten pæne tøj hun bar, ligenede hun næsten bare en ung pige der var faret vild.
Vidya kiggede utilfreds ud over markerne, men det der var at se var bare bakker og jord, og hun havde ingen måde at orientere sig selv om, for ikke at nævne at nå op til Kzar Mora i denne her tilstand kunne godt blive et problem.
Hun forsøgte lige at tjekke sine lommer en ekstra gang for bare et lille stykke papir hvor der stod noget, men der var intet, og hun måtte med en sur mine begynde at gå i en vilkårlig retning. Tænk at hun højst sandsynligt skulle spøge om hjælp fra et menneske. Hun ville aldrig høre for det hvis det blev fundet ud af, og hvis det stod til hende, så fandt de aldrig ud af det.
Derudover så skulle den dæmon der havde sendt hende hertil, nok få sin straf, når hun kom hjem. Der var kun en ting han duede til, og det var en bog. Om hun så skulle indkalde tjenester for at få det til at ske.
