Rammerne i hans liv var efterhånden blev ret trykke at leve i. Ind i mellem var de måske lidt for trykke, og Malik kunne godt mærke manglen på spænding i hans liv. Siden ankomsten til Dianthos for lidt over fire år siden, havde Malik holdt sig en del indenfor byens mure. Dianthos var ikke kedelig som sådan, der var sket mange ting. Både godt og ondt sket i den store by, som han kaldte for sit hjem.

Malik havde en ellers fredfyldt eftermiddag som trak hen imod aften, solen som kom ind af de store vinduer var i en orange gløde. Varmen fra sommer dagen var ved trække sig tilbage, og Malik kunne se frem til aften på biblioteket hvor at der ikke ville ske meget. Han sad faktisk og passede sig selv ved det store bord, hvor bibliotekarerne kunne side med deres daglige opgaver, når byens borger ikke havde brug for deres hjælp til at finde bøger eller andre skrifter frem.

Malik havde trukket en af de historiske bøger frem. Selv efter fire år i sit nye liv, var der mange ting som han slet ikke kendte til. Han brugte derfor tit sine alene timer på at lære om landet, og alt hvad han nu havde mindre viden om. 
Han kunne godt se sig selv, som lidt af en historie elsker. Bøger talte derfor næsten mere til ham end mennesker, med mindre at det var mennesker med de gode historier, for så lyttede han gerne i timevis.

Malik løftede kort sit blik fra bogen som han var i gang med, blot for at han var sikker på at han ikke undgik en person hvis de kom hen for at spørg ham om hjælp. 

Malik fangede med det samme de utilfreds ord, før at han så op fra bogen. Han fandt hurtigt et hjælpsom smil frem på hans lyse læber, ”Hvordan kan jeg hjælpe dem med, herre?” sagde han i en rolig tone. Malik kunne nemt falde i et med hans omgivelser, der var lidt statue over ham når han sad stille i mellem de mange flotte møbler og billeder. 
”jeg beklager, hvis jeg ikke var mere opmærksom på dem” sagde han, som han kiggede nærmere på manden foran ham. Hans rubinske klæder sagde tydelige at rigdom ikke var et problem og farverne var ganske nydelige at kigge på. Maliks mørkeblå klæder var næsten en skam ved siden af, selvom de var lavet at dyr uld var det intet ved siden af silke eller andre rigere stoffer som han havde set de rige borger går klædt i.
Malik havde selv sin egen skønhed, men han havde ikke pengene der viste hvor smuk han kunne være hvis han faktisk gave sig selv tid til være smuk. Udseende var dog ikke alt, en person kunne være så smuk som de ville, men personlighed talte altid mere til Malik. Han havde set en del smukke væsner igennem tiden, men de fleste havde de meste rådne personligheder, eller også var der fokus på dem selv og ikke andre. 

Malik nikkede som svar, ”Så sandt som havet er blå,” sagde han en smule poetisk. Selvom han måtte rette hoved en smule nedad for se bedre på manden, Malik tårnede tit hen over de fleste hoveder i byen. Man kunne mistænke ham for at være en elver, men han havde ikke de karakteristisk øre som elverne havde. Malik tog det ikke så personlig at manden havde talt en smule uhøflig, det var jo lidt hans egen skyld at han ikke virkede mere synlig.
Malik lyttede i stilhed som manden talt om hvad han havde brug for, bogen som han selv havde været så fint i gang med ville være perfekt og Malik kunne med god sjæl godt give den fra sig, der var andre bøger som han selv ville kunne bruge tid på læse. ”Naturligvis herre, jeg forstå dem udmærket, lad mig se hvad jeg kan hjælp Dem med at finde fra de mange reoler,” sagde Malik. Biblioteket kunne nemt for de fleste til at give op eftersom at der var lokaler og gange fulde af bøger, men der var systematisk orden, hvilket gjorde det let for folk at kunne finde de mange bøger.
”Hvis de kommer med mig” sagde Malik, før at han gik afsted imod de mange reoler med historiske bøger fra Dianthos. Malik var ganske stille i mens at han gik. Han kunne godt kende den eksotiske beklædning som manden havde haft på, den talte lidt til hans egen stil. På varme sommer dage var Malik altid farveri i sine klæder, mest for skygge hans hud fra den varme sol, der næsten ingen steder i landet hvor han ikke blev rød af solen.
Da de kom til reolerne med de mange historiske bøger, standsede Malik op. Eftersom at manden havde nævnt nykrystalisiansk, var der en god del bøger som Malik kunne arbejde ud fra. Han løftede sig en smule op for kigge på de mange bøger, ”Lige nu har vi den klassiske guide til kulture og historie i Dianthos, den er lidt lavet til folk som kommer her for kort tid, men den er ganske grundig bog om byen og dens kulture indenfor de sidste hundred år,” sagde Malik som han trak bøgen ned fra dens plads.
”Ellers har vi de mere tunge bøger som går dybere ned i selv bygningsværk af byen, hvis det er en mere bygnings orienteret bøg De søger. Der er også Dianthos liv, død og kultur.” sagde Malik. 

Malik lyttede til mandens ord, som han havde trukket et par bøger ned på den ene arm. ”De kan skam låne bøger med hjem, så længe at bøgerne ikke er den ældste slags” sagde han med rolig blik, alt hvad der var ældre kunne nemt falde fra hinanden og derfor var der forbud på lade ældre bøger forlade biblioteket uden særlig årsag.

Malik trække det første bog væk fra de andre, før at han gave den til manden. Et eller andet ved hans klæder virkede fortryllende, men også hemmelighedsfulde. Han ville ikke prøve på at gætte hvad der under de mange klæde, menneske eller ej. Malik havde respekt for alle der kom på biblioteket. Han var ikke så nærsynet som mennesker kunne være, eller så bange.. ikke når han selv var magisk af natur.

Malik havde set en del mystiske væsner i mens at han havde boet i Dianthos, mange af dem blev nød til lægge skjul på hvad de var, men nu hvor det virkede til at der var mere fred igen, var folk igen begyndt at være en smule mere åbne end før.

Malik placeret de andre bøger tilbage op på reolen, ”Er der andet, jeg kan assister Dem med, nu hvor vi er i gang?” spurgte Malik med et lille smil. Da han var færdig med at sætte de andre bøger op, hvad der ikke andet end at skrive herres navn ind i deres informations bøger om låner, ”Eller kan De komme med mig, så jeg kan skrive dem ind i vore informationer.” sagde Malik.

Malik lave lidt betænksomt udtryk før at det skiftede over til et mere overrasket udtryk. ”Regler er regler, hvis de ikke kan tillad dem, kan jeg ikke give dem lov til tage bøgerne med,” sagde han en smule bestemt. Han kunne dog godt lade det smutte hvis manden gave ham et andet navn som han kunne skrive ind, i sted for. Malik rette sig ikke altid helt efter hans jobs regler, og ind i mellem kunne han godt bøje dem til andres fordel. ”De behøver ikke at bruge deres sande navn, hvis de har et andet navn kan jeg lade dem gå på det?” sagde han i en lavmælt stemme for at andre ikke skulle høre dem tale om ulovligheder.

”Desuden kan jeg et lille trick så ingen kan genkende deres håndskift, hvis det er hvad der bekymre dem?” han kunne jo manipulere blækket så der stå en helt anden persons skift eller også skrev han selv persons detaljer ind i deres log bog over lånte bøger.
”Valget er deres.” sagde Malik med en rolig tone, han ville presse den unge mand. Det var hans beslutning om hvordan at det skulle forgå herfra.

Det kunne nok give et par små problemer hvis Malik blev opdaget i at opfinde et falsk navn til person som der havde et navn at bruge i forvejen, men Malik var ikke så bange for at han ville blive opdaget nu hvor at han var på arbejde i aften timerne, hvor der færre folk som kom og gik.
”Bare de nødvendige” sagde Malik kort, han viste som regel ikke folk at han kunne lave om på underskrifter eller andre former for tekst, eftersom det nok ikke var helt i orden med byens lov.
Malik havde et lovende talent indenfor hans manipulation af blæk og skift i bøger, men han talte ikke så tit åbent om det. I sted var det blot en reserveret evne som kom i brug, når han skulle lave bøger eller holde dem i stand. Da de kom ned til den store reception, gik Malik straks i gang med finde låner bøgerne frem. ”Hvad skal jeg skrive dem ind som?” sagde han, som han så på manden. Han kunne skrive et hvilket som helst navn, blot at det lyd som et normalt navn, eller ville der nok være andre som ville stille spørgsmål til hvad han havde fortaget sig.
Bogen som herren skulle bruge blev lagt ved siden af, i mens at Malik gik i gang med sit papir arbejde. 

”Herre Leander” sagde Malik, før at han begyndte at skrive bogen ind samt personen der havde taget den med sig.
Han havde ret i at mange mennesker gave deres børn et eller andet navn med lidt af en guds navn i, det var ikke helt unormalt når det kom navne. ”De har ret til låne bogen i en måneds tid, hvis ikke er bogen kommer retur vil blive tiltagt et lille beløb hver uge frem til at bogen kommer tilbage” informerede han som han blev færdig med at indskrive mandens informationer.
Malik så op Herre ”Leander”, før at han skrev den sidste del tekst, ”Hvis de underskriver her” sagde Malik før at han vendte den store informations bog om så manden kunne skrive.

Tilfreds med den måske ikke så fine underskift, så Malik op på Hr. Leander da han talt. Han smilede med venlig maner, ”Have en god aften Hr. Leander” sagde han. Malik forsatte med kigge på manden som han forlod biblioteket med den meget tunge bog, da efter pakkede han igen registrerings bogen væk fra åbnet syn før at han gik tilbage til sin egen bog.
Da han åbnede siden som han var kommet til fladt et lille kort ud fra bogen og ned på sten gulvet, Malik samlede det op fra gulvet før at han kiggede nærmer på det. Uden tvivl havde Hr. Leander efterlad det til ham, og Malik ville nok tjekket stedet ud sener når han havde mere fritid.
Den mystiske mand, havde været en spændende i forhold til de normal personer han hjalp i hverdagen, og måske kunne der blive en god snak eller to af tale mere med Hr. Leander i fremtiden.