Tid : Midt på dagen
Vejr : Høj solskin aaaalt for varmt
Sted : Markedspladsen
Omgivelse : En masse folk der handler og kigger på boder
Svar række følge : Simar - Alicia - Daphnie

Varmt? Det kunne ikke beskrive vejret, denne skønne dag, for det var mere end bare varmt! Som i virkelig varmt! Det var lige før det burde være ulovligt at det skulle være så varmt! Hvem havde sørget for dette vejr? Det måtte jo være en af guderne, ikke at han rigtigt sådan helt selv troede på det, men hvad skulle det ellers være?

Simar havde begivet sig uden for i varmen, det havde været for varmt til at lave noget aktivt, han svedte bare af at gå rundt. Det var også derfor han havde bar overkrop og bare fødder og håret sad som det havde gjort siden han stod op, han havde ikke orket at gøre noget ved det, for ærligt det var for varmt.



Turen ned langs boderne på markedspladsen var faktisk dejlig, for der var en del skygge på grund af alle boderne og de mange mennesker. Så, så længe man ikke bevægede sig alt for hurtigt rundt og lavede for meget fysisk så svedte man ikke lige så meget som man ville have gjort hvis man begav sig rundt ude i den bagende sol. ” Hvorfor skal det være så varmt ” mumlede han for sig selv. Hvis man ikke kendte Simar kunne han lige denne dag godt forveksles med et gadebarn, men det var noget han langt fra var! Hans mor var Telma og ejede det halve svin! Altså kroen..



Simar havde aldrig lavet ting som kunne straffe ham, altså ting som at bryde loven.. Det var ikke noget der lå til ham eller noget han havde behov for, han ville helt sikkert også skuffe sin yndlingsmor alt for meget. Han manglede heller ikke noget, så ergo der var ingen grund til at lave noget kriminelt. Det eneste ”kriminelle” Simar kunne komme på han havde gjort var at tage et æble fra et æble træ, eller et par stykker.. Men der var vel ingen der ejede dem? Det stod i hvert fald helt frit, han var heller aldrig blevet taget i at gøre det, så måske det slet ikke var ulovligt??



Han stoppede op ved en bod, hvor der stod en dreng som til forveksling kunne ligne Simar ret godt, det eneste var bare at drengen havde lidt mere ullet hår end Simar selv og måske også lidt mere beskidt. Ejeren af boden var en stor tyk mand som havde stået og snakket med en anden kunde, mens dreng proppede sine lommer med, fugter og andre små ting inden han stak af, Simar havde taget 2 æbler op fra bordet og kigget på den han overvejede nemlig at købe dem. Den kunde som snakkede med ejeren af boden sagde ” Heeey, Sir den knægt er ved at stjæle fra din bod, jeg så han har taget flere ting i lommerne” Sagde kunden og Simar kiggede panisk på dem! Han havde ikke gjort noget, han havde ikke stjålet noget som helst. Han skyndte sig at lægge æblerne tilbage på boden og tage benene på nakken. Manden der ejede boden råbte ” STOP TYVEN” og løb ud på den anden side af sin bod, for at kigge efter en vagt. Der gik ikke længe før han havde spottet en af lysets kriger, hastigt var han henne ved hende. ” Jeg er blevet bestjålet! Af en ung gade knægt.. Han var ca så høj her, bar overkrop og bare fødder…” Han beskrev Simar for lysets kriger og hvor han var løbet hen..


Det lykkes Simar at komme ud af menneskemængden og over på en anden lille vej med boder. Få meget fra sig stod ejeren af boden og snakkede men det Simar antog at være en lysets kriger. Han sankt en klump, som ejeren af boden fik øje på ham og pegede ” DER ER HAN” råbte han til krigeren. Simar så panisk omkring sig, han vidste ikke hvad han skulle gøre? Skulle jeg flygte hjem til kroen? Der var alligevel et godt stykke derhen! Hvorfor var hans mor ikke i nærheden af ham lige nu! Simar var bange og rasende! Nok mest bange lige nu! Hans blik hvilede kort på Lysets kriger og meget kort øjenkontakt inden han vendte rundt og satte i spurt.

Varmen generede stadig ikke Alicia, selv ikke efter hun var blevet engel. Det var, sammen med hendes evne til at kontrollere ild, et levn fra hendes tid som halvt elemental. Det viste sig nyttigt i tider som disse, og hun var en af få, der ikke led under heden. Hun svedte ikke engang. Hun var faktisk slet ikke sikker på, hun kunne, for hun havde endnu ikke oplevet nogen mængde af varme være for stor til, at hun fik det ubehageligt. Ikke at hun havde opsøgt det; hun havde ikke prøvet at stille sig ved siden af en vulkan i udbrud, og hun havde heller ikke opsøgt et ildelemental for at få sine grænser afprøvet. Der var ingen grund til at opsøge farer unødvendigt. De skulle nok komme til hende af sig selv, specielt efter hun var blevet ridder.

Generelt set havde hun, set i bakspejlet, ikke været ret god til at holde sig fra farer; hun var stoppet som byvagt og næsten med det samme, var hun kommet med i modstandsbevægelsen. Derefter var hun trådt ind som kriger af Lyset, da hun havde fået tilbuddet. Hun havde ikke engang tøvet. Nej, hun havde ikke været ret god til at holde farer på afstand, så der var ingen grund til at opsøge dem yderligere. Det ville ret sikkert være at friste skæbnen lidt for meget.

Det var ikke ligefrem en normal ting længere, at Alicia kom så meget ud i Dianthos. Det havde hun langt oftere gjort, da hun var byvagt, men hun havde sprunget til med det samme, da der var blevet efterspurgt folk til ekstra sikkerhed i gaderne. Nok var Kiles Orden blevet slået af pinden, men der var stadig folk, der sympatiserede med dem, og bygarden var af og til ved at blive rendt over ende af fanatiske hævnere. Derfor havde de bedt om hjælp til at patruljere gaderne.

Indtil for få øjeblikke siden havde det været en ganske rolig dag, men Alicia havde hørt opråb om en tyv, og hun var ret hastigt kommet over til købmanden for at få et signalement. Han havde jagtet knægten lidt, for han stod ikke ligefrem ved sin bod, da hun indhentede ham. Mens manden var ved at forklare, fik han åbenbart øje på drengen, for han pegede ham med det samme ud, og Alicia fulgte hans finger med blikket og fik kort øjenkontakt med drengen, der valgte at dreje rundt og tage benene på nakken. *En løber. Det var da virkelig noget nyt. De lærer det aldrig* tænkte Alicia med et suk, inden hun rokkede lidt med sine skuldre. Det var stadig ikke rart at få vingerne frem, men slidserne i hendes uniform gjorde, hvad de skulle og sørgede for, at hun ikke flåede sit tøj. Da de ildrøde vinger var vokset helt frem, satte hun af med et kraftigt bask, der gav et voldsomt tryk fra sig omkring hende, der fik handelsmanden til at vakle. Hvis bare hun kunne være hurtig nok.

Alicia stoppede foran drengen, hvor hun blev hængende i luften. Han havde ikke været super svær at indhente. "Tag det lige roligt, inden du får hedeslag" sagde hun med tydelig bekymring i stemmen og landede på fødderne. "Hvis du bare afleverer, hvad du har taget, lader jeg dig slippe med en advarsel."

 Solen stod højt på himlen, der var næsten ingen skyer, og varmen var nærmest overvældende. Hvad andet kunne man gøre på en dag som denne, end at gå ud og nyde solen. Det var i hvert fald Daphnies tanker, og derfor fandt hun sig selv udenfor. Hun gik ned at gaden med et stort smil på læberne, og nød solens varme stråler mod hendes hud. Hun var efterhånden kommet sig meget godt over sit møde med Zane, dog turde hun stadig ikke gå uden for bymuren, slet ikke alene og hvor gang hun så en mørkelver slog hendes hjerte et slag over, og hendes håndflader blev klamme. Hun gjorde heldigvis alt hvad hun kunne for at glemme det og ligge det hele bag sig. 

 Daphnies ben havde bragt hende hen på Markedspladsen, hvor hun nu stod og så sig lidt betragtende om. Hun snurrede let og elegant en tur rundt om sig selv, for at se om der var noget spændende, og den tynde kjole svingede om benene. Hun fik øje på noget ud af øjenkrogen der fik hende til at rynke på panden, dreje sig lidt rundt så hun kunne se efter, og kneb så øjnene sammen. Enten var varmen steget hende til hovedet, ellers havde Simar fået sig en bror, for hun helt sikker på hun så to Simar stå ovre ved en bod. Hun gned øjnene lidt, for hun havde virkelig svært ved at tro på det hun så, og da hun fjernede hænderne igen, var der kun en Simar. En anelse forvirret lagde hun hovedet lidt på skrå. 
 Med et let ryst på hovedet, skulle hun til at gå over mod Simar, for at sige hej, han han pludselig stak i løb, og det forvirret udtryk faldt endnu en gang over hendes ansigt. Det blev da bare mærkeligere og mærkeligere. Nu havde hun fået øje på ham, og besluttet sig for at sige hej, så nu slap han ikke, om han så løb væk eller ej. Daphnie bevægede sig over mod den vej Simar var løbet mod. 

 Da Daphnie endelig fik øje på Simar igen, og næsten var nået hen til ham løftede hun hånden for at hilse, da han endnu en gang bare stak af. Denne gang var det et halv fornærmet udtryk der faldt over hendes ansigt, det blev dog hurtigt erstattet af overraskelse da en kvinde pludselig slog vinger ud og satte af og fløj af sted. Der var imponerende, så det tog derfor et par sekunder før Daphnie kom til sig selv og fulgte efter Simar.
 Simar havde aldrig været god til det der med at løbe, og det var derfor nemt at indhente ham, Daphnie valgte dog at holde sig lidt i baggrunden, da kvinden med vingerne landede foran Simar. Daphnies pande rynkede sig lidt igen over det der blev sagt, og blev ret så nysgerrig på hvad det handlede om. Havde Simar stjålet noget? Hah! Det skulle Daphnie se før hun troede det!

Det var varmt og det brændte på hans fødder jo længere tid han stod stille, men at stå stille var næppe noget Simar gjorde sig i lige nu! Han var blevet beskyldt for at stjæle selvom han intet havde gjort og ej heller havde stjålet noget som helst! Han var bange som han løb rundt, han var virkelig ikke den bedste til at løbe og slet ikke i bare fødder, stenene under ham gjorde ondt hver gang han trådte forkert på en sten, det var måske også derfor han ikke løb særligt hurtigt, som mange af gadebørnene kunne! Det havde jo aldrig været ham nødvendig at kunne løbe lige så hurtigt som dem.
Han havde godt set Daffe men han havde ikke haft tid til at hilse på hende eller komme helt over til hende! Han ville ikke have at hun skulle få problemer det var rigeligt han havde en del problemer lige nu. At kvinden som havde jagtet ham, valgte at flyve ind foran ham og stoppe op, han sagde ikke noget til en start, mest fordi han skulle have styr på sin vejrtrækning det gjorde virkelig ondt i hans lunger og han hoved var også begyndte at dunke, det måtte være varmen det var måske heller ikke det smarteste at gøre på sådan en varm dag, altså at løbe så hurtigt. Han så rundt omkring sig, han overvejede virkelig at han bare skulle sætte i sprut hjem til sin mor, hun ville kunne hjælpe ham! Han var bange, tænkt nu hvis hun ville anholde ham? Hvordan skulle han så få fat på sin mor? Han så på kvinden, det var ikke en byvagt det var helt sikkert! Hvad hun var, var han faktisk en anelse i tvivl om men hun var nok ikke en almindelig borger ud fra hendes udseende og at hun jo jagtede ham. ” jeg har ikke gjort noget! Du kan ikke anklage mig for noget jeg ikke har gjort! For det var ikke mig!” Sagde Simar og så på bange på kvinden.

At han af en ejer af en bod var blevet anklaget for at have stjålet kunne ende ud i at det var Simar som skulle bevise det overfor vagterne og manden! Måske han kunne få Daffe til at hente sin mor? Han vendte sig rundt et par gange for at se efter hende, det kunne måske mistolkes som at han ville finde et flugt vej væk fra kvinden. ” Det er ham, det er det jeg siger det er ham” Kom manden prustende og stønnende hen mod dem, han havde forsøgt at følge efter dem for at få fat på Simar sammen med kvinden. ” Det var ikke mig! Jeg har aldrig stjålet noget” Sagde Simar og bakkede baglæns for at komme væk fra dem begge. ” DAFFE!” Råbte Simar mod hende, som han nu fik øje på hende, han var bange det var tydeligt! Det lyste ud af ham mere end måske var godt. ” Jeg se det selv knægt! Det ikke første gang jeg ser dig ved min bod! Du stjæler med arme og ben, jeg kræver denne møg knægt afstraffet!”[/B udbryd manden og tog ud efter Simar, heldigvis var Simar en anelse hurtigere og nåede at flytte sig væk fra manden.

//Undskyld, men jeg kan simpelthen ikke få et svar frem her. Du er stadig velkommen til at tage kontakt, hvis du har lyst til andre emner.

// Afsluttet grundet inaktivitet