Det var ikke mange dage siden, Alicia var blevet optaget som kriger i Lysets hær. Det havde faktisk været imponerende nemt; de havde alle været taknemmelige over hendes hjælp under oprøret, så da hun spurgte, om hun måtte tiltræde rækkerne, kunne de næsten ikke sige ja hurtigt nok.

Uniformen prydede hende også i øjeblikket, som hun var på vej ned i køkkenet. Hun havde dog sit eget sværd, med de beskyttende hvirvler af metal, der omkredsede håndtaget, hængende ved hoften i stedet for det, hun havde fået udleveret af Lyset. Det ildrøde hår var for en gangs skyld sat op i en stramt fletning, så intet af det hang løst. Hun havde ovenikøbet fået det tyndere, så det var nemmere at sætte op.

Hun åbnede forsigtigt døren til køkkenet og trådte ind. Der var mange mennesker i gang hernede, men forholdsvis hurtigt var der en, der henvendte sig til hende for at høre, hvad hun havde på hjerte. "Jeg søger frk. Imani" lød det høfligt fra hende, og hun gav sig tålmodigt til at vente, da kokken vendte sig og gik for at finde hende.

I køkkenet havde det været en lettere rolig dag indtil videre så der skete ikke så meget selvom de alle sammen lavede noget. Amara havde ikke skulle hundse med nogen endnu så nu sad hun bare og nød sin pause med en dejlig frugtskål. Hun var i klædt en hvid trøje, et par sorte bukser og et stort forklæde hun havde bundet om livet så det dækkede bukserne. Hendes hår var sat op i en hestehale, selvom det lidt mere lignede en knold eller sådan grundet de mange krøller, men det var mest bare for det ikke kom i maden. I køkkenet var de lidt som en stor maskine, så når det hele fungerede var der ikke meget for Amara at lave ud over bare at nyde det.
Da der kom en kok hen til hende og sagde der var en der ledte efter hende blev hun en smule overrasket fordi vedkommende sagde det var en kriger. Det første der gik gennem hendes hoved var at de nok havde en de ville have hende til at heale men hun ville ikke dømme på forhånd. Så hun rejste sig bage roligt og satte sin frugtskål fra sig før hun gik hen til krigeren der havde ledt efter hende. 
"Hvad kan jeg gøre for dem?" kom det meget roligt fra hende som hun kom hen til kvinden. Normalt var hun meget god til at huske ansigter men hun måtte indrømme hun ikke lige kunne huske om de havde mødtes før. Hun synes hun havde set hende et eller andet sted men det kunne lige så godt bare være på gangene. Ikke at det gjorde nogen forskel, Amara var altid glad for at møde nye personer, og lære dem at kende.

Alicia var her ikke af helbredsmæssige årsager. Hun havde ikke engang været her længe nok til at vide, at Amara havde helbredende evner.

Hun kunne følge den mørkhårede kvinde på afstand, og Alicia sendte hende et smil, da hun nærmede sig. "De er Amara, går jeg ud fra? Vi har fået et spontant selskab, og der skal derfor laves middag til 80 personer. Jeg er blevet sendt herned for at give beskeden og være til rådighed, hvis I skulle mangle varer til formålet" forklarede hun med en undskyldende mine. Det var tydeligt, at hun var klar over, at sådan en ordre ville skabe overordentlig travlhed, selvom de havde rimelig mange timer igen. Det var også derfor, hun var blevet bedt om at træde til som assistance til at rende ud og handle, hvis det blev nødvendigt. "Jeg er forresten Alicia" præsenterede hun sig, da hun kom i tanke om, at hun nok ikke havde været her længe nok til, at Amara vidste, hvem hun var.

Amara så meget roligt på kvinden mens hun snakkede og så ikke engang ud til at det gik hende på det hun sagde, i stedet smilede hun bare roligt. Hun nikkede stille og stod lige kort og tænkte på om de havde det de skulle bruge da hun lidt indså kvinden ikke havde sagt nogen bestemt ting som sådan.
"Er der noget bestemt de har sagt de ønsker, eller må jeg være kreativ?" kom det fra hende ganske roligt. Stress var ikke noget der påvirkede Amara meget så derfor tog hun det også helt roligt nu. For det første ville det heller ikke hjælpe noget at brokke sig til kvinden, hun var kun budbringer, men det med at hun var blevet stillet til rådighed for dem fandt hun en smule sjovt. Selvfølgelig vidste hun ikke hvilke erfaringer kvinden havde men det var jo et køkken, og kvinden rendte rundt med sværd. Det faldt hende bare lidt sjovt ind at de ikke havde sendt en tjener. Men igen hun kendte hende ikke.
"Hyggeligt at møde dig Alicia... Du lyder allerede til at kende mit navn så jeg vil sparer introduktionen, men har du nogen erfaring med mad?" hendes stemme var kærlig og rolig som det var hun snakkede og hun var skam meget interesseret i kvinden. Det med maden skulle de skam nok nå, hun havde et fuldt køkken og alle var mødt op så når det kun var til 80 skulle de nok kunne nå det inden aften.

Alicia gav sig tid til at huske efter, hvad der var blevet nævnt, inden hun blev sendt af sted, og til sidst rystede hun på hovedet. "De har ikke nævnt noget konkret, så jeg går ud fra, at De, mere eller mindre, har frit lejde" svarede hun med et nyt smil. Hun var dog noget overrasket over, at Amara tog det så pænt at få det at vide med så kort varsel. Hun viste det dog ikke, og hun var egentlig bare taknemmelig over, at der ikke blev råbt af hende for at være budbringer.

Alicia gik egentlig ud fra, at det var hende, der var blevet bedt om at være til rådighed, fordi hun var den, der var blevet sendt afsted. Hun havde som sådan ingen specielle kvalifikationer, så hun kunne ikke rigtigt se en anden grund. "Ud over det basiske? Ikke rigtigt. Jeg kan skelne madvarer og krydderier fra hinanden, men jeg har ikke den store viden om mad" svarede hun ærligt. Hun kunne lave mad til sig selv, men hun var ikke ligefrem ekspert i specialiteter. "Det er skam også en ære at møde Dem" svarede hun med et nyt smil og et let buk.

Som det var at hun fik af vide at hun mere eller mindre havde frie tøjler, kom der bare et bredere smil over Amaras læber. Det var altid det hun elskede mest, at kunne være kreativ og overraske folk med det hun lavede. Nu skulle hun bare lige finde på hvad det så skulle være når det var til 80 personer. Det kunne jo være lidt af hvert, men det skulle nok være noget som de allerede havde ingredienserne til for de havde nok ikke tiden til at sende nogen til market og så først begynde når de kom tilbage igen. Selv ikke hvis det var nogen som ikke hørte til i køkkenet, og Amara var også gladest for selv at være den der købte råvarerne, så var hun jo sikker på de var gode og hun var sikker på at de kun fik det som de skulle bruge og ikke noget som folk troede ville være bedre.
Roligt lyttede hun til hvad Alicia sagde og smilede bare roligt, mens hun tænkte lidt over hvordan hun ville kunne hjælpe bedst. De var mange i køkkenet, men det var også et stort køkken og når det var noget der var tidstyret kunne de som regel altid bruge flere hænder.
"Vi kan altid bruge lidt ekstra hjælp når det kommer til hurtige ordre.. Hvordan arbejder du under pres?" kom det meget roligt fra hende som hun gik hen og tog et forklæde der hang på væggen og rakte det til Alicia. Det kunne jo være hyggeligt nok at lære hende lidt nu hun alligevel havde fået af vide hun skulle hjælpe. 
"Men du bliver nok nød til at ligge sværdet lidt, det kommer mest til at være i vejen for dig, det vil jeg love dig" tilføjede hun meget roligt som det var at hun havde givet hende forklædet. Hendes stemme var varm og kærlig for hun havde ikke andet end respekt for Alicia, hun var godt nok beordret der ned men hun havde været rar omkring det og så havde hun også taget det på sig at hjælpe i et køkken når hun tydeligvis ikke var vant til at være i et. Mange ville bare have undladt at sige de var til rådighed hvis der var brug for dem, så det havde hun skam respekt for, ærlighed var godt. Men en lille del af hende var også bare glad for at komme til at være kreativ og samtidig have en at lære og kende imens. Kunne denne dag blive meget bedre? Måske, men dette var en god start.

Alicia sendte Amara et smil, da hun fik at vide, at de godt kunne bruge hendes hjælp. Det var rent faktisk rart for hende at føle sig behjælpelig. Noget, hun ikke havde gjort et godt stykke tid. "Jeg har generelt ingen problemer med at arbejde under pres" svarede hun ærligt. Det var trods alt sket flere gange, og i hendes branche var det mere eller mindre hverdagskost for ikke at snakke om tiden hos modstandsbevægelsen. Der havde alting altid været under pres, fordi der hele tiden var fare for at blive opdaget.

Alicia havde været forberedt på, at hun skulle dumpe sværdet. Det gavnede ingenting her, og hun ville kun nå at blive irriteret over, det var der. Derfor havde hun stort set med det samme pillet skeden, med sværdet i, ud af holderen i bæltet og sat det til side, så hun kunne tage imod forklædet og tage det på. "Hvordan ser jeg ud?" spurgte hun med tydelig drillende stemme. I hendes verden var det ikke så vigtigt, hvordan hun så ud lige nu, fordi det skulle være mere praktisk anlagt, men det forhindrede hende alligevel ikke i at komme med en joke omkring det.

Det var bare rart at kunne være kreativ, så de skulle skam også få noget forskelligt de kære gæster. Mens det var at Alicia gjorde sig klar forklarede Amara meget hurtigt til køkkenstaben hvad de forskellige skulle lave. Der var nogle timer så de varme retter skulle ikke laves endnu men hun havde gemt en god ting til at lave selv, så hun kunne have sjov med det. De andre gik bare igang da Amara var færdig med at snakke til dem.
Alicias svar var skam meget godt, for der ville nok komme til at være noget pres men hun skulle jo selvfølgelig heller ikke være urimelig, så hun ville hjælpe. Men da hun var kommet i forklædet og kom med spørgsmålet kunne Amara dog ikke lade være med at smile stort og grine lidt. Man kunne jo stadig se uniformen så hun så en smule sjov ud.
"Som en fugleunge klar til sin første flyvelektion... Bare rolig du skal nok sprede de smukke vinger før eller siden" grinede hun en smule drillende, som hun gav et håndtegn til hende for at hun skulle følge efter hende. Det havde jo ikke været ondt ment overhovedet og det håbede hun virkelig også at hun havde opfanget, det havde kun været for at lave lidt sjov.
De kom hen til en helt ren afdeling af køkkenet hvor alt var meget pænt i system for nu. Der var tre borde man kunne arbejde på, et ildsted og balje til vask. Dette var hvor Amara for det meste arbejde når der var pres på. Det var meget vigtigt at have faste steder i et køkken når der var så mange folk der skulle lave forskellige ting, ellers kunne det virkelig gå galt. 
"Jeg advarer nu, det kan godt være jeg kommer til at skubbe lidt som vi laver vores ting, men jeg er ikke ond, du vil ikke få bidt hovedet af så længe du gør dit bedste" kom det meget kærligt fra hende. Hun fungerede selv pragtfuldt under pres men hun kunne godt være meget rutinemenneske, og normalt var det jo kun hende der, så hun ville bare lige advarer hende så hun ikke blev forskrækket.

//Undskyld, men jeg kan simpelthen ikke få et svar frem her. Du er stadig velkommen til at tage kontakt, hvis du har lyst til andre emner.